Hvad er din indre længsel?

Så sig det dog! 

Jeg kender til et ældre par som har så svært ved at tale sammen, de taler faktisk aldrig sammen om de ting der betyder noget for dem.

De snerrer og bebrejder, de taler ned til hinanden og taler til hinanden igennem andre, når de skal af med deres frustrationer og siger aldrig direkte til hinanden hvad der egentlig rører dem inderst inde og hvad de ønsker i stedet for.

Det er svært at være vidne til, og det er svært for andre at blive brugt som et talerør for frustrationer, der kun rummer bebrejdelser.

Men det er også trist at opleve, at de i mange år ikke har kunnet og villet vise hinanden den tillid at være sårbare overfor hinanden, at lytte til og tale med og ikke til hinanden.

Når vi oplever at blive frustreret, så går det ud over den person der får os til at have den følelse, i stedet for at vi ser indad, for hvad det er der vækker følelsen og hvorfor. For det er sjældent personen i sig selv, det er noget som personen har sagt eller gjort, der vækker noget i os.

Det er også ganske svært hvis ikke umuligt at efterkomme en andens behov, hvis man kun får bebrejdelser, snerren og brok eller hvis man bliver hånet, afvist, negligeret og fordømt.

Det at få en kold skulder og dræbende tavshed er ikke med til at få en positiv kommunikation i gang og heller ikke med til at give tillid og tryghed til at ville udlevere sig selv og sine behov.

Det er ofte ren flugt og forsvarsmekanisme der sætter alle de uhensigtsmæssige reaktioner i gang, en flugt fra at finde frem til sine længsler, være åben omkring dem og stå ved dem.

Det er som at være i et evigt dominospil, hvor en enkelt handling sætter en lavine i gang, der er rigtig svær at stoppe, hvor det faktisk kun er en god kommunikation der kan gøre noget ved det, men det er netop mangel på den gode kommunikation der har startet problemet.

Det er utroligt skræmmende at det er SÅ svært at være sårbare i et forhold, at fortælle hvad det er vi savner og længes efter, men desto meget nemmere at brokke os til hinanden.

Det er meget nemmere at sige til sin partner ”du tænker sgu da også kun på dig selv”, eller ”ja, når du skal ud at spille xx så kan du godt lette dig fra sofaen”, eller ”når veninden ringer, så er der sgu ikke noget i vejen for at du kan sladre i timevis” og mere i den dur.

Og det er da nemt at lukke alle sine frustrationer ud, men fortæller de frustrationer egentlig det man længes efter at fortælle – nope – det gør de ikke.

Og når vi ikke kan eller tør være sårbare i forholdet og fortælle om vores længsler, hvordan skal ens partner så få øje på dem?

Hvor ville det være dejligt nemt, hvis vi kunne læse hinandens tanker. Det kan man bare ikke og alligevel opfører vi os ofte sådan overfor hinanden, at vi nærmest forventer at den anden skal forstå og endda handle på det uden at få noget at vide.

Kender du den her formulering; ”Jamen, hvis du virkelig kender mig, så burde du vide…” – og ergo når du nu så ikke ved det helt af dig selv, så er det fordi at du ikke gider prøve at forstå mig og kende mig – What? Hvordan blev den lige drejet derhen?

Så er det at man skal trække vejret dybt dybt dybt – for betyder det så at man selv kender sin partner og bare altid ved hvad han/hun har behov for eller ej? Man vil jo gerne selv have at ens partner åbner sig og fortæller om sine tanker, drømme, længsler og håb – så den gælder begge veje.

Og man skal kunne rumme hinandens tanker, følelser og længsler og tage ansvar for sine egne og ikke forvente at andre gør dette og slet ikke pr. telepati.

Det kan så godt være rigtig svært at få sat ord på de tanker og følelser man har inderst inde. Man kan sikkert godt mærke at man bliver vred når ens partner for eksempel prioriterer arbejde, venner og fritidsinteresse før én, men hvorfor bliver man vred?

Det er dér ens længsel ligger. Kunne det være at man blev vred fordi at man følte sig tilsidesat eller fordi at man savnede at være mere sammen med sin partner? Det er de ord der skal siges til partneren og ikke bebrejdelsen.

Man kan f.eks. sige: ”Jeg bliver ked af det og savner mere tid sammen med dig, når du tager af sted fordi at så har vi endnu mindre tid sammen”.

Eller; ”Jeg bliver rigtig ked af det indeni, når du tager af sted, så føler jeg at du tager mig for givet, at jeg sørger for unger, hjem, mad og at det så er ligegyldigt om jeg også har tid og overskud til mig selv, for jeg prioriterer at vi har tid sammen, det betyder rigtig meget for mig, så den tid der er tilbage, den skal for mig være familie- og kærestetid og så er der ikke tid til mig selv og det frustrerer mig”

Derefter kan man se om man kan finde en løsning, som tager hensyn til begges behov og længsler.

Når man først kan dette, hvor det ikke bliver en bebrejdelse men en forespørgsel der tager udgangspunkt i en selv, så vil det være en befrielse ikke kun for en selv, men også for ens partner.

Det er ikke kun en personlig udvikling, men også en rigtig god udvikling for ens kærlighedsforhold, det at lære at sætte ord på sine længsler og behov og at kunne åbne sig for hinanden med en forespørgsel i stedet for en bebrejdelse.

På den anden måde vil vi alle gå rundt i blinde for hinandens behov og vil ende op med et ulykkeligt kærlighedsforhold, hvor man vil føle sig ensom og ikke set og hørt i forholdet.

Ofte har vi svært ved at fortælle om vores længsler, svært ved at vise vores sårbarhed, fordi vi er opvokset med at skulle lægge låg på os selv.

Når vi som barn ”skabte” os, tudede, var vred og hysterisk, ja så kunne vores forældre måske ikke rumme vores følelser og tolkede det som dårlig opførsel og mangel på situationsfornemmelse og alt muligt andet, som man ikke har begreb om som barn. Eller de havde bare en frygt for hvad de andre mon tænkte…

Så man lærer at undertrykke sine følelser og behov og går og venter på det rigtige tidspunkt til at kunne give udtryk for sin sorg, vrede, frustration og glæde. Men der er ikke noget tidspunkt der er mere rigtigt end andre, andet end at man gerne vil tage hensyn til sine omgivelser, men dette hensyn gør ofte at vi glemmer at tage hensyn til os selv.

Det er rigtig svært at finde frem til vores længsler og behov og kræver at vi igen og igen, tager os selv i nakkehårene og hiver frustrationen tilbage til os selv og ikke giver andre ansvar for den.

Mange gange er det vores egen reaktion eller handling der frustrerer os mest og dermed vores eget reaktionsmønster der skal ændres på. For når vi først får sat ord på overfor vores partner, når vi får det lukket ud, så letter vi trykket i os selv, men vi giver også vores partner en viden og dermed en mulighed for at gøre en forskel.

Mange gange så kan vi desværre slet ikke sætte ord på de følelser og frustrationer vi har, så i stedet for at blive vred på partneren, så må vi fortælle dem at vi har den og den følelse men ikke endnu helt ved hvad det kommer af, men det gør at vi føler os magtesløse.

Vi bliver nok nødt til som mennesker, at lære vores længsler meget bedre at kende, at anerkende de følelser vi har og give os selv lov til at føle som vi gør og turde prøve at sætte ord på.

Min overbevisning er, at jo mere sårbare vi tør være, jo mere åbne og ærlige vi er i vores kærlighedsforhold, jo mere goodwill får vi også hos vores partner, som oftest vil vise sig at være vores tillid værd, men det kræver at man tør overskride en masse indre grænser for hvad man gør og ikke gør, og turde overskride sin egen blufærdighed og angst for at blive afvist.

Vi kan ikke gøre andet end at være tro mod os selv og vores længsler og lægge vores sårbarhed åben hos vores partner og så håbe at der bliver vist den omsorg som vores tillid fortjener. Der er ingen garanti for at vores behov vil blive imødekommet, der vil altid være en risiko. Men hvis man intet siger, så vil intet ændre sig til det bedre.

Og kan partneren ikke rumme vores længsler og har lyst til at imødekomme os i en eller anden tilfredsstillende grad. Ja, så er vi måske slet ikke i det rigtige forhold – bare en tanke…

Prøv at tænke over hvad dine længsler er…

  • At blive anerkendt for det du siger og det du gør
  • At blive begæret for din krop
  • At I er åbne og ærlige overfor hinanden
  • At blive anderkendt for dit intellekt
  • At blive anerkendt for den du er
  • At have nærvær og intimitet fysisk som mentalt
  • At have oplevelser sammen
  • At blive rost for dit arbejde
  • At have tid for dig selv

Dine længsler kan være noget helt andet og der er ikke noget der er rigtigt eller forkert – det er din længsel og dit behov.

Mange gange kan man finde ud af sine længsler og behov ud fra de ting og oplevelser som har gjort os kede af det, frustreret, vred og andre intense følelser.

Når man tænker over hvad man er blevet vred over, så skal man grave spadestikket dybere, for hvorfor fik man den følelse, hvad var det man savnede eller ønskede anderledes?

Og hvad skal der så reelt til for at du ikke vil have denne følelse af afmagt med mere, men i stedet føle dig hel og glad indeni?

Næste gang du skal til at snerre eller brokke dig til din partner, så stop lige op engang og se om der ikke var noget andet der var langt bedre at gøre…

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

10 kommentarer til Hvad er din indre længsel?

  1. Pingback: Kvinder er kvinder værst |

  2. Pingback: Dit liv - dit ansvar |

  3. Pingback: Lyver du? |

  4. Pingback: At være til fest sammen |

  5. Pingback: blive forelsket i den forkerte |

  6. Pingback: En elsker/elskerinde |

  7. Pingback: Gør det ondt at tale sammen |

  8. Pingback: Utro(lig) kærlighed |

  9. Pingback: At lyve og svigte den man siger man elsker |

  10. Pingback: På flugt fra kærligheden |

Skriv et svar