Har du værdier?

Kender du egentlig dine egne værdier
– sådan rigtigt? Du kan ikke blive elsket...

Ved du hvad de indeholder og hvad der reelt skal til for at du vitterligt kan sige at det ér dine værdier, fordi du netop selv efterlever dem?

Det er så hamrende nemt og letkøbt at sige at man har de eller de værdier, hvis man aldrig har gjort sig den ulejlighed at dykke ned i hvad værdierne indebærer og se på om man egentlig vil og kan efterleve det der skal til for at kunne sige at man reelt har disse værdier.

Jeg tror så også at det kræver en modenhed, som ikke har helt så meget med alder at gøre, for at evne dette, det kræver en selv indsigt, en viljestyrke og en social intelligens som ikke alle har eller ønsker at have.

Men så er det også for nemt at sige at man har en eller anden værdi, så er det ren facade, en sminke der skal udtrykke noget som man gerne vil stå for men reelt ikke gør, det er forståeligt fordi det virkelig kræver noget og kan synes uoverskueligt, men det er også ganske utroværdigt.

Og fordi noget kan synes uoverskueligt og man vælger sminke-løsningerne, hvem narrer man så, vel nok mest sig selv på den lange bane.

“Det er vores valg i livet, der gør os til hvem vi er. I langt højere grad end vores medfødte evner” / ukendt

Jeg kender til flere der giver udtryk for en masse godt og lækkert og det er lige fra troskab og troværdighed til ærlighed og handlekraft, men virkeligheden er bare ikke sådan, fordi de kun har værdierne på overfladen som en maske. De kan eller vil slet ikke leve op til det som de giver udtryk for eller også har de blot en masse undskyldninger for at det ikke skal være lige nu, at de ikke kan, at andre begrænser dem etc.

Og så er de simpelthen ikke klar, ikke voksne nok, ikke modne nok. Det er simpelthen ikke vigtigt nok for dem og har de det godt med det, så fint med mig, men jeg tror jo ikke på at de har det godt med det, og det gør jeg ikke fordi hvorfor så lade som om at man er en anden end den man er?

Når vi lever tro mod vores egne værdier, så vil vi opleve en kæmpe indre frihedsfølelse fordi vi handler og udtaler os så vi både kan og vil stå inde for os selv for at kunne overholde de her værdier som vi har taget til os. Men det giver også en meget større afklaring i forhold til at kunne vælge til og fra i vores liv, fordi vi meget hurtigere kan se/mærke om noget er godt for os eller ej.

“Frihed er at være bundet med de rette bånd” / Rune T. Kidde

Jo mere vi får vores værdier ind under huden jo nemmere vil det også blive at tage de helt svære beslutninger, ikke fordi at det er nemt, men fordi vi kan gøre det med overbevisning i vores hjerte og sjæl fordi vi har givet os selv en overskrift for hvordan vores liv skal være og derfor kan vælge til og fra ud fra hvad der passer til vores egen personlige livsdokumentar eller ej.

Du kan vælge at være ligeglad, du kan vælge at sige hvad der nu end hytter dit eget skind, lige i den enkelte situation, du kan give udtryk for at have holdninger, værdier, moral eller etik alt efter hvad der lige giver det billede af dig selv som du ønsker i den pågældende situation. Men så vil jeg vove at påstå at så er du også ligeglad med dig selv.

“Hvis du ikke er under udvikling, så er du under afvikling” / ukendt

Ja det kræver mod og ja det er svært, i starten, ved det første skridt og måske det andet, men for hvert skridt du tager, jo nemmere vil du opleve det og jo bedre vil du have det med dig selv indeni og du vil blive bedre og bedre til at omgive dig med mennesker som du føler dig løftet af i stedet for at dræne dig, du bliver bedre til at vælge til og fra og du opnår et større selvværd, fordi du lever i tråd med dig selv, dine værdier, etik og moral, men også fordi du handler, du agerer, du har fundet dig et mål for dig selv og dit liv som du er aktiv omkring.

Det betyder ikke at andre med andre værdier er ringe værd, det betyder blot at du forfølger dine værdier og har mennesker i din sfære som du trives med, mennesker som har samme eller forenelige værdier som du selv.

Men for at kunne dette så skal du kende til dine værdier, du skal gøre dig selv den store tjeneste og finde ud af hvad de indeholder og indebærer og dernæst skal du finde ud af hvad det kræver af dig selv og så gøre det.

“Personlig udvikling er ikke noget du går til et par gange om året hos en coach. Det er livslang læring, hvor du hele tiden udvikler og udfordrer dig selv og dit ståsted. Bliver du stående for længe bliver du både dum og doven af det” / Soulaima Gourani

Jeg er faktisk ved at udvikle et online kursus der bl.a. skal hjælpe dig med at finde frem til dine værdier og så også efterleve dem og starten til kurset, nemlig min e-bog ”Helt ærligt!” er igennem 1. korrektur og skulle gerne være på markedet slut 2013 og kurset primo/medio 2014, så det glæder jeg mig rigtig meget til.

Du kan læse mere her under menuen Produkter og ydelser omkring hvad jeg tilbyder og ellers har i gryden.

Jeg har selv været igennem processen og er stadig i gang med min egen personlige udvikling som nok aldrig stopper helt, men sådan er det jo med alt vi erhverver os, om det er en bil, et hus, en familie eller kærligheden, så skal den plejes, udvikles, vedligeholdes og plejes igen.

Da det vitterligt kan være en rigtig svær og uoverskuelig proces så er min tanke med bogen og kurset at guide dig igennem så du ikke behøver at tage alle de omveje som jeg har været på, men kan få glæde af det som jeg har fundet frem til virker og skal til for at finde din egen vej – som et selvstændigt autentisk troværdigt menneske med tydelige værdier, etik og moral.

“Your philosophy determines whether you will go for the disciplines or continue the errors” / Jim Rohn

God fornøjelse på din rejse.

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Læs også:

– / –

Vil du holde øje med indlæg til bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Har du værdier?

  1. Pingback: Det kræver en klog mand/kvinde... |

  2. Pingback: Tag stilling til hvem du er! |

Skriv et svar