Værdsætte kærlighed eller ligegyldighed

Skal man miste før man lærer at værdsætte?

Eller kan man godt lære sig selv at værdsætte, så man ikke ender ud med at miste fordi man tager for givet… værdsætte kærligheden

For at værdsætte glæder er du nødsaget til at kende til sorger, for at værdsætte livet er du nødsaget til at kende til døden, for at værdsætte din kæreste er du nødsaget til først at miste hende/ham eller hvad?

Jeg tror på, at noget er noget i kraft af, at vi kender til det modsatte, men heldigvis har vi mennesker også forestillings-evnen der gør, at vi ikke nødvendigvis behøver at miste, for at kunne værdsætte livet. Hvis vi altså kan og vil prøve at forestille os det modsatte for at kunne værdsætte det nuværende.

Lyder det rodet? Det er faktisk en stor del af filosofien, at noget er noget i kraft af dets negation, altså i kraft af hvad det er modsat af, eller rettere i kraft af hvad det ikke er, og her er det for mig nærliggende at komme til at tænke på livet kontra døden og kærligheden kontra ligegyldigheden.

Du ved sikkert godt at du elsker din partner, at du ønsker at I har et godt kærlighedsforhold med masser af nærvær, intimitet og fortrolighed, men hvordan værdsætter du egentlig det du har på en sådan måde, at du ikke tager det for givet?

“People say you don’t know what you’ve got till it’s gone. Truth is, you knew what you had, you just never thougth you’d loose it” / ukendt

Når vi tager noget eller hinanden for givet, så kan vi vikle os selv ind i en eller anden forestilling om, at det ikke kan mistes igen, at vi ikke behøver at yde, at gå på kompromis, at kunne tilsidesætte vores egne behov og at give af os selv for f.eks. at have et godt kærlighedsforhold og dermed ikke miste vores partner.

Hvordan kan det være, at det så ofte hænder, at forhold ikke bliver plejet, at nogle tager deres partner for givet og gang på gang overskrider deres partners grænse, eller gør andet som de godt ved gør deres partner ondt, uden at de lige sætter stopklodserne i og stopper helt med det der skubber partneren væk?

De kan måske endda begynde at gøre det i det skjulte og bilde sig selv ind, at det er bedre.

Det kan måske være med ting og handlinger, som de selv har givet udtryk for har ringe betydning, hvad vil det så få deres partner til at føle sig? Naturligvis af endnu ringere betydning, netop fordi det der gøres af ringe betydning, er vigtigere for ens partner, end at stoppe med at såre en og på sigt også miste en.

På den måde så betyder det at vedkommende tager sin partner for givet, for partneren er der jo endnu, på trods af at partneren har sagt fra ind til flere gange, så kan det godt opleves som ganske ufarligt at fortsætte fordi man ikke er bevidst om at disse handlinger så er medgivende til at forholdet bliver forringet, medgivende til at holde partneren nede og ikke oppe og måske slet ikke tænker på, at der kommer en dag, hvor partneren bare ikke kan rumme mere.

“If you continue with something that hurts your partner, whether you think it’s a secret or not, your partner will at some point stop taking up the issue and it is not because it has suddenly become ok. It’s just because your partner has given up and is slowly moving away from you and the relationship” / Jannie Nielsen Hansen

Derfor er det ikke ufarligt at tage hinanden for givet, at tro at man kan blive ved med at overskride hinandens grænser, for pludselig en dag, så har man skubbet sin partner så langt fra sig, at vedkommende hverken kan eller vil finde tilbage til en igen.

Først dér går det måske op for en, at man ikke har værdsat det nok, som man havde, og så er det for sent.

“If you push your partner away from you with what you do and you don’t stop doing it. Then you have made ​​a choice – and that choice is not your relationship” / Jannie Nielsen Hansen

Men hvordan lærer man så sig selv, at værdsætte det man har, så man ikke risikerer at miste det?

Jeg tror, at det i høj grad er et spørgsmål om, at være bevidst omkring sig selv og hvad man vil eller ikke vil med sig selv og sit liv og at man er villig til at ”betale” det der skal til, for at opnå det i sit liv.

Hvis man går ind i et forhold med en opfattelse af, at man dermed mister noget, i stedet for at have øje for hvad man i stedet får, så vil man hele tiden stå med en fod på vej ud af forholdet og et øje mod andre potentielle partnere, for tænk nu hvis der var noget bedre derude et sted.

“Det er i kærlighedens lotteri som i ethvert andet, at man ikke kan spille på en ottendedel og samtidig forlange fuld gevinst” / Nis Petersen

Lever man på den måde, så vil man aldrig få et rigtig godt kærlighedsliv, fordi man kun er halvt tilstede hvert sted og ikke giver af sig selv og dermed give sin partner lyst og mod til at give sig selv helt hen til en igen og igen i stedet for at skulle kæmpe sig tilbage igen og igen for til sidst ikke at orke det mere.

Ifølge Stephen R. Covey, så skal man ville kærligheden på den måde, at man skal vælge at ville elske, man skal vælge at gøre alle de ting som indebærer at elske, og først på den måde, kan man vælge kærligheden til sin partner.

Prøv at tænke på perioder hvor du har følt dig elsket, følt dig tryg på din partner, hvor du har været kærlig, opmærksom, interesseret i hvordan din partner havde det og hvad han/hun nu end var i gang med, var det ikke meget nemmere at elske, at ville elske?

Prøv så at tænke på de perioder, hvor du måske har været utryg og ikke rigtig har følt dig elsket, hvor du derfor har trukket dig følelses- og måske endda også lystmæssigt fra din partner, hvor svært det var at finde tilbage igen til at ville elske.

Når man vil det, så er det meget nemmere at elske, når man føler sig utryg eller andet så kan det være rigtig svært at ville, men det er et valg som så meget andet og naturligvis kræver det, at man har en partner der er et sådant valg værd, det må være udgangspunktet.

I de her net-tider hvor vi får det hurtige fix serveret forklædt som mail, søgemaskiner, annoncer, opmærksomhed og anerkendelse, hvor det kun kræver et klik eller to at være sin partner utro, fysisk, mentalt eller åndeligt og dermed flytte sit fokus væk fra forholdet og den tid man bruger på at surfe, chatte, flirte med mere, den går fra forholdet, den går fra den tid, som man kunne have brugt på at flirte med sin partner.

Men lige så slemt så kan man også blive mættet på lyst eller nærvær og dermed går der yderligere noget rigtig vigtigt fra forholdet, fordi man ikke i så høj grad har brug for nærheden, fortroligheden og intimiteten, når man får dækket disse behov på anden vis.

Og tro endelig ikke, at fordi du giver din partner noget, så er noget bedre end ingenting til modsætning fra alting, på den måde har du kun indløst halv billet i forholdet og vil aldrig få et fuldt udbytte.

På den måde vælger du nemlig forholdet fra, tager din partner for givet og er ikke bevidst om at konsekvenserne er rigtig store og måske slet ikke det som du ønsker dig aller inderst inde.

Så ønsker du kærligheden i dit liv og har du valgt dig din partner, så gå all in for dit valg og oplev hvilken frihed der ligger i, at sige ja til noget af hele dit hjerte, på en sådan måde, at du ved at du har valgt noget godt til i dit liv.

Og hermed en opfordring til at gøre det der skal til, for at du virkelig elsker og dermed vælger kærligheden i lige præcis det forhold du er i, så du ikke pludselig en dag værdsætter noget, som du har mistet.

“Der kan ligge en stor frihed i at forpligte sig helt. For hvis du altid holder en bagdør åben – eller bare på klem – vil du aldrig mærke den frihed, der kommer af at have sagt ja til noget af hele dit hjerte” / Sofia Manning

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg til bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Værdsætte kærlighed eller ligegyldighed

  1. Pingback: Dyrker du andre end din partner? |

  2. Pingback: Er du monogam? |

  3. Pingback: At være kærester og forældre på samme tid |

  4. Pingback: Er din kæreste din bedste ven? |

Skriv et svar