Tanker om tro

Tro og spiritualitet Tro og spiritualitet

Da jeg var ca. 8-10 år, gik jeg i kirke hver søndag med en veninde, vi synes at det var virkelig hyggeligt, vi kunne lide sangene og den rolige stemning der var i kirken, lige indtil en dag hvor kirkebøssen gik rundt og vi ikke havde noget at lægge i den, så kom vi der aldrig mere, medmindre der var en særlig anledning som barnedåb og bryllup etc.

I min familie har vi aldrig rigtigt talt om ”tro”, det lå bare i luften og jeg vidste at min mormor og flere af min mors søskende havde og har en kristen tro.

Da jeg gik til konfirmationsforberedelse, havde jeg mange gode snakke med præsten, hun kunne vist godt lide mig og kunne lide at jeg udfordrede troen og indholdet i biblen og alligevel stadig så mig selv som kristen, og sådan så hun mig også.

Jeg er ikke enig i alt hvad der står i biblen, men jeg er enig i det overordnede budskab og ser historierne i biblen, som netop historier der skal understøtte budskabet.

Jeg tror bestemt på, at der er mere imellem himmel og jord, det er jeg slet ikke i tvivl om.

Men jeg tror ikke på jomfrufødsel og tror heller ikke på at vand bogstaveligt laves til vin og mere i den retning. Jeg har en mere filosofisk og praktisk tilgang til disse historier.

Jeg tror på, at der engang for mange mange år siden har levet et menneske som Jesus, en mand som havde en magnetisk tiltrækning på andre mennesker, en mand med visioner og empati, en mand med en høj grad af medmenneskelighed og personlig integritet, som han ville gå i døden for.

Men han må også have været en eminent formidler med en formidabel troværdighed, siden alle disse mennesker fulgte ham, troede på ham og at magthaverne så ham som en trussel.

For en hel del år siden, havde jeg den opfattelse af mig selv, at jeg var ateist, tror lidt at det var en kombination af provokationen, at jeg godt kunne lide ordet, men også det at jeg har en meget saglig/logisk tilgang til mange ting, og at det der ikke kan forklares det skal undersøges og forstås og dermed blive konkret, før jeg ville tage det til mig.

Min holdning til Gud, som sagtens kan ændre sig, da jeg hele tiden lærer nyt, det er at Gud ikke sidder oppe på en sky et eller andet sted og kigger ned på os. Jeg tror at Gud er inde i os alle sammen og at vi alle, uanset race, tro og nationalitet er forbundet åndeligt på en eller anden måde.

Men den åndelighed er vi ikke alle opmærksom på, og derfor bliver den ikke dyrket og udviklet i særlig høj grad.

Jeg tror at denne åndelighed gør at vi har empati, medmenneskelighed, forståelse, tilgivelse, omsorg og alt det der gør at vi kan støtte og hjælpe hinanden og dermed os selv.

Så tror jeg så ikke på Djævelen og skærsilden som noget bogstaveligt, for mig er det mere et samlet navn på menneskets andre sider, sider som er nødvendige for at kunne se og opleve det gode, for hvis vi ikke kender til det dårlige, så kan vi ikke lære at værdsætte det gode.

Men også for at vi bliver bevidste om hvad det er, som vi, til modsætning for disse, i stedet skal udvikle og hvad vi dermed så skal undertrykke eller afvikle hos os selv.

For lige at gå nogle år tilbage i tiden, så havde jeg en oplevelse da jeg var stor teenager. Vi var en gruppe unge på cykeltur i Frankrig fra Tour til Paris og cyklede langs Loire floden.

På et tidspunkt nærmede vi os en mellemstor by og da jeg cyklede ned af den meget lange allé, da vidste jeg instinktivt hvordan pladsen for enden af alleen ville se ud, og at der ville være et stort hvidt hus til venstre for mig, med en stor bred trappe og da jeg kom ned på pladsen og cyklede igennem, havde jeg en behagelig og skræmmende oplevelse af at være hjemme.

Behøver jeg at nævne, at jeg på det tidspunkt aldrig havde været i Frankrig før og at pladsen med huset så akkurat ud, som jeg vidste at den ville, inden jeg overhovedet var nået derned.

Jeg ved godt at reinkarnation ikke er en del af den kristne tro, men for mig blev den det lige dér. Men det gjorde mig også bevidst om, at der er mere imellem himmel og jord og at alt bare ikke kan eller skal kunne forklares.

Spirituel betyder åndelig og det at være spirituel kan være rigtig mange ting og vi mennesker har hver vores måde at være spirituel på. Der er rigtig mange forskellige opfattelser af det at være spirituel og næsten lige så mange mennesker der findes på kloden, lige så mange variationer er der.

Der kan være den religiøse form der knytter sig til en religion, men det kan også være en overbevisning om at alle religioner har en fælles religiøs kerne, med en overordnet guddommelighed.

Så kan det også være en tro på engle og skytsengle eller en tro på at det enkelte menneske indeholder en form for ekstra sans, det kan være intuitionen, der kan udfoldes så det enkelte menneske udvikler en form for guddommelighed.

På den måde at guddommeligheden er en bevidsthed og en evne til selverkendelse og indsigt.

For mig personligt, er det at være troende og spirituel som ovenstående, ved at have medmenneskelighed og en stærk intuition om andre mennesker. Men også det at være åben og reflekterende og tage ansvar for mig selv, at søge mod at være den bedste udgave af mig selv. Og samtidig er det en søgen efter noget dybere i mig selv og andre, samt en interesse i at søge at forstå hvor vi er kommet fra og hvad vi kan bruge os selv til.

Jeg vil gerne tro på engle og skytsengle, men har endnu ikke fået puttet dem i en boks inde i mig selv, for jeg ved endnu ikke hvor og hvordan de passer ind hos mig, jeg ved blot at det gør de, for jeg kan lide tanken om at engle virkelig findes, så det er mere tro og håb end det er særligt fagligt eller sagligt.

Jeg tror på livet før og efter døden, og at vi alle er sat på jorden for at udvikle os som menneske. På den måde at hvert enkelt menneske kommer igennem nogle udviklingsfaser, som vi skal lære fra på den bedste måde for os selv og for andre. Derfor kan vi godt opleve, at havne i den samme type udfordring igen og igen, hvis vi ikke tager ved lære og kommer videre på ny.

For nogle er det direkte blasfemisk, at tænke sådan om tro og spiritualitet, men for mig er det naturligt og min overbevisning er også, at alle mennesker på kryds og tværs i hele verden, har den samme grundlæggende Gud, fordi at denne Gud findes inde i os alle sammen og forbinder os.

Nogle filosoffer udtrykker, efter min opfattelse, at når vi udvikler os selv som menneske og bliver den bedste udgave af os selv, på den måde opnår vi en guddommelig indsigt og Gud vil derfor være inde i os.

Jeg tror også at Gud er selve navnet, som vi har givet på en form for indsigt, og at denne indsigt er inde i os helt fra starten af. Udfordringen er så, om vi blot lader os glide med strømmen, uden at tage de valg for os selv, eller om vi i stedet tager valget mod at udvikle os selv som menneske og dermed opnår denne indsigt og denne oplevelse af forbundenhed med andre mennesker…

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

 – / –

PS! Tjek ind på Facebook og tryk “Synes godt om” på LoveRoad.dk, så vil du kunne holde dig orienteret om nye indlæg her på siden, samt få kloge citater, indlæg fra andre samt stof til eftertanke om livet og kærligheden  – Helt ærligt!

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar