Hvornår er utroskab ok?

Utroskab sex i parforholdet

Når noget starter med u-, som uærlig, usexet, utroværdig, ulidelig, uvenner og så videre, så signalerer de alle, at det er noget der hører til, på den gale side af hvad der ønskes i ens liv og hvad der kan være respekt omkring og sådan er det også med utroskab.

Der kører pt. en tråd på Netdoktor.dk  ”Hvornår er utroskab ok”  og det er foruroligende, at læse at de der aldrig har oplevet at ens partner har været dem utro eller har svigtet deres tillid, kan mene, at det ingen skade gør, og at der kan være grunde til utroskaben, der gør at det kan være ok.

Men prøv at tænke lidt over ordet utroskab.

Utroskab er at gå bag ryggen på sin partner, at svigte vedkommendes tillid og der er stor forskel på, hvornår vi hver især oplever, at vores tillid bliver svigtet. Nogle definerer utroskab sådan, at hvis det du foretager dig ikke er noget, som du ville gøre, hvis din partner sad ved siden af, så er det utroskab.

Hvis du mener at utroskab er ok, så bliver du automatisk også nødt til at acceptere og have det ok, med alt det der også følger med, nemlig hemmeligheder, løgne, utroværdighed, at man ikke tager ansvar for sig selv, sit liv og sin partners tryghed.

Så er der alle konsekvenserne.

Man gør sin partner afsindigt ondt, man smadrer den tillid der er absolut grundlæggende for et godt forhold og sætter sin egen personlige integritet på spil, så vælger man også noget til sin personlighed, nemlig utroværdighed.

“A lie has speed, but truth has endurance” / Shon Hyneman

Men der er også den konsekvens at ens partner vælger en fra i sit liv og så kommer alle konsekvenserne af dette.

Udover at man har svigtet sin partner, så har man også gjort sine børn usigeligt ondt, der er familien, forpligtelserne, økonomien og man har samtidig gjort det meget svært for ens partner at bevare en respekt for en som person, så der vil være mulighed for at man kan have et venskabeligt forhold bagefter.

Og for at slå det helt stort op, så er det faktisk også et samfundsmæssigt problem, for udover det man gør ved sin partner, som i en meget lang periode vil skulle bruge så meget energi på at samle sig selv op, at det kan gå udover hans/hendes arbejdsindsats, så er skilsmisser også voldsomt dyre for samfundet.

Så nej, jeg mener på ingen måde, at utroskab på noget tidspunkt kan være ok.

For hvis det virkelig var tilfældet at der fandtes situationer hvor det ville være ok, så var det jo slet ikke nødvendigt at være utro, så ville det være noget, som man kunne aftale sig frem til ved at leve i et åbent forhold.

Men er man monogam, så er det ikke acceptabelt på nogen måde. Ganske mange af de der er utro, vil jo heller ikke have, at deres partner skulle svigte deres tillid og overskride deres grænse, men hvor er forskellen, hvordan kan de overbevise sig selv om at det er ok at de selv gør, men partneren må ikke?

Man bliver simpelthen nødt til at give sin partner en valgmulighed for, om man er ønsket i vedkommendes liv, ud fra om man gør en indsats for forholdet, og udfra de handlinger og værdier man har, så vedkommende kan vælge en til eller fra på et ærligt grundlag.

Vi er mennesker og kan lade os rive med af en stemning, lade os forføre af at andre synes vi er spændende og lækre, men vi bestemmer selv, om vi blot vil lade os rive så meget med, at det glæder os.

Eller om vi tager det næste skridt og flirter tilbage med undertoner og lader det komme til utroskab ved at skrive intimt/fortroligt, kysse eller måske endda gå i seng med vedkommende.

I alle de mails jeg har modtaget omkring utroskab, oplever jeg ikke en eneste prise sig lykkelig for, eller have en accept af, at have fået svigtet sin tillid. Alle som en, oplever det som voldsomt grænseoverskridende og uendeligt svært at komme igennem.

Det er ikke blot selve svigtet, det er også alle løgnene, hemmelighederne og måske endda beskyldningerne om at det var en selv den var gal med, det at man ikke var værd at gøre en indsats for, at man ikke ville tale med en om hvad man savnede eller ønskede anderledes i forholdet. en oplevelse af at man har levet på en løgn.

Det at den kærlighed man havde sammen, ikke var mere værd, end det var ok at risikere at miste den. Det er et tillidsbrud af dimensioner.

Alt der overskrider din partners grænse er utroskab.

Kan du ikke leve med den grænse som din partner har, så er det dit absolutte ansvar, at tale med din partner om dette, og se om I kan blive enige om en grænse, som I begge vil og kan leve efter.

Står du som single og har en elsker/elskerinde, så kan du måske synes, at alle de grunde din elsker/elskerinde kommer med, er rigtig gode for lige at vælge dig og være sin partner utro.

Lige indtil du finder ud af, at vedkommende slet ikke vil forlade sin partner for din skyld, eller til du selv står i et forhold, hvor din partner har alle de samme grunde for at svigte din tillid.

De der har oplevet utroskab, vil aldrig nogensinde synes, at det kan være ok på nogen måde, det at få svigtet sin tillid af den person der står en nærmest, den person som siger at de elsker og respekterer én, den person som man har givet sit indre til, det opleves  absolut ødelæggende og rædselsfuldt.

En mand har udtalt, at hvis han vidste hvad to kedelige knald havde af konsekvenser og den smerte han har forvoldt sin hustru, så havde han aldrig gjort det. Han lod sig rive med og var slet ikke bevidst om, at der uden tvivl ville være konsekvenser, men det blev han i den grad klar over.

“The future depends on what we do in the present” / Mahatma Gandhi

Der findes ikke noget der er uforpligtende, alt har konsekvenser og ved at opføre sig, så man ikke kan eller vil stå ved sig selv, så kan konsekvenserne være så store, at man ville ønske, at man kunne skrue tiden tilbage og handle anderledes.

Men det er ikke en mulighed vi har. Den mulighed vi har, er i stedet at tage ansvar for vores liv lige nu og her. Giver vi udtryk for at være til troskab og ærlighed, så handler vi derefter, hverken mere eller mindre.

Kun på den måde, kan vi se os selv i øjnene og bevare vores nærmestes respekt og tillid, uanset om vi ønsker at blive i forholdet, eller om vi vil afslutte det, fordi der er noget andet man hellere vil.

Og hvis og når vi dummer os så gevaldigt, at vi svigter vores partners tillid, så er der ikke andet tilbage end at tage konsekvensen af det, ved at tage ansvar for os selv og vores handlinger. At bevare en del af vores selvrespekt, ved at være ærlig og ikke svigte vores partner yderligere, ved at gå til angreb med beskyldninger, løgne og flere hemmeligheder for at dække over os selv.

Det jeg reagerer så voldsomt på ved utroskab, det er selve utroværdigheden, at man virkelig vil opføre sig sådan og gøre det endnu værre, ved at gå og bilde sig selv en masse ind, for at kunne give sin partner eller andre skylden for ens egen opførsel, det synes jeg er trist.

“Der kan ligge en stor frihed i at forpligte sig helt. For hvis du altid holder en bagdør åben – eller bare på klem – vil du aldrig mærke den frihed, der kommer af at have sagt ja til noget af hele sit hjerte” / Sofia Manning

Hvis du ikke vil gøre en indsats for det forhold du er i, så din partner stadig vil finde dig skøn, lækker og interessant at være kæreste med, så se at komme ud af forholdet. Du skal bare vide, at hvis du ikke lærer dig selv at gøre en indsats, for hvad du end beslutter dig for, så vil du igen stå i samme situation – igen og igen.

Hvor du aldrig nogensinde vil være tilfreds, hvor du fralægger dig ansvaret for det du siger og gør, i stedet for at handle så du både vil og kan stå inde for dig selv, uanset om andre vidste noget om det eller ej.

“Real integrity is doing the right thing, knowing that nobody’s going to know whether you did it or not” / Oprah Winfrey

Så min ven, siger du a, så følger der automatisk et b med, og hvad dit b skal bestå af, det bestemmer du selv, ved det a du vælger.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

– / –

PS! Tjek ind på Facebook og tryk “Synes godt om” på LoveRoad.dk, så vil du kunne holde dig orienteret om nye indlæg her på siden, samt få kloge citater, indlæg fra andre samt stof til eftertanke om livet og kærligheden  – Helt ærligt!

 

Dette indlæg blev udgivet i Blog, Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

10 kommentarer til Hvornår er utroskab ok?

  1. Helle skriver:

    Tak Carsten. Jeg hader ordet utroskab – netop fordi det indikerer at min mand ejer mig. Gu gør han ej og jeg ejer heller ikke ham. Jeg har pt et forhold ved siden af mit ægteskab, og det gør bare alting lettere, fordi min mand ikke har så meget libido som jeg. Til gengæld har vi et meget harmonisk forhold og skændes aldrig. Jeg synes det er et problem at såkaldt utroskab bliver gjort til så stor en katastrofe. Det var da meget nemmere at give hinanden fri til at gøre det som gør dem glade.

    • Hej Helle

      At være monogam omhandler ikke at ville eje hinanden, og troskab er hvad der aftales i forholdet at det indebærer og hvis vi har lovet hinanden at være tro (ikke at være sammen med andre) så er utroskab et kæmpe brud og virkelig en katastrofe for et forhold, og det er ikke utroskaben i sig selv, det er tillids-bruddet der oftest gør rigtigt ondt.

      Så er du og din partner til åbne forhold, så ligger der nogle aftaler og et tillidsforhold der ud fra hvad dette indebærer for jer, og dermed er det det rigtige for jer, men derfor kan du ikke dømme andres måde at leve på og sige at det er at ville eje hinanden, for sådan opfattes det ganske sjældent i et monogamt forhold – jeg tænder på at min mand og jeg har valgt hinanden fuldt ud,og du tænder på noget andet.

      Heldigvis er vi forskellige, jeg opfordrer blot til at vi er os selv med ærlighed, så vi kan vælge hinanden til og fra på et ærligt grundlad. Har du en monogam kæreste så ville han blive dybt ulykkelig fordi du ikke er til monogami og derfor håber jeg da at du har valgt en mand der enten er til polygami eller som det mindste er polytolerant 🙂

  2. Pingback: Skal den gamle udskiftes eller er du på udkig efter den nye store kærlighed? |

  3. Pingback: tilgivelse hvordan, hvornår og hvorfor egentlig? |

  4. Pingback: Flirt kan også være utroskab |

  5. Pingback: Tænder du på gifte mænd? |

  6. Pingback: Fejltagelser og svigt |

  7. Pingback: |

  8. Carsten Wiehe skriver:

    Jeg har haft flere faste partnere, som har haft flere forskellige parallelle eventyr.
    Bortset fra et par tilfælde, så opfatter jeg det dog ikke som “utroskab”, men mere som et produkt af glød og livslyst.
    Forskellen var så måske, at der ikke var bedrag, løgne eller andre negative ting i det. Og der gik på intet tidspunkt noget fra mig – måske endda tvært imod!
    Vil hellere have en erotisk levende partner end en kedelig “tro” partner – og det søger jeg fortsat!
    Jeg vil ikke begrænse en jeg elsker. Foretrækker at tro på min partners dispositioner, uden at afkræve forklaringer eller andre ting. Skulle jeg tage fejl, så har jeg måske alligevel gjort det rigtige!
    Men tror mange forveksler det at elske en partner med det at “eje” en partner, med alt hvad dette indebærer. Jeg foretrækker en partner, der kommer af egen helt frie vilje!

    • JannieNH skriver:

      Hej Carsten

      Utroskab afhænger efter min bedste overbevisning af hvilken grænse vi hver især har, og har intet med at ville eje hinanden at gøre, det er noget med at man har tillid til at ens grænse ikke bliver overskredet og hvis man ikke ønsker at leve efter den grænse, at man så får lavet sig en aftale som man både kan og vil efterleve, på den måde vil der ikke være utroskab.

      Utroskab er når man giver udtryk for at være eller gøre noget som ikke holder i virkeligheden, det er at overskride sin partners grænse.

      Du har en grænse som er mere bred end de flestes, det er hverken mere eller mindre rigtigt eller forkert. Det er rigtigt for dig og finder du eller har du en partner der har samme grænse for utroskab, så er det bare fint.

      De jeg skriver om, er de mennesker der selv giver udtryk for at være 100% monogame, mennesker som ikke ønsker at deres partner er sammen med andre, men at det pludselig ikke har samme vigtighed om de selv er.

      Jeg opfordrer blot til, at man ikke udgiver sig for andet end den man er, at man er åben omkring sine værdier og selv efterlever dem med respekt for sin partner og dennes grænse – at man selv tager ansvar for sit liv og ikke giver alle andre skylden for de af sine handlinger man ikke selv vil tage ansvar for.

      Så det at du ikke oplever at der har været løgn og bedrag involveret gør en kæmpe forskel, hvis din grænse først havde været overskredet så ville du sandsynligvis opfatte lige det som utroskab.

Skriv et svar