Skal man lyve?

At lyve overfor den man siger man elsker og respekterer… areyousure

Man lyver for at beskytte sig selv og ikke sin partner, som det ofte fejlagtigt er det man prøver at overbevise sig selv om.

Ærlighed har ikke noget med alder at gøre, men med alderen, får man forhåbentlig mere klarhed over, hvor stor betydning ærlighed har.

Man lærer at livet ikke handler om at beskytte sig selv, men om at leve i nærhed og med respekt for hinanden. Man kender betydningen af at hjælpe og beskytte hinanden i parforholdet.

Der er de små hvide løgne og de store grimme. Men en løgn er en løgn og vil altid dække over at der er noget man ikke lige gider eller ønsker at tage ansvar for.

Så længe du kan stå inde for dig selv, for det du siger og det du gør, så har du ingen grund til at lyve og synes du så at du har en grund til at lyve, så er det måske en større grund til at se nærmere på dig selv, så du i stedet kan og vil stå inde for dig selv.

Det er ikke altid lige nemt at vælge ærligheden, men for hver gang man vælger at være troværdig, for hver gang bliver det lettere for til sidst at være en god vane. Det giver også bevidsthed om hvad man reelt siger og gør, bevidsthed om hvem man er, netop for at kunne stå inde for sig selv.

Tag skridtet fuldt ud og vær ærlig omkring dig selv

Uærlighed er ren gift for et parforhold, for selvrespekten og for sin partners respekt til en som menneske. Uanset hvor lille du kan synes at løgnen er og uanset dine ellers gode intentioner for at lyve, så er det roden til alt skidt i et forhold.

Hver enkelt løgn, lille som stor, vil blive lagt til din personlighed og pludselig er du blevet et utroværdigt menneske, uden integritet. Et menneske man ikke er tryg ved og heller ikke har lyst til at give sig hen til.

Og så alligevel, selvom det er mig rigtig meget imod, og noget jeg virkelig har vejet for og imod med at have med i dette indlæg, så vil jeg alligevel sige at er du en enkelt vanvittig gang, måske i en brandert, faldet i vandet.

Har du kysset eller mere med en du aldrig nogensinde ser igen og som du ikke har vekslet telefonnummer, mailadresse eller private oplysninger med og som du ved, at risikoen for at rende ind i igen, er absolut mikro minimal og du er ganske og absolut sikker på, at ingen andre ved noget som helst om dit fejltrin, og du har bare SÅ dårlig samvittighed, har fået et chok og ALDRIG nogensinde vil gøre det igen, så skal du måske ikke sige noget til din partner.

Men kun hvis du tager ansvar for din handling ved at finde ud af med dig selv, hvorfor du gjorde det, hvorfor du gik så langt, og så skal du gøre noget ved det lige NU, så det aldrig nogensinde sker igen.

Jeg er dog stor modstander af at fortie (en anden form for at lyve) også i dette her tilfælde, for kan man ikke styre sin brandet, så drikker man sig ikke møg beruset. Kan man ikke efterleve det man lover eller udgiver sig for at være, så lover man det ikke og udgiver sig ikke for andre end den man er.

Ved din partner, at der er noget galt, og konfronterer dig med det, så skal du være ærlig, du kan ikke være bekendt at svigte så voldsomt, sådan at du også miskreditterer din kæreste så han/hun mister sin tilid til sig selv, for om han/hun slet ikke evner at bruge sin intiution, ikke evner at kende og læse dig, det vil gå ud over din partners selvindsigt og selvværd, men vil også gå ud over din partners tro på dig og dit værd.

Ved at lyve og benægte, giver du din partner et skår, som kan limes men aldrig repareres, det vil altid være til stede og være en del af den person du er og som din partner ser og oplever dig – en smerte der for altid vil være i din partners hjerte. Gør det ikke.

Hvorfor dog være ærlig?

Naturligvis skal du være ærlig. Du skal sige det straks, som det er uden at pynte, men gerne så nænsomt som muligt, men sandheden må frem uanset hvad.

Det er vigtigt, at det også kommer med, hvor meget du holder af din partner, og at skylden alene er din.

For har du aldrig nævnt din utilfredshed eller gjort noget aktivt for at I kunne finde hinanden, så har du aldrig givet din partner en valgmulighed, og dermed er det dig der bærer ansvaret. Ens partner beder aldrig om at blive svigtet, det er dit valg alene.

Du skal regne med, at din partner afslutter forholdet, og så har du absolut intet at brokke dig over og kun dig selv at takke.

Hvorfor så sige det?

Du vil sikkert kunne finde nogle terapeuter, som vil sige, at du skal holde det for dig selv, hvis du ønsker at bevare forholdet.

Jeg er absolut uenig, da et forhold baseret på løgn alligevel enten ikke kan udvikle sig til den kærlighed som de fleste mennesker søger eller også går forholdet i stykker på et tidspunkt på grund af løgnen eller på grund af at udgangspunktet for kærligheden er blevet ødelagt.

Det kræver et ganske særligt menneske der kan leve med sin partners svigt og løgne og fortsætte i forholdet med kærligheden som udgangspunkt, jeg ved ikke om det kan lade sig gøre at man nogensinde kan komme igennem smerten som et helt menneske. Man kan måske lære at leve med det, men kun hvis man aldrig bliver svigtet i forholdet igen.

Er man blevet svigtet to gange, så vil man have fået ødelagt noget i sig selv og i forholdet, som man måske kan leve med, men det vil altid være der, og jeg tror absolut ikke på en tredje gang.

“It’s so hard to trust someone the second time around after they already gave you one reason not to trust them” /ukendt

Det kan ikke lade sig gøre at skabe tryghed og tillid ved at lyve og gemme sandheder af vejen.

Har du så tabt alt ved at fortælle din partner sandheden?

Nej, tværtimod. Du har allerede fravalgt forholdet ved din handling. Din eneste chance er sandheden.

Din eneste mulighed er at stå ved, at du har opført dig som en kæmpe klaphat og inkassere de tæsk som følger og vigtigst af alt at lære lektien.

Man skal ikke være utro! Hverken til julefrokoster, når det går dårligt derhjemme, eller fordi man møder en lækker mand/kvinde som gerne vil have en.

Det at være ærlig og sige sandheden, giver dig alligevel noget at vinde – nemlig din selvrespekt / Jannie Nielsen Hansen

Hvem ved, at kæresten så alligevel vil give dig/jer en chance mere, for så har du virkelig vundet den helt store gevinst. Hvis du altså har taget ved lære og aldrig never ever er utro, uærlig og svigter igen.

Har du valgt at svigte, så har du også sagt ja til risikoen for at miste, det er en konsekvens du må tage med, men du skal virkelig tænke dig om, om du ønsker at være en dobbelt svigter ved også at lyve. En person med meget store skrammer på sin personlige integritet, på sin troværdighed.

“People say you don’t know what you’ve got till it’s gone. Truth is, you knew what you had, you just never thougth you’d loose it” / ukendt

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

– / –

PS! Tjek ind på Facebook og tryk “Synes godt om” på LoveRoad.dk, så vil du kunne holde dig orienteret om nye indlæg her på siden, samt få kloge citater, indlæg fra andre samt stof til eftertanke om livet og kærligheden  – Helt ærligt!

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Skal man lyve?

  1. Pingback: Troværdighed |

Skriv et svar