#MeToo

#MeToooooooooooooooooo …. 

Der er i øjeblikket en bevægelse igang på de sociale medier, hvor ganske mange kvinder deler nogle af deres oplevelser med sexisme eller blot gør opmærksom på, at de har oplevet sexisme ved brug af hashtagget #MeToo.

Jeg er lige blevet færdig med bogen Mediernes Møgkællinger af Susanne Staun og har tusind følelser og tanker der vælter rundt i mig. Først vil jeg rose Susanne, for et solidt og vigtigt stykke arbejde med denne bog. Jeg er blæst bagover af al den research, der ligger til grund for bogen, og så skriver Susanne befriende skarpt og klart.

Det er på en måde befriende men også rædsomt, at have fået øjnene op for bla mediernes manipulation – og andres manipulation af medierne – og hvor ukritiske flere politikere er, og hvordan kan det mon være at disse ting overhovedet kan ske i så stort et omfang som det gør? (Retorisk spørgsmål).

Connecting the dots!

Ved brug af hashtagget #MeToo fortæller – i skrivende stund mere end 12.000.000 kvinder – at de har været udsat for sexisme og sexistisk chikane lige fra vold og voldtægt til at blive holdt ude eller nede på baggrund af vores køn som kvinde.

Den hverdagssexisme, som alt for mange – hvis ikke alle kvinder – oplever, udspringer af en kultur, hvor kvinder opfattes som andenrangs, og derfor er det så nemt bevidst og ubevidst, at påvirke medier og politikere til at negligere som nedgøre kvinder.

Ja, vi har ligestilling i teorien, men vi har det ikke i praksis – og hvis du blot lytter til en tiendedel af de kvinder, der fx har delt #MeToo, så vil dette stå lysende klart for dig.

Og hvis du ikke tror på eller vil lytte til kvinder, så kan du læse den FN-rapport som ingen i Danmark vil tale om, måske lige på nær kvinder og enkelte mænd, herunder Nikolaj Coster-Waldau. Nikolaj er træt af diskriminering mod piger/kvinder – jeg kan godt lide Nikolaj :).

Der er ikke mange mænd, der reagerer på denne kampagne, jeg har en del mænd i mit netværk på de sociale medier og kun en håndfuld har jeg noteret mig, der har reageret støttende og endda været forarget, frustreret etc. på kvinders vegne.

Så er der de mænd, der bliver irriteret over at kvinder kan have en forventning – eller et ønske – om at mænd reagerer og det kan man jo så undre sig over.

Nogle af disse mænd, bebrejder kvinderne, at de ikke løbende har sagt fra, men det viser bare den manglende forståelse for vores samfund, og for hvad der er på spil for kvinder ved at sige fra, for det er jo ikke ‘kun’ ens karriere og arbejdsliv, det er også det ikke at blive troet på, at blive talt ned til og ikke mindst at blive ignoreret.

Jeg har selv sagt alt for lidt eller alt for venligt fra og har i højere grad trukket på skuldrene og resigneret, for mange af de gange hvor jeg så fik sagt fra, der fik jeg at vide at jeg var nærtagende, hysterisk, at jeg blæste det op, at det ikke var så ubehageligt som jeg følte det, at jeg så syner osv. osv. osv. – altså på ingen måde at blive støttet, så hvordan påvirker dette en, det er vel nemt at forestille sig, at det påvirker en til at holde det inde i sig selv næste gang det sker, og næste gang og næste gang og …

For nogle år siden, da jeg så Irene Manteufel på TV fortælle om hverdagssexisme, dér gik det op for mig, at alt det jeg havde oplevet, at det ikke var ok, at det ikke var en del af det at være pige/kvinde, eller i hvert fald ikke burde være det.

Irene havde på daværende tidspunkt i samarbejde med andre opstartet ESPD (Everyday Sexism Project Danmark) og jeg fik medlemsskab af en gruppe hvor kvinder delte deres oplevelser og det var befriende at opleve at man ikke var den eneste, at man ikke var nærtagende eller hysterisk når man oplevede disse hændelser som grænseoverskridende og ødelæggende, men det var også skræmmende at opleve det meget store antal af kvinder der havde samme lignende og værre oplevelser at fortælle.

Der var mange kvinder der blot læste med og ikke havde modet til selv at bidrage med deres fortællinger og det var – og er – der fuld forståelse for, for os kvinder der stod frem, vi havde jo selv i flere år gået og gemt på vores oplevelser og vi vidste – og ved – hvilket mod det faktisk kræver at stå frem som den nærtagende, hysteriske etc. for det bliver reaktionen fra mange.

Jeg har skrevet om nogle af mine oplevelser i indlægget ´Kvindeliv´.

Noget af det jeg kan huske fra dengang hvor jeg fik øjnene op for hverdagssexisme og begyndte at kunne identificere den, det var at der skete et skred kvinder imellem, når nogle kvinder åbnede op for posen så at sige, så fik flere kvinder mod til samme og det er det vi ser nu via #MeToo.

Så hvad er det vi ønsker, det er faktisk ganske enkelt, vi vil lyttes til, vi vil have anerkendt vores oplevelser som værende ikke i orden, og vi ønsker at langt flere mænd tager et ansvar der hvor de kan i deres hverdag for at sige fra når de oplever at kvinder bliver udsat for sexisme.

Betyder det så, at vi ikke også skal tale om drenges og mænds problemer, nej, det betyder det faktisk ikke, det er vi rigtig mange – også kvinder – der ofte gør, men det er bare ikke hvad lige denne kampagne omhandler.

Som jeg tidligere nævnte, så oplever jeg blot en håndfuld mænd, her i Danmark i mit netværk, der ønsker at være med til at ændre på denne kultur, der bevirker at kvinder oplever disse ting. Men ude i verden, er der åbenbart flere mænd, der gerne vil være en del af løsningen.

Nicole Stamp skriver: “Today my timeline is full of decent men asking, “How can I help?”, in the wake of the viral #MeToo movement created by www.twitter.com/TaranaBurke.
I’m going to take this question as sincere, and give a few suggestions.” og du får derfor et link til hendes opslag som jeg har delt på min facebookside, hvis du vil have nogle gode råd til at være en del af løsningen.

Hvis du ikke aktivt vil være med til at gøre denne forskel, så er du rent faktisk en del af problemet.

Hvis du gerne vil blive klogere på hvad hverdagssexisme er og læse kvinders fortællinger om deres oplevelser, så kan du gå ind på ESPDs hjemmeside og læse om disse, ønsker du som kvinde, at dele din oplevelse så kan du også gøre dette på siden, du kan være anonym hvis du ønsker dette.

Rykker denne kampagne så ved noget, rykker den ved at flere mænd begynder at lytte til kvinder, det er jeg ikke så sikker på, måske et fåtal, for de mænd der i forvejen ikke lytter til kvinder, hvorfor skulle de så gøre det nu, de oplever det sikkert bare som dobbelt irriterende, fordi der er flere kvinder der skal ignoreres end de plejer.

Men det kan måske rykket noget for den enkelte kvinde, som ellers oplever at stå alene, det fællesskab der opstår mellem kvinder der støtter hinanden, det er vigtigt.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen

 

Dette indlæg blev udgivet i Blog og tagget , , , . Bogmærk permalinket.