Er du til én eller flere?

Har du tænkt på hvilke forhold du er til og hvad der passer til dig som person? 

Om du er…

  • Monogam
  • Polyamorøs
  • til Det dynamiske forhold
  • til at være Single

For et års tid siden stødte jeg for første gang på udtrykket polyamorøs, da jeg læste et indlæg af Anja Lysholm og ikke fordi at jeg selv kunne tænke mig at leve i et åbent forhold (jeg er monogam) så gjorde det mig alligevel rigtig glad at læse.

At udgangspunktet, uanset hvad man er til, det er at man er ærlig overfor sig selv omkring hvordan man gerne vil leve og dette står man ved i ærlighed, så ens partner eller kommende partnere ved hvad de går ind til og kan sige til eller fra inden man står med de tre V’er, nemlig villa, Volvo, vovse og 1,8 børn.

Respekt til Anja for at hun er ærlig og står ved sig selv. Du kan læse indlæg fra Politiken af Anja “Monogami? Nej tak“.

Som Anja så smukt også har beskrevet, så går det meget bedre med kærligheden hvis homoseksuelle vælger en partner der er homoseksuel, som at en monogam vælger en partner der er monogam og ikke mindst at en der er polyamorøs, vælger en partner der er det samme eller som det mindste er polytolerant.

Udgangspunktet er ærlighed.

Men nu har jeg så læst om forhold der kaldes ”Det dynamiske forhold” og jeg kan umiddelbart ikke se nogen forskel fra det Anja beskrev om at være polyamorøs, den eneste forskel jeg kan se er, at man ikke nødvendigvis har andre ved siden af, men er åben for det og på trods af dette er mentalt tro – hvordan det så end kan lade sig gøre.

Du kan læse lidt mere om ”Det dynamiske forhold” her af Pouline Middleton.

Jeg tror ikke selv på det, jeg tror ikke på den form for kærlighed der skal kunne rumme flere, eller den form hvor man har en mental kærlighed og en fysisk af noget andet ved siden af.

Og det har intet med at eje hinanden at gøre. For mig kræver kærlighed tryghed i forholdet og når man er intim og måske endda fortrolig med andre, så sætter man sig i situationer hvor man med stor sandsynlighed vil blive forelsket eller den man er sammen med bliver forelsket i én.

Den dybe kærlighed tror jeg ikke at vi mennesker evner for mere end én person af gangen. Du kan læse mere om kærlighed og Søren Kierkegaards definition her: Kærlighed

Det er ikke vigtigt for mig, hvordan mennesker vælger at leve deres liv, sålænge det ikke går ud over andre, så kan alle leve som de vil, blot ville jeg ønske at alle levede deres liv i ærlighed overfor sig selv, i livet som i kærligheden ellers gør man netop andre ondt.

Måske er det noget der kommer med alderen, jeg har klart også lavet mine fejl i livet og taget imod diverse smerter i livet. Så det kan også være de forhold man har været i og kender til, der gør at man bliver bevidst omkring hvordan man gerne vil leve og ikke leve.

Og om man er monogam eller ej. Og måske er det også med alderen og med ens bagage som modenhed, der gør at man finder modet og viljen til at stå ved sig selv med ærlighed.

Det nytter jo ikke noget at sige at man er monogam og så sætte sig i situationer som modsvarer dette, så hellere sige at man er til åbne forhold, ønsker at være single og ikke binde sig eller andet, blot at man er åben, tydelig og ærlig omkring det.

Det er respekt for sin partner som så får/har en valgmulighed for om han/hun ønsker én i sit liv eller ej.

”Ét er at have værdier i livet, men hvis man ikke selv evner eller søger at efterleve dem, er de intet værd – og hvad er man så?” / Jannie Nielsen Hansen

Det er en del af pakken af at være et autentisk menneske og det bliver man ikke over night, det er en process og kræver at man i første omgang bliver bevidst om sine værdier og hvad man står for og et skridt af gangen søger at efterleve dem  for at det til sidst er blevet en god vane at stå ved sig selv og den man er. Men det kræver også viljen, lysten og modet til at vælge ærligheden,

Jeg har altid tolket mig selv som at være monogam, men er først sent blevet bevidst om det og det gør en stor forskel indeni mig selv, det betyder ro, at kunne hvile i mig selv og ikke mindst stå ved mig selv, med bevidsthed.

Ved at det er noget som jeg har tænkt igennem og som jeg har taget stilling til. Dét at jeg er blevet bevidst om det, gør også at det jeg siger og det jeg gør, netop skal understøtte mit valg omkring mig selv som person.

Jeg har oplevet en hel del mennesker, som opfatter sig selv som monogam, og alligevel handler mod dette, ved at være utro og sætte sig selv i situationer, hvor de skal vælge om de skal lyve som fortie. Så enten har de ikke taget stilling, eller også lever de deres liv på en løgn – overfor sig selv og sine nærmeste.

Har hørt nogle af disse mennesker udtale, at hvis deres partner var dem utro, så ville de gøre det forbi – men hvorfor er de så selv utro? Måske skulle disse mennesker så hellere erklære sig polyamorøse og se om de kan finde en partner der er polytolerant, som ikke nødvendigvis har andre partnere, men kan se bort fra at de selv har.

Men disse mennesker tør måske ikke springe ud af frygt for at deres partner vil vælge dem fra i deres liv og de pludselig står som single. Og det er da også et stort spring, men hellere sent end aldrig, intet forhold har godt af at leve på en løgn.

Der er også de mennesker der aldrig bliver tilfredse og hele tiden er på udkig efter noget der er bedre, og derfor vil de aldrig kunne bidrage til et godt kærlighedsforhold, før de finder ud af at give sig selv fuldt ud til hvad de nu end beslutter sig for.

At leve på en måde hvor man overfor sin partner udgiver sig for et, men virkeligheden bare ikke er sådan, det kan aldrig ende godt, det har ingen værdig nutid og ingen fremtid.

Som oftest ved utroskab, så er det sjældent utroskaben i sig selv der er det værste, selvom det kan opleves slemt nok, det er alle løgnene, dét at man troede at man kendte sin partner og hans/hendes værdier, det at ens forhold pludselig opleves som baseret på en løgn, den utryghed og sorg der kommer ind i forholdet, det er det værste.

Det er ikke nemt at skulle være ærlig omkring sig selv, hvis man finder ud af at man ikke lever som den person man er, for så vil man måske risikere at miste sin partner og alt hvad det indebærer.

Men det er manglende respekt for ens partner og sig selv ikke netop at gøre dette, at være ærlig i livet som i kærligheden og helst inden de berømte 3xV og 1.8 børn.

/ Jannie Nielsen Hansen

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Er du til én eller flere?

  1. Pingback: En elsker/elskerinde |

  2. Pingback: Spring ud af skabet |

Skriv et svar