“Hvide løgne”

Er du egentlig ærlig?

Og hvordan har du det med hvide løgne… Be honest...

For en del år siden, fandt jeg ud af at en af mine kerne-værdier er troværdighed

– eller måske nærmere tryghed, hvor det at være troværdig og omgive mig med troværdige mennesker, er en væsentlig faktor i mit liv, for at jeg oplever mig tryg og kan trives.

“I believe that the unarmed truth and unconditional love will have the final word in reality” / Martin Luther King jr.

Det er ikke fordi at jeg tidligere har været direkte uærlig, jeg har nok været som rigtig mange mennesker, været ærlig som udgangspunkt og så fortiet eller svaret udenom med det som jeg ikke kunne være ærlig omkring.

Forskellen er nu blot, at det er noget som jeg er blevet meget bevidst omkring både i forhold til mig selv samt i forhold til de mennesker, som jeg vælger at omgive mig med.

Sådan at jeg vælger til og fra i mit liv med de situationer som jeg sætter mig selv i, med det jeg gør og det jeg siger, sådan at jeg altid kan og vil stå inde for mig selv, uanset om det skulle være noget som andre ville kunne kende til eller ej.

Lyder det rigidt? Det er det bestemt ikke.

Jeg oplever det som en kæmpe frihedsfølelse ved at have en værdibaseret livsførelse, netop fordi at det jeg siger og det jeg gør tager udgangspunkt i mine værdier, som jeg er åben og ærlig omkring. En anden bonus ved dette er, at det er blevet meget nemmere at tage diverse til- og fravalg, netop fordi jeg er så bevidst om mine værdier og hvad jeg vil have i mit liv.

Jo tættere en relation jeg har, jo vigtigere er åbenhed og ærlighed for mig og den går begge veje, for jeg er udmærket klar over, at jeg ikke kan forvente noget af andre som jeg ikke selv står inde for.

For mig er bevidste fortielser også løgne, akkurat som store, små og hvide løgne, når det gælder mine nære relationer. Jeg tilpasser så også graden af åbenhed til de relationer jeg er i, jo tættere relationen er, jo mere åben er jeg og forventer andre at være.

Jeg har jævnligt hørt nogle sige, at de kun var uærlige, når de skulle beskytte andre og det har jeg det meget skidt med, hvis beskyttelsen rent faktisk er mod en selv.

For på den måde, så giver man udtryk for at være et godt menneske, der vil beskytte andre, hvor man samtidig handler med manglende respekt for selv samme mennesker, det giver for mig overhovedet ingen mening.

“Above all, don’t lie to yourself. The man who lies to himself and listens to his own lie comes to a point that he cannot distinguish the truth within him, or around him, and so loses all respect for himself and for others. And having no respect he ceases to love” / Fyodor Dostoyevsky

For hvem er det egentlig man reelt vil beskytte?

Hvis man vil beskytte nogen mod at få noget at vide, som man selv har foretaget sig eller udtalt sig omkring, noget som man ved, vil såre vedkommende, så er det faktisk nærmere sig selv man vil ”beskytte” mod at tage ansvar for sig selv og hvor er troværdigheden så henne.

For mig at se, er den absolut ikke tilstede, det er manglende respekt ikke blot overfor den person, som man bilder sig ind at ville beskytte, men også en manglende respekt for sig selv.

Hvis man i stedet tog ansvar for sig selv og sit liv, så man altid handlede og udtalte sig så man kunne og ville stå ved det, så ville der aldrig være nogen grund til at lyve. Bevares, vi kan alle komme til at sige eller gøre noget dumt og uigennemtænkt, men vi bevarer kun vores troværdighed, hvis vi også tager ansvar for dette og lærer af vores dumheder.

Så nej, den her med ”hvide løgne” der går på at beskytte andre mod at finde ud af at man opfører sig som en idiot den har jeg intet tilovers for.

“En ærlig mand er altid ærlig” / Sokrates

Jeg kan sagtens forstå at det kan være svært, særligt hvis man altid har været vant til at det var sådan man gjorde og det kræver da en selvindsigt, en selvbevidsthed, viljestyrke og en respekt for sig selv som for andre for at kunne ændre på dette, men det er ikke umuligt, slet ikke, hvis viljen er til stede.

Så er der de andre løgne og fortielser, hvor man ikke selv direkte er indblandet.

Det kan være, at man har oplevet eller observeret at en, som man kender, har svigtet sin nærmestes tillid, er det så en løgn, ikke at sige det til vedkommendes kæreste?

“Showing respect to your partner is a habit that is worth creating, as it’s a necessary ingredient for creating a happy, healthy and long lasting connection” / Lifehack

Eller måske er en af dine forældre blevet syg og dit barn spørger hvad der er galt, skal du så gøre det mindre alvorligt end det er og derigennem lyve eller skal du fortælle sandheden.

Jeg går selv efter sandheden, men er også bevidst om, at ærlighed kan have mange lag, ved at man kan vælge at fortælle noget, men ikke alt, afhængig af situationen, det har for mig noget med åbenhed at gøre, jo tættere relationen er jo mere åbenhed og dermed mere ærlighed.

Dog vil jeg altid svare ærligt på alt, som nogen spørger mig direkte om samt på det som jeg selv skal og kan tage ansvar for, hvis det er i mine nære relationer samt hvis det involverer mig direkte.

“Ingen bør nogensinde lave om på det, som de kan stå inde for. Tværtimod. Men kan man ikke stå inde for sit liv, så har man det største problem, man kan have som menneske” / Morten Albæk

Med hensyn til det første eksempel, så vil jeg i første omgang konfrontere min ven/veninde med hvad jeg har fundet ud af og fortælle, at jeg er bekymret for hende/ham, fordi vedkommende ikke blot er i gang med at ødelægge sit privatliv,men også behandler sin partner og sig selv med manglende respekt.

Hvis han/hun ikke ændrer spor og enten stopper med at svigte sin partners tillid eller får afsluttet sit sideløbende forhold, så ville jeg nok gå til vedkommende igen og fortælle, at jeg ikke kan være en god ven/veninde for hans/hendes partner med den viden, som jeg sidder inde med, jeg ville ikke selv bryde mig om at have nogle relationer der fortiede en viden, der havde så stor betydning for min trivsel.

Så jeg ville enten bede hende/ham om at få klaret situationen, fortælle partnerne hvad jeg ved eller afslutte vores venskab. Alt afhængig af hvilken relation jeg havde med vedkommende og dennes partner.

Hvis en af mit barns nærmeste, f.eks. bedsteforældre var syge, så ville jeg klart fortælle mit barn det helt ærligt og så skånsomt som muligt samt svare på alle spørgsmål der end måtte være.

Det kan sagtens være fristende, ind imellem at fortælle en ”lille hvid løgn”, men hvem er det egentlig man narrer.

Jeg tror at det i aller højeste grad er en selv, for hvis man ikke engang kan stoles på i det små, hvordan skulle andre så have tillid til, at man kan stoles på, når det virkelig gælder…

Tillid er simpelthen grundstenen for de gode nære relationer, derfor vil jeg opfordre til at vi hver især tager ansvar for at være sådan, at andre med rette har og kan have tillid til os.

“It is so refreshing when you meet someone who keeps their word. Strive to be that person for someone else” / Mary Jo Rapini

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.d

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

En kommentar til “Hvide løgne”

  1. Pingback: Skattekisten |

Skriv et svar