Menneskeligt at fejle

Menneskeligt at fejle og klogt at lære af sine fejltagelser…http://www.dreamstime.com/-image17311080

Vi begår alle fejltagelser i livet og jeg har bestemt også begået mine, nogle har jeg været længe om at lære fra og andre har jeg brændt fingrene så voldsomt på, at det krævede øjeblikkelig læring, for ikke at risikere at havne i samme situation igen.

Jeg har også begået nogle fejltagelser, som jeg ikke er videre stolt af og nogle som er gået ud over mine egne grænser ved at have fundet mig i at få mine værdier overskredet, jeg har handlet og udtalt mig så jeg senere har kunnet se, at det ikke var for smart, men på det tidspunkt var intentionerne de bedste.

Alt det har jeg lært af og jeg kommer sikkert til at begå nogle flere fejltagelser.

Jeg håber blot, at jeg nu er blevet så klog, at de fejl jeg kommer til at begå, kun er nogen der går ud over mig selv og ikke på de dybere plan og ikke ud over andre mennesker, som stoler på mig.

Livet og jeg selv har lært mig, at vi ved at være bevidste om hvilke situationer som vi sætter os selv i, så kan vi faktisk undgå at begå de fejltagelser, som går ud over vores nærmeste, som overskrider deres grænse og misbruger deres tillid.

Når vi ikke tager det valg, om at være bevidst om hvad vi foretager os, og vælge de situationer fra, som vil udfordre vores fejltagelses-gen, på den måde tager vi også et valg. Nemlig det valg, at vi ikke tager ansvar for os selv og vores liv. Så det vi foretager os, faktisk også er noget som vi vil stå ved.

“Real integrity is doing the right thing, knowing that nobody’s going to know whether you did it or not” / Oprah Winfrey

Og det er ligegodt nemmere og meget rarere at skulle rette op på de fejltagelser, der ikke indebærer svigt af vores nærmeste, end de fejltagelser der blot kan grines og rystes på hovedet af.

Hvordan kan det egentlig være at vi meget nemmere tager imod kritik og vil lære af vores fejl når det er fagligt, når vi kan udvikle os på arbejdet eller til vores sport eller hobby, men når det drejer sig om personlig udvikling, at lære af de fejl som vi gør mod andre, så er det straks sværere for rigtig mange mennesker.

Mon ikke at det er fordi det går på vores personlighed, men så må det vel være endnu vigtigere for os at handle på det, så vi bliver bedre, dygtigere og klogere i livet og i kærligheden?

Lige som vi lærer og udvikler os fra de kriser som vi går ind i, så lærer og udvikler vi os også fra de succeser som fejltagelser vi laver. Hvis vi altså vil.

“At fejle er menneskeligt, men kun en tåbe forbliver i vildfarelsen” / Cicero

Der er naturligvis også grader af fejltagelser, der gør at det ikke er særligt respektfuldt at kalde et svigt for en fejltagelse, særligt ikke overfor den der er blevet svigtet.

Der er de små fejltagelser, som at vi glemmer at sætte mælken i køleskabet, og så er der de helt store fejltagelser som nærmere er svigt, hvor det i højere grad går ud over andre.

De der har fået svigtet deres tillid oplever det som voldsomt grænseoverskridende og uendeligt smertefuldt.

Jeg mener alligevel og bestemt også, at vi skal give plads til hinandens fejltagelser og ind imellem kan det være, at vi må give plads til en af de helt store fejltagelser og have tillid til, at der tages ved lære, så vores tillid ikke bliver svigtet endnu engang.

Nogle gange, så kan vi opleve at give plads til flere af de store fejltagelser og pludselig har vi tabt os selv et eller andet sted på vejen, ved at vores grænse gang på gang er blevet overskredet og pludselig ligger overliggeren så højt oppe at vi ikke kan nå den mere.

“Hvis jeg oplever, at et andet menneske opfører sig dårligt eller grænseoverskridende, så skal jeg være på vagt. Gør de det én gang, kan det være en tilfældighed, to gange kan være et sammentræf, men tre gange er et mønster” / Dorte Peary

Så der må være en grænse for hvor meget der skal gives plads til, og vores egen grænse skal vi være absolut bevidste om, for at kunne bevare vores selvrespekt og dermed selvværd.

Jeg kender til et citat der siger, at en fejltagelse kun er en fejltagelse så længe at vi ikke lærer fra den. Som Eddison også sagde, jeg har ikke fejlet, jeg har blot fundet frem til 10.000 måder der ikke fungerer.

Hvis målet er at udvikle os, så skal der kriser og fejltagelser til, men hvis vi ikke tager ansvar for vores handlinger og valg i livet, så har vi ikke mulighed for at lære af dem.

Når du har såret eller svigtet en person, så nytter det jo heller ikke meget at sige undskyld, hvis du ikke har i sinde at ændre på din adfærd så det ikke sker igen. Situationen ændrer sig ikke ved dit undskyld, den kan kun ændre sig hvis du ændrer dig.

“Nothing changes, until you change. Everything changes, once you change” / ukendt

Vi mennesker kan også have en tendens til at finde alle mulige grunde til at det vi foretager os af fejltagelser og svigt er andres skyld, så vi på den måde ikke behøver at tage ansvar for vores handlinger og på den måde lærer vi absolut intet og vil dermed risikere at stå i den samme situation igen og igen, hvor det til sidst ender med, at vi bliver valgt fra, fordi vi ikke er værd at have tiltro og tillid til.

Hvis vi nu svigter vores partners tillid på en måde og en anden gang igen svigter vores samme partners tillid blot på en anden måde, men begge måder overskrider vores partners grænse og begge måder er vi absolut klar over ikke er i orden.

Har vi så lært noget af første gang, nej det har vi vel ikke og om vi lærer noget af anden gang er helt og holdent vores eget ansvar, som det også var første gang.

Men tager vi ikke dette valg for os selv at lade det udvikle os, så har vi valgt noget andet til vores personlighed, som er utroværdighed. En utroværdighed der gør at vores partner mister respekten, tilliden og kærligheden til os.

“You can never make the same mistake twice, because the second time you make it, it’s no longer a mistake, it’s a choice” / ukendt

De fejl som vi foretager os, som vi selv kan tage ansvaret for, kan vi måske kalde ”Fejl 40”, som oprindeligt betyder at fejlen befinder sig 40 cm fra udstyret, det vil sige, at fejlen ligger hos brugeren selv, ved at noget er forkert betjent.

Og alligevel ikke, beskrivelsen er ganske fin – fejlen ligger hos personen selv der foretager fejlen – men det er respektløst overfor den der er blevet svigtet at kalde det for andet end det det er, nemlig svigt.

Og når vi forvalter vores partners tillid ved at svigte, så har vi i aller højeste grad fejlbetjent det vi har modtaget, nemlig tillid, ved ikke at være den værd.

Når noget er en fejltagelse, så er det også noget der er forkert. Dette udtryk dækker over noget vi gerne vil undgå.

Vi mennesker er forskellige og har derfor også en forskellig grænse for hvornår noget er forkert.

Men så længe at vi er synlige omkring vores grænse og selv efterlever den, så vil det også påvirke andres opfattelse af os, måske kan andre synes at vores opfattelse af hvornår noget er forkert eller ej er helt hen i vejret, men det at vi er åbne omkring og selv efterlever vores grænse, det giver alligevel en form for respekt.

Det at vi er forskellige, gør også at vi har forskellige værdier og dermed kan vi aldrig blive helt enige om hvad der er mest rigtig eller mest forkert, dog tror jeg, at den ting vi kan blive mest enige om mennesker imellem, det er at det er forkert at svigte og gøre andre ondt.

Og alligevel er det noget der sker på kloden all over. Lige fra den smerte man forvolder ved at svigte hinanden i kærligheden og tilliden til krige og tortur.

Det sidste overbeviser vi os selv og hinanden om, at det er for en større sag og derfor bliver det forkerte pludselig ok. Men det er også en rigtig svær balancegang, for nogle gange, skal man tale med det sprog der bliver brugt for at det forstås og er sproget krig, så kan det være svært at stå med en hvid klud og mægle, det kan i hvert fald ikke gøre det alene.

Desværre bruges samme taktik når vi skal fralægge os ansvaret for de svigt vi begår mod vores partner.

Hvis du ikke havde sagt det eller det, eller havde gjort det eller det, så havde jeg heller ikke svigtet din tillid, så jeg svigter jo blot din tillid for at vi ikke skal risikere at gå fra hinanden…. Øøøøhhhh. Det lyder måske meget logisk og rigtigt inde i dit hoved, men når det kommer ud sådan her, så holder det ligesom ikke længere, vel?

Jeg mener så ikke, at hvis vi oplever svigt af vores tillid, så er det eneste, som den der har svigtet forstår, det er selv at få svigtet sin tillid.

Men hvis man har talt og talt og det ikke har nyttet noget, så er der kun handlingens sprog tilbage og det skal så ikke være selv at svigte, men at gøre forholdet forbi eller bede om en tænkepause, så vedkommende måske opfatter alvoren og hvis vedkommende ikke gør dette, så har vi som det mindste bevaret vores selvrespekt.

Efter min bedste overbevisning, skal man ikke nedværdige sig selv, svigte sine værdier, sin etik og moral, ved selv at handle sådan som vedkommende man er blevet svigtet af handler.

For så er man ikke selv et hak bedre, udover at man selv svigter sin partner, så svigter man på denne måde også sig selv.

Det er nærliggende at blive hævngerrig og ønske vedkommende alverdens død og ødelæggelse, men ønsker man virkelig selv at være sådan, som man afskyr den anden for at være?

Jeg har læst om en amerikansk facebook side, hvor forsmåede ægtefæller udstiller deres ex-partner med intime, pinlige og nedværdigende billeder, billeder som man har betroet hinanden da man var kærester, men som det så viser sig, at man slet ikke er mand/kvinde nok til at håndtere, ved at hævne sig så nedrigt at udstille sin ex på en sådan måde.

Det er ganske naturligt i tankerne at udtænke alverdens hævntogter hvis man er blevet dårligt behandlet, men derfra og til fysisk at foretage sig noget, der skal være virkelig langt og det er en grænse man ikke bør overskride, for at kunne se sig selv i øjnene og bevare sin selvrespekt og ikke mindst den respekt der vil være fra andre ved at man selv i det mindste kan opføre sig værdigt.

Det behøver ikke at betyde at I så behøver at være venner bagefter et evt. brud, du har absolut lov til at have din grænse for hvilke mennesker du ønsker i dit liv og den der evt. har svigtet dig, har selv valgt ikke at være dit venskab, men nærmere din ligegyldighed, medlidenhed eller din afsky værd.

Så hvis du kan være tro mod dine værdier og tage ansvar for dig selv, dit liv, dine succeser og dine fejltagelser, så tror jeg på at du er meget bedre tjent, med eller uden vedkommende i dit liv.

Og tager du ansvar for dine fejltagelser og lærer af de svigt du har foretaget, så kan det være at du så ender op med alligevel at være din partners tillid og kærlighed værd.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

– / –

PS! Tjek ind på Facebook og tryk “Synes godt om” på LoveRoad.dk, så vil du kunne holde dig orienteret om nye indlæg her på siden, samt få kloge citater, indlæg fra andre samt stof til eftertanke om livet og kærligheden  – Helt ærligt!

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Menneskeligt at fejle

  1. Pingback: Du har et valg |

  2. Pingback: Står du i vejen for dig selv? |

  3. Pingback: Dræber du den gode kommunikation? |

  4. Pingback: Dit liv - dit ansvar |

  5. Pingback: Han, hun og "hen" |

  6. Pingback: Maskulin og feminin |

Skriv et svar