Splittelse indenfor feminismen

Splittelse 

Feminisme er for mig et ønske om, at der skal være ligeværd og at vi får gjort op med den skævvridning der er, hvor mænd og det ”mandlige” har højere status og er mere værd end kvinder og det ”kvindelige” og dette tror jeg er noget som vi kan blive enige om, uanset hvilken retning vores feminisme hver især tager.

Og til dig, der ikke har sat dig ind i feminisme, og har fået dig forvildet ind i dette indlæg, eller ikke lige ved hvad jeg mener med ovenstående, så vil jeg i første omgang henvise dig til denne: Ligeværd

Jeg opfatter mig selv som primær radikal feminist og sekundær intersektionel feminist og kalder mig blot feminist  – basic feminist.

Radikal feminisme

Herunder har jeg kopieret en tekst ind som jeg har taget fra en gruppebeskrivelse, da den i store træk, med enkelte undtagelser, meget godt beskriver hvad jeg primært arbejder for, når vi taler feminisme.

“Vi opfatter feminisme som en kamp for kvinders befrielse fra patriarkatet. Patriarkatet skal forstås som et samfundssystem, der sikrer mænds dominans over kvinder. For os handler feminisme ikke om, hvad den enkelte kvinde føler giver hende magt, men om hvad der giver kvinder magt som gruppe på lige fod med mænd. En handling er først feministisk, når den udfordrer patriarkatet som system.

Vi opfatter køn som opdelt i to kategorier: det biologiske og det sociale (femininitet og maskulinitet). Kvindeundertrykkelse sker på baggrund af kvindens biologiske køn. At være kvinde vil med andre ord sige, at være født med kvindelig biologi og have modtaget kvindelig socialisering siden fødslen. Vi identificerer os på ingen måde med den feminine kønsrolle, af hvilken grund vi afviser betegnelsen ”cis”. Vi afviser også idéen om, at feminine og maskuline træk skulle være medfødte, og vi vil til enhver tid bekæmpe en sådan kønsessentialistisk tankegang. Ingen kvinder er ”cis”. Det er hele pointen med feminisme!

Vi opfatter prostitution og porno som et udtryk for den ultimative objektificering af kvinder. Vi er imod, at mænd skal kunne købe kvinder, da det blot forstærker idéen om, at mænd har ret til kvinders kroppe. Det samme gælder for porno, der sender et signal om, at kvinder kun eksisterer for at tilfredsstille mænd. Prostitution og porno er i vores øjne dybt kvindefjendske fænomener.

Vi er desuden modstandere af den nedværdigende behandling, kvinder oplever i industrierne. Vi mener, det er vigtigt, at man analyserer emner som prostitution, porno, make-up, sex osv. kritisk. At besvare al kritik af kvinders handlinger med bemærkningen om, at det er kvindernes ”frie valg”, finder vi derfor formålsløst.

De valg, som kvinder træffer i et patriarkalsk system, kan ikke undgås at være påvirket af misogyne tendenser i vores samfund. Vi har brug for feminismen til at gennemskue denne ufrihed. Først når vi har forstået, hvor dybt kvindehadet(/-modstanden) stikker, kan vi begynde at bekæmpe det.”

Splittelse indenfor feminismen

Jeg oplever, at intersektionel feminisme er ved at blive overtaget af nogle virkelig ekstreme holdninger og dermed ageren, som har fået mig til at trække mig fra flere forskellige fora. Dette har jeg så også oplevet, i forhold til feminister der giver udtryk for at være radikal feminister, og det kan efterhånden være noget af en balancegang at være i de feministiske kredse når debatten går højt.

Gail Dines taler om, at det nærmere er en splittelse i forhold til ideologier, om man er såkaldt 2. eller 3. bølge feminist. Andre taler om en splittelse i forhold til intersektionel-liberal og radikal feminisme.

“En intersektionel analyse bygger på postmoderne feministisk teori , queerteori , postkolonial teori og blackfeminisme . Formålet er ikke kun at synliggøre hvor afvigende, underordnede eller ekskluderede identiteter (for eksempel “rasifierede”, “homoseksualitet” eller “arbejderklasse”) produceres i disse skæringspunkter, men at lægge mærke til fx “hvidhed”, “heterosexualitet” eller “overklasse” som identitetskategorier”.

Helt kort, så er intersektionel feminisme oprindelig en analysemetode, der skal tage højde for, at man kan have færre privilegier end andre grundet flere faktorer, som f.eks. en kvinde der også er sort, har både sit køn og sin hudfarve imod sig og er hun så også homoseksuel, arbejdsløs, uuddannet, handicappet og måske endda også en transkvinde. så vil hun have langt færre privilegier og dette bliver så teoretisk sådan, at jo lavere du er rangeret på privilegielisten, jo større taletid skal du have.

Det vil så i praksis sige – som jeg selv har oplevet det i flere intersektionelle fora – at 2% af personerne i en gruppe kan bestemme og styre samtaler, som har konsekvenser for f.eks. 78%.

Jeg oplever også en splittelse indenfor intersektionelle feminister i forhold til sexindustrien, der er nogen der taler den i mod og dermed står sammen med radikal-feminismen på dette emne, og så er der de der er fortalere og argumenterer for at det er et frit valg og empowerment, hvad jeg er dybt uenig i.

Min oplevelse er, at liberal feminisme og intersektionel feminisme er begyndt at overlappe hinanden, og det kan være ganske svært at adskille og gennemskue. Dette begrunder jeg med, at jeg i diverse intersektionelle fora, særligt i forbindelse med debatter omkring sexualisering og herunder sexindustrien, oplever at der er større fokus på “min feminisme”. En feminisme hvor individet definerer sig selv og udtrykker empowerment ved f.eks. at sælge sig eller sexsualisere sig selv, uanset det har konsekvenser for f.eks. kvinder som gruppe. Gail Dines forklarer det ganske godt med et billede af nogle cheerleaders, hvor der er enkelte der står på skuldrene af andre, det symboliserer at man er sig selv nærmest og gerne udnytter andre for egen vinding.

Det er efter min bedste overbevisning ikke feministisk, at ignorere eller negligere de personlige samt samfundsmæssige konsekvenser der er f.eks. i forbindelse med sexindustrien, blot fordi man selv – eksempelvis for at kunne være i denne industri eller kunne benytte sig af den – hverken vil se sig selv som offer eller undertrykker.

“Nowadays, with the popularity of third wave liberal feminism, feminism* can be whatever you want it to be. Anybody can be a feminist, including men, and any act can be a ‘feminist’ statement- even if it upholds institutions and structures that oppress and harm women as a whole – it’s all good as long as a woman ‘chooses’ it.” / Feminism That Doesn’t Challenge Male Entitlement Isn’t Feminism

Indenfor radikal feminisme er der ligeledes en splittelse, bl.a. fordi nogle mener at mænd ikke har noget at gøre i feminismen, og andre er af den opfattelse, at vi også har brug for mændene til at støtte op, og ikke nødvendigvis være feminister, men så i hvert fald pro-femisme som f.eks. kønsforskerne Kenneth Reinicke og Robert Jensen.

Jeg er selv for at mænd godt kan være feminister, eller i hvert fald pro-feminisme. For hvorfor skal mænd dog ikke kunne gå ind for at kvinder opnår ligeværd og agere derefter. Det er desværre så ofte blot det sidste, som det kniber gevaldigt med for flere mænd, der endda også giver udtryk for at være feminister eller pro- og ja, så er de jo ikke reelt hverken det ene eller det andet.

“Jeg vil mene, at radikal skal forstås i betydningen ”som tager tingen ved roden”.

Det udtrykker et ønske om at omstyrte patriarkatet og lave samfundet helt om, frem for blot at lave om på visse institutioner i et forsøg på at gøre dem feministiske.

Tag prostitution som et eksempel. En liberal feminist vil arbejde på at gøre prostitution ”empowering” for kvinder, hvorimod en radikal feminist vil afvise idéen om, at sexindustrien nogensinde kan være feministisk, fordi industrien bygger på et kvindefjendsk fundament.

Det samme gælder socialt køn/gender. Her prøver liberale/intersektionelle-feminister at opfinde flere kønskategorier. En radikal feminist ville derimod gå ind for at afskaffe idéen om socialt køn/gender, da hele konceptet skader kvinder.” / Anonym

Hvis du har fulgt debatten, som egentlig startede ud med at Jette Anne-Marie Hansen i et facebookopslag problematiserede, at den intersektionelle feminisme var mere eller mindre overtaget af queer-bevægelsen, med støtte fra flere intersektionelle og liberale feminister. Særligt hvor nogle enkelte rabiate transaktivister krævede triggerwarnings på alle opslag der omhandlede kvinders anatomi, at billeder af kvinders kroppe kom ned i kommentarsporet ligeledes med triggerwarnings, at sproget for kvindelige biologiske kønsdele skulle ændres og nogle endnu mere grelle eksempler som f.eks. verbalt at angribe lesbiske, der ikke ønsker at have sex med transkvinder om de har penis eller ej.

Da Jette har flere opslag omkring dette, og hendes opslag er offentlige, så vil jeg anbefale dig at gå disse igennem, hvis du vil læse Jettes analyser, og eventuelt se de forskellige kommentarspor.

Dette opslag blev opfattet som transfobi, hvad det nu ikke var, feminismens fornemmeste opgave, er jo også at forholde sig kritisk til strukturer, herunder også indenfor egne rækker. Men debatten tog om sig og blev om muligt endnu mere uklar, fordi der blev plantet stråmænd, folk blev direkte uvenner, folk blev blokeret på kryds og tværs og der blev udøvet voksenmobning med udarbejdelse af diverse memes etc. Ret så grotesk, at stå på sidelinjen og observere,og samtidig læse med for at blive klogere på et emne, som jeg ikke selv ved nok om.

Da jeg ikke har fulgt med i alt, og selv er blevet blokeret af både radikal feminister og liberal-/intersektionelle feminister, så er diverse kommentarspor også noget af en jungle at finde rundt i, og derfor kan jeg sagtens have misset noget. Du får derfor også lige Proletarprinsessens aka Trine Steens Facebook-opslag, som forhåbentlig også kan være medvirkende til en indsigt i det opgør som vi oplever.

Jeg ærgrer mig, men jeg kan også – når jeg hæver mig op i helikopteren – se nødvendigheden af denne splittelse, fordi den insisterer på, at vi hver især ser nærmere på den feminisme, som vi hver især støtter op om. Det kan måske få ryddet op i, at vi ikke af vanens magt fortsætter i et spor, som ikke er hensigtsmæssigt for feminismen, og dermed for at opnå det ligeværd vi jo alle kæmper for.

Jeg er udmærket klar over, at jeg nu stikker hånden ned i en hvepserede, og risikerer at blive udstillet, voksenmobbet, at mine fb-venner bliver stalket og chikaneret, at blive blokeret af både rad- og int- feminister og jeg vil blot sige, at det hænger mig langt ud af halsen. Jeg er så uendeligt træt af det her interne crap, og derfor uanset jeg sympatiserer for og også på sin vis inkluderer intersektionel feminisme, så er jeg mere radikal feminist end noget andet – and so be it, hvis nogen ikke kan håndtere dette.

Min træthed er efterhånden så omfattende, at jeg trækker mig fra flere og flere feministiske fora, og det er ikke fordi, jeg er blevet mindre feminist. Det er fordi jeg hellere vil bruge min energi på feministisk aktivisme enten solo eller også med de, der er lige så trætte som jeg.

Jeg har taget den røde pille, skyklapperne er blevet smidt og de for små sko er brændt ned til aske, så jeg vil sige, som jeg så i et meme (ha ha) et sted: “Stop shooting idiot, we are in the same team”.

Jannie Nielsen Hansen

Læs også:

Dette indlæg blev udgivet i Blog og tagget , , , . Bogmærk permalinket.