Få overskredet sin grænse

Når man får overskredet sin grænse, så føler man sig meget lidt vigtig for sin partner respekt og kærlighed

Jeg har igennem nogen tid på sidelinjen fulgt en nogenlunde enslydende tråd på flere brevkasser, omkring det her med at få overskredet sin grænse af sin partner.

Det er brevkasser hvor det ikke er en terapeut der kommer med svar, men læserne imellem der giver hinanden indspark, støtte og råd.

Det der har slået mig i de her svar, det er hvor forskellige vi mennesker egentlig er og hvor mange der egentlig glemmer at tage udgangspunkt i den der har problemet og ønsker råd, men i stedet tager udgangspunkt i deres eget liv og deres eget forhold.

Det er også det nemmeste at gøre, men det hjælper jo ikke at få at vide, at man skal være ligeglad med løgne, af en person som lever i et forhold hvor der ingen løgne er. Eller at få at vide at utroskab, mentalt eller ej, ikke er så farligt, hvis vedkommende aldrig har oplevet det – eller en person som går ind for åbne forhold, kan bare have svært ved at skulle råde en monogam person ud fra sine egne værdier.

Det at få overskredet sine grænser af sin partner, og det at få dem overskredet gang på gang på trods af, at man har fortalt hvad det gør ved en, det giver utryghed og manglende selvværd, det gør at man kan føle sig meget lidt vigtig og dermed trække sig fra sin partner, få mindre lyst til hende/ham og det vil ødelægge kærligheden, hvis man ikke får det løst til begges tilfredsstillelse.

Langt de fleste af os kan sikkert blive enige om at fysisk utroskab og løgne i forholdet ikke er i orden, men så er der noget andet, som virkelig deler vandende i de her brevkasser og det er det der opfattes som mental utroskab.

Nogle har skrevet ind om at deres partner virkelig overskrider deres grænse, at de oplever det som mental utroskab når partneren:

  • Udøver en form for  stalking ved at google mænd/kvinder
  • Ser porno/erotik
  • Har billeder liggende på computeren af hel- og halvnøgne mennesker
  • Flirter meget med andre
  • Skriver/chatter intimt/fortroligt med andre

Der er så også de mennesker der mener, at disse ting ingen større betydning har, at det ikke har noget med forholdet at gøre og at man blot skal se på det, som at ens partner har en barnlig hobby eller en sær tilbøjelighed.

Nogle gav det råd, at hvis partneren ikke ville stoppe med det der sårede og overskred ens grænser, så skulle man såre og overskride grænser tilbage igen, så partneren så at sige smagte sin egen medicin. Det kan godt være, at det hjælper for nogen, men for mig at se, så er man på den måde ikke selv et hak bedre, hvis man også selv bliver den der svigter – og hvilket forhold er det så, hvis man skal gå og svigte hinanden for at blive hørt.

Læste så også, om en kvinde der fortalte, at hun tidligere ikke har tænkt så meget over de her ting, men efter at hun er kommet i et fast forhold, så får det pludselig en anden betydning for hende og hun kan mærke at det går hende på dybt inde.

At hendes selvværd aldrig har fejlet noget, men at det nu går hende så meget på, at hun kan mærke, at det også går ud over hendes selvværd. Så det var ikke manglende selvværd i starten, der gjorde at hun oplevede sin partners handlinger som et problem, det var nærmere at de her gentagne overskridelser af hendes grænse, gik ud over hendes selvværd.

En mand fortæller at utroskab er utroskab uanset hvilket plan det befinder sig på, og han betegner derfor også mental utroskab som desideret utroskab.

Derfor overskrider det hans grænse, når det er noget som hans partner er aktiv omkring, at hun ser på et godt stykke mandfolk der går forbi eller som er i en film, det rører ham ikke, men hvis hun efterfølgende googler ham eller opsøger ”mental utroskab” på anden vis, så er hun aktiv og derfor får det en helt anden betydning.

”Selv en prut lugter lidt af lort” / Morten Iversen

Nogle af de mennesker, der gør nogle af disse ting og som ved, at deres partner ikke bryder sig om det, de vælger så i stedet at gøre det i skjul, men ens partner ved det jo godt, og så har man lagt hemmeligheder og løgne til forholdet, udover det man overskrider sin partners grænse med.

Det bedste ville jo være, hvis man talte sammen, fandt ud af hvor meget der her betød og fandt en fælles løsning, som begge kunne leve med.

Man kan og skal ikke bestemme over hinanden og hvad hinanden skal se på eller ej, men det at leve i et forhold er jo udover at give plads til hinanden netop også at vise hensyn, gå på kompromis og at vise hinanden respekt, ved ikke at overskride hinandens grænser, så det er noget af en balancegang.

Men ansvaret ligger hos den enkelte selv, det bør ikke være sådan, at man giver ansvaret til sin partner for hele tiden at skulle sige fra, som partner må man være bevidst om hvad man siger og gør, så det ikke er den andens ansvar, men ens eget ansvar at man ikke overskrider sin partners grænse, og som minimum skal man tage ansvar for at gå i dialog med sin partner, i stedet for at trække sig, være ligegyldig eller gå til angreb.

De fleste i et forhold kender godt til hinandens grænse og hvis man ikke gør, så var det måske en idé at få det klarlagt og finde frem til nogle aftaler, som begge kan og vil leve med.

“Det er i kærlighedens lotteri som i ethvert andet, man kan ikke spille på en ottendedel og samtidig forlange fuld gevinst” / Nis Petersen

Hvis du i et forhold gør noget som overskrider din partners grænse og du ikke vil underkende dine egne mindre behov, eller deltage aktivt for en fælles aftale, som I begge kan og vil leve med, så er der altså noget galt.

Det vil derfor på et eller andet tidspunkt ødelægge forholdet, for det er manglende respekt for din partner og en manglende evne og vilje til at give noget af dig selv for forholdet der sikrer den tryghed der også skal til, for et godt kærlighedsforhold.

Hvis du modsat får din egen grænse overskredet, så kan det være ganske naturligt i ganske lang tid, at gå og finde alle mulige grunde til at det er dig der er gal på den.

Du har måske haft en indre dialog rigtig længe, for at finde alle mulige grunde, til at det er dig der ikke er god nok, ikke rummelig nok, for snerpet, for mistænksom, for smålig eller andet, som du bare er alt for meget.

Nogle gange, er det naturligvis fordi vi selv er alt for meget af et eller andet, men hvis det er vigtigt for dig, hvis det ødelægger dig indeni og ikke bunder i alt muligt andet, end at du får overskredet din grænse, om det er værdier, etik eller moral er underordnet, for dine personlige værdier er grundlaget for dit selvværd, derfor skal de ikke overskrides.

Når du elsker et andet menneske, så vil du sikkert gerne være rummelig og tilgive og det skal der også være plads til, men jo flere gange du vælger at lukke øjnene eller tilgive din partner for at overskride dine grænser, jo mere ødelagt bliver du indeni, fordi du på den måde ikke er tro mod dig selv.

Du kan måske opleve at få dine grænser rykket ganske umærkeligt, et bitte lille skridt af gangen, hvor du har set igennem fingrene med noget i det små og hele tiden derfra er grænsen blevet rykket. Det kan være rigtig svært at vide hvornår du skal sige fra, for du vil sikkert også gerne være large og ikke “gå i små sko” samtidig med at du vil passe på dig selv.

Derfor siger du måske ikke rigtig fra de første gange, eller i hvert fald ikke særligt meget og måske siger du det også helt forkert, du anklager og dermed kommer din partner i en forsvarsposition og går til modangreb og så kører den onde spiral, hvor du blot bliver mere og mere ulykkelig indeni, fordi du hverken oplever dig set, hørt, vigtig, elsket eller respekteret.

Hvis du længe har fået overskredet dine grænser, så kan du også opleve, at det går ud over dit selvværd og du kan få alle mulige symptomer på depression, nedtrykthed og glemsomhed, så det er vigtigt at passe på sig selv og ikke mindst at man har en partner der passer på en ved at respektere ens grænser.

Hvis dine grænser løbende er blevet udfordret, så kan du pludselig opleve at stå der og slet ikke kunne finde dig selv, og din partner kan blive totalt forskrækket og uforstående for hvad der er galt, fordi du måske reagerer rigtig voldsomt på en bitte ting, men hvis den bitte ting er i en række af grænseoverskridelser, så er det blot den sidste dråbe, der får det hele til at rende over.

Og måske har du løbende sagt fra, I har talt sammen, du har fortalt om dine grænser og konsekvensen af dem, men har alligevel oplevet at få rykket dem en ganske lille smule af gangen, måske ikke åbenlyst, måske har din partner gjort det i det skjulte, men det gør ikke sagen bedre for dig, for udover at din grænse er blevet overskredet, så er der pludselig også kommet hemmeligheder og løgne ind over.

Jeg læste hos parterapuet Maj Wismann, at hun havde haft et par til konsultation, hvor kvinden havde mistet sexlysten, eller rettere havde mistet lysten til sex med sin partner.

Hun var frustreret, fordi hun ikke vidste hvorfor hun havde mistet lysten til ham og hun var nu også bange for, at han ville være hende utro, eller at de ville ende med at gå fra hinanden og han var lige så frustreret og vred, af at blive afvist gang på gang, så det var gået helt i hårknude.

Maj hjalp dem så, til at finde frem til at hendes grænser var blevet overskredet, ved at han ikke overholdt de aftaler, som han lavede med hende. Han kunne godt overholde aftaler med andre, men med hende kneb det gevaldigt. Hun følte sig derfor meget lidt vigtig for ham og det gjorde hende samtidig ganske utryg for om hun kunne stole på ham, og om han overhovedet ville være der for hende når det virkelig gjaldt, derfor  mistede hun lysten til ham.

Han forstod ikke, hvorfor hun altid var så sur over de her for ham ubetydelige ting, men da han fik forståelsen for, hvad det gjorde ved hende, så gjorde det at han også forstod vigtigheden af at han ændrede sig for forholdet og dermed også for sin egen skyld.

Hvis du får overskredet din grænse med ting som din partner opfatter som ubetydeligt og at det alligevel er vigtigere for din partner at forsætte med det, med risiko for at ødelægge forholdet og miste dig, så vil du med stor sandsynlighed føle dig meget lidt vigtig og ganske ubetydelig for din partner.

Når din partner overskrider din grænse, som han/hun kender til og dermed ikke respekterer dine følelser, så har din partner også taget et valg, måske ikke bevidst, men valget er at overlade ansvaret for forholdet til dig og dermed bliver det dit ansvar at tage konsekvensen af din partners handlinger, det er virkelig tarveligt, men det siger så mere om din partner end om dig, hvis viljen til at anerkende og respektere dine følelser og dine grænser eller vise den respekt at finde en fælles løsning ikke er til stede.

Og det er ikke nemt, for du elsker sikkert din partner, elsker det I har sammen og kan blive sammen, I har måske børn, fælles hjem og økonomi og der er rigtig meget der spiller ind, så det er et valg du må tage for dig selv, når du engang føler dig klar til det.

Du bærer måske på håbet, håbet om at du og jeres kærlighed er vigtigere for din partner, at han/hun vil indse det, men håbet skal næres af noget, og det at få overskredet din grænse og ikke bidrage til at finde frem til en fælles løsning, det nærer intet håb.

Det er en virkelig svær balancegang, du vil så gerne give plads til din partner og hans/hendes behov, men når de overskrider din grænse og du siger fra, så har det altså intet med ejerfornemmelser at gøre, eller at du vil styre din partner, som nogle i brevkasserne gav udtryk for. Det at din partner overskrider din grænse og ikke vil gøre noget for at møde dig, kan tvært i mod også være en form for styring.

Et godt forhold er også give and take, og måske i højere grad give end take og det indebærer at hvis du overskrider din partners grænse, så bør du se indad om det er noget der har større betydning for dig at fortsætte med, om det er noget der er vigtigt for dit selvværd, værdier, etik, moral, livsglæde etc.

Hvis det har mindre betydning, så bør du stærkt overveje at stoppe helt med det, at komme ud af den her vane, som ikke er givende for jeres forhold og det nytter ikke at gøre det skjult i stedet for, det må være enten eller.

Kan eller vil du ikke slippe det, så bør du vise din partner den respekt at gå ind i en dialog omkring det, være åben og ærlig omkring dine behov og finde en fælles løsning der gør, at I begge kan og vil leve med det, hvis ikke så er der ikke andre alternativer end at gå fra hinanden, i stedet for at gøre hinanden ulykkelig og leve i et forhold der tapper fuldstændig for energi og livsglæde.

På et eller andet tidspunkt så vil din partner ikke længere fortælle dig når grænsen er overskredet, når han/hun er ulykkelig eller vred over noget du har gjort eller sagt, hvis han/hun ikke oplever at det nytter noget, hvis du blot fortsætter med det som sårer på trods af at I har talt om det flere gange.

På den måde kan det opleves nedværdigende igen og igen at skulle give udtryk for sin sårbarhed, igen at skulle fortælle, at det du gør skubber ham/hende fra dig og at konsekvensen af det derfor kommer nærmere og nærmere. Din partner vil med stor sandsynlighed blot føle sig mere og mere ubetydelig for dig, for hver gang at det skal gentages og for hver gang du alligevel fortsætter.

Hver gang at du ikke tager det alvorligt, for hver gang at du blot trækker dig eller bliver vred i stedet for at gå ind i en god dialog, for hver gang at du viser, at din partner ikke er vigtig nok, til at stoppe med det der sårer, for hver gang vil din partner trække sig mere og mere væk fra dig – og pludselig en dag, kan eller vil din partner ikke længere trække sig selv tilbage til dig igen.

Så jeg må nævne igen at hvis du har givet din partner indtryk af, at det ikke er særligt betydeligt, du ved det overskrider din partners grænse og alligevel fortsætter du med det, så tænk over hvilket signal du giver videre til din partner.

”Jeg vil hellere risikere at miste dig for at kunne fortsætte med noget der intet betyder, ergo er du ubetydelig og ikke særlig vigtig for mig”.

Så uanset hvad det er og hvor ubetydeligt det kan se ud for andre, eller for den der gør det, så må det være nok, at det overskrider en grænse hos den man elsker – og når det er vigtigt for ens partner, så er det pr. automatik også vigtigt for en selv, fordi det vedrører forholdet, nutiden og fremtiden sammen.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

– / –

PS! Tjek ind på Facebook og tryk “Synes godt om” på LoveRoad.dk, så vil du kunne holde dig orienteret om nye indlæg her på siden, samt få kloge citater, indlæg fra andre samt stof til eftertanke om livet og kærligheden  – Helt ærligt!

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

9 kommentarer til Få overskredet sin grænse

  1. Pingback: Er du eller kender du en "hverdags psykopat"? |

  2. Pingback: Skal den gamle udskiftes eller er du på udkig efter den nye store kærlighed? |

  3. Pingback: Står du i vejen for dig selv? |

  4. Pingback: tilgivelse hvordan, hvornår og hvorfor egentlig? |

  5. Pingback: Flirt kan også være utroskab |

  6. Pingback: Tænder du på gifte mænd? |

  7. Pingback: Hvorfor dog være autentisk? |

  8. Pingback: Dræber du den gode kommunikation? |

  9. Pingback: Dit liv – dit ansvar |

Skriv et svar