Er det sådan med mænd?

Mand, du forvirrer mig

– og det er ikke på den fede måde… 

Kender du det, der er bare nogle spørgsmål, som der jævnligt kører rundt i hovedet i tide og utide og som man ofte bliver mindet om, når man læser artikler, overskrifter, undersøgelser eller bare ved det der sker rent fysisk omkring én?

Sådan har jeg det med nogle modsætninger, som jeg er stødt på omkring mænd, som jeg slet ikke forstår og frygtelig gerne vil være klogere på.

For enten er der noget riv rav ruskende galt med de undersøgelser eller også er mændene bare ikke fulgt med kvinderne udviklingsmæssigt og derfor stadig lever i stenalderen og tror at bare de har et job og skaffer føde til hjemmet og får skudt nogle sædceller af i konen så slægten overlever, ja, så kan de bare kræve ind og ellers te sig så tosset de vil?

Men at te sig sådan, giver ikke den værdi i kærlighedslivet, som jeg tror at mændene også søger. Det at blive elsket for den man er, det kræver så bare lige, at man ved hvem man er og ikke udgiver sig for andet end det – en lille detalje…

Og nej, kære mand. Jeg er ikke ude med riven efter dig, men jeg håber at kunne blive klogere på dette og aller helst få det modbevist, eller blot at mænd vågner op og tager et langt større ansvar for deres liv – og hinandens tryghed i forholdet.

Så jeg kommer med nogle betragtninger og skyder lige her nogle konklusioner af, og det er ikke nogen jeg selv har fundet på, men nogle jeg har læst i diverse undersøgelser:

  • Mænd lægger meget større vægt på det at have en kernefamilie end kvinder gør
  • Mænd sætter en personlig ære i at have et parforhold og et job
  • Mænd har langt sværere ved at blive/være single end kvinder

Og så lige til modvægt til dette, nogle konklusioner fra andre undersøgelser:

  • Mænd er i langt højere grad utro end kvinder
  • Mænd tager i langt mindre grad ansvar for at bevare gnisten i forholdet end kvinder
  • Mænd tager i langt mindre grad ansvar for praktikken i hverdagen end kvinden i forholdet

Så er det at kæden hopper af for mig, for hvis mænd lægger større værdi i forholdet, hvorfor er det så dem, der gør mindst for at kvinden fortsat er interesseret i ham og dermed i forholdet?

Jeg har hørt at mænd sætter pris på jagten og på det at fange kvinden ind, men hvorfor er de så ikke mand nok til at holde hendes interesse ved lige, og lader det være op til hende igen og igen at gøre en indsats for forholdet?

Hvorfor har mænd så svært ved at se indad, være synlig og stå ved deres behov, meninger og ønsker for forholdet, og i stedet lader det være op til kvinden, at skulle gætte om der er noget galt, for til sidst at manden eller kvinden giver op i forholdet?

Mænd bruger ofte utroskab til at finde en ny mulig partner, netop fordi de ikke kan overskue at være single, men også fordi at de ikke tager ansvar for det forhold de er i og dermed tager de de dårlige handlingsmønstre og mangel på samme, med ind i et nyt forhold – så mænd vil måske aldrig være helt tilfredse før de lærer at blive tilfredse med og stå ved sig selv…?

Og det gør de først efter min bedste overbevisning, når den enkelte mand bliver autentisk og dermed troværdig. Så hans værdinormer også er noget han selv både kan og vil leve op til.

Så kære mand, gør op med dig selv hvad du står for, og hvad du gerne vil med det forhold du er i, eller gerne vil være i.

“If you don’t stand for something – You will fall for anything” /ukendt

Ønsker du kernefamilien, men i et åbent forhold, så skal du saft suseme stå ved det, så kvinden ved hvad hun går ind til og får en mulighed for at vælge dig til eller fra på forhånd, og ikke først skal gætte sig til, om du er til at stole på, når i har fået villa, volvo og 1,8 børn.

Men det bunder måske i, at du er dobbeltmoralsk og gerne selv må bolle udenom, men din kvinde må ikke?

Du skal ikke sige at du er til troskab, hvis du så ikke selv er til at stole på.

Hvad tænker du selv, kære mand, når du læser disse undersøgelser og statistikker. Tænker du, “Nåh, der er andre der gør som jeg (ingenting for forholdet, men gerne udenfor forholdet) og så er det jo meget normalt og derfor helt ok – så jeg fortsætter da”?

Eller er der nogen mænd der undrer sig ligesom jeg, og måske endda også nogen der tænker “For pokker, nu må vi mænd – nu må jeg, skisme tage mig sammen, hvis ikke for forholdets så i hvert fald for min egen skyld”?

Hvis ikke, så ender det måske med engang ude i fremtiden at mændende bliver hægtet helt af…

For kvinder er ikke bange for at blive/være single, kvinder kan godt klare en hverdag med job og børn og det at være single, kvinder har ikke samme status i det at være i forhold, så du er kun nødvendig i deres liv, fordi at de gerne vil have dig dér, og det må da være det absolut største, at være i en andens liv, fordi du er dig, og ikke bare fordi at der lige skal være én eller anden. Så vær for pokker også det værd.

Kære mand, gør din kvinde, dit forhold og ikke mindst dig selv, den store tjeneste at få afklaret dine værdier, som du også selv efterlever og meld dem ud. Stå ved dig selv, vær troværdig i livet som i kærligheden og gør en indsats for det forhold du er i, hvis du altså gerne vil dét forhold. Ellers kom ud af det i en rasende fart og involver dig i noget, som du vil lige så meget med hjernen som med hjertet.

For de her modsætninger, de holder altså bare ikke.

Er det virkelig sådan, at mænd har ønsker om værdier, som altså bare ikke lige gælder for dem selv, eller som de ikke selv mener, at de også skal tage ansvar og gøre en indsats for?

Og ja, naturligvis er der mænd der ikke skal tælles med i disse statistikker og også kvinder der klart kunne tælles med. Men men men desværre siger disse diverse statistikker og undersøgelser med mere, at det generelt og primært er mænd.

Det håber jeg virkelig at blive klogere på, og om jeg mon nogensinde bliver rigtig klog på det ved jeg ikke, men jeg vil prøve…

Og i mellemtiden håber jeg, at mændene vil modbevise alle disse undersøgelser og statistikker 😉

/ Jannie Nielsen Hansen

 

Til forsiden

Dette indlæg blev udgivet i Kærligheden. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Er det sådan med mænd?

  1. Pingback: Kære mand – oplys mig… |

Skriv et svar