Brevkasse

Velkommen til brevkassen!

Det kan føles rigtig godt at få sat ord på sine tanker, at få sparring med en fremmed som ser på ens situation med andre øjne, netop fordi at der ikke er hensyn til de personer det vedrører i klemme.

Du er velkommen til at skrive til mig og alt er 100% fortroligt.

Jeg publicerer ikke de breve jeg modtager. Dog kan jeg godt finde på at bruge dem til inspiration til mine indlæg eller omskrive dem så de kan bruges her i brevkassen eller under åbne breve, på en sådan måde at du og din situation ikke kan genkendes af andre end måske lige dig.

Når vi er såret, frustreret, vred eller dybt ulykkelig, så kan vi godt gå med en følelse af at vi er de eneste i verden der bakser med de problemer, men det er vi bare ikke. Det gør ikke vores problem mindre for os at have forståelse for dette, det gør bare, at vi ikke føler os så alene og gør måske at vi kan lære af hinandens handlinger og mangel på samme.

Ønsker du at skrive til mig, er du velkommen til at benytte comment formularen herunder, kontakt formularen under menupunktet kontakt eller min mailadresse som du også finder under kontakt.

Du er også velkommen til at skrive til mig i indbakken på LoveRoad.dk’s facebook side her.

Alt der skrives til mig er 100% fortroligt.

Det kan føles godt at læse om andre der har samme oplevelse som en selv, derfor er brevkassen og åbne breve vigtige at have med, det at kunne genkende sine følelser og tanker hos andre og få en ro indeni for at man ikke er blevet småvanvittig, men andre har det ligesådan og er kommet igennem det.

Den bekræftelse kan man have brug for, men det kan også gøre en klogere i forhold til hvad det gør ved ens partner hvis man opfører sig som partneren til disse brevskrivere har gjort – måske en øjenåbner…

Eksempel på spørgsmål og svar:

Hej Jannie

Måske kan du hjælpe eller give mig indspark. Jeg har været  gift med min kone i 17 år og vi har nogle skønne unger sammen. Vores forhold er  ikke så spændende mere og vi glemmer nok at tale sammen som du sikkert vil  fortælle mig er noget skidt.

Jeg har igennem nogle måneder flirtet med en  kvinde fra arbejdet af, på ren hyggebasis, men nu hvor vi begynder at tale om  julefrokost på arbejdet, kan jeg mærke at der fra hendes side af bliver lagt op til noget mere.

Jeg er da fristet, hun er sød og sjov, men det er min kone også for det meste, vi har bare mere venskab end ægteskab og jeg savner sex, sjov og gode samtaler.  Jeg er ikke i tvivl om at du vil råde mig til at holde mig fra hende og få  gjort noget ved vores ægteskab, men hvordan?

/N43

Hej N43

Du har så ganske ret, jeg vil bede dig om at holde dig fra din kollega og få gjort noget for jeres ægteskab.

Men først skal du gøre op med dig selv om du elsker din kone og om du ønsker at I skal finde hinanden igen? Hvis du siger nej til det, så behøver jeg nok ikke at forklare hvad du så bør gøre, nemlig afslutte forholdet på bedste vis hurtigst muligt.

Men siger du ja, så er der flere ting du bør gøre og det første er at stoppe denne flirt. Flirt er godt, hvis det ikke er noget der er gentagende og med den samme, sjove bemærkninger og smil er godt krydderi til hverdagen, men man skal finde balancen og respektere sin partners grænse.

Hvis du vælger at tage til den julefrokost, så lav en aftale med dig selv, f.eks. at du tager hjem senest midnat, at du kun drikker et par enkelte øl (ikke bliver fuld) og at du ikke flirter mere med hende. Men måske skulle du vælge at holde dig væk fra julefrokosten?

Mærk efter hvad der er rigtig for dig og dit ægteskab.

Gå allerede nu i gang med at planlægge en weekend for dig og din kone, og I skal af sted sammen hurtigst muligt, hvis finanserne ikke lige er til kro ophold mm. så kender I måske nogle der har et sommerhus I kan låne? I har brug for at være jer selv, få talt sammen og få tiden sammen.

Tag gerne udgangspunkt i meget af det jeg skriver under menupunktet Inspiration og Personlig udvikling og sørg for at få nogle gode samtaler hvor I finder ud af jeres ønsker for hverdagen og for fremtiden, om I har fælles værdier og ønsker der kan mødes. Men sørg også for at I får grint sammen, rørt ved hinanden, får kigget hinanden dybt i øjnene og at jeres skønne unger bliver passet af en, evt. i hjemmet, som I har tillid til, så der ikke skal spekuleres på dette, men i stedet kan bruge energien på hinanden

Det er meget vigtigt at I kommer af sted sammen og at I får talt sammen hurtigst muligt. Næste weekend? Du kan evt. lægge ud med at fortælle at du elsker hende og savner hende, at hun er kvinden i dit liv, men at det går dig på og at det er meget vigtigt for dig at I får talt sammen om hvad I kan gøre, for at finde hinanden igen som kærester. Og hør hende så ad hvordan hun har det, om hun kunne tænke sig noget anderledes og hvad og hvordan hun mener at I kommer dertil…  Tag udgangspunkt i dig selv og bliv aldrig anklagende/bebrejdende og spørg ind.

Brug evt. hjemmesiden her som inspiration for jer begge, kan I ikke klare det selv, findes der rigtig mange gode parterapeuter, men prøv først selv og spørg endelig hvis der er noget jeg skal uddybe eller, hvis der er andet. Jeg håber det bedste for jer

Varme tanker fra Jannie

Hej Jannie

Min kæreste har været mig utro for nogle år siden og så har jeg efterfølgende opdaget at han har opsøgt datingsider og oprettet en profil for et års tid siden, jeg ved ikke om han har fulgt det yderligere op og tror det egentlig ikke. Jeg har konfronteret ham med det og han har løjet, benægtet og alligevel fortalt at han ikke har gjort mere ved det, fordi det kostede penge og det gør virkelig ondt i mig.

Ondt fordi at han har kunnet finde på det, ondt fordi at han ikke fandt mig og vores forhold værd at gøre noget for, ondt fordi at han havde lovet mig at komme til mig hvis der var noget efter den første gang, ondt fordi at det var pengene der afholdt ham og ikke fordi at han vidste at det var noget virkelig skidt han var i gang med, ikke fordi at han ikke ville miste mig, ikke fordi at han nu ville tage ansvar for vores forhold, men gå grund af pengene og alle løgnene gør bare ondt værre.

Det gør voldsomt ondt i mig og har gjort at jeg har mistet tilliden til ham og jeg vil aldrig nogensinde tilgive ham det han har gjort og mener heller ikke at han fortjener det, og om det overhovedet rører ham og han forstår konsekvensen af det han har gjort og for alvor forstår at jeg ikke ville kunne med bare det mindste svigt en anden gang – det ved jeg faktisk ikke.

Jeg er vred, såret og pisse fortvivlet og kæmper en sej kamp for ikke at tjekke ham. Jeg er blevet i tvivl om jeg kender ham, jeg troede at han hvilede i sig selv og jeg så lidt op til ham, fordi han var så hård i sine holdninger at det overbeviste mig om, at han så også selv efterlevede dem, men det gør han så åbenbart ikke.

Det har også gjort mig rigtig utryg også fordi at han har så svært ved at gå ind i noget der kan minde om konflikt eller ris til hans meninger og handlinger, det kan han slet ikke tackle så det er virkelig svært at sige noget til ham, man skal virkelig gå på listesko, når det vedrører noget han kunne, burde, skulle gøre anderledes.

De gange hvor han har svigtet mig, har han løjet og benægtet og blot gjort det hele værre, så nu ved jeg ikke hvor vi står og om der overhovedet er en fremtid for os. For har han lært noget nu og vil han nu gøre en indsats for os i stedet for at vende sig fra mig, kan jeg stole på ham nu hvor han siger at det kan jeg, når han har svigtet og løjet så meget som han har?

Hvis vi ikke havde børn sammen så tror jeg at jeg havde bedt ham skride ad helvede til, men det har vi og jeg elsker ham, men elsker jeg den han er eller den han kunne være?

Hvis han intet har lært og taget ved lære af det vi har været igennem, så har vi ingen fremtid sammen, og jeg vil så gerne føle mig sikker på at det har han og at jeg nu kan stole på ham…

Jeg svinger fra at være lykkelig til dybt ulykkelig og der er noget indeni mig der for altid er ødelagt og hvis han nogensinde svigter mig igen, så vil vi ikke kunne gå fra hinanden som venner for jeg vil have oparbejdet en så stor afsky for ham, at det vil være umuligt og det vil være rigtig trist p.gr.a. vores børn, så jeg vil meget hellere at vi gik fra hinanden inden han svigtede igen, eller at jeg bare kunne være sikker på, at han nu står inde for det han har lovet mig…

Knus fra mig

Hej mig.

Det er klart at du er såret, frustreret, vred, usikker og hele baduljen og det vil sikkert vare meget længe før du kommer helt igennem det og om det skal være med eller uden ham… tjaeee…

Du må gøre op med dig selv om du vil give ham, dig og jer en chance mere og vælger du dette, så skal du give helt slip og hver dag, hver time, kan være en kamp for ikke at tjekke ham og den lyst har du fordi at du ønsker bekræftelse på at du nu kan stole på ham, men  du kan hverken gøre fra eller til, hvis han ikke er til at stole på, det kan kun han og tiden vise dig og bekræfte dig i og det er kun ham, der med tiden kan give dig den sikkerhed du har brug for ved at bevise han er det værd… eller ej.

Kan du ikke stole på ham og vælger han igen at svigte din tillid, om det er ved at opsøge utroskab, være utro eller ved at lyve og fortie overfor dig, så skal du sørge for at være meget afklaret i forhold til om du kan og vil leve sådan, og gøre dit til at være helt klar til at tage konsekvensen af det. Men dér er du måske også nået til nu, at du er afklaret.

Der er ikke nogen nem vej og særligt når han lyver og ikke vil tage ansvar og stå ved sine handlinger, så gør det det bare endnu sværere for dig – om han har lært noget? Det kan du kun håbe på, for du kan ikke finde ud af det, før du gang på gang bliver bekræftet i, ved det han siger og gør, at han har ændret sig og at du nu kan stole på ham.

Du må mærke efter indeni dig selv om du kan leve sådan og om du kan tro på, at han har taget ved lære og først handle når han viser dig det ene eller det andet, medmindre du allerede nu kan sige at grænsen er overskredet, og det må slutte. Men siden du skriver til mig, så tror jeg at du gerne vil give ham, dig og jer en chance mere.

Det vil tage meget meget lang tid at komme igennem den smerte det er at miste tilliden og troen på den man elsker, og jeg tror, at den for altid vil være en del af jeres forhold, og sikkert mest hos dig. Han fornægter og lyver så jeg kunne forestille mig at han sikkert overfor sig selv bagateliserer det han har gjort mod dig, ved at overbevise sig selv om, at det ikke var så slemt, på trods af den smerte han burde kunne se og mærke, at han har tilføjet dig, men det er måske for bedre at kunne se sig selv i øjnene.

Jeg tror at I eller i hvert fald du, vil have rigtig godt af en god lang snak, hvis I ikke har taget den, for det er vigtigt at du får fortalt ham hvor dine grænser går og hvad du forventer af jeres forhold og af ham og så skal han melde ud om det er noget han er enig i og selv vil efterleve. Du har også brug for at høre hvad hans værdier er og få en eller anden form for bekræftelse fra ham på, at det så også er noget han kan og vil efterleve – men en snak i ro og uden bebrejdelser vil være godt.

Der er intet i verden der er sikkert og slet ikke når vi taler om mennesker. Du må mærke efter i dig selv, når I har haft jeres snak, om du tror at der bare er et gran af sansynlighed for at han forstår hvad det er han har gjort, hvordan det har påvirket dig og ikke mindst at han selv gerne vil udvikle og ændre sig til at være en mand du kan stole på, som er din kærlighed og respekt værd – Det kan kun tiden vise og desværre er det en risiko du må tage med.

Jeg kan godt forstå dine tanker omkring hvis han skulle svigte dig igen, men du kan absolut intet gøre – det er hans valg, hvilken person han vil være overfor dig og hvilke konsekvenser det fører med sig, vi må jo bare håbe at han tænker så langt. Du kan kun gøre dit bedste og håbe at han også gør.

Varme tanker fra Jannie

Jeg står i et dilemma, som jeg ikke ved hvordan jeg skal komme ud af og det æder mig op indefra.

For en uges tid siden så jeg tilfældigvis min venindes mand komme ud af en opgang hvor han vinkede op til en kvinde der stod med sexhår og halvnøgen i vinduet og sendte fingerkys ned til ham, jeg var absolut ikke i tvivl om hvad han havde gang i.

Da han var kommet væk, gik jeg hen til opgangen og så på dørskiltet, skrev hendes navn og adresse ned og jeg ved ikke hvorfor jeg gjorde det, men måske fordi at jeg havde brug for at have et eller andet konkret med mig.

Jeg har tilfældigt spurgt min veninde om de kender nogen der bor i den gade/by og det gør de ikke. Nu ved jeg ikke om jeg skal konfrontere hendes mand med det, om jeg skal fortælle min veninde det eller holde min mund.

Min kæreste og jeg skal være sammen med dem i næste weekend og jeg kan simpelthen ikke udholde tanken om, at skulle sidde i samme rum som ham og opleve al den falskhed, det giver mig myrekryb.

Min kæreste synes at jeg skal holde min mund og lade som ingenting uden nødvendigvis at lege perlevenner med ham, og jeg har da også tænkt på, hvad jeg selv ville have, at min veninde skulle gøre hvis det var omvendt, og jeg er kommet frem til, at hvis min kæreste var sådan en stor skid og ikke selv kunne være ærlig overfor mig, så ville jeg ønske at min veninde var det.

Jeg kan risikere at ødelægge deres forhold, men på den her måde så ødelægges vores venskab også, så hvad er vigtigst?

/Gitte

Hej Gitte

Av for pokker – jeg kan godt forstå at du ikke synes det er en rar situation at stå i, og jeg går som du sikkert ved ind for ærlighed, og hvis manden ikke kan finde ud af at være ærlig, så må du være det, men hvor meget og hvordan, den er rigtig svær…

Det er ikke dig der ødelægger deres forhold, det er din venindes mand selv rigtig godt igang med og din veninde vil på et eller andet tidspunkt mærke at der er noget galt, den dag kommer før eller siden og måske ved hun allerede nu og går og spekulerer, har det rigtig skidt indeni og så varer det måske ikke længe før hun selv kommer til dig.

Hvis du alligevel føler dig ansvarlig overfor deres forhold, kunne du lægge ud med at konfrontere manden med din viden og først handle eller lade være, når du har mærket efter i dig selv ud fra det han siger og gør.

Hvis det var mig selv, så ville jeg have det ligesom dig, jeg ville virkelig håbe og ønske at nogen ville fortælle mig det, hvis min mand svigtede min tillid og så heller ikke kunne være ærlig overfor mig… jeg ville ikke ønske at leve på en løgn, jeg vil hellere kunne handle ud fra sandheden og få en valgmulighed, alt andet er efter min bedste overbevisning ganske uværdigt.

Alle mennesker er forskellige og det er derfor svært for mig at sige, at lige det her skal du gøre. Du kender din veninde bedst og ikke mindst hendes mand, og derfor må du mærke efter i dig selv, og gøre hvad du mener er bedst for din veninde.

Varme tanker fra Jannie

Menuoversigt:

  1. Forside
  2. Blog
  3. Personlig udvikling - Selvindsigt - Vaner og mønstre - Intuition
  4. Kærlighed - Forelsket
  5. Utroskab - Er du utro? - Når din partner er utro… - Jalousi - Åbent forhold - Skilsmisse
  6. Sex - Lidenskab
  7. Links
  8. LoveRoad produkter
  9. Brevkasse - Åbne breve
  10. Bag LoveRoad
  11. Kontakt