Ligeværd

Ligeværd hvorfor

Jeg var selv meget længe, som i virkelig længe, om at kalde mig selv for feminist.

Selv aktivist har jeg haft det svært med, fordi jeg først meget sent har deltaget i demonstrationer og anden aktivisme.

Dog er jeg uden tvivl feminist, fordi jeg går ind for ligeværd og jeg er også aktivist, fordi jeg aktivt søger at gøre en forskel, jeg deltager i debatter og i aktiviteter der skal fremme dialogen omkring feminisme og dermed for ligeværd og ja, så har jeg jo også denne hjemmeside og blog.

Der er mange fordomme omkring sexisme, feminisme etc. som desværre har gjort det noget mudret at finde frem til hvilken betydning de forskellige ord har og ganske mange mennesker såkaldte stråfeminister, anti-feminister og Duh-Dos søger at ødelægge begrebet som debatten. Og jeg lærer nok aldrig at forstå den modstand, som et ønske om ligeværd for alle mødes med.

Der bliver talt om 2. og 3. bølge feminister og diverse medier har nu givet udtryk for at der skulle være en 4. bølge feminisme igang, men jeg er ikke fan af de her bølge-opdelinger, fordi feminismen – den helt basic feminisme – slet ikke har mistet sin berettigethed, desværre. Fokus på flere bølger får skubbet fokus væk fra hvad feminismen egentlig omhandler og feminismen bliver flere steder overtaget af andet, som noget mere end andet har sin berettigelse i en eller anden forstand, men bare ikke er feminisme efter min opfattelse.

Og jeg kan godt forstå, hvis mange er forvirrede, jeg var det selv ganske ganske længe, og oplever stadig indlæg, artikler, kommentarer og mennesker med en – for mig at se – ufeministisk ageren give udtryk for at de er feminister etc. som jeg lige må have op at vende og forholde mig kritisk til, inden jeg bare tager det der bliver sagt omkring feminisme til mig.

Det har hjulpet mig, at holde det som jeg læser og hører op mod højeste fællesnævner for ligeværd, sammenholdt med min indsigt i de magtstrukturer etc. som vores samfund også er bygget på, for at kunne forholde mig til om det reelt er feminisme eller ej.

“Jeg er ikke dummere, end jeg godt kan se at begrebet feminisme åbner en port til diverse stråfeminister, hvem-som-helst kan kalde sig feminist uden overhovedet at være det – og hvem-som-helst kan hævde at have hørt/set/oplevet at en “feminist” gjorde et eller andet horribelt. Som fx da MetroExpress bragte den falske historie til torvs om “feministen som fik en abort, fordi barnet var en dreng” / Annette Buur

En anden ting der har forvirret mig i forhold til at lære at forstå feminismen, er at feminister er forskellige og har ikke blot hver deres fokusområder og mærkesager men også en forskellig holdning til f.eks. sexindustrien, empowerment etc.

Med hensyn til empowerment, så er jeg  ikke enig i nogle feministers udlægning af dette ( 3. og såkaldte 4. bølge feminister), det vil jeg måske komme nærmere ind på en anden god gang, men Gail Dines “Putting the radical back in feminism” sætter meget godt ord på min holdning til dette.

Jeg vil dog nævne at undertrykkelse ikke bliver mindre undertrykkelse, blot fordi man tager et ord omkring det til sig, eller fordi man udtrykker at det er frivilligt og endda empowerment.

Det er efter min bedste overbevisning ikke feministisk, at ignorere eller negligere de personlige samt samfundsmæssige konsekvenser der er f.eks. i forbindelse med sexindustrien, blot fordi man selv – eksempelvis for at kunne være i denne industri eller kunne benytte sig af den – hverken vil se sig selv som offer eller undertrykker.

Måske er det for nogle, fordi man har opgivet at kæmpe mod patriarkatets strukturer og derfor i stedet, som et barn i trods, opfører sig ekstremt i sin pleasen af patriarkatet og så giver udtryk for, at man taler det imod ved at gøre som det ønsker. Jeg ved det lyder som ren volapyk, men set her fra sidelinjen, så er det hvad jeg oplever ved f.eks. Slutwalk, hvor tanken er fin, men i praksis fungerer det ikke, fordi vi slet ikke er nået dertil, og som jeg har set flere mænd i diverse kommentarspor give udtryk for; “jeg går ind for 3. og 4. bølge, så er der mere at onanere til”. og det siger vel det hele.

Som nævnt, så kan jeg sagtens forstå, at mange mennesker ikke kan finde ud af at forholde sig til det her feminisme-noget, f.eks. af nogle af de grunde jeg nævnte herover, men også fordi de ikke evner – eller ønsker – at se de strukturer der er i vores samfund, i vores kultur, som faktisk er undertrykkende og dermed ikke ligeværdige. Jeg har jo også selv været der engang.

“Det er derfor nødvendigt også her, at tage sin dont-care-hat af og bruge sin sunde fornuft, når man hører noget sært udtalt af eller om en angivelig feminist eller om feminisme som begreb.

Spørg derfor dig selv: Tjener denne ytring eller handling til at skabe et samfund, hvor vi alle har lige rettigheder og muligheder – vel at mærke efter højeste fællesnævner – eller gør det ikke?  Hvis ikke, så er der sgu ikke tale om feminisme” / Annette Buur

Men siger man, at man går ind for ligestilling, at man ønsker at mennesker er ligeværdige og som udgangspunkt har de samme muligheder, så kan man ikke komme udenom feminismen.

Feminismen er som nævnt blevet fejlfortolket af flere, og dette har da også afskrækket og forvirret mig.

Og da jeg går ind for ligeværd for alle mennesker, tænkte jeg også på, om det så egentlig kan hedde feminisme, som jo er et kønnet ord, det skulle jeg også lige forholde mig til.

Som jeg er blevet klogere på emnet, så har jeg fundet frem til, at når kvinder oplever at blive ligeværdige med mænd, så vil mænd slippe for de begrænsninger de har som køn og dermed vil de også have fordel af at kvinder bliver ligeværdige. Uanset at dette betyder, at mænd som køn ikke længere har patent på disse privilegier.

Nogle af de konsekvenser som patriarkatet har for mænd er bl.a. en høj rate i forhold til selvmord, sygdomme, hjemløshed etc. og dette er netop nogle af konsekvenserne ved de forventninger og begrænsninger der er i forhold til køn. Jackson Katz forsker bl.a. i Toxic Masculinity, som er værd at sætte sig ind i.

“You can’t be annoyed af feminism being called feminism when the entire history of the human race called mankind” / ukendt

To simple pointer, som folk, der aldrig har læst feministisk politisk teori, men som gerne diskuterer feminisme ofte ikke forstår er:

1) Det har i store dele af feminismen altid været en vigtig indsigt, at ingen er frie, før alle er frie.

2) I begrebet feminisme ligger både en ide og en erkendelse. Idéen: Lighed og frihed for alle. Erkendelsen: Denne lighed og frihed for alle eksisterer (endnu) ikke.

Der er lovgivet om at der skal være ligestilling, men det betyder jo ikke at vi rent faktisk er nået dertil hvor alle oplever at have de samme muligheder og dermed ligeværdighed. Så længe at der findes sexisme og en masse fordomme og stereotype normer kønnene imellem, lige så længe vil vi have brug for feminismen.

Det at erklære sig som feminist, betyder for mig, et stort ansvar, for det er ikke nok at sige man er det, hvis man ikke også vil agere derefter. Og for at kunne agere som en feminist, så kræver det dæleme noget mental styrke. Fordi der er en masse der er internaliseret i en der skal aflæres og man skal turde sige til og fra, ikke blot på egne men også på andres vegne og dermed stå model til en masse skidt fra diverse ignoranter, anti-feminister, sexlobbyen, sexister etc. og så skal man have en engels tålmodighed, fordi det samme skal åbenbart forklares igen, igen og søreme også igen.

Dog er jeg udmærket klar over, hvad der kan ligge til grund for at flere mænd som kvinder, har svært ved at sidestille sig selv med et begreb, med et feminint kønnet ord. Og det er så ganske tankevækkende. at man ikke vil eller kan tage et såkaldt feminint ord til sig som mand og endda også som kvinde samt kan synes det er synd for mænd at skulle kalde sig noget med et såkaldt feminint ord, det kommer jeg lidt ind på længere nede i indlægget. Jeg har selv tidligere ment, at det var et forkert ord, det kan jeg kun smile af i dag.

Jamen, hvad er feminisme så?

Feminisme er en verdensomspændende græsrodsbevægelse uden officiel leder, uden partibog, uden medlemsliste samt uden demokratisk vedtaget rækkefølge i hvilken ligestillings- samt ligeværdsproblematikkerne bør løses.

Der er indtil flere fraktioner indenfor feminismen, som jeg ikke selv har fuldt overblik over, dog er de to hovedretninger; Radikal feminisme samt Liberal feminisme.

Læs eventuelt Sannes indlæg: Feminisme 101

“Equality is about giving everyone an equal chance not an equal result” / ukendt

Desværre oplever jeg, at mange debatter netop bliver afsporet til at diskutere om det overhovedet kan hedde feminisme, i stedet for at se på problemstillinger og løsninger for ligeværd.

Min oplevelse er også, at det er så svært at debattere sexisme fordi reaktionen ofte bliver “der er faktisk folk der har det meget værre andre steder i verden” eller “der er lovgivet om ligestilling”, så skulle den åbenbart være lukket, for vi har nemlig også lovgivet omkring at man ikke må stjæle og derfor må der ifølge denne argumentation ikke være nogen der stjæler mere.

Hvis der så søges, at debattere om den sexisme der er ude i den store verden, så bliver reaktionene modsat “Hvad med om vi lige fik ordnet alle de problemer, som vi har herhjemme først, før du begynder at ville redde hele verden og hvad med de hjemløse mænd og hvorfor er der ikke flere kvindelige jord-og-beton-arbejdere”. Ja, hvorfor mon, det vil feminismen faktisk kunne være med til at besvare, hvis du gad at sætte dig ind i det.

Og endda i de feministiske kredse, er der så mange agendaer og retninger, at det ind imellem kan opleves som en kamp ift. hvem der har flest privilegier og derfor skal lytte mere til end de der har færrest. Og denne intersektionelle feminisme er da også en smuk grundtanke, som jeg kun kan gå ind for, dog oplever jeg jævnligt, at den ikke fungerer optimalt i praksis, fordi feminismens grundtanke bliver udvandet til at omhandle alt andet.

Dermed bliver sexisme altid til et emne der ikke kan/må/skal debatteres,

Laura Bates har for alvor taget fat på at sexisme – hverdagssexisme – i langt højere grad er kommet på dagsordenen, Irene Manteufel tog initiativ til at få startet en dansk afdeling for Everyday Sexism Project Danmark.

Jeg så Irene i et tv-program for en del år siden, og noget af det som hun fortalte der, det ramte mig og fik mig til at tænke. Jeg sad med en udefinerbar følelse af at være blevet set, at mange af de oplevelser jeg har haft, som jeg fandt ubehagelige og grænseoverskridende, siden jeg var ti år. Og at dette ikke blot var en del af det at være pige som kvinde, men at det havde et navn, at det var sexisme, hverdagssexisme og jeg følte mig pludselig ikke helt så alene med dette mere.

Piger vokser op med en masse sexistiske oplevelser og fra de er 8-10 år lærer de/vi at det hører med til vores køn. Vi taler ikke rigtig om det, i hvert fald ikke på den måde at “nu må det stoppe”, det bliver nærmere til en skuldertrækning og en resignation og sådan skal det jo ikke være.

Jeg hørte derefter Laura Bates TedTalk og det satte mig igang med at undersøge hvad sexisme samt feminisme rent faktisk er.

Hvis vi skal rykke os på nogen måde, så må vi som minimum finde en fælles forståelse for hvad sexisme er og som minimum anerkende folks oplevelser af at noget er sexistisk og at deres grænser er overskredet, ellers bliver det en meget meget lang og besværlig proces at opnå ligeværd i vores samfund.

Det er også svært at finde en definition på sexisme, måske også fordi sexisme kan have mange ansigter og opleves forskelligt for den enkelte person.

Disse definitioner er jeg stødt på flere steder:

“Sexisme er fordomme og diskrimination mod køn, tillagt et magtaspekt sådan at det køn der oplever diskrimination og fordomme også er dem som er mindre priviligeret”

“Sexisme er, når et relativt mere magtfuldt køn diskriminerer et relativt mindre magtfuldt køn. (Majoritet v minoritet)”

Så sexisme er undertrykkelse eller diskriminering på baggrund af køn og dette kan komme til udtryk på flere måder, f.eks. fordomme, at nogle bliver lyttet mindre til, taget mindre seriøst, at der er andre forventninger, at nogen er til for andre, at blive tingsliggjort (objektiviseret), at få overskredet grænser, talt ned til og andet på baggrund af ens køn.

Uddrag fra Mænd i lyst og nød af Kenneth Reinicke: “For mig at se, er feminisme først og fremmest en optik eller et filter, som man kan vælge at beskue verdenen ud fra. selv om ordet feminist ikke kun behøver at være synonymt med kvinder, så tænker de fleste sådan. Derfor virker det forkert, at kun kvinder kan være feminister.

Feminisme bør ses som en strategi og ikke en subjektposition. Selv om man ikke “bor” i en kvindekrop, kan man godt have udviklet en feministisk bevidsthed. Jeg er overbevist om, at kvinder har brug for støtte fra feministisk orienterede mænd, som kan bidrage med deres viden fra mandeverdenen.

Når jeg definerer mig selv som en pro-feministisk mand, skyldes det, at jeg mener, at den vigtigste grund til at diskutere køn er at fjerne diskrimination og nedvurdering af kvinder og bryde med mandsdominansen i samfundet.

Jeg føler at jeg som mand har nogle privilegier, som jeg ikke har fortjent, og som kvinder er afskåret adgang til. Dermed ikke sagt at mænd ikke også kan være undertrykte. Mænd har også byrder og problemer at slås med. Der behøver ikke at være et modsætningsfyldt forhold mellem feminisme og mænd.

Feministiske studier kan få mænd til at erkende, at deres “mentale smerte” ofte stammer fra de mandedominerede kulturformer, og at de derfor har noget at vinde ved at ændre sig. De fleste mænd er tvunget eller i hvert filfælde socialiseret til at udleve en form for patriarkalsk eksistens og kan opleve følelsesmæssige smerter som konsekvens af denne rolle.

Men det er ikke let at få mænd til at tage et opgør med den kultur, der har opdraget dem til at kunne ende i situationer hvor de oplever frygt og smerte, fordi de samtidig er opdraget til ikke at måtte udtrykke netop frygt og smerte. Det er derfor en stor udfordring for pro.feministiske mænd at skulle forklare deres kønsfæller, at feminisme også er godt for mænd”

At der som udgangspunkt er det her ulige magtforhold mellem køn, det oplever jeg at mange opponerer mod, kvinder der er bange for at blive kaldt for et offer, mænd der ikke føler at de har magt og sikkert mange andre grunde. Læs artiklen “Mænd føler sig også magtesløse“.

Men magten er ikke, at man er udnævnt direktør for det hele. Magten ligger i de strukturer der er i vores kultur, som tager udgangspunkt i patriarkatet, at mænd igennem årtier har været den ene-alene-herskende-bestemmende og fysisk oftest også den stærkeste, dette er et magtforhold, som vi endnu ikke har fået vristet af os.

Den Store Danske Gyldendal beskriver patriarkatet således: ”Social struktur, der domineres af mænd, og hvor kvinder er underlagt mænd, fx i familien eller samfundet. Patriarkatet er normen i det meste af verden, men har navnlig pga. kvindebevægelsen været under stærkt pres i den vestlige verden siden slutn. af 1800-t. med store politiske og kulturelle reformer til følge”.

Hvis du ikke tror på, at vi igennem historien har levet efter de patriarkalske strukturer, så kan du jo læse denne artikel: “Historiens største mysterium er en kvinde”  fra historienet.dk og selv tænke efter.

Og hvis du ikke tror på, at vi stadig har levn af disse strukturer som ligeledes er internaliseret i os, så er det min påstand, at du billedligt talt er lige så døv og blind, som jeg selv engang har været.

Når vi taler magtforhold, så kan vi ikke komme udenom privilegier, at nogle mennesker har nogle fordele frem for andre, og det er oftest fordele (privilegier) som vi sjældent er bevidste omkring, udover at det at være mand i sig selv kan være et privilegie i forhold til at være kvinde, når vi taler om patriarkatet og feminisme.

Der kan også være andre privilegier som er væsentligt at være bevidst omkring, disse kan du blive klogere på i denne film; “Wondering what privilege is?

Noget af det der også har undret mig i diverse debatter, når vi taler sexisme, så er det når nogle kommer med biologi-argumentet, som at f.eks. mænd er biologisk styret til at opføre sig sexistisk.

Det skræmmer mig, at disse mennesker ikke engang selv kan se, at de nedgører mænd, ved at bruge dette argument, som om at mænd er neanderthalere der tænker med lemmet.

Det er ikke blot beskæmmende, at man kan have den holdning til sit eget køn, det er også ansvarsfralæggelse, som om at mænd ikke kan tage ansvar for dem selv og for andre samt handle derefter – Jeg har så til gengæld meget højere tanker om mænd.

Det kræver en del at kunne se dette, det kræver en interesse og en forståelse for historien og samfundet samt hvordan mennesker bliver påvirket og agerer ud fra dette. Der er mange andre der er klogere på dette felt, som har skrevet om dette, så dette er blot for at give en baggrund for sexismen.

Men er du i tvivl om der kan være et ulige magtforhold, så kan du jo altid lige tjekke efter.

Du kan stort set altid finde ud af, om nogen er en minoritet (eller i et ulige magtforhold) ved at se, om du kan sætte dem ind i en sviner eller en fordom.

“Dit fede svin” f.eks. = tykke mennesker er mindre værd end slanke mennesker. “Slår som en tøs”, “Græder som en lille pige” disse understreger det ganske tydeligt for kvinder.

Mænd taler faktisk mere samt højere end kvinder, og hvis kvinder nærmer sig mænds volumen, er de unormale, “skingre” og måske endda “hysteriske”. I grupper taler mænd også mere end kvinder og hvis kvinder taler fx. blot en tredjedel af hvad mænd taler, så bliver det opfattet som om at kvinder dominerer og det er da tankevækkende (Der er lavet flere undersøgelser omkring dette, som du nemt kan google dig til).

En anden test, som du også kan foretage dig er, at du f.eks. i stedet for ordet kvinde/tøs etc. kan indsætte ordet mørk/indvandrer etc. og hvis du (eller anden) oplever det som racistisk så kan du være ganske sikker på, at den oprindelige sætning er sexistisk. F.eks. “Sorte kan ikke køre bil”, i stedet for “kvinder kan ikke køre bil”. Første sætning er racistisk og anden sætning er sexistisk udover at de begge er generaliserende.

Jeg oplever desværre også, at mange mangler forståelse for og indsigt i hvad objektivisering er for en størrelse, hvordan vi bliver påvirket af medierne, hvordan den udmønter sig og konsekvenserne af dette, her vil jeg henvise til nogle af de links jeg har på undersiden til denne “Mere om ligeværd”, hvor du kan gøre dig klogere på dette.

Den største udfordring i kampen for ligestilling er, at mænd ikke forstår, at kampen også er deres – og deres børns. Det mener maskulinitetsforskningens grand old man, professor Michael Kimmel fra USA, der selv er erklæret feminist.

Og som Michael Kimmel siger, så er feminisme ikke kun for kvinder, men i aller højeste grad også for mænd. Læs her “Michael Kimmel is out to show why feminism is good for men. (Du kan her se en lille tegneserie der fortæller hvorfor feminisme gavner begge køn: Sexism goes both ways. Feminism helps both).

Jeg så også feminister som lig med det at være rødstrømpe (altså rødstrømpe som et skældsord) og det gav mig et billede i hovedet, som jeg slet ikke kunne forbinde med mig selv, fordomme og uvidenhed, I know.

Jeg havde også en forestilling om, at der jo var ligestilling, det fik vi jo at vide i tide og utide via diverse medier og vi har kvindelige ministre osv. så var det egentlig ikke helt lige meget, lige indtil jeg begyndte at tage andres oplevelser alvorligt og ikke mindst begyndte at læse statistikker, avs.

Masser af forbehold havde jeg mod at skulle kalde mig selv for feminist, men jeg satte mig alligevel for, at jeg ville vide hvad dette begreb indebar. Jeg ville vide hvad jeg så ellers ville kunne kalde mig selv, ud fra den ligeværd (respekt for det enkelte menneske som et subjekt), som jeg går ind for.

Jeg har læst et uendeligt antal artikler og blogs, deltaget i og læst med på ganske mange debatter omkring emnet, læst flere bøger og sparret med mange kloge mennesker igennem flere år og jeg blev mere og mere opmærksom på, at hvis jeg for alvor skulle gå ind for ligeværd, så var det ikke nok at være humanist, som flere søger at argumentere for.

Der findes mange forskellige former for feminisme og jo mere jeg læser og jo større indsigt jeg får ift. sammenhængen i vores samfund, hvordan alle de her dele fra sexisme til sexindustrien hænger sammen og hvilke konsekvenser det har, jo mere enig bliver jeg med Gail Dines, som er professor i sociologi og kvindestudier og bl.a. har denne TedTalk: Growing up in a pornified culture og jo mere bevidst bliver jeg om at jeg primært er Radikal feminist og sekundært Intersektionel feminist.

Jeg vil påstå, at ingen uanset køn, har et reelt frit valg i forhold til hvordan de vil se ud, hvordan de vil være og hvordan de vil indrette deres liv.15826456_10210191689501008_3004431570084595095_n

Så længe, vi på forhånd definerer hvad der er rigtigt for drenge og rigtigt for piger, blot på grund af det der er mellem deres ben, lige så længe begrænser vi vores børn i at finde deres egen identitet. Se gerne Maggie’s skarpe opslag på facebook.

Og ligeså længe, at der vil blive set skævt til drenge der leger “pige-lege”, så længe at piger kan kaldes for en drenge-pige blot fordi hun hellere vil bestemme, eller ud og klatre i træer end lege med dukker, så længe at en dreng kan kaldes for en tøse-dreng, hvis han viser at han bliver ked af det, så længe at piger skal passe mere på sig selv end drenge, så længe at vi hver især på grund af vores køn bliver begrænset i at være et helt menneske, lige så længe at der er noget der hedder en “rigtig pige/dreng” eller en “rigtig mand/kvinde”, lige så længe vil vi ikke have et frit valg omkring os selv og vores liv.

Vi bliver påvirket af opdragelse, af kultur, af medier og af normer uanset om vi vil det eller ej, uanset om vi er bevidst omkring det eller ej, og vi søger igennem vores opvækst bevidst som ubevidst, at passe ind i de normer vi oplever, vi søger at være så rigtig som muligt, for at opleve os selv som accepteret og anerkendt.

Vi skal ændre på vores kultur, vores måde at se og omtale hinanden på, de ord vi bruger og den måde vi søger at presse hinanden ned i diverse stereotype kasser, vi skal stoppe med at vurdere og bedømme hinanden ud fra disse kasser og lære at se hinanden som individer og ikke stereotyper.

Og nej, det er ikke fordi vi skal være ens og alle kaldes for hen i stedet for han eller hun, og biologi har naturligvis også noget at skulle have sagt og påvirker os også hver især som individ –  jeg ved endnu ikke nok omkring hormoner, til at vide hvordan og i hvilken grad det påvirker os – men jeg ved dog, at kultur og opdragelse har en stor betydning for hvordan vi agerer i forhold til vores kønsrolle, dette fortæller den nyeste hjerneforskning os blandt andet også.

Jeg mener bestemt også, at det at have en livmoder, at bære et barn og føde samt eventuelt amme dette, og det at have en månedlig påmindelse omkring muligheden for graviditet påvirker os som kvinder til modsætning fra mænd, som af naturlige årsager ikke oplever dette. Så nej, vi er ikke ens og skal heller ikke være det.

Og nej, jeg mener ikke, at der er noget som helst forkert ved en kvinder der gerne vil gå hjemme og passe sine børn, en kvinde der bruger tid på sit udseende, en kvinde der godt kan lide at lave typiske stereotype såkaldt kvinde-ting, så længe at det er det hun har det godt med og det samme for mænd.

Det kan så være svært, at vide hvornår vi gør noget eller foretrækker noget, fordi det er sådan vi har det bedst, eller om det er fordi vi ubevidst oplever, at det er noget der forventes af os i kraft af vores køn og fordi dette er internaliseret i os.

Jeg er glad for neglelak og kjoler og andre stereotype kvindelige ting og interesserer mig ikke selv for teknik, gider ikke lappe cykel, slå græs eller bore ting op på væggen og vil hellere betale mig fra sådanne ting end gøre dem selv – og det gør heller ikke mig til en mindre feminist, end de der vil leve anderledes end jeg – og omvendt.

Desværre oplever jeg ofte, at vi slet ikke kommer til at debattere og tale løsninger i den offentlige debat. Alt for mange mennesker lytter slet ikke, de anerkender ikke andres oplevelser og afviser at sexisme overhovedet eksisterer, på vegne af de som det går ud over.

knowledge and change

Et sexistisk argument er ofte, at det ene køn fra naturens side er det andet overlegent, at nogle kompetencer er naturlige (og mere rigtige) for nogle, men ikke for andre i kraft af køn etc.

Vores sprog er også med til at definere os som mennesker og har stor indflydelse på den måde vi agerer på og bliver berørt på og derfor er vores ordbrug aldrig ligegyldigt. Se blot Always reklamen “like a girl” som ganske fint fortæller dette på en vedkommende måde.

Vores sprogbrug er også en del af vores kultur og en stor faktor for hvordan vi fra vi lærer at tale, lærer at se os selv og hinanden på. Bare se på hvor ordet tøs indgår, som i tøsefornærmet, at være en tøs etc. er negativt ladet.

Det er i overvejende grad kvinder, der bliver udsat for sexisme, dog oplever jeg også, at mænd/drenge bliver udsat for en form for sexisme, her nærmere stigmatisering via stereotyper for at være en rigtig mand, hvad der skulle være naturligt at gøre og se ud som mand, og dermed mest rigtigt, at man kun er en rigtig mand, hvis man agerer som disse stereotyper. Se traileren The Mask You Live In.

Drenge og mænd oplever dog ganske sjældent den samme type som kvinder, hvor de omvendt skulle være mindre værd end piger/kvinder, men mere at hvis de ikke lever op til den stereotype opfattelse af hvad der er en rigtig dreng/mand, så vurderes de som en kvinde, en tøsedreng, en af mindre værd.

Så det værste man åbenbart kan være, det er noget der har med kvindekønnet at gøre (eller andet der søges at afmaskulinere med f.eks. homoseksualitet, som om at man så ikke er en rigtig mand, hvis man er homoseksuel).

Prøv at tænke tanken hvad det gør ved piger og unge kvinder (samt homoseksuelle eller andre minoriteter), der vokser op og skal finde deres egen identitet, ud fra noget der opfattes som af mindre værd.

Men det at drenge ikke kan få lov til at være et helt menneske, med alle de følelser som dette indebærer og at det at være empatisk, at kunne kommunikere om følelser, at vise omsorg er forbeholdt piger og kvinder, er nogle af konsekvenserne ved sexisme. Når vi putter drenge i en kasse der indikerer at de skal være på en bestemt måde for at være rigtig, er det lige så ødelæggende for dem som for os alle.

“Når vi som mænd – op gennem vores ungdomsår og tidlige voksenår – afskrækkes fra at udtrykke følelser, så kommer det til at betyde for mange af os, at vi klippefast afviser at udtrykke nogen som helst form for fortrydelse, når vi ser nogen, der såres af vores handlinger” / Yashar Ali

Det er også min oplevelse, at vi på tværs af køn faktisk ikke er så forskellige endda, når vi ser bort fra biologien (fysikken og forplantningsevnen) og det kan du læse mere om i indlægget Køn forskellighed, hvor jeg også har link til forskellige artikler etc. der understøtter dette, for som en af artiklerne nævner; “Mænd er ikke fra Mars og kvinder er ikke fra Venus. Mænd er fra Jorden og kvinder er fra Jorden”.

Så derfor, hvis man blot siger, at man er humanist uden at anerkende at disse privilegier og begrænsninger eksisterer, at nogle mennesker i kraft af deres køn, af etnicitet etc. opleves som af mindre værd, så er det min overbevisning at man er privilegieblind.

Hvis man ikke anerkender at omtrent halvdelen af jordens befolkning – nemlig piger og kvinder – oplever sexisme, så bliver humanismen til en privilegie-isme. For vil man ikke ankerkende dette, så kan man tillade sig, at se bort fra undertrykkende strukturer og derfor er jeg ikke blot humanist, men også feminist.

Der er stadig bevidst som ubevidst forskellige forventninger til det at være det ene eller det andet køn, nogle er meget tydelige og andre kan være svære at få øje på, som f.eks. emotional labor som du kan læse mere om i indlægget Følelser er hårdt arbejde, hvor der nederst også er en del links.

Og jeg er så inderligt træt af den måde, som mit køn, kvindekønnet, bliver fremstillet på i diverse medier og reklamer, jeg er så træt af, at vi i højere grad skal se ud og være for manden, at vi femstilles som, at vi kun er noget i kraft af manden. At vi skal vurderes og bedømmes af manden for at anerkendes og dette er ikke som menneske, men som en der er attraktiv eller fuck-able for at kunne være, ellers er vi ikke.

Og jeg er også så inderligt træt af den stereotype måde som mænd ofte bliver fremstillet på, enten som helten der klarer det hele for det halve, eller også som den totalt latterlige drengerøv, bare se diverse komediefilm, også de danske.

 

Uddan dig selv, tak

Jeg vil opfordre samt udfordre dig til selv at opsøge viden omkring ligeværd som feminismen er indbegrebet af, og dermed få dig en større samfunds- og kulturforståelse indenfor dette meget vigtige område, fordi det er noget, som berører os alle, via vores kærlighedsforhold, vores relationer og vores børn.

Men forhold dig konstruktivt kritisk til alt hvad du hører og læser, for det tager nogen tid at lære at sortere og gennemskue hvad der er hvad, netop fordi der er så mange fordomme og fortolkninger. Du skal derfor finde din egen, og tage dig den tid det tager, for det er ikke klaret i løbet af 14 dage eller et år for den sags skyld.

Jeg har selv været flere år, om at opnå den indsigt, som jeg har i dag. Først efter et år, hvor jeg har læst og læst, har reflekteret og reflekteret, begyndte jeg for alvor, at kunne finde lidt hoved og hale i dette, så udover et stærkt ønske om at ville lære og opnå indsigt, så skal der udover empati samt en evne for at kunne reflektere også tålmodighed, stædighed og viljestyrke til.

Jo mere du lærer omkring dette, jo større finder du ud af at emnet er, og dermed finder du også ud af, at du hele tiden har noget mere at lære og jo mere du lærer, jo mere finder du ud af, at du selv skal aflære en masse, for at kunne lære ikke blot nyt men også at agere mere optimalt ud fra din nye indsigt.

Og hvorfor er det egentlig vigtigt i denne sammenhæng, når vi taler kærlighed og relationer?

Det er det fordi; hvis vi ikke opnår og oplever at have ligeværd, så vil det gå ud over vores relationer og vores kærlighedsforhold, netop fordi uligeværd distancerer os i langt højere grad fra hinanden end knytter os sammen og begrænser os i livet som i kærligheden.

Hvis vi som mand eller kvinde – og hvad vi ellers definerer os selv som – ikke kan få lov til at udvikle os som hele mennesker, men tvært imod skal indordne os efter et eller andet stereotypt billede af hvad der er en “rigtig mand” og en “rigtig kvinde”, så vil vores kærlighedsforhold have ganske store udfordringer. Netop fordi det påvirker vores selvværd og vores evne til at kunne kommunikere og agere ud fra den vi rent faktisk er og ikke ud fra den, som vi tror at vi skal være.

Så det her med, at feminisme af nogle betegnes The future dependssom en kønskamp, en kamp kønnene imellem, dér står jeg så fuldstændig af, for det er netop en kamp for kønnene og ikke mellem dem.

Jeg tror rent faktisk på, at vi alle vil have meget bedre betingelser i livet og kærligheden, hvis der blot var ligeværd.

Så jeg går ind for ligeværd, for feminisme, for din og min skyld, for vores børns og deres børns skyld og hvis jeg kan gøre den mindste forskel for at vi kan opnå ligeværd eller blot bevæge os i denne retning, så vil det glæde mig usigeligt meget.

I medgang og modgang

Jeg ærgrer mig over al den modstand som feminismen jævnligt mødes med og jeg oplever det som uvidenhed og måske endda en ubevidst frygt for at lære om feminisme, fordi det så indebærer, at man skal ændre på sit verdensbillede og dermed også på sig selv, man skal til at tænke, handle og udtale sig anderledes, man skal til at være bevidst omkring sin egen andel i den verden man lever i.

Nogle af mine oplevelser omkring at deltage i den offentlige debat omkring sexisme og feminisme har jeg skrevet i et Facebook-opslag: ‘Mænd …’.

Hvis vi ikke siger til og siger fra, hvis vi ikke stædigt gør opmærksom på uretfærdigheder og uligheder i verden, så vil intet blive ændret, så vil vi alle gå rundt med skyklapper på imens vi begrænser os selv og hinanden mere og mere.

Hvis vi altid holder os tilbage, fordi andre har det værre – og der vil altid kunnet holdes op mod noget der er værre – så bliver intet bedre. Vi bør i stedet holde op mod noget der er bedre og stile mod højeste fællesnævner i stedet for laveste.

Jeg vil slutte af med Stephanies ord fra artiklen “Mig og min store kæft” og opfordre til at du åbner munden og ikke lukker andres når de siger til og fra, men tværtimod støtter dem, fordi de søger at gøre en forskel, selvom det gør ondt og kan være ganske svært.

Vi er alle en del af problemet, jeg håber at du også vil være en del af løsningen.

“Måske kunne vi alle prøve med et ’hey, sådan oplever jeg det ikke, men jeg respekterer at du gør. Hvad kan jeg gøre?’. Det andet trækker tænder ud.

Jeg vågner ikke en dag som antifeminist. Jeg har slugt den røde pille, du må selv tage et valg. Kan du ikke se, at du lever i strukturen? Jeg vil godt hjælpe, men jeg har faktisk et liv, et virke og en revolution at passe.

Måske har jeg bare brug for at råbe op nu og da. Og komme videre. Skal du med, eller vil du bare stå her?” / Stephanie Caruana er journalist og forfatter

Så ja, jeg vil gerne være en del af løsningen, så jeg er aktiv, jeg er ligeværds-aktivist, jeg søger at gøre en forskel hvor og når jeg kan. Jeg skriver indlæg, deltager i debatter, jeg liker og deler artikler, videoer og indlæg og så er jeg en aktiv del af flere grupper som foreninger og støtter andre projekter, som f.eks. disse:

  • Everyday Sexisme Project Danmark (ESPD)
  • Feministisk Forandring
  • Porno og samfund
  • Mænd mod købesex
  • Stop Sexkøb
  • Feministisk tænketank
  • Pornofrit miljø
  • Støtteside for Netværksgruppen

Jeg vil også anbefale dig at følge flere feministiske sider og grupper på f.eks. Facebook og læse med i et godt stykke tid, inden du begynder at deltage i de debatter der er. Jeg kan anbefale ovennævnte sider samt f.eks. Porcelænskussen.

“Nudity was never really the feminist problem with Playboy, because there’s nothing sexist in and of itself about images of naked women. The idea that men are entitled to those women, however – an idea that spans across pop culture regardless of pornified bonafides – is an issue. After all, does it really make a difference if a woman is clothed or naked if every representation of her is sexualized regardless?…Julie Burton, President of the Women’s Media Center…points out that the objectification is meaningful, as is the part of the announcement that says Playboy will continue to feature women posing and dressing provocatively. ‘Playboy is hardly alone on this front – there is an onslaught of sexualized images in media and advertising. But these images do have a negative impact’, Burton said. ‘The constant focus on sexualized images of women conveys that we should value women for how they look and not who they are: human beings who factor into almost every story’ she added.” – The Guardian

Jeg vil anbefale dig, at starte med at blive klogere på ligeværd (feminisme) ved at deltage i mange af disse eller lignende grupper og blot læse med, uden i første omgang at deltage i diverse debatter, men bare sug ind og reflekter. Samtidig vil jeg også anbefale dig, at læse diverse artikler og forholde dig til dem, hvorfor er du enig og hvis du ikke er dette, hvordan kan det så være.

Du kan f.eks. starte med disse:

“De der ikke har oplevet at blive behandlet som “af mindre værd” på grund af køn eller andet, er ikke de rette til at sige at det ingen betydning har” / Jannie Nielsen Hansen

Vil du vide hvordan en feminist ser ud, samt se et udpluk af kendte og semikendte feminister? Så kan du finde en oversigt som jeg har samlet under menupunktet “Feminister er du og jeg“, jeg kan i flæng nævne; Barak Obama, Benny Andersson, Joseph Gordon-Levitt, Geena Davis, Emma Watson, Will Smith, John Legend, Dalai Lama, Alan Alda og Richard Branson.

Jeg kan anbefale dig disse bøger til at starte ud med:

Gretelise Holm har skrevet en eminent bog “Hvorfor er feminister så snerpede” som besvarer mange af de spørgsmål der oftest bliver sat ved feminismen i mange debatter. Jeg vil også anbefale dig efterfølgeren som er en opsamling og udvidelse af Hvorfor er feminister så snerpede, nemlig “Håndbog for feminister (og deres modstandere)”. Disse bøger er virkelig “must-read”, hvis du ønsker at blive klogere på emnet.

“Vi burde alle være feminister” af Chimamanda Ngozi Adichie er en lille letlæselig bog som har masser af eftertænksomme guldkorn i sig.

“Kønsforræder” af Henrik Marstal er virkelig også en anbefalelsesværdig bog, med mange gode reflektioner og understøttende argumenter.

Michael Kimmel har skrevet en humoristisk og indsigtsfuld bog sammen med Michael Kaufman “The guys guide to feminsm” som absolut er værd at se nærmere på.

“Mænd i lyst og nød” af Kenneth Reinicke er jeg lige startet på, men den tegner vanvittigt godt, så den tør jeg allerede godt anbefale videre. En læseoplevelse med lyd på, siger Hanne-Vibeke Holst, fordi man under læsningen vil høre sig selv udbryde; “Nemlig!”, “Ja!” og “Sådan!”, mens man begejstret sætter endnu en bølgestreg under en pointe, som man absolut må huske på. Denne kan jeg desværre ikke linke til, da det er en du skal låne på biblioteket eller finde antikvarisk, da den ikke udgives længere.

Her kan du læse om en af mine mærkesager: Ligeværd/Mærkesag: Sexindustrien.

God fornøjelse med at få udvidet dit verdensbillede.

Jannie Nielsen Hansen

______________________________________________

PS! Vil du vide mere?

Jeg håber, at du vil tage dig tid til at se disse links igennem, reflektere og selv opsøge viden indenfor dette store område, før du tager stilling og ikke mindst, at du vil lade det tage den tid det tager, for det er ikke klaret i løbet af 14 dage. Privilege

At oparbejde en viden tager tid og tankevirksomhed og indebærer at du empatisk tager stilling til værdier, etik, moral, integritet, respekt etc. for hver ting du læser.

Hvis du affærdiger andres problemer og oplevelser omkring f.eks. sexisme, fordi det ikke er et problem for dig personligt, så er du privilegieblind.

Vil du også selv bevidst bidrage til at gøre en forskel i din hverdag, om det er ved at blive bevidst omkring din egen adfærd eller ved at kommentere på andres og sige fra, på vegne af de som deres adfærd går ud over, så vil det være helt fantastisk.

Har du ikke lige tid eller lyst til at se dem alle igennem, eller kan du blot ikke lige vælge, så vil jeg anbefale dig at starte ud med traileren til Miss Representation samt traileren til The Mask You Live in.

Jeg vil anbefale dig at se de fulde udgaver af Miss Representation samt The Mask You Live in, når du har mere tid.

Jeg vil også anbefale dig at læse inde på den åbne website Everyday Sexism Project Denmark, hvor kvinder fortæller om ganske almindelige hverdagsoplevelser, og det der er skidt her, det er at det er sexistiske oplevelser, som er en del af ganske mange kvinders hverdag.

Tak for at du har taget dig tid til at læse dette, det betyder en hel del for mig, for jo flere der har viden omkring dette emne jo bedre, og jo flere der aktivt tager stilling og handler derefter med respekt for andre jo bedre betingelser vil vi hver især have i livet som i kærligheden.

Tak.

Jannie Nielsen Hansen