Lyver du?

Hvordan har du det med at lyve

– eller at blive løjet overfor? words and hearts

Mange mennesker lyver, og primært lyver man for at beskytte sig selv.

Medmindre man bliver tortureret eller truet eller nogle af sine nærmeste er truet, så lyver man for at føle sig mindre skyldig, mindre flov eller mindre ansvarlig for det man gjorde og for at opnå en følelse af oprejsning for noget man ikke levede op til, om det er andres eller egne forventninger.

“If you tell the truth, it becomes a part of your past. If you lie, it becomes a part of your future” / Will Smith

Når nogen lyver overfor dig, så er der kun en person som har ansvaret for dette og det er ikke dig.

Når du bliver løjet til, så træk lige vejret engang inden du reagerer eller tager dig det nært.

Tag afstand, så det ikke går dig på og du ender med at miste kontrollen, det er ikke dit problem og ikke din skyld at andre vælger at lyve overfor dig, det har intet med dig at gøre, det er den der lyver, som har et problem.

Du har så en udfordring om du ønsker sådan en person i din sfære…

Den værste ting ved at blive løjet for, er den følelse som man får indeni, at man ikke er værd at være ærlig overfor, at den anden måske tror at man er dum og naiv, et godtroende fjols, ikke for kvik i pæren.

Det er ydmygende og forvirrende og man vil så gerne tro på den der fortæller løgnen, men kan mærke at den er helt gal.

Når man virkelig gerne vil stole på et andet menneske, så kan man give den person så mange chancer at man til sidst kan ende op i at sætte sit eget selvværd på spil, med hensyn til om man kan stole på sin intuition og om man alligevel ikke kender den person der lyver overfor en og hvad han/hun stod for.

For at undgå konfrontationen der vil være, for at du får belyst løgnen, og dermed får oprejsning over at være blevet løjet overfor, så kan det være at du bider den i dig, og hvor mange gange kan man det?

Når man går med på løgnen er det ikke det samme som at man tror på løgnen eller på den der lyver.

Mange par der går til parterapeut har en fortid med flere eller færre løgne i mellem sig, at der måske har været en stor løgn, hvor den der er blevet løjet overfor ikke har fået sandheden på den respektfulde måde fra partneren selv.

Den der har løjet har aldrig taget ansvar og anerkendt sin partners frustration og måske endda smerte.

Og så er der alle de par, hvor der også har været og er løgne imellem dem, hvor de selv prøver mere eller mindre vellykket at kæmpe sig tilbage igen, og de forhold hvor det kun er den ene der kæmper, op ad bakke i stiv modvind.

 ”Trust takes years to build up, seconds to break down and forever to repair” / ukendt

En løgn, kan være efterfulgt af mange løgne for at dække over den oprindelige og det hele er bare blevet værre og værre og pludselig står parret der, hvor den der lyver ikke kan finde tilbage og den der er blevet løjet overfor ikke længere føler at han/hun kender sin partner og føler sig meget utryg i forholdet.

Den der lyver, er måske slet ikke bevidst, om at partneren kan se og mærke løgnene, ordene der kommer ud af munden bliver ikke bakket op af kroppen, stemmeføring og den energi der er i luften imellem et par der kender hinanden godt.

Nogen gange er der så mange løgne og det bliver så tåget og forvirrende at man giver op, ikke fordi at det gør en gladere, for man kender jo til sandheden, man orker det bare ikke.

Og har måske ikke længere behov for at få sandheden at vide direkte fra partneren selv, for man ved det jo godt, inderst inde hvad der er rigtigt og hvad der er forkert, men ser efterhånden sin partner i et klarere lys.

Når man går med på de første løgne så bliver det sværere og sværere at konfrontere sin partner med det og til sidst bliver man nødt til at tage et valg og det indebærer en konfrontation af en eller anden slags..

Denne konfrontation kan være rigtig svær, hvis den der lyver ikke vil tage ansvar for sine løgne og ikke vil være åben og ærlig.

Men så må valget være ligetil om end svært, men jeg tror ikke at man nogensinde vil finde den tryghed der skal til i et forhold for at kærligheden og lysten til at give sig hen til hinanden er til stede, hvis der også er løgne og hemmeligheder.

I sådanne tilfælde kan man måske med fordel sige til sin partner: ”Jeg ved at du har løjet overfor mig og det kan jeg godt tilgive dig for denne gang, men jeg kan ikke tilgive hvad du har gjort mod mig, jeg ved godt at du har løjet for at beskytte dig selv, og det er din svaghed som jeg ikke vil tage ansvar for, det skal du selv gøre, og du skal stoppe med at lyve og have hemmeligheder, for at vi kan blive sammen”.

Eller også kan man vælge at gøre det forbi.

Jeg tror ikke på andre valg, for den sidste valgmulighed at “lære at leve med det”, er ikke en reel valgmulighed. Det er ganske ødelæggende for ens psyke, tryghed og selvværd.

Den der lyver kan bilde sig selv ind, at han/hun beskytter sin partner, men sandheden er, at han/hun i stedet beskytter sig selv mod de konsekvenser der er ved det han/hun foretager sig, men personen glemmer bare at løgne også har konsekvenser.

Så vågn dog op Jannie, er det bare fine teorier?

Nogen siger til mig

  • “Jamen alle lyver jo og kan man nogensinde gøre noget ved det?
  • “Kan man nu også leve efter at være ærlig i alt?”

Ja, det mener jeg bestemt at man kan, absolut.

Alt starter med en selv. Så det med at alle lyver, hvis du nu ikke gør, så vil der være én mindre, man vil give det videre til sine børn og måske også til sin partner, hvem ved. Og så er der færre der lyver. Det her med ”mange bække små…” og ”ringe i vandet…”

Det starter med at man bliver selvbevidst, opnår selvindsigt og tager ansvar for det man mener og det man gør.

Man skal tage det valg for sig selv, at være autentisk for så er der ikke plads til eller nogen anledning til at lyve, hverken de store eller de “hvide” løgne.

Hver gang man vælger sandheden frem for løgnen og opdager, hvor meget bedre det er for ens selvværd, jo nemmere bliver det for hver gang og pludselig er det blevet en god vane.

Og det at være bevidst om at kunne stå inde for det man siger og gør, gør netop én mere bevidst om hvad man siger og gør – netop for at kunne stå inde for sig selv.

En rigtig god spiral at komme ind i.

Den hvide løgn…

Der er de store løgne der dækker over svigt og bedrag, så er der de mindre løgne som flere kalder for ”hvide løgne”, men jeg mener, at har man behov for hvide løgne, så vil det falde en nemmere at komme med de store løgne, for hvor går grænsen og hvor mange er egentlig bevidst om den?

De løgne der bunder i bedrag og svigt er en helt anden snak, for der har været en hændelse forud, noget man ved er totalt galt og som man ikke tør tage ansvar for.

Problemet er bare her, at man skulle have taget ansvar før man satte sig i den situation der gjorde, at man nu står i en ny situation, hvor man vil svigte yderligere ved at lyve overfor sin partner.

Der er også de mennesker der er patologiske løgnere, lad os holde dem udenfor for der kræver der en medicinsk behandling og ikke blot en vilje og lyst til at ville tage ansvar for sit liv.

Der er også de mennesker som lever i en helt anden verden, hvor de sorterer det fra som ikke harmonerer med deres syn på den verden og på dem selv.

Jeg tror egentlig ikke at de lyver bevidst, de har bare et meget lavt selvværd, bruger ofte det at nedgøre andre, for at hævde sig selv og de har et forkvaklet selv indbildt syn på hvordan andre opfatter dem eller skal opfatte dem og sorterer til og fra i det de siger og det de husker, for at det skal hænge sammen med deres opfattelse af dem selv og hvordan de gerne vil fremstå overfor andre.

Disse mennesker kan man heller ikke nå, blot ved at give dem et kærligt spark til selvindsigt, for hvordan kan en selvfornægter være åben for selvindsigt?

Måske kan en ferm psykolog eller terapeut opnå noget men jeg tvivler, da disse personer sikkert ikke vil indse, at det er dem der har et problem, dem der er selve problemet.

Jeg har en teori om at lysten til at være autentisk og blive bevidst om det kommer med alderen, at man tager et skridt af gangen til man er den person man gerne vil være.

Medmindre man har været så fantastisk heldig at få det ind med modermælken og igennem opdragelsen, ved at have nogle gode rollemodeller i autentiske forældre, der selv tager ansvar for deres meninger og handlinger uden behov for at omgå sandheden.

Det er så desværre de færreste af os, der er opvokset med sådan nogle rollemodeller, men det er aldrig for sent for os selv, for det at vise at man kan ændre sig til det bedre, at man vokser og lærer af livet og sine fejltagelser, det er også en god rollemodel.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

– / –

PS! Tjek ind på Facebook og tryk “Synes godt om” på LoveRoad.dk, så vil du kunne holde dig orienteret om nye indlæg her på siden, samt få kloge citater, indlæg fra andre samt stof til eftertanke om livet og kærligheden  – Helt ærligt!

 

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Lyver du?

  1. Pingback: Troværdighed |

  2. Pingback: Er ærligheden muligt? |

Skriv et svar