Med eller mod strømmen…

Følger du med strømmen? Change will not come...

Jeg oplever jævnligt begrundelser (undskyldninger) som “sådan har det altid været”, “det gør alle andre også”, “jamen det er der jo hele tiden”, “det ligger jo frit tilgængeligt” og mange flere.

Disse fortæller mellem linjerne, at det opleves som normalt og derfor ok og derfor sætter man ikke selv spørgsmålstegn til mange af disse ting. som disse begrundelser bliver brugt til, for at retfærdiggøre. at så er det nok ikke så slemt.

“I stedet for at løbe efter alle andre, burde vi løbe den anden vej” / Tor Nørretranders

Tor har udtalt dette til DR Debatten vedr. hvad Danmark skal stille op med det stigende konkurrencepres, men jeg mener at denne formulering kan bruges til meget andet end lige dette.

For vi følger ganske ofte blot med strømmen, uden at forholde os til om det er ok, blot fordi andre gør det og når vi opfatter det som normalt så er det vel ikke så slemt eller hvad.

Men hvem er det ikke slemt for, hvis det blot er en selv, så er det skisme for nemt at komme med disse begrundelser og derigennem fortælle vedkommende at det er hende/ham den er galt med.

Hvis det er fordi, man ikke selv orker at gå imod strømmen, og det kan jeg sagtens sætte mig ind i, så fred være med det, i perioder, for hvis vi altid følger med strømmen, så vil vi ikke selv få det bedre, måske ikke ved at tingene ændrer sig over night, men fordi vi siger fra og pludselig kan opleve støtte fra andre sider og dermed finde ud af, at det ikke er os selv den er gal med, men måske nærmere den vej vi løber ud af, som den er gal med.

Så når nogen siger fra, så gider jeg ikke at høre på “at sådan har det altid været”, for når nogen siger fra, så er der som oftest (og det må være vores udgangspunkt, at anerkende og respektere andres grænser, følelser etc.,) så er det fordi at den vej vi følger, som gør at vi opfatter det som normalt og ok, måske bare ikke er den rigtige.

Derfor må vi hver især være med til at gå mod strømmen, indtil vi bliver så mange, at denne nye vej, bliver vejen der følges. Nemlig en vej der respekterer andre mennesker og derigennem også respekterer os selv.

Når jeg tænker tilbage, så husker jeg flere ting, som jeg har haft det mindre godt med og andre ting som jeg har haft det direkte skidt med.

Mange gange vidste jeg ikke tidligere, hvorfor jeg havde det sådan med de her ting, for det var jo normalt, jeg så det jo alle steder, der blev talt om det som om at det var okay eller i hvert fald normalt, så hvorfor havde jeg det mon skidt med dette, det har taget mig tid at finde ud af, ganske lang tid at kunne sætte ord på.

Jeg fandt faktisk først ud af det, da jeg fandt ud af mig selv. Da jeg fandt ud af hvem jeg er og hvad jeg gerne vil stå for, da begyndte jeg at kunne sætte ord på, hvorfor jeg ikke mente at det ene eller det andet var ok, blot fordi ”vi altid har gjort sådan”.

Mange forhold går i stykker fordi vi er rigtig dårlige til at tale sammen, og jeg oplever at medierne, reklamer og film understøtter vores forestilling om hvordan vi skal agerer som køn, som mand og som kvinde, og ikke som menneske.

Disse reklamer, film etc. holder os fast i de her fordomme vi har omkring mænd og kvinder. Mænd kan ikke tale om følelser, kvinder tolker og overfortolker, mænd gider ikke tale om tingene, de vil kun løse dem, kvinder er for følelsesladede, mænd er forvoksede teenagere, kvinder går kun op i slankekure og udseende, mænd tænker med det tredje hoved, kvinder bagtaler og jeg kan blive ved.

Hvis vi har den her forestilling om os selv og om hinanden, at vi tror at vi skal være mand som kvinde på en bestemt måde, så distancerer vi os nærmere fra hinanden end vi møder hinanden og dermed bliver kommunikationen dårlig eller ikke eksisterende. Kvinder er ikke fra Venus og mænd er ikke fra Mars, mænd og kvinder er fra jorden.

Det vi gør er ikke fordi vi er en mand eller en kvinde, det vi gør er fordi vi har valgt at gøre det, men også fordi vi er blevet påvirket til det igennem kultur, normer og opdragelse. Det kan være svært at gennemskue om vi gør det ene eller det andet fordi vi vil det eller om det er fordi det er denne påvirkning der ubevidst styrer os.

Vi mennesker er ikke styret af biologi eller andet, hvis vi blot bliver bevidst omkring de her strukturer der omgiver vores kultur og opdragelse, først dér kan vi begynde at se på om vi også agerer som det menneske vi er og gerne vil være eller om vi agerer som vi gør, fordi vi tror at det er sådan vi skal være for at opleve os selv som rigtig.

Betyder det så, at vi ikke er forskellige, absolut ikke, vi er da forskellige, men vi er mere forskellige indenfor vores køn end mellem kønnene og hvis vi bliver ved med at se hinanden som køn, fordi det viser film, reklamer etc. at vi skal gøre, så får vi aldrig set hinanden som det individuelle menneske vi hver især er.

Vi begrænser i stedet hinanden til at skulle passe ind i en eller anden kasse, i stedet for at kunne være os selv, at kunne være et helt menneske.

Sådan har jeg det også med vores sprog eller rettere den måde vi mange gange bruger vores sprog på.

Det er så normalt at høre grimme gloser om hinanden, at folk bliver kaldt alverdens øgenavne, at vi i vores skænderier og diskussioner kalder hinanden for de værste ting.

At vi kan sige noget grimt om andre og så undskylde os med at det jo bare er for sjov og dermed lægger vi ansvaret over på den der oplever det grænseoverskridende, for de skal jo bare lade være med at tage det nært, men mon ikke at det blot er os der helt skulle lade være med at tale grimt til og om andre.

Hvordan kan vi i et kærlighedsforhold, sige at vi elsker og respekterer hinanden og så samtidig tale grimt til hinanden, det hænger jo ikke sammen, det giver ingen mening overhovedet. Vi sårer den vi siger at vi elsker, vi viser en manglende respekt som ødelæger vores partners tillid til os og dermed ødelægger vi forholdet.

Ved ikke at tage dette ansvar for os selv, så respekterer vi heller ikke os selv.

Jeg vil gerne opfordre til at vi i højere grad stiller os kritiske over for os selv og verden omkring os, ikke at vi skal møde verden og hinanden fuld af mistillid, men nærmere at vi ikke bare følger med strømmen fordi alle andre gør, fordi sådan har vi altid gjort eller fordi vi opfatter det som normalt, hvis det normale rent faktisk overskrider egne eller andres grænser, hvis det normale måske ikke er den rigtige vej at gå.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

 

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar