Hvor er dit fokus?

Bare alt var godt… 

Da jeg skulle sige godnat til den yngste her forleden, sagde han til mig at han godt kunne tænke sig en verden hvor ingen døde af krige, sygdom og ulykke og at alle mennesker var gode mod hinanden og at der ikke fandtes slemme mennesker…

Jeg sagde til ham at det lød rigtig godt og at det kunne jeg også rigtig godt tænke mig, og vi blev enige om at vi måtte gøre hvad vi kunne for at det var sådan og så håbe på at andre mennesker gjorde det samme.

Og så kom jeg til at tænke på Imagine med John Lennon.

Jeg spurgte ham også, hvordan det egentlig kunne være, at han altid lige skulle fortælle syvhundrede ting efter at vi havde sagt godnat. Han fortalte mig at det var fordi at han godt kunne blive bange for at der skete noget, særligt efter at hans onkel døde alt alt for tidligt her for nogle år siden, og så ville han på den måde bare være sikker på, at der ikke var sket noget og at vi stadig var der.

Det synes jeg er helt fantastisk at han kunne ressonere på den måde…

Og hvor ville det dog bare være fantastisk, hvis verden virkelig var skruet sådan sammen, at der ikke var krige, at folk kun døde af alderdom, at alle mennesker var gode ved hinanden.

Men det er jo ikke verden der gør dette her, det er faktisk os mennesker der ene og alene har ansvaret, for vi gør virkelig hvad vi kan for at forkludre det hele og hvorfor er det egentlig så svært?

Min mand sagde her forleden at hvis der ikke fandtes religion så ville der ikke være ufred i verden, men jeg mener ikke at det er religionen i sig selv. Det at kriges og hade hinanden på grund af religion, er jo ikke religionen i sig selv, for de religioner som jeg kender til, de opfordrer netop til at vi behandler hinanden ordentligt, så det er os mennesker igen.

Vi fortolker og misfortolker i den grad for at kunne fralægge os ansvaret for vores handlinger og for at kunne give nogen og noget andet skylden.

Jeg tror nærmere at hvis der ikke fandtes magtbegærlighed og måske endda misundelse så ville det virkelig gøre en forskel.

Jeg tror ikke at vi kan udrydde det helt, alle de her følelser gode som grimme som vi indeholder, det er en del af det at være menneske, men det at være menneske er også at kunne tænke, at kunne tage ansvar, at have et valg for hvilke tanker og følelser vi vil fremelske, vedligeholde og give næring til.

Hvis vi altid har fokus på de ting der irriterer os, ja, så er det som oftest det vi har mest af i vores liv, fordi at det så er det vi lægger mest mærke til.

Kender du ikke det, da man ventede sit første barn, så så man pludselig små børn og barnevogne alle vegne?

Engang vi forsøgte os som campister og havde købt vores campingvogn, synes jeg pludselig at vejene var proppet til med folk der kørte med campingvogn. Nu vi har skilt os af med dem, har fået prøvet vores campingeventyr af, ja – så ser jeg dem meget sjældent – men de er der jo stadig, jeg har bare ikke fokus på dem mere.

Det gælder også i diverse parforhold, når vi begynder at have fokus på de småting ved vores partner som irriterer os, så er det også det der kommer til at fylde og vores hverdag med vores ”eneste ene” bliver dermed pludselig én stor irriterende pestilens.

I stedet for, så kunne vi vælge at fokusere på alle de gode ting, alt det vi forelskede os i, det er der jo stadig, alt det vi beundrer hende/ham for, alt det vi synes er herligt, finurligt, spændende, interessant, skønt, elskværdigt, smukt. Ja, så bliver vores hverdag helt anderledes.

Det gælder også når vi er ude blandt andre mennesker end vores nærmeste. Det gælder på vores arbejdsplads og generelt i livet.

Det betyder naturligvis ikke at vi aldrig vil kunne føle irritation, misundelse, afsky, vrede og jeg skal komme efter dig, for det er en del af livet, en del af det at være menneske, men vi kan vælge hvordan vi vil reagere på de her følelser, hvor meget og hvor længe vi vil lade det fylde i os.

Her lidt stof til eftertanke:

Jeg læste engang et sted noget om, at når man dømmer andre mennesker, så fortæller det ikke nødvendigvis noget om dem vi dømmer, men fortæller i højere grad noget om os selv.

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Hvor er dit fokus?

  1. Pingback: Er din kæreste din bedste ven? |

  2. Pingback: Mening med at miste |

  3. Pingback: En bedre hverdag - en bedre verden |

Skriv et svar