Tilgivelse

Tilgivelse hvordan og hvorfor egentlig? tilgivelse

Min overbevisning er, at for at kunne tilgive, så kræver det at den der har svigtet eller krænket også ønsker tilgivelse og dermed tager ansvar for ønsket.

Der er de små ting i hverdagen, hvor man kan komme til at træde hinanden over tæerne eller på følelserne, hvor man kan opføre sig ubetænksomt eller andet.

Disse ting betyder i sig selv ikke det helt store, hvis der altså bare lige siges “undskyld”, “det var ikke meningen” eller “det var sgu dumt af mig”.

Det kan da godt være, at du ikke selv vil føle dig trådt på for det samme, og måske vil du alligevel – og det kan I så tale jer til rette om senere.

Men i første omgang så ændrer det jo ikke oplevelsen for din partner og hvis du ikke evner at respektere din partners følelser og evner at sige undskyld eller beklage, så kan det faktisk ende ud med, at blive et problem for forholdet.

Netop fordi hvis den ene har et problem i forholdet, så er det begges problem hvis man ikke sammen finder en løsning. For hvis man ignorerer og negligerer at ens partner har det skidt med noget, så går det ud over samværet, stemningen i hverdagen og troen på, at man er vigtig for hinanden – netop fordi man oplever sig trådt på og ligegyldig for sin partner.

Tænk på det som det her med et sandkorn i et glas vand, et enkelt sandkorn betyder ikke særligt meget, men jo flere korn der ikke er blevet ryddet ud i jo større betydning får hver enkelt lille sandkorn.

De små ting bliver altså først til et problem, hvis man ikke kan sige undskyld eller beklage hændelsen, og dernæst lære af sin fejltagelse, fordi den person som det går ud over dermed ikke får muligheden for at tilgive og komme videre, og derfor oplever at sidde med et totalt udrikkeligt glas vand fyldt til randen med sand (læs forhold).

“En undskyldning er rigtig god, men kan ikke stå alene, du skal også ændre adfærd, ellers har din undskyldning ingen værdi” / Jannie Nielsen Hansen

Der er så også de store ting, som ikke er et lille sandkorn eller ti, men nærmere opleves som at stå i en sump, hvor man bliver trukket ned imens en hel lavine af sand er ved at drukne en.

Ved en sådan oplevelse, så er det at kunne tilgive en lang og sårbar proces, og en proces som kun kan lykkes, hvis begge tager ansvar for dette.

Hvis du ønsker tilgivelse, så skal du give en “fuldstændig undskyldning” der indeholder at du:

  • tager ansvar for din handling
  • siger ordentlig undskyld uden forbehold
  • fortæller hvorfor du ikke vil gøre det igen
  • fortæller hvad du vil gøre for at det ikke sker igen
  • anerkender din partners vrede og sorg og giver plads til at tale om det – også efter lang tid, uden at blive afvisende, aggressiv eller anklagende

Hvis du skal kunne tilgive så har du også en opgave, for du skal:

  • lytte efter og tage oprigtigt imod undskyldningen
  • tage udgangspunkt i dig selv, dine tanker og følelser, uden at være anklagende
  • finde en balance imellem din vrede og sorg til dit ønske om at komme videre sammen
  • stoppe med at hive sorgen frem i tide og utide for at træde i det, men samtidig have lov til at tale, om det du har behov for at finde afklaring på
  • ændre dit fokus mod det gode i skal være for hinanden, fra det dårlige i har været igennem
  • undgå at holde dig selv i offer rollen og dermed din partner i rollen som bøddel

Hvis man aftaler at man vil bede om tilgivelse og give tilgivelse, så skal man være opmærksom på, at det er en lang og sårbar proces og at det ikke blot sker sådan vupti, fordi det er noget som man beslutter sig for.

Det kræver en indsats, at man virkelig vil det og ikke mindst vil gøre det der skal til, med en anerkendelse af, at det faktisk er noget der tager tid tid og mere tid.

Hvad er tilgivelse?

Jeg har tænkt noget over det her med tilgivelse, for det er noget, som der nogle gange bliver sagt i flæng til mennesker, for at de skal kunne komme videre, efter at de har været udsat for svigt.

Hvis tilgivelse er, at du finder forståelse for den handling, som f.eks. din partner har foretaget sig, en handling som har krænket dig eller har svigtet din tillid og hvis denne forståelse så gør, at det dermed kan tolkes, som om at handlingen og alt det der var forud og som følger med dermed var ok, så er jeg langt fra enig.

Det kan aldrig være ok at svigte andre, at gøre andre ondt på nogen måde.

Måske kan du finde en slags forståelse for at din partner kan ryge helt derud, hvor han/hun har handlet på denne måde, en første gang, men det gør jo ikke selve handlingen bedre, at du måske kan forstå at din partner har været presset eller i krise på en eller anden måde.

“Dont waste your time giving someone a second chance, when there is someone better out there waiting for their first” / Will Smith

Så er der også de svigt som blot bunder i kedsomhed eller ugidelighed i forholdet, disse svigt er rigtig svære at tilgive, da de udover selve handlingen der har såret, også giver en voldsom utryghed i forholdet.

For hvis der ikke skal mere til for at svigte, så vil det være meget nemt at spekulere i næste gang din partner keder sig eller andet småt, det vil gøre det meget svært at komme videre for dig og for jer.

Derfor kræver denne type svigt også, at din partner giver dig et absolut ordentligt tydeligt udtrykkeligt  og fuldstændigt undskyld.

Det vil ikke gøre, at du så finder en forståelse der gør det ok, men det vil gøre, at du og I måske alligevel kan komme videre derfra, fordi du bliver bekræftet i af din partner, at han/hun godt ved at det ikke er ok, og at han/hun tager ansvar for at det ikke sker igen.

Vi har alle et valg, og når man vælger at svigte et andet menneske, så har man også taget et valg.

Hvis  det at tilgive indebærer, at man fritager den anden for ansvar, så er det ikke i orden, for dermed kan man med stor sandsyndlighed vende ansvaret indad, så det går ud over ens selvværd, det kan du læse mere om i indlægget “Tilgivelsens fælder”

Så nej – at svigte er aldrig ok og skal man så tilgive?

Hvis nu at tilgive betyder, at man vil arbejde mod at kunne lægge det skete fra sig, så vil det være helende for en selv og for forholdet, på denne måde mener jeg, at man bør gøre sig selv den store tjeneste at tilgive men også den store tjeneste at være værd at tilgive.

Den arbejdsproces kan kun lykkes, hvis den der har svigtet vitterligt også giver en fuldstændig undskyldning som beskrevet tidligere samt udvikler og ændrer sig, så der igen kommer tillid i forholdet, til man igen føler sig vigtig for sin partner, til man igen føler sig støttet.

Så mon ikke det at tilgive, det er noget som kræver to parter, og at tilgivelse ikke kan finde sted, hvis der ikke er en der er blevet krænket/svigtet og en der tager ansvar for det skete og tager ansvar for, at det ikke sker igen?

Først dér mener jeg, at vi kan tale om tilgivelse, ellers er det blot endnu et ord.

Når det bliver svært at tilgive

Desværre har mange en evne, til at vikle sig selv ind i en hel masse historier, der gør at de overbeviser sig selv om at de kan fralægge sig ansvaret for deres handlinger, for ”hvis du ikke sagde eller gjorde dette, så ville jeg aldrig have gjort det og derfor er det din skyld at jeg har gjort som jeg har gjort”, hmmmm

Inde i hovedet kan det måske lyde meget godt og meget rigtigt, men hvis man lige kigger på det en ekstra gang udefra, så er det bare ikke helt i orden alligevel.

For det er jo ikke andet end at fralægge sig ansvaret, hvor man burde have gået ind i forholdet i stedet for at fravælge forholdet ved at svigte – alt har konsekvenser også det der forties.

Så er dette tilfældet, hvor den der svigter har svært ved at erkende sine fejltagelser, at lære fra dem, at kunne og ville sige undskyld men måske også at afholde sig fra det en anden gang, hvor vedkommende igen keder sig eller føler sig for lidt set af sin partner.

Desværre har mange af disse mennesker som vikler sig ind i en masse historier for ikke at tage ansvar for sig selv og for at give sig selv en grund til, at en undskyldning ikke er nødvendig, rigtig svært ved at vikle sig ud af alt det her igen, for de skal ikke blot lære at give en undskyldning, de skal også ville ændre handlingsmønster og udvikle sig.

Men det er et valg som man skal tage for sig selv, det kan ingen gøre for en, men uanset om man træffer det valg eller ej, så har må alligevel truffet et valg. Det kan du læse mere om her Du har et valg

Det er bare så hamrende vigtig, hvis man skal give forholdet en reel værdig chance for at fortsætte, at man tager ansvar for at ens partner får mulighed for at tilgive en og derfor skal man være værd at tilgive.

Så ens partner oplever at man alligevel er troværdig og tager ansvar for sig selv og sit liv for først dér, vil ens partner igen føle sig tryg og genvinde tilliden og respekten.

Det kan du læse mere om her i indlægget Tilgivelse og forsoning i parforholdet.

Og hvordan kan man så, som den der skal tilgive komme videre, tjae…

At komme videre

Hvis den der har krænket/svigtet virkelig ønsker tilgivelse, så kræver det altså den her fuldstændige undskyldning, og at man tager ansvar for sine handlinger, kan anerkende og respektere den andens vrede og sorg samt tage ansvar for at ændre sig, at lære af sine fejltagelser.

Det nytter ikke blot at give blomster, at gøre tjenester eller være ekstra sød og betænksom i en periode, hvis det blot er for at få aflad og give en indirekte undskyldning.

Det er fint at blive ekstra sød og ekstra betænksom, hvis det er noget, som man har tænkt sig at fortsætte med, men det fungerer ikke som en undskyldning.

Hvis den anden skal kunne slippe det helt med tiden, så skal man kunne og ville give en sådan undskyldning uden forbehold og det skal være en undskyldning der indeholder de her punkter, som jeg tidligere har beskrevet som den “fuldstændige undskyldning”.

Først dér vil en tilgivelsesproces kunne gå i gang.

Den der tilgiver skal have lov til at spørge ind til det skete, i starten ofte og med tiden ind imellem når et spørgsmål trænger sig på.

Det skal så vitterligt være, fordi der er noget der ønskes afklaring omkring og ikke for lige at minde vedkommende om, at han/hun har været en stor idiot, for det ved personen forhåbentligt og sikkert godt selv.

Hvis ens partner ikke evner at sige undskyld og tage ansvar for sine handlinger og for at I kommer videre sammen, så kan du måske lære at tilgive dig selv, for det valg du derefter tager, om det er at blive sammen og give jer en chance mere, eller om det er for at gøre det forbi, på trods af at du måske hellere havde set, at I var blevet sammen – under andre omstændigheder.

Hvor mange gange skal man så tilgive for at blive krænket eller få svigtet sin tillid?

Jeg har læst flere steder, at hvis en person krænker eller svigter en tredje gang, så er der et mønster og så er det med at komme væk i en rasende fart, for sandsynligheden for at vedkommende forstår alvoren af det han/hun foretager sig er skræmmende lille og dermed er chancen for at personen ændrer og udvikler sig nærmest ikke tilstede.

Det er vanvittigt svært at komme videre, når man er blevet svigtet, det kan tage fra 3-10 år. før man kan se og tænke på det, uden at det hele snører sig sammen inde i en. Og er man blevet svigtet én gang, så kan man slet ikke forestille sig, at skulle igennem en anden gang og samtidig kunne overleve mentalt – så det skal slet ikke undervurderes.

For har man fået svigtet sin tillid endnu engang, så vil alt det fra det første svigt komme tilbage som en boomerang med 500 km. i timen og helingsprocessen vil være endnu sværere anden gang, og derfor tror jeg absolut ikke på en tredje gang.

Rigtig mange skriver til mig, omkring det her med at komme videre, hvor svært det er og mange har fået det råd samt læst sig til, at de skal tilgive, og det er dér at filmen ind imellem knækker.

For hvis tilgivelsesprocessen kun er envejs, så er den noget nær umulig, så mit råd er at hvis din partner ikke vil deltage i en tilgivelsesproces, så skal du passe på dig selv og stærkt overveje, om du vil være bedre tjent med at komme ud af forholdet, for det er en sej umenneskelig kamp at komme igennem alene.

At undskylde er godt – at mene sin undskyldning er bedre

Der er mange mennesker som virkelig har svært ved at sige undskyld, og det er ikke fordi man så er et skidt menneske, der kan være mange grunde til dette, men uanset grunden så bør det være noget, som man gør en indsats for at lære, for det vil være gavnligt ikke kun for en selv, men også for det forhold man er i.

Prøv at tænke efter engang, har du nemmere ved at sige undskyld, hvis du lige kommer til at skubbe til en eller andet af mindre betydning, men hvis du vitterligt gør eller siger noget der støder, krænker eller svigter din partner, er det så meget sværere for dig?

Rigtig mange der har svært ved at sige undskyld, også for de ting der virkelig betyder noget, de har som oftest et lavt selvværd, du kan læse mere om dette i indlægget ”Har du også svært ved at sige undskyld?” der er også nogle gode råd, med hensyn til hvordan man egentlig undskylder, så undskyldningen også har en effekt.

Lad os sige, at du nu har fået en fuldstændig undskyldning, hvor din partner klart tager ansvar for det der er gjort, virkelig udtrykker sin beklagelse, måske har spurgt til hvordan det kan gøres godt igen og tydeligt giver udtryk for, at det ikke vil ske igen på nogen måde, så har du det absolut bedste udgangspunkt til at kunne tilgive, heles og komme videre.

På den måde har din partner nemlig også vist dig sin kærlighed, ved at anerkende dine følelser og tage ansvar for sin handling.

For det kræver netop at din partner viser dig den respekt og tager dette ansvar for at du kan heles og derigennem kan tilgive, for det har du brug for, for at kunne komme videre og det har jeres forhold brug for, hvis I skal blive sammen.

“Forgiveness is not something we do for other people. We do it for ourselves – to get well and move on” / ukendt

Tilgivelse er en lang proces og det skal du være klar over, for ikke at gå og dunke dig selv i hovedet, over at du stadig har det rigtig skidt indeni, at du får nedture og pludselig kan blive voldsomt utryg og ked af det, for det er helt normalt og du er helt normal.

Tilgivelse kræver også tålmodighed og en accept af, at det ikke blot tager tid, men også kræver at kunne mestre en svær balance imellem at kunne lade det ligge og kunne tage det frem når det presser sig på, på en sådan måde, at man kan tale sammen om det uden at træde på hinanden.

Hvis man er blevet svigtet så har man brug for at kunne tilgive for at komme videre, og derfor har man brug for en partner der er mand/kvinde nok til at ønske tilgivelse og tage ansvar for dette

– og hvis du undrer dig og måske irriteres over, at din partner har svært ved at tilgive dig, så prøv lige at se indad, om du vitterligt har givet en fuldstændig undskylding, som der er beskrevet i indlægget her.

Eller om det nærmere er sådan, at du blot har sagt et ord her og der, som din partner har presset dig til at sige eller hevet ud af dig. Og at du derfor ikke af dig selv, har taget ansvar og fuldstændigt undskyldt, og måske endda heller ikke direkte har fået fortalt, at du aldrig vil gøre det igen.

Er dette tilfældet, du synes måske at der er gået for lang tid og du har svært ved at give en undskyldning, men godt kan se, at den måske vil være på sin plads, også fordi at du elsker din partner og gerne vil hjælpe med at vedkommende heles og fordi du vil jer og forholdet, så kan du lige her for denne gang vælge en anden løsning.

Nemlig at skrive en kærlighedserklæring, hvor du fortæller hvor højt du elsker hende/han, hvor ked af det du er, af det du nu har lavet, hvor meget han/hun betyder for dig og hvad du vil være og gøre for ikke at risikere jeres forhold og dermed miste hende/ham i dit liv.

Din partner har sikkert et behov for at du lover nogle ting som du også agter at holde og at han/hun har tiltro til det du skriver, derfor skal du ikke love mere end du både kan og vil holde. Dette er meget vigtigt, for lover du noget her, som du ikke holder, så vil det hele komme tilbage igen og så har du tabt, ikke kun din partners tillid og forholdet, men også dig selv og din troværdighed.

Det er virkelig en kærlighedserklæring der vil noget – og som vil være godt for din partner, for jer og dermed for dig og derefter kan du øve dig på at sige undskyld, for det gør ikke ondt, det gør godt, for dig og for jer.

Og er det dig, som har svært ved at komme videre, efter at du vitterligt har fået en fuldstændig undskyldning med alt hvad den skal indebære, så bør du finde ud af, om det blot er fordi at du er utålmodig og går og dunker dig selv oveni hovedet, for ikke bare at kunne tilgive, for du må acceptere, at det er en proces der tager tid og bære over med dig selv.

Samtidig skal du også selv arbejde på at lægge det fra dig, og for hver gang du bliver  bekræftet i, at du nu kan stole på din partner og for hver gang, at du oplever at din partner har udviklet sig og handler anderledes, for hver gang vil det blive nemmere og bedre og pludselig en dag er der gået så lang tid, hvor din partner har bekræftet dig i at vedkommende nu er til at stole på, og du har fået det så meget på afstand, at du kan rumme det, uden at krølle helt sammen indeni.

Du kan her læse indlægget utroskab og tilgivelse af Christel Sonne-Rasmussen og her omkring tilgivelse i forhold til de forskellige trosretninger.

For at det skal lykkes for begge parter, så man igen får et godt eller måske endda et bedre forhold, så skal begge tage ansvar for tilgivelsesprocessen, for et forhold kan ikke overleve på en skyld, der blot vil tynge hver enkelt mere og mere, både for den der har ansvaret for det skete, men også hos den der bærer på sorgen.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

 – / –

PS! Tjek ind på Facebook og tryk “Synes godt om” på LoveRoad.dk, så vil du kunne holde dig orienteret om nye indlæg her på siden, samt få kloge citater, indlæg fra andre samt stof til eftertanke om livet og kærligheden  – Helt ærligt!

 

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til Tilgivelse

  1. Pingback: Skal den gamle udskiftes eller er du på udkig efter den nye store kærlighed? |

  2. Søren Egstrup skriver:

    Tak for denne pragtfulde artikel om tilgivelse.

    Som mennesker er vi alle fyldt med forskellige overbevisninger og ja, disse overbevisninger har de fleste med sig hele livet, for som du skriver, tager denne process tid, jeg plejer at sige at du skal oparbejde en uendelig tålmodighed og en vilje til at ville.

    Et af de største “problemer” der står i vejen for os selv er, “at det vi ønsker, ønsker vi at få på vores måde” og derved spænder vi ben for os selv igen og igen.

    Søren
    TILGIVE hvorfor bør du det?

    • JannieNH skriver:

      Tak for de fine ord Søren.

      Du har absolut ret i at det at kunne tilgive og ønske at få tilgivelse i høj grad afhænger af at “ville”, for hvis det blot er et ønske, så kommer man ikke langt uden handling bag.

      Ja, det er noget underligt noget, men måske ganske menneskeligt, det med at ville have det på sin måde og dermed spænde ben for sig selv. I den her tilgivelsesproces er det blot meget vigtigt at den der skal tilgive virkelig får de bedste betingelser for at kunne ville tilgive, på en sådan måde at det også i sidste ende kan lykkes, men det er noget som man bør tale sig til rette om, hvordan den her tilgivelsesproces skal foregå, dog kan en person der sidder i en skrøbelig situation som den svigtede part, have svært ved at sætte ord på, hvad behovet er for at der skal kunne tilgives.

      Jeg tror at en fuldstændig undskylding som den jeg har beskrevet, vil være dækkende for de fleste, som det bedste udgangspunkt for at komme videre og det kræver så også at den der ønsker tilgivelse VIL tilgives og ikke blot ønsker det.

  3. Pingback: Du har et valg |

  4. Pingback: Står du i vejen for dig selv? |

Skriv et svar