Hvad står du for?

Er du et siv eller et træ… At vælge

Jeg oplever det som absolut grundlæggende i et forhold eller blot i vores relationer, at vi ved hvem vi her især er og hvad vi står for

– og det kan man faktisk først, hvis vi netop hver især tager stilling og handler derefter.

Alt er ikke enten sort eller hvidt, naturligvis er der også nuancerne ind imellem.

Dog er jeg blevet mere bevidst om, at når det kommer til mine værdier, så er det rent faktisk enten eller.

”You will never find love if you don’t love yourself enough to be real. When you try to be someone you’re not, you find someone who likes what you’re not. A good relationship must be based on honesty” / Mary Jo Rapini

Jeg kan ikke have kærlighed som værdi og så kun elske halvt med fokus mod andre. Jeg kan ikke gå ind for ligeværd og så købe blade/aviser eller se film etc. som understøtter f.eks. sexisme. Jeg kan ikke gå ind for troværdighed og så selv handle sådan, at jeg ikke vil stå ved mig selv, uanset om andre skulle kende til det jeg gør eller ej.

Jeg oplever dog nogle der godt kan dette. Det undrer jeg mig over, men tænker så, at det måske er fordi de endnu ikke er blevet bevidst omkring deres værdier, bevidst om hvem de er og hvad de står for.

I bagklogskabens kloge lys, kan jeg også sagtens se, at jeg selv ganske længe, indtil for en del år siden, har haft den opfattelse, at jeg da godt vidste hvem jeg var og hvad jeg stod for, men da det ikke har været noget som jeg bevidst tog et valg omkring, så gør det en rigtig stor altafgørende og troværdig forskel.

Der er så også de, der helt bevidst ikke ønsker denne bevidsthed og her tænker jeg, at det kan være fordi at hvis de skal til at være bevidste, så skal de også til at tage stilling til dem selv, til hvad de gør og hvad de siger og dermed kan de ende op med at finde ud af, at de ikke helt er som de går og tror at de er.

Og det er lige dér at forskellen ligger, nemlig om vi er bevidst omkring os selv eller ej.

“Above all, don’t lie to yourself. The man who lies to himself and listens to his own lie comes to a point that he cannot distinguish the truth within him, or around him, and so loses all respect for himself and for others. And having no respect he ceases to love”
/ Fyodor Dostoyevsky

Det kræver faktisk også mod, at se på sig selv med ærlige øjne. Det kræver mod at gå mod strømmen og den kultur som vi er en del af og så kræver det en viljestyrke og en beslutsomhed at være konsekvent i forhold til at være tro med sine værdier og den man er og gerne vil være som menneske.

Og hvis vi går mod normerne, mod det der opfattes som normalt, mod det der kan sætte spørgsmålstegn ved, ikke blot os selv, men også ved andres handlinger, det kræver mod og en stor portion overskud.

Som et eksempel så understøtter vores kultur sexisme, det er en del af vores hverdag, vi ser det alle vegne og oplever det derfor som noget der er helt almindeligt, helt normalt og så derfor som ok i en eller anden forstand.

Særligt kvinder bliver seksualiseret kropsdel for kropsdel, vurderet og bedømt, bliver brugt som opdullede smilende pausefisk og hvis der kan klemmes en hel- eller halvnøgen kvinde ind i en film eller reklame så er det lige det man gør.

Jeg så for nogen tid siden på Facebook nogle der postede en test, hvor man så flere billeder af kvinder og uden tekst. Ud fra disse skulle man så vurdere, om det var en reklame for et produkt eller om det var fra pornoindustrien og det var simpelthen ikke til at skelne det ene fra det andet, for alle kunne reelt være fra pornoindustrien.

Det er ikke kun sexismen mod kvinder jeg reagerer på, jeg bryder mig lige så lidt om at se mænd fremstillet som tankeløse handlingslammede sexfikserede teenagere med reptilhjerne der ikke evner at tage ansvar for deres eget liv. Det er ligeså grænseoverskridende ubehageligt at være vidne til, at der bliver talt ned til mænd, som når der bliver talt ned til kvinder.

Men at sige fra overfor dette, det opfatter nogle mennesker desværre som et angreb mod deres personlige frihed eller måske endda som et angreb på dem selv som person, fordi de også tager del i sexismen og derfor kræver det overskud at skulle forsvare begrebet ligeværd, som det rent faktisk er.

Det på trods af, at vi rent faktisk alle sammen, i en eller anden grad, handler eller udtaler os sexistisk, nogle gange ubevidst og andre gange bevidst.

Det, som jeg gerne vil opfordre til er at tage stilling. At tage stilling til, om det er ok eller ej og søge at handle derefter, for hvis vi ikke gør dette, så er det for nemt at gå med strømmen eller stå som et siv  i vinden og give samfundet, kulturen, medierne, sexindustrien etc. skylden for at vi handler som vi gør, i stedet for selv at tage ansvar.

“The best question in the world is still; will this behavior propel me forward to my goals or will this behavior keep me struck?” / Christina Aros

For en del tid siden, havde jeg en samtale med en mand omkring hans vane med at tjekke kvinder ud og se på porno/erotik og ja, det var en vane, for ofte når han gjorde det, så var det slet ikke bevidst, det var blevet til en blanding af kedsomhed og en vane, som han lod sig styre af.

Hans forklaring til dette var, at det kunne han ikke gøre for, det var jo fordi han var en mand, og så var det naturligt for ham at gøre.

Avs tænkte jeg – for dermed tog han ikke ansvar for sig selv og havde ikke taget stilling til om det nu var ok at han støttede sexisme og sexindustrien, han så ikke på kvinderne som rigtig levende mennesker, men som objekter der kunne og måske endda skulle bruges, vurderes og bedømmes.

Det, som jeg også synes var trist med denne forklaring, det var, at han lagde det at bruge kvinder i det at være mand. Det at han så ikke kunne være en mand på andre måder, uden at han gav sig selv denne stereotype spændetrøje på, ved at han kun kunne føle sig selv som en mand, hvis han brugte og vurderede kvinder.

Men når jeg spurgte ham, om han gik ind for ligeværd, så var svaret ”ja naturligvis” og alligevel kunne eller ville han ikke kæde disse to ting sammen. Måske var det fordi, at hvis han skulle gøre dette, så ville det også indebære, at han pludselig skulle til at tage stilling til sig selv og måske endda ændre på sine vaner og faktisk også tænke på sin troværdighed.

Efter min bedste overbevisning, kan man ikke gå ind for noget og selv handle modsat. Det oplever jeg selv som utroværdigt.

Det samme gælder for kærligheden. Jeg har tidligere haft mail-sparring med en som ønsker at blive elsket, som savner en masse i sit forhold og alligevel søger hun anerkendelsen hos andre mænd, hun flirter med undertoner, hun chatter fortroligt med andre mænd, har nogle profiler på datingsider og har også været sin mand fysisk utro nogle gange.

Kan du se ironien, hun dyrker andre mænd og samtidig savner hun en masse i sit forhold, hun lægger energien ude og skubber på den måde sin ægtefælle længere og længere fra sig og det får hun bestemt ikke mere kærlighed af, hun ender med at miste den og det var hun heldigvis godt klar over, at hun skulle ændre på, derfor kontaktede hun mig.

“Vi bliver konfronteret med sex og utroskab dagligt i medierne og på nettet og får tilbuddet og muligheden bare ved et enkelt klik eller via flirt på f.eks. arbejdspladsen. Men handler vi ukritisk på vores lyster og pludselige indskydelser uden tanke for vores værdier, etik, moral og vores personlige integritet, hvad er vi så, udover at være et “godt” samtaleemne?” / Jannie Nielsen Hansen

Så er der de, der ikke vil kunne acceptere at få svigtet deres tillid af deres partner og alligevel foretager de sig ting, som de holder skjult for deres partner, for ikke at såre vedkommende, netop fordi de ved, at de overskrider deres partners grænse, ved det de gør.

På denne måde, er det et kæmpe svigt af tillid på flere plan. Vedkommende overskrider partnerens grænse, holder det hemmeligt og lyver for at dække over det og dermed for at undgå at tage ansvar for sig selv.

Disse mennesker er også i fuld gang med at skubbe deres partner fra sig og var det egentlig det de ville….

Er der virkelig grå-nuancer inden for disse handlinger – det mener jeg ikke og det er måske fordi det er nogle af mine værdier.

Så hvis kærlighed, ligeværd og troværdighed ikke er nogle af dine værdier, så vil du helt naturligt ikke kunne genkende disse reflektioner, for de vil ikke have samme betydning for dig.

Men har du andre værdier, hvor du oplever at andre giver udtryk for at have dem, men selv handler modsat, så vil du med stor sandsynlighed have en opfattelse af utroværdighed.

Jeg tror at langt de fleste mennesker har troværdighed som værdi i en eller anden afskygning, den kan måske hedde noget andet som f.eks. ærlighed, tryghed, tillid eller autenticitet, for vi har alle brug for at kunne have tillid til et andet menneske og at andre har tillid til os.

For at dette kan ske, så indebærer det at vi og de handler, så vi er hinandens tillid værd.

Forskellen er blot igen om vi hver især er bevidst omkring hvordan vi tolker vores værdi og hvorvidt vi også selv efterlever den.

Er det nemt at være konsekvent, nej for pokker da, det er hamrende svært, i starten i hvert fald.

Det første, det andet og måske det tredje skridt kan være svært, men derefter bliver det nemmere og nemmere.

Det sværeste er faktisk nærmere, at finde en balancegang når man er sammen med mennesker, der ikke er tro mod dem selv, mennesker der ikke har taget stilling og handler derefter, sådan at man både giver plads og samtidig ikke får overskredet sine egne grænser, så respekten går begge veje.

“Personlig ledelse er en proces, der holder din vision og dine værdier op foran dig, og får dig til at indrette dit liv, så det er i overensstemmelse med dem” / Stephen Covey

Vi kan have masser af grunde til at handle som vi gør, men hvis vi ikke tager stilling, hvis vi ikke kender til vores værdier, kender til hvem vi er og hvad vi står for, så spreder vi utryghed i vores nære relationer, netop fordi vi har brug for den tryghed, der ligger i at vide, hvem vi hver især er som menneske og at vi kan regne med det.

Når vi oplever dette i vores nære relationer, så føler vi os også tryg i, at vi kan regne med hinanden, når det virkelig gælder.

Derfor vil jeg gerne opfordre dig til at tage stilling til dig selv, hvem du er og hvad du står for, dine værdier, etik og moral – din egen troværdighed.

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Hvad står du for?

  1. Pingback: Er vi ren biologi eller hvad? |

  2. Pingback: Tanker om ligeværd |

  3. Pingback: Hvide løgne |

  4. Pingback: Du er ok og jeg er ok |

Skriv et svar