Mandsmod

Det kræver mandsmod at lære af sine fejltagelser if it is important...

At lære af sine fejltagelser kræver jo, at man ser på sig selv med ærlige øjne og at man ændrer på de ting der ikke hænger sammen.

Det kræver at man tager ansvar for sig selv og det optimale ville være, at man valgte at være et bevidst troværdigt menneske, at have personlig integritet.

Et af mine mange favorit citater går på, at hvis man ikke tager ved lære af sine fejl, så er de fejl man gentager ikke længere blot fejl, men nærmere et valg, et tilvalg til ens personlighed.

“You can never make the same mistake twice, because the second time you make it, it’s no longer a mistake, it’s a choice” /ukendt

Med det mener jeg, at naturligvis kan fejl ske, vi kan alle vikle os ud i noget med hovedet under armen, lade os rive med, dumme os gevaldigt eller bare lave dumforvirret ting som vi selv kan grine af og lige så længe at det kun er os selv det går ud over, så fred være med det.

Desværre er det ofte ikke blot os selv det går ud over, men også vores partner og måske endda også vores børn.

Så lige dette burde jo gøre at vi blev mere bevidste om hvad vi foretager os, og at vi som det mindste lærer af vores fejl, så vi ikke igen laver de samme fejltagelser og det pludselig bliver en dårlig vane og en del af vores personlighed.

Har vi svigtet vores partners tillid, så synes jeg bestemt at ordet fejltagelse er for mildt et ord, da det bestemt ikke er noget, som man så bare kan sige ups til og måske endda grine af det og bare fortsætte som ingenting.

Og har vi svigtet vores partners tillid flere gange, så bør der virkelig være nogle advarselslamper der blinker. Nogle lamper der får os til at tænke over hvilken person vi egentlig i stedet ønsker at være og så handle på det.

Hvis ikke for ens egen skyld så i det mindste for partnerens skyld, hvis man ikke vil ende med at miste sin partners tillid og respekt og sikkert også sin egen selvrespekt.

Her forleden kom jeg til at tænke på en gammel kollega, en mand som var en man godt kunne kigge efter en ekstra gang, fordi han var rar at se på, eller et godt hug om man så må sige, men det var nu ikke derfor jeg kom til at tænke på ham.

Det var en replik i en film der lige vækkede nogle minder. Han gik nemlig altid hjem fra firmafesterne lidt efter midnat, han var i godt humør til festerne, drak noget men var ikke fuld, han sagde nej tak til 1/3 af de fester og sammenkomster der var i virksomheden eller rettere prioriterede hvilke han ville deltage i med omhu. Sådan så det i hvert fald ud for mig.

En kollega jeg havde, kommenterede dette negativt, som om at han ”var under tøflen”, men sådan så jeg det slet ikke, jeg så ham som et voksent selvstændigt menneske med egne meninger og holdninger som havde taget et valg for sig selv.

Han var og er sikkert stadig ganske lækker og med en god udstråling, så det skulle undre mig gevaldigt, hvis der ikke var andre end mig der havde blik for det, og måske havde han engang ikke kunnet stå for den opmærksomhed han sikkert kunne få fra det modsatte køn.

Uden at jeg har noget at hænge det op på, anden end min mavefornemmelse og de buldrende sladre bongotrommer der kører i en virksomhed, så tror jeg på at han har været sin kone utro, at de har fundet ud af det igen og at han har taget ved lære af det.

“En undskyldning kan ikke stå alene, man skal ændre adfærd, ellers har undskyldningen ingen værdi” / Jannie Nielsen Hansen

Min ex kollega her virker klart til at være vokset med opgaven, det har givet ham mod og vilje til at sige til og fra uden at bekymre sig om hvad andre måske tænker, men det jeg personligt tænker, er respekt i den grad.

Ikke respekt for det lort han måske har lavet, men kæmpe respekt for at han har taget stilling, har fået styr på sine prioriteringer og konsekvenserne af dem, er blevet bevidst om hvilke situationer han sætter sig i og fravalgt de situationer, som han enten ikke selv er sikker på, at han kan styre, eller som vil gøre hans kone utryg.

Mange af de henvendelser jeg har fået går på utroskab, og hvor rædselsfuldt det er at få brudt sin tillid og det kræver virkelig umenneskelige kræfter og tid tid tid at få knoklet tillid tilbage i forholdet, det kan tage årevis før den er nogenlunde hel igen og alligevel vil den altid efterfølgende være skrøbelig på grund af de brud der har været.

Man kan lime en fin porcelænsvase så man næsten ikke kan se at den har været smadret, men ikke desto mindre er der fine linjer af brud og små skår som ikke kunne findes og sættes på plads igen og den er knap så robust som den var før, sådan er det også med tilliden når den først er blevet brudt.

Derfor er det vigtigt at man som den der har svigtet sin partners tillid tager et kæmpe ansvar, ikke mindst for det møg man har lavet, men også for at få genoprettet tilliden og troen på kærligheden, troen på forholdet, men også troen på at man er værd at have tillid til.

Og det kræver en ændring i den måde man handler på, det kræver at det man siger, også stemmer overens med det man gør, at man taler sandt om alt fra stort til bitte småt.

Hver gang, der kommer bare en mikro uoverensstemmelse eller der opleves fortielser og hemmeligheder, at der skjules noget, så vil ens partner igen stå med en kæmpe tvivl om man er det værd, en tvivl om man overhovedet er et troværdigt menneske.

Jeg ved ikke hvordan min gamle kollega er i privaten, men på arbejdspladsen og til diverse firmafester, kan hans kone i hvert fald være absolut tryg, men ikke mindst kan han selv ved de valg han efterfølgende har taget, være tryg ved at hans kone har valgt ham og ikke har valgt ham fra og med stor sandsynlighed heller ikke vil gøre det.

”I trust you” is a better compliment than “I love you” because you may not always trust the person you love, but you always love the person you trust” / ukendt

Du kan også læse:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

– / –

PS! Tjek ind på Facebook og tryk “Synes godt om” på LoveRoad.dk, så vil du kunne holde dig orienteret om nye indlæg her på siden, samt få kloge citater, indlæg fra andre samt stof til eftertanke om livet og kærligheden  – Helt ærligt!

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

11 kommentarer til Mandsmod

  1. Pingback: Du har et valg |

  2. Pingback: tilgivelse hvordan, hvornår og hvorfor egentlig? |

  3. Pingback: Flirt kan også være utroskab |

  4. Pingback: Tænder du på gifte mænd? |

  5. Pingback: Dit liv - dit ansvar |

  6. Pingback: Han, hun og "hen" |

  7. Pingback: Maskulin og feminin |

  8. Pingback: Fejltagelser og svigt |

  9. Pingback: Hvornår er utroskab ok? |

  10. Pingback: Troværdighed |

  11. Pingback: blive forelsket i den forkerte |

Skriv et svar