Kælenavne – hot or not?

Lillemor er ikke til sex provokation

For noget siden talte min mand i telefon med en eller anden fra et analyseinstitut, som skulle tale med den ældste kvinde i huset, og det var så mig

– men da jeg hørte, at han sagde til manden i telefonen, at han så skulle tale med Lillemor, da stod jeg helt og aldeles af.

Han fik de onde øjne og jeg måtte beskrive, hvordan jeg så en Lillemor for mig.

For mig er hun rund, jovial, med tykke brune støttestrømpebukser, forklæde og med større fokus på kagebagning end på stilletter og hun havde i hvert fald ikke lyst til at udfordre verdenen og slet ikke lyst til sex.

Så måtte jeg spørge ham, om det så virkelig var en Lillemor han ville gøre mig til, for så skulle han se sig om efter en anden kæreste, for det var bestemt ikke mig.

Han har aldrig efterfølgende kaldt mig for Lillemor.

Tænkte nok, at det ikke lige var det, som han var ude efter hos mig, for så var han vel heller aldrig faldet for mig i sin tid, og jeg ved godt, at det var absolut kærligt ment, men det var bare no-go for mig og jeg var da heller ikke faldet for ham, hvis han var en Lillefar.

Og det er ikke fordi at det er forkert at være en lillefar eller lillemor, hvis det er det man er. Men det var jo ikke det jeg var, eller det jeg er, og derfor føltes det totalt forkert for mig.

Betegnelser giver mig billeder på nethinden og sådan tror jeg at de fleste af os har det og de billeder jeg fik inde i hovedet kunne jeg slet ikke forlige mig med, tvært imod følte jeg mig både usexet og kedelig, fordi at det var de billeder som jeg fik frem – arghhh.

Jeg har lige læst et indlæg på BT ”Kælenavne slår sexlivet ihjel” og dér må jeg give dem ret langt hen ad vejen.

Man bør i hvert fald tænke godt over, hvad det egentlig er, som man går og kalder hinanden – og hvad er der dog galt med ens eget navn, hvorfor skal det være tutternus, skattebasse, nullergøj og jeg skal komme efter dig?

At der ryger et skat ind engang i mellem er ingen skade til, det er mere de roller vi giver hinanden ved valg af kælenavne og brugen af dem.

Jeg ved da godt, at det er absolut kærligt ment, og i den bedste hensigt, udover at det kan give en eller anden form for samhørighedsfølelse.

Men hvis det også kvæler sexlivet og oplevelsen af at være kærester, så ud til højre med den samhørighedsfølelse som kælenavne kan give, for den samhørighed der er i sex med kærlighed den er langt større og bedre, efter min bedste overbevisning.

Der er også det her med at gå på toilettet sammen, den holder altså heller ikke, dér må da for pokker også være et sted i hjemmet, hvor man kan opføre sig ganske ucharmerende og prutte, pudse næse, lave stort og småt uden at genere sin kærestes blik og lugtesans.

Der er bare ting, situationer, dette og hint som er en turn-off for sexlivet og dermed for kærlighedslivet, ikke at det skal være en hemmelighed at man f.eks. går på toilettet, men det behøver hverken at blive udstillet eller udbasuneret.

Men jeg giver dem ikke ret i, at man ikke kan være kæreste OG hyggebasse på samme tid. Jeg kan sagtens ligge i ske, drikke varm chokolade og se en god film OG få lyst til mere, det ene udelukker ikke det andet her – tvært i mod.

Men du kan selv læse indlægget og se lidt indad på dig selv og det forhold du er i eller har været i – er der noget om snakken?

”Kælenavne slår sexlivet ihjel”

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg til bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Dette indlæg blev udgivet i Kærligheden. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar