Når kærligheden gør ondt

Av min hjertekule 

Barn: ”Mor, elsker du far? ”svigt af tillid
Mor: ”Ja da, men hvorfor spørger du? ”
Barn: ”Fordi du altid snerrer af far, gør man det til den man elsker? ”

Barn: ”Far, elsker du mor? ”
Far: ”Naturligvis elsker jeg mor, hvorfor spørger du? ”
Barn: ”Fordi du tit gør grin med de ting som mor interesserer sig for, gør man det mod den man elsker? ”

Hmmm, giver det egentlig mening at opføre sig sådan overfor den man giver udtryk for at elske og hvad er det så, at vi dermed giver videre til vores børn omkring det at elske?

Vi mennesker har nogle grundlæggende rettigheder i forhold til det at være menneske. Det er rettigheder som bygger på værdighed og fredelig sameksistens.

”Vil du være med til at sikre fred i verden, så gå hjem og elsk din familie”

Vi har også hver især nogle basale og helt fundamentale personlige rettigheder, som er i god tråd med netop værdighed og fredelig sameksistens, det drejer sig om retten til:

  • At blive behandlet med respekt
  • At der bliver lyttet til en
  • At blive taget alvorligt
  • At ændre mening
  • At sige NEJ
  • At sige JA
  • At fejle
  • At bede andre om hjælp
  • At blive behandlet ligeværdigt

Når disse rettigheder er grundlæggende for os hver især, så gælder det netop i de relationer vi har, særligt de nære, at vi oplever at have disse rettigheder. Disse er ikke noget vi blot kan tage, det er nogle som vi kan forvente, men det er også nogle som andre skal give os.

Hvis vi ikke får respekteret vores basale personlige rettigheder, så gør det ondt, er det af vores partner, så gør kærligheden usigeligt ondt.

Når vi får overskredet vores grænser og ikke oplever os respekteret, så går det dybt ind, det påvirker vores selvværd og vores relation negativt.

Vi kan miste tilliden til vores partner og føle os skubbet længere og længere væk fra denne.

For hver gang at vi bliver skubbet væk, så kan vi opleve at det bliver sværere og sværere at finde følelses- og lystmæssigt tilbage til vores partner og en dag er det umuligt for os at finde tilbage igen.

Hvis vi ikke i kærlighedens navn, kan sikre vores partner disse rettigheder, der giver tryghed og tillid, tillid til at betro sig og tillid til at give sig hen, hvilken kærlighed er det så?

Forleden læste jeg en post på Facebook som du kan se uddrag af herunder:

”I am thinking tonight about agreeing to disagree with people we love. How much room is there in any relationship for differing points of view? If those views reflect core values for at least one person does disagreement (or indifference) limit the intimacy?

When my marriage ended the wasband said, “You know, I never believed in all the spiritual stuff you do!” And I replied, “I never asked you to.” And I hadn’t. Was I naive to think that I could build a life with someone who did not share my focused interest in all things spiritual?

Interestingly, after we separated he contacted me about an accident he had, wanting to know if I had “made it happen.” I admit, it was tempting to say something like, “You’ll never know,” in a sinister tone, but I erred on the side of truth (although did point out that he didn’t believe in anything like that, so why was he asking.)

It seems to me that tolerance for differences is minimally dependent upon expression of mutual respect, and that respect, or lack of it, is reflected in the language we use. With respect, surely difference could enrich our lives” / Oriah

Den rørte mig ganske dybt. For indebærer kærligheden virkelig, at vi skal være helt ens, eller er kærligheden mere rummelig, sådan at vi kan anerkende og respektere hinandens forskelligheder og måske endda lære og vokse af disse i stedet for.

Min overbevisning er så også, at vi ikke kan have modsatrettede primære værdier i et forhold, men vi kan sagtens have forskellige værdier og respektere disse hos hinanden, så længe at de ikke modarbejder hinanden og her kommer rummeligheden ind.

Naturligvis forudsættes det at vi selv opfører os så vi er partnerens kærlighed og tillid værd, for det er svært at beholde respekten til en person, der ikke viser hverken sig selv eller en respekt.

Hvis vi bliver løjet overfor, holdt ude af vores partners liv, følelser og tanker, hvis vi oplever os talt ned til eller latterliggjort, hvis vi altid eller som oftest får et nej, når vi spørger om hjælp, støtte eller tid sammen eller andet der skubber os væk fra vores partner, så mister vi interessen i denne person, vi mister lysten til at være tæt om det er fysisk eller mentalt, vi mister faktisk respekten og så skal vi til at revurdere vores relation.

Vi skal vurdere om det er denne form for kærlighed vi er interesseret i, om det er den vi giver eller den vi modtager. Vi bør tænke over om vi respekterer vores partners basale personlige rettigheder og om vi selv får respekteret vores

Og så er det på tide at få ryddet op og vælge en anden vej, f.eks. vælge at give den kærlighed, der også indebærer, at vi giver disse personlige rettigheder til vores partner. Vil vi ikke dette, så er der kun tilbage enten at acceptere at leve på denne måde, eller at vælge forholdet fra, når vi er klar til dette.

Det lyder så nemt, når det bare står her sort på hvidt, men det er ikke nemt.

Vi vil jo også selv være rummelige og samtidig give hinanden plads til at fejle, for det har vi jo også ret til som menneske. Men får vi overskredet vores personlige rettigheder gang på gang, får overskredet vores grænser gang på gang, så er det ikke længere fejl fra den andens side, det er ligegyldighed.

Og indebærer kærligheden denne ligegyldighed, det vil jeg påstå at den ikke gør.

Jeg har skrevet et indlæg omkring kærligheden som du kan læse her: ”Kærlighed”.

Så hvilken kærlighed ønsker du og hvilken giver du – den der gør ondt eller den der gør godt?

Læs også gerne mine tanker omkring ligeværd – se link herunder – for det er noget, som er umuligt at komme udenom, når vi taler personlige fundamentale rettigheder for det enkelte menneske i livet som i kærligheden.

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til Når kærligheden gør ondt

  1. Pingback: Klogere på kærligheden |

  2. Pingback: Mor, kan du nøjes med far? |

  3. Pingback: Pest eller kolera |

  4. Pingback: Svigt, løgn og latin |

  5. Pingback: Troværdig politiker søges |

Skriv et svar