Kender du en sniger?

“If you don’t want anyone to find out

– don’t do it!” / ukendt 

Jeg har fået en del henvendelser omkring den smerte man oplever når ens partner er utro og svigter en. Det værste i et forhold, det er faktisk at få svigtet tilliden om det er løgne eller hemmeligheder…

De der har oplevet utroskab og anden tillids-svigt fortæller at på trods af at selve handlingen gjorde voldsomt ondt i dem, så var det det, at den man elsker og stoler på ikke er den man troede han/hun var og alle de hemmeligheder og løgne der fulgte – og følger med – som opleves som det værste.

Det er ofte sådan, at når man bliver løjet for eller ens partner skjuler noget for én, ja, så kan man ofte godt mærke det på en eller anden måde, om det er intuition eller at man blot er god til at læse sin partner eller igen en blanding af dette.

Når ens partner lyver og har hemmeligheder, så kan man opleve det at være i forholdet, som at befinde sig i en rutschebane. For hver løgn man bliver stukket eller for hver handling der søges skjult for én, så bliver man trukket ned, og bliver usikker på sin partner, på forholdet og man trækker sig mere og mere fra sin partner både med hensyn til at have mindre lyst men også følelsesmæssigt.

Og for hver gang at man nu tror og håber, at nu, nu må ens partner da have lært noget, nu vil partneren vel ikke længere risikere at miste én, ja så kæmper man sig tilbage igen og klynger sig til den sidste rest tillid der er tilbage, og så er man oppe for en stund, blot måske for at blive trukket ned igen.

At trække sig selv tilbage i forholdet kan man kun gøre et vist antal gange, for nogen lykkes det ganske mange gange over en årrække, måske endda i 2-5 år eller måske endda 10 år, før nok bliver nok og man ikke længere kan sætte sine egne behov for et trygt forhold til side.

Det at ens partner bruger energi på at udtænke og undersøge nye muligheder for skjule det han/hun foretager sig og dække over sine løgne i stedet for at tage sig selv op til revision, respektere ens grænser og tage ansvar for et forhold der bygges på tillid, det er så ødelæggende for et forhold.

Det indebærer ofte at kommunikationen bliver dårlig og måske endda ikke eksisterende, fordi den der lyves for, til sidst giver op, fordi der er så dårlige erfaringer med at gå i dialog og finde en løsning i fællesskab.

Hvis man fortsætter med det der sårer ens partner, så er ens hemmelige liv blevet vigtigere end ens virkelige liv – Det er naturligvis medvirkende til, at man får sværere og sværere ved at finde tilbage til hinanden, fordi den der lyver og fortier på denne måde flytter sig yderligere fra sin partner og samtidig skubber sin partner fra sig – og det har ingen fremtid.

Og pludselig kan man som partner til den der lyver og fortier ikke længere kæmpe sig tilbage igen og må tage konsekvensen af sin partners løgne og hemmeligheder og fravælge forholdet for ikke at blive ødelagt indeni. Blot fordi ens partner ikke evner eller ønsker at stoppe med de ting eller afholde sig fra de situationer der får ham/hende til at ville lyve og fortie og dermed ikke er værd at indgå i en dialog med.

I forbindelse med research på mine tidligere indlæg omkring porno, bl.a. ”Ødelægger porno forhold?”, der stødte jeg på mennesker der opsøger billeder og film med et seksuelt fokus . Disse mennesker bruger energi på at holde det skjult for deres partner og på at finde som udtænke tidspunkter de kan se det på, som når kæresten er gået i seng, har ærinder, eller bare når partneren er i et andet rum som påskud om at have arbejde på computeren med mere.

De bruger energi på at slette deres spor, på at finde på historier der skal dække over deres kiggeri, sex-chat etc., historier som de så også skal bruge energi på at huske.

Inde på pornoafhængig.org læste jeg, at en af de fordele der var ved at stoppe, det var bl.a. at få mindre stress.

Når man ikke længere skal snige sig rundt og lyve om hvad man foretager sig, så bliver tilværelsen langt mere rolig og fredfyldt, også fordi man ikke konstant skal huske at slette sine spor og ikke mindst skal bekymre sig om at blive afsløret eller taget på fersk gerning.

Og det gælder vel for alle løgne…

Be honest with the people who love you – they deserve your honesty” / ukendt

Om man er utro eller svigter på anden vis, om man lyver om hvad man laver på computeren eller mobilen, man lyver om hvor mange cigaretter man ryger, hvor meget slik man spiser, om hvad skoene reelt har kostet og lyver om trafikken, for ikke at sige at man tog en ekstra øl med gutterne.

Der er de store løgne, de små og de hvide løgne, de bunder vel alle i, at man vil undgå at tage ansvar for sig selv.

Det er bare sådan, at vi mennesker så gerne vil stole på vores nærmeste og ofte vil vi ikke lytte til vores intuition, når den sparker os lige midt i ansigtet om at der er noget galt. Du kan læse mere om intuition her. Derfor kan der gå nogen tid, hvor vi udadtil spiller med på partnerens løgne, selvom vi har gennemskuet dem.

Vi fortrænger, bagatelliserer og til sidst sætter vi spørgsmålstegn ved os selv, og det går ud over vores selvværd og jo flere løgne der kommer, jo mere bliver vores selvværd svækket. Vi ender med at føle os ensomme i forholdet, får mindre lyst til vores partner for til sidst at trække os følelsesmæssigt.

Så det at lyve overfor vores nærmeste især, det er virkelig et svigt i sig selv og mangel på respekt overfor sin partner og dybest set også overfor sig selv.

Desværre tror jeg, at de fleste der vil læse mit indlæg her, det er mennesker som har oplevet at deres partner har svigtet og løjet over dem og ikke de mennesker som det reelt omhandler og som jeg også gerne vil nå.

Mange mennesker som vælger den kortsigtede løsning at svigte og lyve, de har også oparbejdet en evne til at fortrænge og bagatellisere deres handlinger. Jeg ved ikke hvad der skal til, for at man i stedet vælger at tage ansvar for sig selv og finder ud af hvem man er og gerne vil være og ikke mindst at man handler på det.

Udover konfliktskyhed og manglende evne eller lyst til at tage ansvar for sig selv, så bunder svigt og løgne ofte i, at man ikke taler sammen i forholdet, virkelig taler sammen.

Det er så sårbart at vise sig selv også overfor sin partner, man er bange for at blive grinet af, bange for at blive afvist, bange for at opleve at ens følelser ikke er vigtige. Men de ér vigtige, og det at svigte sin partner er ikke vejen til at få det forhold som man oftest reelt ønsker inderst inde, tværtimod – det kræver nemlig en åben og ærlig dialog, som du kan læse mere om her:

Det kræver for nogle mod at opnå selvindsigt og ikke mindst at handle på denne selvindsigt. For andre kræver det, at de får sat stolen for døren, at forholdet slutter, at man mister jobbet, partneren eller andet der bringer en i krise.

Nogle fortæller mig, at de godt før har kunnet se igennem fingre med deres partners hvide løgne, men efter at de har oplevet utroskab eller svigt på anden vis, hvor der har været hemmeligheder og løgne indblandet, så oplever de, at blive nærmest overfølsomme overfor løgne. Disse fortsatte løgne fra deres partner, æder dem op indefra.

Det er rigtig nemt at have værdier, det er straks sværere at skulle efterleve dem selv. Men når man første gang har valgt ærligheden, så vil næste gang og næste gang blive meget nemmere.

Så ja, man kan godt lære at stoppe med at lyve, man kan godt lære at agere så man kan og vil tage ansvar for sig selv, så løgne og hemmeligheder for sin partner, bliver unødvendige. Ofte er det også dårlig vane at man fortsætter med det der gør at man lyver og skjuler sine handlinger, og selv det at lvve og skjule sin ageren kan være en vane.

Vaner kan brydes, hvis man bliver bevidst omkring sig selv. Og når man vælger ærligheden bevidst, så bliver man også mere bevidst om hvad det reelt er, som man siger og gør og hvilke situationer man sætter sig selv i, netop for at kunne stå inde for sig selv.

Jeg tror på livet, kærligheden og parforholdet, men jeg tror ikke, at man kan være et helt menneske i nogle af delene, hvis man ikke tager ansvar for sig selv, sit liv og for hinandens tryghed.

Det kræver at man vælger ærligheden og dermed vælger at handle og udtale sig, så man både kan og vil stå ved sig selv, uanset om det skulle være noget, som man blev konfronteret med eller ej.

Du kan læse mere her om det er muligt at vælge ærligheden.

“Har man ingen karakter, må man skaffe sig leveregler” / Albert Camus

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Kender du en sniger?

  1. Pingback: Flirt kan også være utroskab |

  2. Pingback: Ødelægger porno kærligheden? |

Skriv et svar