Sex

Hvad er sex? sex

Det er en måde at vise hengivenhed, interesse og kærlighed til hinanden på, at man bruger tid på og med hinanden, at bevare passionen i forholdet.

Der er faktisk forskel på at være single og have sex med forskellige partnere, for er man ikke ude efter den store kærlighed, så er tilgangen til sex meget anderledes på denne måde, end hvis man er i et monogamt forhold.

Når man er single og går efter sex, så er det ofte den hurtige anerkendelse og udløsning, som bliver tilfredsstillet for en stund og må opsøges igen og igen som kompensation for den nærhed man generelt også søger.

Anerkendelsen og den hurtige udløsning kan også sagtens kan være til stede i et monogamt forhold, men kun hvis den anden form for sex, hvor man giver sig hen til hinanden også er til stede.

Sex skal prioriteres!

Ikke kun med at sætte tid af, men også ved den person man er.

Det er ikke anderledes med hensyn til sex om man er i forhold eller ej, for i forholdet dér skal man også gøre en indsats for at ens partner har lyst til at have sex med en, akkurat som man gør, når man er på udkig efter en ny partner.

Desværre bliver mange mennesker lade når de først har fanget kæresten ind og sidder med villa, Volvo, vovse og 1,8 børn, så bliver der ikke gjort særligt for at holde sig interessant som kæreste og som elsker. Det bliver pludselig taget for givet at ens partner skal have lyst til en uden at man overhovedet behøver at gøre noget for det.

Og det er ikke nok at man bærer skraldespanden ud eller deles om hjemmet på anden vis, det hører blot med til at have forpligtelser sammen, det at være kærester er en hel anden snak.

Så tænk på at du skal:

  • Holde dig interessant og lækker for din kæreste
  • Hjælpe og støtte hinanden i hverdagen, så der er overskud
  • Sæt gerne tid af i kalenderen til nærvær og bliver det også til sex, er det da fint
  • Huske at kysse, røre ved og smile til hinanden
  • Flirte med hinanden
  • Give hinanden mentalt overskud, rose, lytte ej beklage og bebrejde
  • Være ligefrem, åben og ærlig, det giver tillid til at kunne give sig hen

En af de ting som vi hver især blev tiltrukket af ved hinanden, det var henholdsvis vores femintet og maskulinitet, og hvis vi går hen og bliver til intetkøn i ens joggingbukser, så kvæler vi noget af det som vi blev tiltrukket af ved hinanden.

Det er også vigtigt at huske at udvikle sig som et seksuelt væsen, at følge med og mærke efter. Når man er 20 er det der tænder en og den måde man agerer seksuelt på ikke det samme som når man er 30, 40 osv. Og heldigvis for det.

Man bliver meget bedre til at give sig hen, at opnå en mere total nydelse med sin partner jo ældre man bliver og jo mere tillid man har til hinanden og jo bedre man kender sig selv, hvad man kan lide og ikke lide og at man tør og ganske naturligt siger til og fra.

At man er mere naturlig omkring sex og ikke går så højt op i hvordan man ser ud når man ligger sådan eller sådan, om man skal sige noget eller ej, og om man skal gøre som de gør i pornofilm (og nej det skal man ikke – det er en film) Man bliver meget bedre til at give sig helt hen og bare nyde og give nydelse og være i øjeblikket i forhold til da man var helt ung.

Læs også “Masser af sex” nu, om fem, ti, femten og tyve år i forholdet.

Joan Ørtings 5 sandheder om mænd og kvinder i parforholdet:

“1. Kvinder prioriterer forkert i hjemmet
Kvinder prioriterer forkert i hjemmet”, siger Joan Ørting. ”Først går hun op i hjemmet, at det er rent og ryddet. Hun prioriterer ofte vasketøj, madlavning og gardinerne før manden. Først når alt er klaret så har hun tid til at høre på ham, give ham knus, bede ham om råd og give ros, hvis hun da ikke er faldet i søvn for længst.

Det gør bestemt ikke noget godt for kærligheden. Man bør pleje kærligheden og ømheden før alt andet”

2. Kvinder har maskuline værdier
Kvinder bærer flere og flere af de maskuline værdier. Det handler om at være stærk, have mål og præstere. Det feminine har ikke længere samme værdi, da det kan tolkes som svag og det ønsker ingen at være. Det er derfor vi har så meget stress og vrede.

3. Kvinder vælger manden fra – og manden bakker ud
Kvinder er dygtige og kan selv. De er stærke og selvbevidste, og mange kvinder vælger simpelt hen manden fra. Han giver dem ikke noget, han er kommet til kort”, mener Joan Ørting.

Mange mænd bakker ud af konflikter og dramer. De trækker sig frem for at tage konflikten. De er bange for hendes drama.

Manden aner ikke, hvad han skal gøre, når hun som en anden furie sætter ham på plads. Hendes pointe er at udtrykke at hun er vred og ked af det, og han skal hjælpe hende. Men han aner ikke, hvad han skal gøre.

Men mænd må lære sig at gå ind i det drama. Han skal turde hjælpe hende og vise, at han er der for hende. Han bør vide, at kvinders raseri ofte skyldes, at de føler sig overladt til sig selv, uden hans støtte og medvirken.

Mænd forstår ikke, at de gør ondt værre ved at trække sig. Ta’ dig af hende i stedet, er mit bedste råd. Vis dig som et mandfolk, der tager ansvar og ved, hvad det handler om

4. Mændene har sovet i timen
Joan Ørting mener, at mændene halter bagefter kvinderne, og må finde deres egen styrke igen.

Mændene har sovet i timen. Deres kvinder kører derudad, mens han bare er blevet i det gamle. Jeg ser et stort problem i, at mange mænd er isolerede med deres egne følelser. De taler ikke med hinanden om det. Kvinder taler med hinanden, kvinder har tradition for at dele bekymringer og længsler – de bliver stærke af det. Mænd taler ikke sammen.

5. Mænd elsker at glæde kvinder
Men sandheden er, at mænd gerne vil gøre kvinder glade. Det er, som om kvinderne ikke har opdaget det. Men det er faktisk det, mænd allerhelst vil, at se at de gør deres kvinde glad.”

Og det lyder da dejligt og som en rigtig god spiral at komme ind i, at ville gøre hinanden glad. Det at se hinanden glade er også ganske mere tiltrækkende end når man er sur og tvær.

Og hvem ved, det giver måske endda også mere sex, og dermed mere nærhed og ikke mindst kærlighed, så det er bare med at komme igang.

Mænd og kvinder

Det siges at mænd skal have sex for at føle sig elsket og kvinder skal føle sig elsket for at have lyst til sex med manden i forholdet om det er rigtigt eller ej aner jeg ikke, men ud fra  min erfaring, så er det generelt sådan, at hvis kvinder ikke føler sig elsket og værdsat i forholdet, så går det ud over lysten til sex med sin partner, mon ikke at det også er sådan i en eller anden grad for mænd.

Hvis man først er kommet ind i en ond spiral, hvor begge går og afventer noget fra den anden, for at sexlivet kan komme igang igen, så kan det være svært at finde tilbage igen, for hvem starter?

Læs Manglende sexlyst.

Det er her man skal tage ansvar for sit sexliv og dermed sit kærlighedsliv. Man skal tale sammen!

Jeg ved ikke hvor forskellige mænd og kvinder egentlig er på det her område, men tror at mænd er bedre til at adskille sex og kærlighed, ikke at de ikke ønsker begge dele, for det gør langt de fleste mænd – men de har nemmere ved at sige til sig selv, “det her er bare sex” og så lukke evt. følelser ude.

Hvor imod kvinder i et forhold, generelt har brug for hele pakken. Er hun ikke tryg og glad i forholdet så går det ud over hendes sexlyst, ikke lysten til sex, men lysten til sex med partneren.

Det kan hun godt bide i sig, og kan opleve at gå på kompromis med sig selv, fordi at hun savner manden og har derfor sex med ham, fordi hun elsker ham og ønsker at have den nærhed, inderlighed og tryghed som sex også giver, men bagefter vil hun oftest have en meget tom følelse indeni, hvis forholdet ikke er godt i hverdagen.

Det er dér at jeg har oplevelsen af at mænd er forskellige fra kvinder.

Generelt har mænd heller ikke lyst til at være sammen med deres partner, eller rettere at give sig hen til deres partner, hvis hverdagen er for problematisk, eller de oplever at partneren ikke værdsætter dem, men tværtimod beklager og brokker sig hele tiden.

Nogle mænd er generelt blot bedre til at vælge udløsning som en mulighed, fremfor kærlighed/sex/udløsnings muligheden, hvor det tværtimod kan give dem en form for glæde i stedet for tomhed som hos kvinden.

Men jeg tror også, at det er få mænd der gør dette i et forhold, og mange gange kan disse mænd være presset så langt ud af deres partner, at de lader sig nøje, ved at sex bliver en handelsvare, noget kvinden gør for at få fred, give en gulerod, et klap på skulderen og ikke det det virkelig er, nemlig en skøn, intens, kærlig, liderlig fælles oplevelse og det er skisme synd.

Sex må ikke blive andet end det det er, og slet ikke en handelsvare, for så går det udover kærligheden, da de to ting hænger uløseligt sammen i et godt kærlighedsforhold.

Lad i stedet sex være en givende form for kærlighed til hinanden, hvor man giver sig hen og overgiver sig til nydelsen, lysten og til hinanden.

Noget for noget-sex

Basis for sex i forholdet, er at man har det godt sammen.

Det at man skal tales ordentligt til, føle sig tryg og værdsat for at have lyst til sex, det er absolut basis.

Men jeg har hørt om og kender til nogle par der kun har noget-for-noget-sex.

Hvis du bærer skraldespanden ud og rydder ud i garagen så får du sex i aften… Det er at ødelægge sex og betydningen af dette.

Sex er til fælles fornøjelse og ikke noget man lige rækker ind i inderlommen efter ved behov som en slags drikkepenge. Dur ikke.

Eller hvad med denne her: “Du må godt læse i en bog imens, bare jeg lige får lov til at køre den ind” NO-go!

Eller hvad med søstjernen og onsdagsrulleren som Jakob Olrik så sigende kalder ægteparret der hver onsdag har en fast rytme der gør at manden ikke behøver at forføre sin kvinde og kvinden ikke behøver at gøre noget ekstra ud af sig selv.

For hver onsdag når lyset slukkes, så ligger hun sig som en slap søstjerne og han ruller lige halvanden omgang, giver otte stød og en udløsning, ruller halvanden gang tilbage – godnat skat. Gys!

Alle tre eksempler er at nedværdige sig selv og i høj grad også ens kæreste/ægtefælle og at sætte sex til noget der lige skal overståes, et tryk der bare skal lettes og ikke til det det er, nemlig en gensidig skøn og fornøjelig, intens, sjov, inderlig, liderlig, lækker og god fælles oplevelse.

Læs også Sexologens 10 bedste råd til ham

Kend hinandens ønsker, behov og lyster

Sex er ikke kun om onsdagen eller kun om lørdagen, sex er ikke kun med slukket lys eller kun i soveværelset – Sex er hvor som helst I har lyst (hvor I ikke generer eller støder andre), det vigtigste er at bevare eller genfinde lysten til hinanden – mer vil have mer…

Det kan være svært at tale om sex, hvis man har nogle ønsker eller længsler som man er bange for vil frastøde sin partner på en eller anden måde, det kan være alt lige fra frækt undertøj, porno, swingerklub, sex i det fri, lak og læder, smæk og meget meget andet.

Det kan også være, at man slet ikke er til alle mulige stimuli udover at være sin partner nær og at det er lige det, der skal til for at tænde en, så kan man faktisk frygte, at man er for uinteressant og ordinær, men langt de fleste mennesker har det faktisk sådan, at det er lækkert med lidt frækt undertøj ind i mellem, men mere behøves der faktisk ikke udover at røre og kysse.

Vi bliver jo også bombarderet med sex i alle dens afskygninger og jo mere mystisk eller grænseoverskridende det er jo bedre, og ved at vi får det proppet i hovedet i tide og særligt utide, så kan alle de her variationer af sex opfattes som normalt og derfor kan man ende op i at opfatte sig selv som unormal og derfor forkert.

Men det vi får vist på nettet, i tv og diverse magasiner, det er det der skal forarge os og få os til at kigge en ekstra gang, det er noget der skal fange vores opmærksomhed, og netop fordi der er så meget af det, så bliver de nødt til at skille sig ud, for at få din og min opmærksomhed. 

Så du er hverken mere rigtig eller mere forkert om du er til det ene eller til det andet, grænsen skal blot være der, hvor man ikke gør andre fortræd, eller overskrider andres grænser.

Det er meget vigtigt, at man har en rigtig god kommunikation og kan komme til hinanden med sine tanker, længsler og ønsker uden at skulle frygte at blive afvist, nedgjort eller grinet af og det kræver at man er tryg i forholdet og har 100 % tillid til hinanden.

Måske kan man ikke imødekomme sin partners ønske 100 %, men det betyder jo ikke, at man ikke kan finde en løsning, hvor man mødes på halvvejen og finde et alternativ, der alligevel tilfredsstiller ens ønske.

Det kan være, at man kunne tænke sig at tage en fremmed evt. luder med op på et hotelværelse, så kunne man f.eks. aftale, at den ene tager paryk eller andet på og bliver samlet op i baren på et hotel, og hvad man ellers derefter kan finde på.

Det kan også være, at man kunne tænke sig at elske i det fri, men at den anden ikke bryder sig om risikoen for at “blive opdaget”. Så kunne man finde et ugenert sted, som man kunne tage til på et tidspunkt, hvor risikoen for at blive opdaget er absolut minimal, eller måske blot bruge haven, når det er mørkt.

Vi er meget forskellige mennesker imellem, og har derfor også et forskelligt behov og lever man i et monogamt forhold (har givet udtryk for at man er monogam og tro) så er det vigtigt, at finde et eller andet niveau, som begge kan leve godt med og det bliver måske, at den ene må være mere åben for sex og den anden må geare lidt ned og lade lysten og det at der springes over hver anden gang, være et forspil til næste gang.

Der er heller ikke noget i vejen med et hurtigt-tag-mig-knald, hvor det ikke er begge der kommer, men sådanne knald fungerer kun, hvis man ellers har det godt sammen i hverdagen, på den måde vil sådan et knald også kunne fungere, som opvarmning eller forspil til næste gang og det kan så være nogle timer senere eller først næste dag.

Og lad nu være med at gå i panik, hvis der er gået den her halvanden uge eller fjorten dage, hvis I ellers har det godt sammen i hverdagen og du gør hvad du kan for at være en god partner og kæreste, så skal det nok komme igen.

Du kan med fordel også fortælle din partner, at du savner hende/ham og spørge om der er noget galt og måske fortæller din partner dig så at han/hun spekulerer en del i øjeblikket og det tapper for energi, så se om det er noget du kan hjælpe med, måske blot ved at lytte og anerkende de følelser som din partner har omkring dette.

Hvis der går længere tid og du ikke ønsker at undvære sex, så må du igen tale med din partner.

Fortæl at du savner hende/ham og hvad det gør ved dig, hvordan du har det, at du føler dig ensom, utilstrækkelig, uinteressant, utiltrækkende eller hvad det nu gør ved dig.

Spørg ind til hvad der er galt, og se om du kan finde ud af om din partner har lyst til at få lysten tilbage igen, tilbyd så din hjælp og hør hvad du kan gøre og om i evt. skulle tale med en sexolog/parterapeut, de kan give jer nogle gode værktøjer til at kommunikere omkring dette her og finde frem til en løsning.

Ønsker din partner ikke at tale om det eller at få lyst til at have sex med dig igen, og du ikke vil undvære det, så må du tage konsekvensen af det, det kan du læse mere om her.

Hvor mange gange om ugen synes du det vil passe dig fint at elske med din kæreste? Det er ikke fordi at man kan sætte tal på på denne måde, men det er mere for at finde ud af om man er til hver dag, hveranden, en gang om ugen eller en gang om måneden, sådan er vi jo så forskellige.

Min overbevisning er blot at vi mennesker er seksuelle væsner og det betyder at vi alle har brug for sex og kærlighed, og hvis forholdet er kørt derhen hvor sex er en mangelvare, så tror jeg at det bunder i noget helt andet end sex, noget der skal kigges nærmere på for at sex igen bliver en del af forholdet, eller rettere lysten til sex med sin partner.

Hvad mener og ønsker din kæreste, har I fået talt om dette?

Det er ikke fordi man skal aftale at man SKAL elske med hinanden fem gange om ugen, det er blot for at finde frem til hinandens behov og ikke mindst hvordan man har det hver især.

F.eks.: “Går der mere end halvanden uge, så bliver jeg trist, savner dig og begynder at tænke at du måske slet ikke er interesseret i mig mere, jeg føler mig ensom og utiltrækkende”…

Men det er ikke kun kærlighed og sex vi mennesker har brug for, vi har også brug for lidenskaben. Du kan her læse om Lidenskab eller om Manglende sexlyst.

Har du spørgsmål til sex, kan du følge linket her til Ask Dan and Jennifer. Det er på engelsk, men rigtig fint, sobert og kærligt – Kan anbefales til at blive lidt klog på :o)

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

– / –

PS! Tjek ind på Facebook og tryk “Synes godt om” på LoveRoad.dk, så vil du kunne holde dig orienteret om nye indlæg her på siden, samt få kloge citater, indlæg fra andre samt stof til eftertanke om livet og kærligheden  – Helt ærligt!

Menuoversigt:

  1. Forside
  2. Blog
  3. Personlig udvikling – Selvindsigt – Vaner og mønstre – Intuition
  4. Kærlighed – Forelsket
  5. Utroskab – Er du utro? – Når din partner er utro… – Jalousi – Åbent forhold – Skilsmisse
  6. Sex – Lidenskab
  7. Links
  8. LoveRoad produkter
  9. Brevkasse – Åbne breve
  10. Bag LoveRoad
  11. Kontakt