Tryg og glad i dit forhold?

Noget med grænser…

Jeg har indenfor de sidste måneder hørt fra flere som har fået overskredet deres grænser af deres partner, og for  nogle også oplevet løgne og fortielser som følge af at ens partner godt ved, at det ikke er helt ok og i stedet for at stoppe med det, så holdes det skjult.

Uærlighed er den største bandit i et kærlighedsforhold – et godt forhold bygger på tillid, men også på at respektere hinandens grænser og for dette skal man være gode til at tale med hinanden.

”Kærlighed uden tillid er ulykkelig kærlighed” / Jannie Nielsen Hansen

Hvis du ikke er glad i dit forhold og måske føler dig utryg eller der er noget der blokerer dig, så skal du gøre dig selv den store tjeneste, at finde frem til hvad det er, om det ligger hos dig selv, eller om det er noget din partner har gjort eller gør som måske æder dig op indvendigt. Det kan også sagtens være en kombination.

Det er aldrig for sent, og absolut bedre sent end aldrig at respektere sig selv og sine grænser.

Aller første gang at man oplever at ens partner svigter en og overskrider ens grænser så man dermed bliver utryg og ulykkelig I forholdet, bør man handle på det lige med det samme for at bevare sin selvrespekt og sit selvværd.

“Du har ret til at leve og ikke bare overleve” / ukendt

For lige dér, er det meget vigtigt at man træffer en afgørende beslutning for sig selv og sit liv. Det handler nemlig om ens forstand og psykiske sundhed, som er det absolut vigtigste for at kunne fungere og være glad for sig selv og sit liv og dermed også i sit kærlighedsforhold.

 

Hvis du ikke handler med det samme, når dine tanker og følelser råber af smerte og frustration ved at din partners handlinger strider mod dine grundlæggende værdier som f.eks. trofasthed, åbenhed, ærlighed og respekt, så vil du med stor sandsynlighed gå i stykker indeni, bare en smule af gangen, men stadig ulykkelig.

“Everyone deserves second chances, but not for the same mistakes” / ukendt

Det kan godt være rigtig svært at finde frem til præcis hvad det er der gør én ulykkelig, et eksempel her er, hvis nu din partner har været dig utro eller har gjort andet som du følte dig svigtet ved, er det så selve utroskaben eller er det fortielserne, at han/hun ikke kom til dig og viste dig den tillid at tale med dig om det der savnes i forholdet, er det alle løgnene eller hvad er det som du har det skidt med?

Det kan en terapeut eller en dygtig coach også hjælpe dig med at få afklaret, for det kan være svært at gøre alene og det tager virkelig tid, en tid hvor man kan blive endnu mere ulykkelig.

Er det fordi at du altid prioriterer andre før dig selv, så bør du stoppe op og gøre noget for dig selv, hver dag, lige fra et langt bad med efterfølgende pleje bagefter til at gå til koncerter, foredrag, ven-/venindesammenkomster eller i biografen, hvad der end gør dig glad indeni.

For man bliver nødt til at lade sig selv op for at have overskud til andre.

Men er det fordi at din partner har overskredet din grænse om det er porno-/erotik kiggeri, utroskab, flirten, løgne eller fortielser.

Eller har du nogle længsler som ikke bliver indfriet i jeres forhold på grund af nedprioritering af jeres tid sammen som kærester og som familie eller at du savner at blive rørt ved, at blive anerkendt, at blive set, så er det også noget der skal gøres noget ved.

Med hensyn til de ting der vedrører svigt og overskridelse af dine grænser, dér skal du først og fremmest gøre dig selv absolut klart, hvor din grænse går og om du er villig til at tage konsekvensen ved at gå, hvis den grænse ikke respekteres, for er du ikke villig til det, så dur det ikke hverken nu eller på sigt.

Når du har gjort dig det helt klart skal du tage snakken med din partner.

Den første snak kan være om jeres grænser, jeres ønsker for forholdet, jeres værdier og drømme. I skal se om I kan blive enige om en grænse som I begge kan og vil leve med og leve efter.

Fortæller du f.eks. at du ikke vil leve med porno-, erotik- eller herre/damekiggeri, løgne og fortielser, at du ønsker et åbent og ærligt forhold og din partner siger at det kan han/hun godt leve med og sådan ønsker han/hun det også.

Så er det jo helt fint og skønt at I hver især har fået sat ord på, men det kræver så også, at den ene ikke blot har føjet sig for at undgå konflikter på kort sigt, men ærligt også mener det og ikke mindst efterlever det.

Oplever du igen at din grænse bliver overskredet, kan du vælge at gå fra hende/ham eller give den sidste chance for jeres forhold, med at du sætter en konsekvens op, så det ikke er noget der skal diskuteres og tales om, fordi det er noget som du har fundet ud af med dig selv at du absolut ikke kan eller vel leve med, så det er ikke længere til forhandling.

Forhandlingsmuligheden har du tidligere givet, da I talte om grænser og at finde fælles fodslag for hvordan jeres forhold skal være og har din partner fortrudt eller alligevel ønsker det anderledes, så er det din partners ansvar at tale med dig om at lave en ny aftale.

Der er for mig at se tre brugbare muligheder tilbage:

  1. Gå i parterapi
  2. Løsning herunder med en direkte konsekvens
  3. Gå fra hinanden

Ved at vælge løsning 2, skal I have talt om hvad det giver at være kærester kontra hvad det koster hvis du går fra ham/hende.

Det er kombinationen af hvad det giver og hvad det koster, og ordene giver/koster er vigtige og skal ikke erstattes af andre ord, for det skulle gerne gøre at der forhåbentlig sættes tanker i gang i din partners hoved der gør at han/hun forstår at der faktisk er en konsekvens og at der forhåbentlig er mere at miste end at vinde ved at fortsætte med at svigte.

Dernæst kan du fortælle at du har tænkt over det, at du er rigtig ked af det indeni på grund af xxxxxxx  (hvad der betyder noget for dig, at din partner er utro, at din partner lyver, ser på porno/erotik, at der er hemmeligheder osv.) og hvad det gør ved dig.

Så fortæller du, at du har besluttet dig for at hvis det ikke ændres fra lige nu af, du skal sige direkte med ord hvad du ikke vil leve med, og dernæst fortælle at så vil du gå fra hende/ham, og du skal mene det absolut uden tvivl i dit sind og kigge din partner lige i øjnene, så der ikke hersker nogen tvivl.

Derefter skal du selv gøre dit absolut bedste for forholdet, som skal tages op til revision for hvordan i hver især kan gøre det bedre, så I fortsat er attraktive for hinanden som kærester og som forhold.

Har du gjort dit, så kan du ikke gøre mere og vælger din partner igen at svigte din tillid og det der er blevet lovet, så er det blevet dit ansvar at tage konsekvensen for din partner har dermed taget det valg for jer ved at bryde din grænse som du har fortalt meget klart omkring at du ikke vil leve med.

Når man har talt og talt, åbnet sit hjerte og vist sin sårbarhed, tydeligt har fortalt at man ikke kan eller vil leve sådan og det alligevel ikke hjælper, så er der kun handlingens sprog tilbage.

“It’s better to have loved and lost than to live with an idiot for the rest of your life” / ukendt

Drejer din sorg sig ikke om svigt og overskridelse af dine grænser, men nærmere omkring nogle længsler i jeres forhold som du savner for at føle dig glad og lykkelig, så er det også noget I bør få talt om hurtigst muligt og gerne løbende.

Man skal blot huske at tale sammen uden at anklage, men ved at tage udgangspunkt i sig selv. Det har jeg skrevet om i tidligere indlæg:

Jeg håber at det kan hjælpe til at komme i gang med at tale sammen, for det er hamrende vigtigt at kunne og gøre dette i et kærlighedsforhold.

Ifølge en undersøgelse som BT skriver om så er det ganske enkle ting som bunder i det at få talt sammen om sine længsler som går galt og dermed ofte ender i utroskab. Du kan finde link til disse artikler på min facebook side: LoveRoad.dk på facebook

Det er begges ansvar at sikre en god kommunikation i forholdet og tage ansvar for det valg man har taget ved at vælge hinanden med de værdier, grænser og hensyn der følger med i et godt forhold.

Og det er jo egentlig ganske enkelt og ligetil: Vær ærlig og få talt sammen. Men også så ganske svært…

“I can’t promise you a perfect relationship, but what I can promise you, is that if you really are trying, I am staying and trying to” / ukendt

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

 

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Tryg og glad i dit forhold?

  1. Pingback: Dræber du den gode kommunikation? |

  2. Pingback: Lyver du? |

  3. Pingback: At lyve og svigte den man siger man elsker |

  4. Pingback: Gør det ondt at tale sammen |

  5. Pingback: Hvad er din indre længsel? |

  6. Pingback: På flugt fra kærligheden |

Skriv et svar