Selvtillid og selvværd

At være eller ikke være…

– eller rettere, at have eller ikke have selvværd Happiness is an inside job - christmas

Jeg har tænkt en del over det her med selvtillid og selvværd.

For mig er selvtillid at man har gjort et godt stykke arbejde, at der er noget man er god til og man ved det, eller at man ved at man ser godt ud eller andre ydre faktorer der giver selvtillid.

Men selvværd er noget der kommer indefra, som har med ens personlighed at gøre – at man ved at man er god nok.

Man kan være en person med masser af selvtillid og med meget lidt selvværd – og hvordan kan det hænge sammen?

Selvværd er éns fundament, imens selvtilliden er det der bygges derpå og måske kan se fancy ud, men er mere flygtigt og kan være solidt som vaklevorn afhængig af fundamentet.

Lad os nu bare sige at man som barn og igennem ens opvækst er blevet rost for de ting man gjorde, at man ryddede op efter sig og lavede sine lektier og kunne passe sig selv og man blev rost for som man så ud – når man var pæn og ikke havde svinet sig til osv.

Men der var aldrig nogen der fortalte, at man var rar at være sammen med, at man var en god kammerat, havde en fed humor, god at snakke med, havde et godt menneskesyn, var hjælpsom, betænksom, at man gjorde andre glade ved den person man var og så videre.

Men man blev tit sammenlignet med søskende, iiiiihhhh gid at du var mere som din storebror eller andet i den dur, der fortæller at man skal være en anden end den man er, og at man altid fik kommenteret på en ikke kærlig men nedladende måde, når man gjorde noget “forkert” eller tabte noget eller spildte.

Hvad gør det ved én?


Man kommer til at føle, at man kun er noget værd, i kraft af at man gør noget, men ikke i kraft af den person man er.

Man får manglende selvværd og kan som teenager og voksen blive selvdestruktiv, depressiv, søge selskab der bekræfter én i den forestilling man har om sig selv.

Man kan også hige sådan efter anerkendelse, at man altid vil søge kicket og dermed gå glip af de dybere relationer.

Der vil måske også være mange ting, som man godt kunne tænke sig, men som man ikke tør sætte sig som mål, fordi at man ikke har tilliden til at man fortjener det eller er dygtig nok til at nå dertil.

Man kan også i større grad lyve og ikke tage ansvar for sig selv og sine handlinger, fordi man ikke selv synes at man er vigtig, interessant eller god nok og derfor skal omgå sandheden og man vil måske også i større grad være utro, fordi man søger kicket ved forelskelsen og den midlertidige anerkendelse og opmærksomhed man får.

Men da man har lavt selvværd, vil anerkendelsen ikke være for den hele person man er, men for den del af sin person man viser, som måske nærmere er uægte, for ikke at skulle stå ved sig selv.

Der er rigtig mange ting i det her, og meget mere end jeg kan få med i indlægget her, for mennesker er forskellige og vi reagerer derfor også forskelligt.

Det at have selvværd er ultra vigtigt, det er grundlæggende for at kunne bruge sin selvtillid konstruktivt, men også for at kunne være lykkelig.

Ofte hænder det, når man har lavt selvværd, at man hænger sin lykke op på andre, i kraft af den anerkendelse man søger, hvor man i stedet skulle se indad og virkelig mærke efter.

Hvem er jeg og hvem vil jeg gerne være?

Det giver stort selvværd og en personlig frihed at stå inde for sig selv og handle mod den person man er og gerne vil være, og om man skal have hjælp til det eller kan på egen hånd, det er underordnet, men vi har alle ret til et godt selvværd.

Det burde være en menneskerettighed og derfor bør vi også som forældre være opmærksom på hvad vi giver vores børn, eller rettere måske tager fra dem, når vi ødelægger deres selvværd i opdragelsens velmenende lys.

Men vi skal også være opmærksom som kærester, og hvad vi gør for vores partner.

Er vi kun ude efter at brokke os og med nød og næppe rose når det drejer sig om rengøringen og om skraldeposen er båret ud, eller husker vi også at anerkende og vise hinanden at vi elsker hinanden, fordi vi er den, vi hver især er, som person.

Er vi bange for at anerkende, fordi vi er bange for at miste, for hvis ens partner begynder at tro for meget om sig selv, vil han/hun så søge ud? Eller søger ens partner netop ud, fordi at selvværdet er så lavt og anerkendelsen hjemme mangler og derfor må søges for enhver pris?

Har man lavt selvværd kan man selv gøre noget ved det, ved selv at tage ansvar for sig selv og ikke hænge sin lykke op på andre. Men man skal også tænke på hvad man giver videre til sin partner.

Prøv at tænke over det næste gang du sidder med kæresten i sofaen – kunne du finde på at sige, ”Hvor er det bare skønt at sidde her sammen med dig, du er dejlig at være sammen med” eller bliver det nærmere ”Skal du altid sætte kaffekanden på bordet, så den laver pletter?”

Som man skal smile til verden, bør man også huske at anerkende de mennesker man er sammen med, for den de er.

Det betyder ikke, at mennesker ikke har fejl og mangler, det er jo det, der også gør os til mennesker og vi vælger selv, hvem vi vil omgive os med. Og da de mennesker vi vælger at omgive os med, er vores eget valg, så har de jo også nogle værdier, som vi i højere grad bør være opmærksomme på, end på deres mangler.

Verden er ikke sort eller hvid, men vi vælger selv hvordan vi vil være som menneske og som kæreste, i livet som i kærligheden, og det at tage ansvar, ikke kun for os selv, men også for hinandens tryghed i forholdet, og behandle sine medmennesker med respekt.

Et menneske med selvværd, har ikke behov for at hævde sig selv på andres bekostning.

Et menneske med selvværd, har ikke behov for at søge den flygtige anerkendelse, ved at lyve og være utro, ved at bedrage og udgive sig for en anden person end man er.

Et menneske med selvværd, har langt nemmere ved at vælge ærligheden og dermed at handle og udtale sig, så man både kan og vil stå inde for sig selv.

Det betyder ikke, at man ikke kan vælge ærligheden, hvis man har et lavt selvværd, for heldigvis er det også sådan, at ved det man siger og gør, kan man give sig selv selvværd, ved at kunne og ville stå inde for sig selv.

Så uanset hvor lavt et selvværd man har, så kan man altid med ærlighed tage ansvar for det man gør og ikke gør, og for at ville tage ansvar så skal man ikke gøre eller sige noget, som man ikke vil tage ansvar for – uanset om det skulle være noget som man blev konfronteret med eller ej.

Det er første skridt på vejen mod et bedre selvværd.

/ Jannie Nielsen Hansen, LoveRoad.dk

Porno – godt/skidt?

Vidste du at hvis man er afhængig af porno så betyder det voldsomt meget for ens selvværd? Og vidste du at det er de færreste mennesker der vil og kan indse og indrømme at de er afhængige af porno? Porno er ikke bare at man ser porno flere timer dagligt, det er også at man bruger tid og energi på at finde ud af hvornår og hvordan man kan få alenetid til sit næste porno-fix.

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar