OPRÅB!

En gang til for Prins Knud og alle de andre

Det er så beskæmmende …

at vi –  der bor i Danmark – er så vanvittig dårlige til at se indad og forholde os kritisk til os selv, når det drejer sig om, at vi ikke opfører os skidesmart overfor andre, at der er noget, som vi ikke helt har forstået og at vores selvopfattelse bare ikke hænger sammen med virkeligheden.

Vi trænger til en gevaldig omgang skældud, med stuearrest, med nul tv i et år, med nul af alt det vi sætter pris på, så kan vi måske lære det – eller også skal vi åbenbart rammes på pengepungen, for det er det der i vores samfund tæller mere end det menneskelige, desværre.

Ja, jeg taler om bevægelsen #MeToo. Der er ikke mange journalister, der evner (og tør?) at tage fat om kernens rod, der evner at se sammenhænge, strukturer etc. og det bliver gang på gang – når de endelig tager det op – til enkeltsager. Den og den kendis har gjort det og det. Det er da helt fint med mig, at de mænd der udnytter deres magtposition og chikanerer kvinder, bliver hængt ud med navns nævnelse, det er jeg kold i rø… overfor. De bør fyres og fratages ansvar for andre mennesker, for det ansvar evner de åbenbart ikke. Og enhver leder der ikke evner at behandle kvinder – og andre mænd naturligvis – respektfuldt og ikke mindst ligeværdigt, bør ikke være leder, længere er den vel ikke.

Men de her magtforhold, er jo ikke kun i  chef-medarbejder kontekst, for magtforhold findes overalt i vores samfund, men det er en anden snak værd, som jeg også oplever, at alt for få er bevidste om.

”Om #Metoo siger Hanne Jørndrup, at reaktionerne i Danmark primært fokuserer på berømtheder og på det, som fra en nyhedsvinkel kan synes spændende. Dermed bliver selve budskabet i #Metoo reduceret:

”Flere mediekommentatorer har kritiseret, at ”#metoo blander alvorlige forbrydelser, som fuldbyrdede voldtægter, med hverdagschikanerier og derved udvander begrebet om sexchikane. Men derved afvises de tusindvis af beretninger om hverdagssexisme som klynk fra hysteriske kvinder, selv om det måske netop er heri, den store nye historie i #metoo ligger – og ikke i de celebre kendishistorier.” / Hanne Jørndrup

Når jeg læser diverse kommentarspor i relation til #MeToo, sexisme og kritisk stillingtagen til f.eks. sexindustrien, så er det virkelig deprimerende læsning, det er onkel-dum der ligger i skarp konkurrence mod wannabe-standup’er om at misforstå mest muligt, om hvad det reelt handler om.

#MeToo giver – særligt kvinder – muligheden for endelig at tale ud, uanset om det er 20 år siden, i sidste måned eller i går de/vi oplevede grænseoverskridende handlinger – fra særligt mænd.

”Det, som #Metoo har leveret, er et miljø, hvor der findes rum til at sige noget, som ikke var muligt før. I Sverige er det blevet erkendt, at ligestilling ikke er opnået. Der har mænd længe stolt kunnet sige, at de er feminister, mens en dansk mand bliver gjort til grin, hvis han siger det. I Danmark har vi stort set intet fokus på, at vi fortsat har ligestillingsproblemer, hverken i journalistik eller i politik. I Sverige lægger man mere vægt på at forandre synet på ligestilling. Det giver et større frirum til at komme ud med de problemer, som #Metoo blotlægger,”
/ Hanne Jørndrup

Jeg er vred, frustreret og mere vred over danskeres selvfedme, vi er blevet et bøvet bøvset onkel-dum land, der er så overbevist om vores egen lækkerhed, kloghed etc. hvor vi er så mentalt dovne, at vi ikke gider forholde os kritisk til os selv og det vi tror at vi ved.

Vi er simpelthen gået mentalt i stå – jeg skal ikke kloge mig selv på hvornår det skete – jeg har jo også selv været der, og begyndte først så småt at vågne op for ca. 8-10 år siden, vågne op fra min ugidelighed ift. at sætte mig ind i det samfund jeg lever i, blive politisk bevidst og ikke mindst engageret i andet end min egen lille boble.

I Danmark diskuterer vi stadig hvad sexisme er, og om noget nu også er sexisme. Vi gradbøjer sexisme for at negligere det, som vi opfatter som ’de små ting’, uden tanke for, at det jo netop er omfanget af alle de såkaldte små ting, der gør, at vi har en kultur, hvor der bliver set igennem fingre med de større ting og ikke mindst at disse sker i så høj grad som de gør.

Vi lægger stadig ansvaret hos den der får overskredet sine grænser. Vi er så stolte af vores såkaldte danske frisind og ytringsfrihed – som jeg oplever er totalt misforstået på flere plan – at vi undskylder/begrunder al sexisme med alt lige fra, at vi jo har ytringsfrihed, og ’det er bare min mening’ til at nedgøre de der siger fra og kalder disse personer for hysteriske, nærtagende, ikke kan tåle sjov osv. osv. Det er så grotesk at opleve.

Jeg ved ikke hvad der skal til, for at vi får langt flere borgere med en høj social intelligens, bevidste samfundsborgere, der evner at se de strukturer der er i vores samfund, hvad de kommer af og hvordan de kommer til udtryk i vores kultur.

Oplysning, uddannelse, dialog o.lign. er oplagt, men det er jo ikke fordi denne viden ikke findes derude, det gør den i høj grad. Jeg har selv måtte oplyse mig selv og opsøge denne viden og de mennesker der var og er kloge på disse emner. Så er det fordi vi ikke gider, er det fordi vi er syltet ind i neo-liberalisme hvor alle hver især og helt alene, er deres egen lykkes smed, og hvis man ikke kan tåle lugten i bageriet, så er det en selv den er gal med og at vi er gået væk fra fællesskabesånden til mig-mig-mig-ånden (retorisk spørgsmål)?

Det er min påstand. Det er i hvert fald hvad jeg oplever, når jeg bevæger mig rundt på de sociale medier og er i fysiske sociale sammenhænge. Her hører jeg flere mennesker give udtryk  for – via det de siger – manglende forståelse af #MeToo og ved deres tøhø-humor omkring sexisme – som rent faktisk har store konsekvenser for vores samfund. Men hey, hellere være onkel-dum-sjov end være en af de kedelige, der ikke griner med på ”hø hø, du siger jeg skal spise op, Hashtag MeToo”. SUK!

Der er masser af rapporter, statistikker etc. der faktisk fortæller os, at Danmark er så langt bagude, når det kommer til ligestilling og det kan du f.eks. læse om i artiklen ‘Ny FN-rapport: Hver tredje danske kvinde bliver udsat for fysisk og seksuel vold‘. Der ligger meget mere helt frit tilgængeligt på nettet, for de der gerne vil finde dem og blive klogere. 3F har bl.a. også skrevet noget om det i artiklen ‘Danmark er langt fra i mål med ligestilling‘.

Og ellers kan jeg anbefale at læse med på ESPD’s Facebookside, hvis man gerne vil blive klogere på sexisme og hvorfor det er så vigtigt for dig, mig, hende, ham, dem, de, os og vores indbyrdes relationer. Jeg vil også anbefale dig at tjekke Jackson Katz samt Laura Bates m.fl. ud, som har lavet flere gode videoer, der ligger frit tilgængeligt på Youtube.

Ind imellem har jeg dæleme lyst til at hoppe tilbage i min lille boble, men det er desværre ikke til at holde ud at være i den heller, for den viden jeg har nu, har gjort at boblen ikke længere er lukket, den består nu af en masse kighuller, så store at jeg kan træde ud af boblen, så det kan jeg lige så godt gøre.

Heldigvis bliver vi flere og flere, der er trådt ud af denne boble, det går bare alt for langsomt, efter mit temperament. Som en artikel jeg læste for et stykke tid siden – ‘Women won’t have equality for 100 years – World Economic Forum‘ – så går der med det tempo vi har i dag, endnu 100 år til vi reelt –  måske – har opnået ligestilling.

“Det største problem med ligestillingsdebatten i Danmark er forestillingen om, vi ikke har ligestillingsmæssige udfordringer” / Tina Christensen, næstformand 3F

Læs også gerne:

Citaterne der er brugt i indlægget er fra artikel: ‘#MeToo i medierne – svenske afsløringer og dansk tavshed‘ fra Journalisten.

Jannie Nielsen Hansen

 

Dette indlæg blev udgivet i Blog og tagget , , , , . Bogmærk permalinket.