Vil du drænes…

RelationerNever argue with stupid people...

De der nærer og de der tærer…

Jeg går helt bestemt ind for mangfoldighed, rummelighed og overbærenhed og samtidig er jeg også blevet ganske bevidst, om hvem jeg ønsker at lukke ind i mit nære liv.

For det betyder faktisk noget for mig, hvem disse mennesker er og hvad de står for.

“People inspire you or they drain you. Pick them wisely” / Hans F. Hansen

Det kan faktisk være noget af en balancegang, for jeg opfatter mig selv som et høfligt imødekommende og rummeligt menneske og kan sagtens være venlig overfor mennesker, hvis værdier og handlemåder ligger milevidt fra mine overbevisninger, men jeg oplever til gengæld også, at jeg bliver drænet for energi, hvis jeg er sammen med disse mennesker i alt for lang tid.

På den anden side, så er det også virkelig sundt, at vi ikke kun omgiver os med mennesker, som altid blot nikker af, til alt hvad vi siger og gør.

Lige så vigtigt som det er, at vi selv undrer os over os selv, livet og hinanden, så har vi faktisk også brug for at andre undrer sig over os.

Vi har brug for at se andre sider og andre vinkler for enten at rykke os eller for at blive bekræftet i, at vi stadig er på rette spor, fordi vi føler og tænker modsat af det, som vi bliver præsenteret for.

“Life is too short to spend with people who suck the happiness out of you” / unknown

Min overbevisning er så også, at det er alfa og omega i vores nære relationer, at vi har enten samme eller forenelige værdier og moral, så den store forskellighed, må vi søge udenfor vores nære sfære, for at blive provokeret og inspireret.

I vores nære sfære kan vi godt rykke og samtidig støtte hinanden i vores personlige udvikling, støtte hinanden i at nå vores mål i livet, som gerne skulle være forenelige, for at have en fremtid sammen.

“I den menneskelige natur står vi hinanden nær; i vores måde at handle på går vi hver vores vej” / Konfutse

Jeg oplever ind i mellem, at jeg billedligt talt, kan stå med et hvidløg mellem tænderne og gøre korsets tegn, når jeg støder på mennesker, som i den grad overskrider min grænse, for hvad jeg opfatter som god etik og moral.

Disse mennesker kan jeg slet ikke have nært i mit liv, men må på høflig vis holde dem ude i mere end en armslængde.

For kan jeg ikke respektere deres handlinger eller holdninger, så kan jeg heller ikke respektere dem som menneske, eller rettere respektere det som de står for.

Det betyder ikke, at jeg ikke kan have bekendte som jeg er uenige med, det betyder blot, at jeg vælger de fra i mit nære liv, som jeg ikke kan respektere.

“You don’t have to make room for people who couse you pain or make you feel small. It’s one thing if a person owns up to their behavior an makes an effort to change. But if a person disregards your feelings, ignores your boundaries, and continues to treat you in a harmful way, they need to go” / Danielle Koepke

Det kan mange gange være rigtig svært, at tage konsekvensen af dette.

For hvor går grænsen, hvis nogle af disse mennesker også har andre værdier som værdsættes, det er en evig læringsproces, at finde frem til hvad der vægtes mest, samtidig med at disse mennesker jo også udvikler sig og måske blot skal have noget tid, for at blive klar på egne værdier, etik og moral.

Og vi skal naturligvis også give hinanden en chance og nogle gange flere. Vi skal give plads til, at vi hver især kan lære af vores fejltagelser og udvikle os selv som menneske, der må blot være en grænse, for at det ikke går ud over os selv, ved at vores egen eller andres grænse gentagende gange bliver overskredet.

Jeg støder så også på mennesker, som sagtens kan adskille folks handlinger, som er i mod deres egne værdier fra deres venskab.

De har den holdning, at andres liv er deres helt egen sag og det som sker mellem dem konkret vil de handle på, men ikke det der ligger udenfor deres relation.

Så opfører disse mennesker sig skidt overfor f.eks. deres kæreste, så kan de godt adskille dette fra deres relation indbyrdes og det vil jeg så ikke kunne.

“Life is precius, do not waste it doing anything that your heart does not respect or agree with” / unknown

Jeg anerkender, at andre kan have det sådan, selvom jeg har rigtig svært ved at forstå det og på den ene side, så gør det jo det hele meget nemmere, hvis vi skal være ligeglade med hvad hinanden render og laver og på den anden side, så gør det også så meget andet meget sværere, hvis målet er at være ligeglad med andre end os selv.

Eller har vi nærmere et medmenneskeligt ansvar, så vi dermed ikke skal være ligeglade?

Vi kan ikke ændre på andre mennesker, men vi kan vælge vores nærmeste med omhu og vi kan søge respektfuldt at påvirke de der er åbne for dette, og så må vi efter min bedste overbevisning give slip på resten.

Så længe at ens værdier ikke går ud over andre mennesker, så mener jeg ikke, at der er nogle værdier der er mere rigtige eller forkerte end andre. Men hvis nogle mennesker handler på en sådan måde, at det går ud over andre, så mener jeg, at vi har et vist medansvar.

Og hvis vi viser, at vi er ligeglade med deres handlinger, så samtykker vi rent faktisk derigennem og er dermed ad omveje med til at handlingerne fortsætter.

Hvis vi ved, hvad vi ønsker os i vores liv, hvilke mennesker vi ønsker at lade os påvirke og inspirere af, ud fra vores egne værdier, så gør det meget ganske nemmere, for vi kan dermed lettere vælge til og fra, og gøre det med en indre ro, fordi vi ved hvorfor vi gør som vi gør.

Så hvad er bedst? Jeg ved det ikke, jeg ved blot hvad jeg har det bedst med.

“Personlig ledelse er en proces, der holder din vision og dine værdier op foran dig, og får dig til at indrette dit liv, så det er i overensstemmelse med dem” / Stephen Covey

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com. Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Vil du drænes…

  1. Pingback: Er vi ren biologi eller hvad? |

  2. Pingback: Hvide løgne |

  3. Pingback: Tør du vise hvem du er? |

  4. Pingback: Noget for noget... |

Skriv et svar