Han, hun og ”hen”

Hurra for forskelligheden Kvinde

Jeg bryder mig ikke særligt om at blive puttet i en bastant kasse eller at putte andre i kasser, men det har vi simpelthen ind imellem brug for at gøre, netop for at kunne beskrive hvem og hvad vi hver især er.

At vi så alligevel stikker lidt ud af kassen her, der og alle vegne er en helt anden snak.

Men mænd er altså anderledes end kvinder og ja, du har gættet rigtig, kvinder er forskellige fra mænd, derfor kommer vi heller ikke i samme kasse, når vi skal beskrives – og gud ske tak og lov for det, for forskelligheden altså.

Det at vi på en eller anden måde er hinandens modpoler, eller måske nærmere yin og yang, er jo netop noget af det, som vi i den grad bliver fascineret og tiltrukket af ved hinanden og det der gør at vi sammen bliver en helhed.

Jeg betegner mig selv som en humanistisk feminist (endnu en kasse) der er kvinde med stort K.

Det kan jeg godt ind i mellem, sådan lidt på overfladen føle mig lidt skizofren af, for det at jeg er bevidst om at jeg er kvinde og ganske tilfreds med det, og nyder når mænd er mænd med nogle af de stærke gammeldags værdier, samtidig med at jeg er interesseret i  værdier og ligestilling, så kan det godt være noget af en balance.

På den måde, at det kvindesyn som jeg oplever via medier og ude i den virkelige verden, det kan tænde mig helt vildt af – når jeg så har vildt meget overskud, kan jeg da trække på skulderen og grine tragisk-komisk af det, men det tricker min indre betonfeminist.

Det holdt op imod at jeg gerne vil passes på og beskyttes, på trods af at jeg både kan og vil selv, det kan måske godt opleves, som at stritte i modsatte retninger, men det gør det ikke for mig dybt indeni, dér hænger det udmærket sammen.

Jeg er vild med kjoler og stilletter og hvad der ellers findes af feminin påklædning, jeg opfatter mig selv som empatisk og omsorgsfuld, som man primært forbinder med det at være kvinde (endnu en kasse) men også opsøgende og handlingsorienteret, som man oftere forbinder med mænd (en kasse mere).

Jeg kan lide at mænd er mænd med stort M, jeg kan lide galante mænd, mænd der er autentiske, troværdige og tager ansvar for dem selv, for deres liv og for de valg de har taget i livet. Mænd der har klare åbne holdninger, mål og værdier som de selv efterlever – det tæller virkelig i den grad på mande-plus-kontoen.

“Husk følgende: Respekt for dig selv – Respekt for andre – Ansvar for dine handlinger” / Dalai Lama

For mig er nogle af de gammeldags værdier de her med at “et ord er et ord”, “tage ansvar”, “have mål og visioner”, at være “forsøger”, dog er det ikke den økonomiske forsøger jeg mener, men den type forsørger der passer på sin familie, og sikrer dens tryghed, også ved sin egen måde at handle og være på og disse værdier kræver at man som mand er et helt igennem autentisk menneske.

Jeg respekterer og ser nærmest op til de mænd der beskytter deres familie, som er troværdige og elsker deres kone og børn og viser omverdenen det, mænd der kan reparere ting og sager, mænd der har styr på værktøjskassen og lige klarer den store verdens-situation, i hvert fald på papiret.

Mænd der har selvironi og ikke tager sig selv så højtideligt, mænd som kan tage imod kritik/råd, også på ting der ikke er arbejdsrelateret, med oprejst pande uden at gå til modangreb, men tværtimod bruger det konstruktivt. Mænd der gerne vil udvikle sig ikke kun i arbejdsregi men også privat.

Mænd der bærer tunge ting, og tager sig af alt det der kræver muskler og sans for teknik i hjemmet. Mænd der siger bestemt men venligt til og fra, mænd med et mål som de forfølger, mænd med en vision for deres liv.

“There is nothing quite as sexy as a man who loves his wife – Every woman in the room wants to be her” / ukendt

Det lyder da flot og findes de her mænd så, ja, naturligvis gør de det.

For selvom det er en masse flotte ord, betegnelser og kasser, så er det faktisk ikke andet end mænd der er autentiske. Mænd med værdier som de selv efterlever, mænd der tager ansvar og står ved dem selv, med al deres pragtfulde maskulinitet og ikke tager sig selv alt for højtideligt.

Det betyder bestemt ikke, at jeg så mener, at for at jeg er en rigtig kvinde, så skal jeg lade mændene om verdenssituationen og bare sørge for hjem, mand og børn, ikke at der er noget galt i det, hvis det er det der gør en mest glad indeni, bestemt ikke. Men det er blot heller ikke det i sig selv, der gør en kvinde til en kvinde.

Jeg som kvinde kan sagtens stå for vasketøjet, stryge mandens skjorte når han venligt spørger, sørge for det meste omkring ungerne med skole, lektier, om de nu er vokset ud af deres tøj og købe nyt, læse for ungerne, lave perleplader med dem og andet kreativt, pudse spejle og tørre støv af, dække bord med lys og servietter og beundre manden for hans kogekunst.

Jeg mener ikke at man skal være fælles om alle opgaver, det er fint for mig at der er “mande-opgaver” og “kvinde-opgaver” i hjemmet, blot det er opgaver man i forholdet selv har opdelt, at hver især tager ansvar for.

Læs også “Traditionel arbejdsfordeling i hjemmet giver mere sex” på Videnskab.dk.

Når man så også tager hensyn til hver af vores kompetencer ud fra vores køn, interesse og hverdagens puslespil generelt, så er der intet forkert i det, det har for mig at se intet med ligestilling at gøre.

Så jeg føler mig faktisk som mere kvinde når min mand er mand, og med henvisning til et tidligere indlæg “Maskulin og feminin” så er min opfattelse af en rigtig mand bestemt ikke lig med store bøvser, prutter, sure sokker, porno og savlen over diverse kvindebilleder, at leve sit liv fra sofaen af, som en anden herremand med en tjenende familie – Det er tvært i mod et ganske stærkt turn-off for langt de fleste kvinder.

Så det er slet ikke fordi, jeg ikke samtidig går ind for ligestilling, når jeg nu synes det er helt ok at, og er bevidst om, at der bare er ting som mænd generelt er bedre til end kvinder og omvendt – for det gør jeg – absolut.

Men det er bare ikke den form for ligestilling jeg tænker på, at uanset køn så skal man lave de samme ting, være en klon af hinanden, gå i samme slags tøj og være en ”hen” i stedet for en han og en hun.

For mig er ligestilling, at alle uanset køn har samme muligheder, og frit kan vælge uddannelse, om de vil være hjemmegående, selvstændig, arbejde på det ene eller andet niveau i hvilken som helst type virksomhed, på lige vilkår og til lige løn, selv bestemme om de vil have barsel eller ej.

Hvilken del af ansvaret de hver især tager sig af i hjemmet, skal stå dem absolut frit for, blot man kan deles om det samlede resultat, så vægtskålene i sidste ende står nogenlunde i vater.

Alt dette uden at blive set skævt til, uanset ens køn.

Så selvom jeg tager min kjole og stilletter på, smiler og bliver glad når manden trækker stolen ud for mig, så er det ikke det samme, som at jeg ligger mig fladt ned og beder om at blive trådt på.

Vi skal hver især respekteres for de maskuline og feminine værdier vi også står for og for dette vil det optimale være, at vi mand som kvinde valgte at være bevidste autentiske mennesker.

Der er lavet tusindvis af undersøgelser at uanset hvad vi gør med vores børn, så foretrækker drenge generelt nogle lege og noget legetøj eller brugen af legetøjet på en helt anden måde end piger og omvendt.

Det betyder ikke at drenge ikke kan være omsorgsfulde og at det er noget som piger har patent på fordi de leger familie og leger med dukker, sådan hænger verden bare ikke sammen.

Jeg tror, at vi skal sætte ind helt andre steder for at få ændret det kvindesyn der florerer, om at kvinder i højere grad er en brugs- eller pyntegenstand end et menneske.

For at gøre noget ved vores ligestilling, så er det ikke de maskuline og de feminine værdier der skal ændres på, fingrene væk fra dem. Det er kvindesynet. vores zapper-kultur samt vores skæve forventninger til det at være menneske der også skal gøres noget ved.

Det er ikke kun mænd og mediers skyld, det er bestemt også kvindernes egen skyld, men mere om det i et andet indlæg.

Jeg vil opfordre til at vi nyder, værdsætter og bruger hinandens forskelligheder som mand og kvinde. Særligt vigtigt også at huske på, når vi har været par og kærester i mange år, at vi stadig er mand og kvinde for hinanden og på den måde stadig kan forundre og tiltrække hinanden for lige det og den vi er.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

– / –

PS! Tjek ind på Facebook og tryk “Synes godt om” på LoveRoad.dk, så vil du kunne holde dig orienteret om nye indlæg her på siden, samt få kloge citater, indlæg fra andre samt stof til eftertanke om livet og kærligheden  – Helt ærligt!

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Han, hun og ”hen”

  1. Pingback: Maskulin og feminin |

Skriv et svar