Mening med at miste?

Mening med livet og med det hele at miste

Jeg har ofte undret mig, når jeg har hørt nogen udtale sig, omkring det her med at miste nogen man har kær, at der skulle være en højere mening med dette.

Og jeg er kommet frem til, at det at nogen går for tidligt bort, det er der absolut slet ikke nogen mening med og slet ikke for lige den person.

Hvis de efterladte blot bider tænderne sammen, lukker øjnene og søger at glemme, indtil det er kommet så meget på afstand, at de kan tænke på det, uden at det gør alt for ondt.

I stedet for at søge at tage vedkommendes liv og død til efterretning og lade det bidrage til at kunne udvikle sig selv – på den måde giver vedkommendes liv og død overhovedet slet ingen mening.

Min overbevisning er også, at man ikke selv kommer videre fra sin sorg, før man har været igennem en process og fundet en afklaring, som gør at man finder en lære i vedkommendes liv og død som gør at man selv udvikler sig og at det lige netop er det der kan være en mening i.

Det kan være, at læren er, at man finder ud af hvem man selv er og hvad man står for, at man får ryddet op i sig selv og i sit liv, at man lærer at værdsætte det man allerede har, lærer at have fokus på de gode ting og tage ansvar for sig selv og sit liv.

“Nothing ever goes away until it teaches us what we need to know” / Pema Chodron

Det har jeg ind i mellem filosoferet lidt over og det slog mig igen her forleden, da jeg læste noget på facebook, omkring en mand der havde mødt en gammel kvinde i lufthavnen, og oplevet at hun og hendes voksne datter sagde farvel til hinanden med disse ord ”I wish you enough”.

Manden talte med den gamle kvinde, som fortalte at hun ikke regnede med at se sin datter mere, da de boede meget langt væk fra hinanden og hun vidste at hun meget snart skulle dø.

Han spurgte kvinden om hvad de mente med ordene ”I wish you enough”.

Kvinden forklarede: “Når vi siger “I wish you enough” så betyder det, at vi ønsker den anden person lige tilpas så mange sorger i livet at glæderne værdsættes des mere som f.eks.:

”Jeg ønsker dig nok sol til at holde din opfattelse lys”

”Jeg ønsker dig nok regn til at du værdsætter solen mere”

”Jeg ønsker dig nok lykke til at holde dit håb i live”

”Jeg ønsker dig nok smerte, så den mindste glæde vil synes det større”

”Jeg ønsker dig nok modvind til at du bliver tilfreds ved det du opnår”

”Jeg ønsker dig nok tab til at du værdsætter det du får og allerede har”

”Jeg ønsker dig nok hello’s til at hjælpe dig igennem de endelige farveller”

Og måske er det lige dét der menes, ved at det alligevel kan give mening at miste nogen vi har kær.

Men kun hvis det lærer os at glædes mere over det vi har, lærer os at udvikle os og søge mod det liv der giver os hver i sær en tilfredsstillelse, en indre glæde.

At miste er voldsomt, det river så grundlæggende i os med følelser af tvivl, uretfærdighed, smerte, sorg, vrede, savn, ensomhed og en tomhed indeni.

Meningen er ikke, at man har fortjent de her smerter, den tror jeg slet ikke på.

Og meningen er heller ikke, at det var bedst for den der døde, indimellem er det naturligvis tilfældet, hvis vedkommende havde en ondartet sygdom, der gjorde livet mere dødt end levende, men så kan man jo efterspørge meningen med at de overhovedet skulle have den her grimme sygdom.

Nej, meningen må være at der ingen mening er med at mennesker går for tidligt bort.

Men at det kan give en helt anden mening for de nærmeste, hvis man tager sorgen til sig, arbejder sig igennem krisen og lærer af det.

Så man selv opnår det liv, som man ønsker og opnår at blive den person, som man gerne vil se tilbage på med stolthed, selvrespekt, accept og glæde.

Når det engang bliver ens tur til at stille træskoene, at man så kan se tilbage med tilfredshed på, hvem man er blevet til og hvad man har udrettet eller været for andre.

At man på den måde alligevel lader en andens død, på en eller anden besynderlig måde, give en mening med livet ved at være åben for selvindsigt til at få det bedste ud af livet med fokus på det der virkelig betyder noget indeni.

På den måde vil deres død så ikke være forgæves, ved at de så netop på trods af og i kraft af deres liv og død har givet noget godt videre, til de der valgte at tage imod.

”Jeg ønsker dig nok tab til at du værdsætter det du får og allerede har”…

“Den kærlighedens gerning at erindre en afdød er således en gerning af den uegennyttigste, den frieste, den trofasteste kærlighed. Så gå da hen og udøv den; erindre den afdøde, og lær just derved at elske de levende uegennyttigt, frit og trofast” / Søren Kierkegaard

I wish you enough.

Du kan her læse mere omkring personlig udvikling. Læs også:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

– / –

PS! Tjek ind på Facebook og tryk “Synes godt om” på LoveRoad.dk, så vil du kunne holde dig orienteret om nye indlæg her på siden, samt få kloge citater, indlæg fra andre samt stof til eftertanke om livet og kærligheden  – Helt ærligt!

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Mening med at miste?

  1. Pingback: Miste for at lære at værdsætte? |

  2. Pingback: Tro og spiritualitet |

Skriv et svar