Usikker på hinanden?

Den fandens usikkerhed og utryghed

– hvem ønsker dog egentlig at leve med den?

You can learn great things...Vi har rigeligt hver især af den usikkerhed som vi alle i større eller mindre grad går og bakser rundt med inde i os selv.

Vi har simpelthen ikke brug for at andre vil øge vores usikkerhed sådan helt bevidst

– og da slet ikke vores aller nærmeste som vi vel har en eller anden forventning om skal være vores trygge base…

Ægte kærlighed kommer ikke bare, det er noget to mennesker skaber, ved at holde hinanden tæt”
/ Niclas Bille

Jeg har hørt fra flere både parterapeuter og almindelige dødelige at det skulle være en god idé at holde hinanden på lidt usikker grund, på den måde at det skulle være godt ikke at føle sig helt sikker på hinanden i et forhold.

Og det er jeg absolut totalt ufravigeligt bund uenig i.

For hvad er det dog for et forhold hvis vi ikke kan være sikre på at vi kan stole på hinanden? Den tryghed der ligger I at kunne have tillid til hinanden er for mig alfa og omega i et godt kærlighedsforhold og alt andet vil blot skubbe hinanden væk.

Det kan da godt være at den ene part opper sig og er mere på mærkerne i en periode hvis han/hun føler at partneren er på vej væk i tanke eller i handling, men når det først har lagt sig, så vil usikkerheden gøre at mange vil trække sig mentalt eller følelsesmæssigt fra den partner som der er kommet tillids-tvivl omkring.

“Utroskab starter dér hvor man bedrager en anden, som man har aftalt “spilleregler” med, dette uanset om det er rent korporligt eller blot i tanken, drømmen eller fantasien”
/ Carsten Wiehe

Der er rigtig mange måder vi kan gøre hinanden usikre på, usikre på hinanden og usikre på forholdet.

Det kan vi f.eks. gøre hvis og når vi:

  • Tjekker andre attraktive kvinder/mænd ud på nettet
  • Ser på erotik eller porno i smug og uden partneren
  • Er fortrolig med en anden (personligt eller skriftligt)
  • Er intim med en anden
  • Flirter uhæmmet med flere
  • Flirter jævnligt med den samme over længere tid
  • Sexchatter eller sex-sms’er
  • Lyver eller fortier omkring hvad vi foretager os (hvor vi er, hvem vi taler med, hvad vi gør etc.)
  • Trækker os fysisk, mentalt og/eller fortrolig fra vores partner
  • Overskrider vores partners grænse i en eller anden forstand (åbenlyst eller i smug)
  • Misligholder vores aftaler og dermed indgår aftaler som vi ikke kan eller vil overholde
  • Fysisk utroskab/intimitet

I monogame forhold så har vi mange gange en klar definition af hvad troskab indebærer, der er den følelsesmæssige (det vi tænker samt vores grad af fortrolig med vores partner kontra andre) og så er der den fysiske.

”Det at du får dårlig samvittighed eller gør noget i skjul for din partner er et skarpt signal til dig selv om at du ikke lever i overensstemmelse med dig selv” / Christel Sonne-Rasmussen

Så hvad er det for et forhold som du selv ønsker og kan og vil du egentlig selv leve op til det som du forventer af din partner?

Hvis du foretager dig nogle eller flere af disse ting herover og det er noget som din partner har sagt fra overfor eller noget som du ved at din partner ikke vil have det godt med, så bidrager du til et forhold med mistillid og på den måde så skubber du din partner fra dig.

Vi kan give hinanden rigtig mange chancer fordi vi elsker, fordi vi elsker den fremtid som vi har set os i med hinanden og fordi vi selv ønsker at være varme rummelige mennesker.

“Don’t settle for anything less than someone committed to loving and respecting you” / Mary Jo Rapini

Men er vi så rummelige at vi i stedet er blevet til et gulvtæppe der bliver trådt på igen og igen, så er det også vores ansvar at sige fra med konsekvenser, for på et tidspunkt skal nok være nok og så er det ikke for at gøre den anden usikker på forholdet at der bliver sat et ben i jorden og smækket med døren.

Så jeg vil blot opfordre til at du lige tænker dig om en ekstra gang hvis du får overtrådt din grænse og får det råd at du skal give igen, at du selv skal gøre din partner usikker på dig, for jeg tror ikke på at det vil få din partner til at stoppe med det der sårer dig og skubber dig væk fra ham/hende.

“Kærlighed som tillid skal man gøre sig fortjent til – hver dag” / Jannie Nielsen Hansen

For mig at se er der kun måde at handle på og det er at sige fra og tydeligt fortælle hvor din grænse går og fortsætter din partner med det der sårer og skubber dig væk, så er der kun konsekvensen tilbage og det er at sætte hans/hendes tøj ud på vejen i sorte affaldssække og sige farvel og tak for l…

Jeg går ind for kærligheden, for parforholdet og ægteskabet, men jeg går samtidig også ind for at vi hver især skal opføre os så vi er hinandens kærlighed og tillid værd.

Vi skal opføre os så vi vil være os selv bekendt uanset om andre kender til det vi gør eller ej, vi skal tage ansvar for os selv, for vores liv og for kærligheden og det kan ingen blive ved med at gøre helt alene i et forhold

– Because it takes two baby…

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Læs også:

– / –

Vil du holde øje med indlæg til bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Usikker på hinanden?

  1. Pingback: Din advarselslampe |

  2. Pingback: At føle dig ensom i et forhold |

  3. Pingback: Vil du kærligheden? |

Skriv et svar