Kommunikation og evolution

Talk to the hand… a relationship is more...

Der er simpelthen noget som jeg er begyndt at undre mig over…

Iflg. Darwins evolutionsteori så er der sket en udvælgelse med hensyn til hvem man skal parre sig med for at ens afkom får de absolut bedste gener og betingelser også for artens fremadrettede beståelse og det gælder vel ikke kun for dyrene men også for menneskene.

Hvad er det så at vi mennesker har valgt, som skulle være nogle gode gener, hos den partner som vi igennem tiderne har valgt til vores partner?

–          Styrke, Mod, Beslutsomhed
–          Livsglæde, Kemi (tiltrækkende)
–          God forsørger, familieorienteret, trofast

Men hvad med de kommunikative evner?

For vi har altså virkelig været dårlige til at udvikle vores kommunikative kompetencer og få sluset ud i de der hverken kan eller vil lære det.

Det vi mennesker igennem tiderne har været dårlige til det er nemlig den gode kommunikation og netop fordi at rigtig mange forhold går i stykker på grund af en dårlig eller en manglende kommunikation som har gjort at man i stedet for at komme til hinanden valgte at svigte hinandens tillid, hvordan kan det så lige være at det ikke er blevet betragteligt bedre igennem tiderne?

I gamle gamle dage da blev man sammen fordi man skulle, måske kan det have noget at gøre med at man så ikke har været omhyggelig med at vælge en partner med gode kommunikative evner, men blot en der kunne forsørge og en der kunne føde, passe hjem og børn.

“Most people do not listen with the intent to understand; they listen with the intent to reply” / Stephen R. Covey

Men når det nu er så hamrende vigtigt hvordan kan det så være, at det ikke er en kompetence som vi bevidst søger efter?

Vi bliver forelsket og tror at vi kan lave om på hinanden, at det nok er noget som vedkommende kan lære og så bliver man efter villa, volvo, vovhund og 1,8 børn ramt af virkeligheden, for der er bare nogen der ikke kan, ikke vil, ikke tør kommunikere, at åbne sig, at sige til og fra på en respektfuld måde, at tage ansvar for deres liv og i stedet bebrejder, kommer med hentydninger, snerrer eller giver alt og alle skylden for at man ikke selv kan… – eller vil.

Kommunikation er så hamrende svært og følsomt, særligt når det drejer sig om os selv inderst inde, om vores selvværd, vores grænser, vores lyst, ønsker og behov. Særligt når det er vores nærmeste som vi skal tale med om det, men hvor tåbeligt og frustrerende er det ikke lige, for det er jo netop vores nærmeste at vi skal kunne tale med om disse ting.

Der er jo intet i ens kærlighedsliv der rykker sig ved at vi fortæller alle de her ting til vores bedste ven eller veninde og ikke til vores partner.

“Det sjove med ord er, at hvis de ikke siges til den rigtige modtager, så er de ikke meget værd” / Jens Elling

Jeg overhørte for nogen tid siden en samtale i toget imellem to kvinder, hvor særligt den ene var godt på nakken af sin mand. Han hørte ikke efter, han åbnede sig aldrig, han fortalte aldrig noget andet end det overfladiske, de lavede aldrig noget sammen, hun følte at fjernbetjeningen lidt efter lidt havde taget den plads i hans fokus som hun gerne ville have, hun følte sig skubbet længere og længere væk fra ham og hun var trist og opgivende.

Og måske har hun helt ret, og det har hun absolut fra hendes side af, men har hun fortalt ham det, har hun sagt til ham at hun savner ham, savner at tale rigtigt med ham, har hun inviteret ham ud, eller lavet en date derhjemme med ham, hvad har hun selv gjort?

Det ved jeg naturligvis ikke for jeg skulle af og fik ikke hørt hele samtalen. Veninden lyttede blot og det var måske også bare det den anden havde brug for, brug for at få læsset af og det har sikkert også gjort noget godt for hende på kort sigt, men når hun kommer hjem igen, så er alt som det plejer og hun var jo ikke glad i at være i det der plejer at være.

Jeg læste en brevkasse, vist nok hos Joan Ørting, her forleden. En kvinde var ulykkelig fordi hendes mand nu havde sagt til hende at hvis han ikke fik sex hver weekend så ville han få lettet trykket andetsteds, det skal lige siges at han kun var hjemme i weekenden og hun var alene om alt (3 mindre børn) i hverdagene.

”Vi skal frigøre os fra tanken om, at sex er en menneskeret. Det er den misforståelse, som blokerer for, at vi kan udvikle os og i stedet lære at betragte sex som noget, vi skal gøre os fortjent til” / Jakob Olrik

Avs tænkte jeg bare – de kan vist heller ikke finde ud af at tale sammen. Han får da aldrig nogensinde sin kone til at få mere lyst til ham, hvis hun skal gå og være utryg for om hun kan stole på ham og hvornår er mere sex nok sex for ham og skal hun virkelig ”give” ham sex af frygt og ikke af lyst?

Han skulle nok have fortalt at han savnede hende, at han savnede at være sammen med hende, han savnede nærvær, intimitet, fortrolighed og sex, han savnede hendes opmærksomhed og så ville det være rigtig godt, hvis han fandt ud af hvad det var der var sket, hvad han eventuelt gjorde anderledes nu end dengang hvor de havde oftere sex.

For det er sikkert ikke hendes sexlyst der er blevet væk, men blot lysten til ham og det kan der være rigtig mange grunde til og det er det som han skal finde ud af, for det er lige dér der skal tages fat, for at hun igen skal kunne have lyst til ham.

Nu har han så gjort hende endnu mere utryg og dermed skubbet hende endnu længere væk fra ham i stedet for at KOMMUNIKERE med hende så har han truet hende og det kommer der ikke noget godt ud af og måske var det blot ren frustration og et tegn på hans manglende kommunikationsevner der slog ud i lys lue, men godt er det bestemt ikke.

Hun skulle naturligvis også for længe siden have taget ansvar for sin manglende lyst til ham, men mange gange så kan det være rigtig svært at sætte ord på og vide hvad der skal til og hvor det egentlig gik galt henne.

“Utroskab starter dér hvor man bedrager en anden, som man har aftalt “spilleregler” med, dette uanset om det er rent korporligt eller blot i tanken, drømmen eller fantasien” / Carsten Wiehe

For mange gange er det hverdagen sammen der er blevet overfladisk og måske endda med snerren og bebrejdelser i luften og det kan tage energien og lysten til sex fuldstændigt og hvis der så også er løgne, hemmeligheder, fortielser og en følelse af at partneren har fokus på andre eller er fortrolig med andre som han/hun ikke er med en selv, så kommer der en usikkerhed og utryghed ind i forholdet, som også ødelægger lysten til sex med partneren og hvordan fortæller man sin partner det?

Hvordan fortæller man at man ikke kan leve med løgne og hemmeligheder uden at skulle lege detektiv og komme med beviser for det, hvordan kan man fortælle, at man ikke kan leve med bebrejdelser og snerren hvis man får at vide at det er man selv ude om?

Hvordan kan man fortælle at man ikke bryder sig om at ens partner har fokus på andre eller er fortrolig med andre på et niveau som han/hun ikke er med en, hvis partneren ikke vil være ved det eller bagatelliserer det? Så er det som at tale til en væg eller til en hånd om du vil.

Der er måske blevet sagt til og fra uden at smække med døren og tilbage er der blot netop at smække med døren og dér er det bare sådan for mange mennesker at hvis det først kommer dertil, så er det for sent.

“It is not a lack of love, but a lack of friendship that makes unhappy marriages” / Friedrich Nietzsche

For vi skal jo ikke blot være modige og fortrolige med hinanden, vi skal også være sådan at vi er værd at komme til og det kræver en indsigt, en indlevelsesevne, en lyst til at søge at forstå hinanden som det kræver at vi hver især tager ansvar for os selv, for kærligheden og for hinandens tryghed.

Naturligvis kan vi lære det, men hvis vi ikke kan eller vil det i en eller anden udstrækning når vi møder hinanden og forelsker os i hinanden, så burde vi trække følehornene til os og i stedet finde en der både kan og vil…

Og når vi er forelsket så er vi så hamrende gode til at lytte til hinanden og være interesseret i hvad vi hver især har at fortælle, så hvad med at sørge for at tage det med ind i forholdet og ægteskabet og ikke lade det blive derude i forelskelsestiden helt alene…

“Don’t wish it were easier, wish you were better” / Jim Rohn

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

Læs også:

– / –

Vil du holde øje med indlæg til bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

 

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Kommunikation og evolution

  1. Pingback: Den fandens usikkerhed... |

  2. Pingback: En aftale er en aftale... |

Skriv et svar