Hvad er feminisme?

Er du nysgerrig på hvad feminisme, sexisme og ligeværd er?

Her i dag blev jeg spurgt, om jeg ikke lige kunne finde nogle links til en fb-veninde som havde en diskussion med nogle veninder, hvor hun gerne ville kunne vise dem nogle artikler eller andet, for hun synes det var svært, at få dem til at forstå hvad feminisme er og hvorfor det er vigtigt, uanset om man selv mener eller er bevidst om at have oplevet f.eks. sexisme som kvinde.

Det er noget nær umuligt at skrive en artikel, fyre en one-liner af som giver dette aha til andre, som endnu ikke er startet på at undre sig over de strukturer der er i vores samfund, som påvirker den måde vi er samt opfatter vores  og hinandens køn på.

Udover dette er svært, så lever vi også – desværre – i et neoliberalt samfund, hvor fællesskabet og solidariteten ikke er det første man tænker på. De der ikke er flasket op med feminisme igennem opdragelse, de skal som oftest have nogle oplevelser i deres nære liv, der gør, at det pludseligt bliver nødvendigt, at kunne forstå hvad der sker omkring en og hvorfor man har det som man har det.

Nå men, jeg gav hende linket til et af mine fastgjorte opslag i menulinjen, nemlig den omkring Ligeværd, og så håber jeg, at de vil læse det, og ikke mindst tage imod de opfordringer jeg har for at lære mere omkring dette.

Jeg har tænkt en del i løbet af de seneste år, hvad der kan få andre til at se disse strukturer som også udgør en stor del af vores kultur. Strukturer der gør, at #MeToo er ganske væsentlig. Jeg har desværre ikke opfundet den her artikel eller lign. der samler alt i en overskuelig tabel. Jeg tror det er noget nær umuligt, ikke blot fordi vi mennesker er forskellige og lærer på forskellig vis, men også fordi, den viden som jeg har selv har, har jeg været 8-10 år om at opnå, så hvordan skulle man kunne samle dette i en enkelt artikel eller to sådan at det rammer alle, den har jeg svært ved at se, uanset hvor meget jeg end vil det.

Så der er ingen anden vej udenom, man må tage valget om man vil være oplyst på dette emne eller om man vil lukke af for dette og fortsætte som man plejer.

Det er så ikke uden konsekvenser at have opnået denne indsigt, mere om det anden gang 🙂

Afslutningsvist vil jeg opfordre til at læse punktet Ligeværd og det der der er linket og henvist til.

Jannie Nielsen Hansen

 

Dette indlæg blev udgivet i Blog og tagget , , , . Bogmærk permalinket.