Mænd og kvinder

Et menneske og ikke blot et køn roller

Jeg sad for nogle dage siden og læste nogle af mine helt gamle indlæg igennem og blev klar over at jeg har udviklet mig, er blevet klogere, mere oplyst eller hvad ved jeg

– men i hvert fald har jeg nogle steder ændret holdning.

Min oplevelse er også at jeg som jeg er blevet ældre er blevet meget mere rummelig og nysgerrig på selve mennesket som individ.

Jeg kan se at jeg tidligere har været påvirket af vores kultur, min opvækst, mediers påvirkning og meget andet godt i forhold til mænd kontra kvinder.

Dybest set, så tror jeg ikke at vi er så forskellige endda, sådan inderst inde. Min oplevelse er at vi mand som kvinde har samme usikkerhed, samme ønske om kærligheden i den afskygning vi nu end bedst trives i, men det at elske og opleve os elsket har vi begge brug for. Vi har begge brug for den tryghed der ligger i at kunne have tillid til andre mennesker og en masse andet.

Jeg tror ikke længere på at mænd skal være på en bestemt måde for at være en mand, som jeg heller ikke tror på at kvinder skal være på en bestemt måde for at være en kvinde.

Jeg har altid været fuldstændig ligeglad med andres seksuelle præferencer, det kommer måske af at min mor og ham som jeg opfattede som min far, blev skilt da jeg var ca. 6 år fordi han alt for længe havde skjult at han var til mænd og ikke til kvinder og det gjorde intet for min kærlighed til ham og mit savn og store sorg over at han pludselig ikke var i min hverdag længere.

Jeg hader når jeg på film oplever at kvinder bliver defineret og afbilledet som enten mor for deres mænd eller som dumme blondine-Lolita-dukker og mænd som forvoksede teenagere der ikke evner at tage ansvar for deres eget liv, jeg bliver harm på begge køns vegne, det er trættende ad pommern til.

Dameblade, slankekure, og den nyeste modetrend keder mig, er jeg så ikke en rigtig kvinde?

Jeg er vild med kjoler, bling-bling og stiletter, er jeg så en rigtig kvinde?

Der findes maskuline mænd, feminine mænd, maskuline kvinder og feminine kvinder og alt derimellem, men det gør jo ingen af disse mænd og kvinder til mere eller mindre mand eller kvinde. Det er mangfoldighed, det er det der gør livet interessant, nemlig at vi er så ens og alligevel forskellige som mennesker i kraft af og på trods af vores køn hver i sær.

Den type mand jeg tænder på, er jo ikke fordi at han så er den rigtige type mand, det er blot den rigtige type mand for mig.

Min helt egen lille lommefilosofi siger mig, at fordi vi altid skal søge at definere hvordan mænd og kvinder er, det er fordi vi så godt kan lide at sætte hinanden i bokse, fordi vi så tror at vi bedre kan læse hinanden og ved at vi er i hver sin boks, så kan vi forklare hvorfor vi ikke forstår f.eks. vores partner.

Men det er blot ikke fordi vi er hver sit køn at vi ikke forstår hinanden, for jeg kender til flere der lever i homoseksuelle forhold som også har svært ved at forstå hinanden, så punkterer det ligesom den her med at det er på grund af vores forskellige køn at vi kan have svært ved at forstå hinanden og så er vi tilbage igen til at vi alle er mennesker, forskellige og alligevel ganske ens.

Så måske er det fordi vi ikke forstår os selv, måske fordi vi tolker og overfortolker i stedet for at spørge, i stedet for at lytte til hinanden og søge at forstå, så har vi mere travlt med at andre skal forstå os og derfor kan vi gå så grueligt fejl af hinanden.

For en del år siden var bogen ”Kvinder er fra Venus, mænd er fra Mars” et stort hit, for den slog fast at mænd og kvinder er forskellige, i kraft af vores køn i stedet for at se på at mennesker generelt bare er forskellige og tage udgangspunkt i det.

Men det var rart, det var sjovt at kunne sidde og grine af alt det vi kunne genkende, for det gjorde os tryg, så blæse være med alt det som gjorde at vi som køn blev skubbet endnu længere fra hinanden, alt det som gjorde at vi argumenterede med at vi var forskellige i stedet for at bruge energi på at lære hinanden at kende som de individuelle mennesker vi nu engang er.

Den måde vi bruger sproget på, er også med til at adskille os i henholdsvis mænd og kvinder i stedet for at samle os som værende mennesker.

Kvinder er også sådan og sådan, mænd er også sådan og sådan, det hører og siger vi ganske tit og faktisk så tit at vi efterhånden ikke lægger mærke til det mere, det er blevet så normalt, men det er også med til at understøtte at vi er fra hver vores verden, hvad vi faktisk slet ikke er, efter min bedste overbevisning.

Naturligvis oplever vi at mænd generelt opfører sig på en bestemt måde og det samme med kvinder, men jeg tror ikke at det har noget som helst med vores køn at gøre, men nærmere er fordi vi er blevet påvirket igennem hele vores levetid igennem flere generationer til at søge at være på en bestemt måde for at passe ind i forud definerede roller, som jeg selv oplever at bryde bevidst ud af, når jeg bliver puttet i en rolle som jeg ikke ønsker at være i.

Ja, jeg er kvinde, men jeg er kvinde på min måde og andre skal have ret til at være mand som kvinde på deres måde, uden at være mere eller mindre værd af den grund, vores værdi skal ikke måles på vores køn og den måde vi fylder den rolle ud, men på den person vi er, med de personlige kompetencer vi hver især har – som menneske.

Dette kan du læse meget mere om i e-bogen Helt ærligt!

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Mænd og kvinder

  1. Pingback: Jeg er et træ - er du? |

  2. Pingback: ægteskab, forhold, kærlighed, fortrolighed, omsorg |

Skriv et svar