Er en løgn en løgn?

Er en lille hvid løgn også en løgn?en løgn

Vi mennesker har et forskelligt forhold til det at lyve, der er de små og de store løgne, der er de hvide og de sorte løgne.

Der er de der lyver omkring deres handlinger, fordi de tror, at de beskytter andre ved deres løgne, hvor det faktisk er ens handlinger der i første omgang sårer.

Så er der de der lyver, for ikke at gøre nogen kede af det, de såkaldte sympatiløgne, og de der lyver for ikke at opstarte en mulig konflikt samt for ikke at være til besvær og listen kan blive noget så uendelig lang.

”Tell a lie once and all your truths become questionable” / ukendt

Min oplevelse er, at jo tættere en relation, jo vigtigere er troværdigheden for mig. Men også i professionelle sammenhænge er troværdigheden vigtig, for vi handler ikke kun med virksomheder, vi handler også med mennesker, men det er så en helt anden snak, jeg vil her have fokus på de nære relationer.

Hvis vi taler troværdighed, hvad skal der så til, for at opleve andre som troværdige og hvad giver det os og forholdet.

Værdien er jo respekt for mennesket, det er tillid til personen og disse ting gør jo, at vi har lyst til at være sammen med vedkommende, vi tør betro os, vi tør udlevere os selv, vi tør smide masken og være os selv sammen med vedkommende.

Men hvad skal der så til, for at vi har denne respekt og tillid til vedkommende. Det kan være rigtig mange ting, men for mig er det at personen viser åbenhed, giver af sin fortrolighed, er ærlig omkring sig selv og det vedkommende siger, gør og står for. At der ikke er bevidste hemmeligheder og fortielser, at vedkommende er loyal samt handler og agerer sådan, at personen også er min tillid som kærlighed værd.

Betyder ærlighed så. at man skal sige alt altid og så gå og have dårlig samvittighed, hvis der lige er noget som man har glemt at fortælle, nej – naturligvis ikke.

Men er det ting, som man ikke fortæller, fordi man ved, at det vil såre, fordi man ved at man har overskredet nogle grænser eller aftaler, så er det bevidste fortielser der skal beskytte en selv og så er vi tilbage igen til at det er handlingerne den er gal med.

Vi skal da også tænke over om vores mening altid er interessant og vigtig for andre, om det at vi kan lide noget eller ej giver nogen værdi til noget som helst, for gør det ikke det, så kan vi godt holde vores mund. For ofte bunder det i manglende respekt når vi føler et behov for at ytre sådanne meninger, hvis vi ikke bliver spurgt.

Da troværdighed er en af mine primære værdier, så er det også noget som jeg føler ret så stærkt for, jeg har derfor heller ingen gråzoner her. For mig er en løgn en løgn uanset hvad der lyves om og hvorfor. Jeg vil hellere se på hvorfor der lyves og ændre på dette, end at lyve for at skjule noget, som jeg ikke kan og vil stå inde for, tage ansvar for etc.

Jeg har oplevet for mange løgne igennem mit liv og oplever at miste respekten for folk der lyver, akkurat som dette citat siger, så betyder den første løgn at man (jeg) bliver usikker på alt efterfølgende som vedkommende siger. Hellere sige at det orker/ønsker jeg ikke at tale om end lyve mig ud af noget, så skal man jo heller ikke huske hvad man har sagt til den ene og til den anden.

Derfor lyver jeg heller aldrig, og skulle jeg komme til at sige noget forkert, så er det fordi jeg ikke husker hvad der skete eller blot husker det anderledes, jeg kan jo også glemme, men oftest er det ubetydelige ting, jeg ville personligt aldrig kunne glemme hvis jeg har svigtet andres tillid, har overskredet andres grænser eller har handlet mod mine værdier, hvis man gør dette, så oplever jeg det som en bevidst fortrængning og ikke en forglemmelse.

Det betyder så også, at jeg er meget bevidst omkring hvad jeg gør og siger, fordi det er vigtigt for mig, at kunne stå ved mig selv, at kunne tage ansvar for mig selv i mere end én forstand, sådan at jeg ikke behøver at lyve, fordi jeg både kan og vil stå ved mig selv.

Lyder det højhelligt, det gør det måske, men hvis du synes det lyder højhelligt, hvordan kan det så være at du synes det?

Er det fordi du ikke selv er bevist omkring din egen troværdighed eller mangel på samme, er det fordi du ikke ønsker at se indad og dermed se på at dine handlinger påvirker andre mennesker, se at din manglende stillingtagen til dette påvirker dig selv og dit liv, dit kærlighedsforhold. Eller er det blot fordi du har helt andre værdier, som ikke involverer troværdighed.

Apropos citatet som jeg indleder indægget med, så kom jeg til at tænke på en mand jeg engang talte med. Han fortalte at han for længe siden havde været sin hustru utro, at de havde fundet ud af at fortsætte, men at han stadig flere år efter oplevede at hun ikke havde fået tilliden tilbage til ham. Dette talte vi længe om, og igennem vores samtale fandt han frem til at det her med ærligheden var rigtigt vigtigt.

Han kunne godt se, at han ikke tydeligt havde vist en forandring, ikke fordi at han var fortsat med at være utro, det var han ikke, men fordi han stadig tog det lidt let, det her med ærligheden. Derfor kunne han godt se, at hvis hun ikke følte, at han havde forandret sig, hvis hun oplevede at hun ikke kunne stole på ham i det små, hvordan skulle hun så nogen sinde føle sig sikker på, at kunne stole på ham i det store.

Det tager meget lang tid, flere år, at få genopbygget tilliden, men tid er ikke nok i sig selv, der skal meget mere til, og det fandt han heldigvis også frem til.

For mig har ærlighed intet at gøre med at være hellig, jeg ser og oplever blot hvor vigtig den er for vores indbyrdes relationer og så er jeg også meget værdiorienteret.

Denne indsigt, har givet mig en kæmpe indre frihedsfølelse, fordi det har givet mig en klarhed over, hvorfor jeg gør som jeg gør, det hjælper mig til at vælge min retning i livet, det hjælper mig til at kunne vælge mennesker til og fra i mit liv, det har også gjort at jeg har fået et meget større verdensbillede som gør at jeg ser mig selv og andre mennesker i en sammenhæng i stedet for at se ud fra min egen lille navle.

Min erfaring og oplevelse er så også, at løgne er kortvarige løsninger som på længere sigt gør mere ondt og skader mere, end hvad sandheden ville, selvom den kan gøre ondt nok i sig selv, så forværrer løgne det betragteligt.

Men vi mennesker er jo forskellige, og derfor har vi heller ikke samme værdier. Det kan gøre det til noget af en balancegang at være sammen med mennesker der ikke har troværdighed som en af deres værdier og derfor har et mere lemfældigt forhold til det at lyve.

På den ene side vil jeg gerne give plads til at vi er forskellige og med forskellige værdier og på den anden side så stritter alt i mig når andre lyver.

Har fundet frem til at jo tættere en relation jeg har, jo vigtigere er det for mig at vi har samme eller forenelige værdier og så må dette være andres sag som de nu vælger at leve deres liv, så længe at deres løgne ikke involverer/berører mig og mine nærmeste.

Nogle har spurgt mig, om de skal fortælle deres ven/veninde at de ved at deres partner har været dem utro og til det er mit svar ofte: ”hvis det var mig, så ville jeg sætte pris på at få det at vide, hvis min partner ikke er menneske nok og respekterer mig nok, til i første omgang at være mig tro, og respektere mine grænser og vores aftaler, eller som det mindste at være ærlig omkring det, så hellere få det at vide af en anden end slet ikke.

Man kan også vælge at konfrontere personen direkte med det og sige at hvis han/hun ikke fortæller det selv, så vil man sørge for at partneren fik det at vide, for man vil ikke være en del af denne løgn, ved at være vidne til den uden at gøre noget som den ven man gerne vil opleves at være”.

Er det okay at sige ”tak for gaven, jeg er utrolig glad for den”, selvom man lige har tjekket om byttemærket stadig sidder på?

Er det okay at sige ”de bukser sidder sk… godt på dig” selvom man sidder og overvejer at foreslå vedkommende at tage en meget lang bluse på der dækker dem et godt stykke?

Er det okay at fortie om ting som man ved vedkommende gerne vil vide, f.eks. at partneren er utro, at der sladres bag vedkommendes ryg, at nogle ikke er til at stole på etc.?

Er det okay at sige at høretelefonerne eller skoene kostede halvdelen af hvad de rent faktisk kostede fordi man er flov over at have brugt penge man ikke havde råd til at bruge?

Er det okay at lyve, at fortie, at have hemmeligheder der overskrider nærmestes grænser, er hvide løgne okay og hvad indebærer disse, er det okay at lyve for ikke at tage ansvar for sig selv og sine handlinger – eller er en løgn rent faktisk en løgn?

Så hvad er løgne for dig, hvad indebærer troværdighed for dig, hvad skal der til for at du har tillid til andre mennesker, og de til dig…

Vores handlinger er med til at definere den person vi er, så det er med vores handlinger, det vi siger og undlader at sige, det vi gør og undlader at gøre, at vi viser hvem vi er som menneske, som kæreste, som forældre, som ven, som kollega, som medmenneske.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Er en løgn en løgn?

  1. Pingback: Klogere på kærligheden |

  2. Pingback: Mor, kan du nøjes med far? |

  3. Pingback: Pest eller kolera |

  4. Pingback: Svigt, løgn og latin |

  5. Pingback: Troværdig politiker søges |

  6. Pingback: Når kærligheden gør ondt |

Skriv et svar