Er ærligheden muligt?

Kan man vælge ærligheden?

“Your word is every human beings honor. If you say you’re doing something or not, prove it by your actions” /Ukendt

Jeg er blevet spurgt en hel del gange om man virkelig kan være ærlig hele vejen igennem og ja, det kan man godt, men det kræver virkelig at man bliver bevidst om at være det og dermed ikke sætter sig selv i situationer som man vil overveje at skulle lyve omkring. 

Mange gange så kræver en løgn, endnu en løgn og pludselig står man der og kan ikke finde tilbage med æren i behold.

Men det at være ærlig kræver også mod. For mange gange så overbeviser man sig selv om at man lyver for at beskytte sine nærmeste. Og det er en meget stor misforståelse at tro at man beskytter nogen med løgne, den man faktisk forsøger at beskytte er sig selv på en ikke holdbar måde.

Medmindre man bliver tortureret eller truet eller nogle af sine nærmeste er truet, så lyver man for at føle sig mindre skyldig, mindre flov eller mindre ansvarlig for det man gjorde og for at opnå en følelse af oprejsning for noget man ikke levede op til, om det er andres eller egne forventninger.

Jeg har altid selv været og opfattet mig selv som ærlig og har man spurgt mig om noget, så har jeg altid svaret ærligt. Dog når jeg ser tilbage, kan jeg godt se, at jeg ind imellem i et par enkelte store og også i de små ting, har rundet en smule op og ned af ren dovenskab for at slippe for de større forklaringer og ind i mellem også for at undgå reelle som selv indbildte konfliktmuligheder og dermed har jeg jo så alligevel ikke altid været helt ærlig.

Jeg har oplevet at omgås sandheden for mine ungers skyld, for at skåne dem i situationer de ikke brød sig om at være i. For nogen tid siden oplevede jeg at en mor ville have sin søn til at lyve og sige at han havde fodvorter og derfor ikke kunne være med til at bade efter træningen, fordi at han ikke brød sig om at skulle være nøgen med en masse han ikke rigtig kendte – igen en situation hvor man tror at man beskytter sine unger.

Men hvad er der egentlig galt med at sige at han ikke ønsker at være med til at bade endnu, men at han måske gerne vil fra næste gang af? Intet, vel? Det er jo langt fra altid, at det man mener, skal efterfølges af de helt store forklaringer.

Jeg har selv nogle gange igennem tiden taget mig selv i samme og hvad er det så man giver videre til sine unger? Man fortæller dem, at sådan som de har det ikke er godt nok, til at de kan stå inde for sig selv og at man derfor skal lyve så det i stedet bliver en løgn man skal gå og huske på, og det holder jo slet ikke, uanset ens ellers gode intentioner.

Min oplevelse er, at når man først bliver bevidst om, at man vil vælge ærligheden og dermed troværdigheden, så bliver man også bevidst om hvad det egentlig er, som man går og siger og gør, netop for at kunne stå inde for sig selv.

Så selvom jeg altid har følt mig som et ærligt menneske, så er der en kæmpe forskel på at blive bevidst om det i forhold til ”at gå og tro”.

Jeg går ikke ind for, at man skal vælte hele sin ærlighed ud til alle i sin nærhed i tide og utide, man skal vælge sin ærlighed med kærlighed, det betyder bestemt ikke, at man skal lyve, det betyder blot at man ikke behøver at sige at ”det er godt nok noget møg musik du har købt dér”, hvis man ikke er blevet spurgt.

Og det er jo ikke alle i sit netværk, der bør vide alt om dig, så det man fortæller, bør tilpasses til dem man fortæller det til. Stadig uden at lyve, men du behøver vel ikke at få alle detaljer med i din fortælling til naboen eller dine kolleger? Særligt hvis detaljerne er sådan, at man sårer og udleverer sine nærmeste, hvis de vidste hvad man fortalte videre.

Naturligvis er der de situationer hvor det netop er ens partner der har overskredet grænsen og gjort en ondt og man derfor kan have behov for at tale med andre om dette, men det har ikke noget med ærlighed at gøre, blot man også husker at få talt med sin partner.

Når du foretager dig noget eller udtaler dig om noget, f.eks. om holdninger og værdier, så udtal dig og foretag dig aldrig noget som du ikke selv vil kunne stå inde for og efterleve.

Er man i tvivl, så kan man spørge sig selv, ”hvis min partner, spurgte mig ud om det her, vil jeg så kunne fortælle hele sandheden med alle detaljer, uden at overskride hans/hendes og min egen grænse?” Hvis man kan sige absolut ja, til dette, så kan man stå inde for sig selv, uanset om ens partner ville spørge en om det eller ej.

En mand fortalte mig for nogen tid siden, at han var meget bevidst om at undgå situationer hvor han måske ville kunne føle sig fristet til at svigte sin kone, og det var ikke fordi at han havde nogle ønsker om at være hende utro eller ikke stolede på sig selv, han så bare ingen grund til at prøve sig selv af.

På den måde, vil han heller ikke have nogen grund til at skulle tænke om han skulle lyve eller ej, for han undgik de situationer meget bevidst.

Så kender jeg til nogle der er i forhold, som har hemmelige mailadresser, giver andre deres mobilnummer i en flirt og sætter sig i situationer gang på gang som de ikke ønsker at være ærlig omkring.

I følge en tysk undersøgelse, som jeg desværre ikke lige nu kan finde linket til, så ønsker mennesker sig allermest at blive elsket for den de er, og disse mennesker som sætter sig i situationer som de ikke selv vil og kan stå inde for. De er slet ikke bevidste om, at de på denne måde gør sådan, at man ikke kan respektere og elske dem for den de er, når de handler, så de ikke engang selv vil og kan stå inde for dem selv.

Så er der dem der siger til partneren, ”jeg ryger kun 5 smøger om dagen”, når sandheden nærmere er 10-15, og så er der dem der siger ”den kostede kun 200 kr. men sandheden er at den kostede 400 kr. Disse mennesker lyver for at beskytte dem selv, fordi de har gjort noget som de selv ikke synes er særligt smart.

I begge tilfælde lyves der, fordi de ikke ønsker at stå ved dem selv og hvorfor gør de ikke dette, det kan kun være fordi at de ikke selv er særlig stolt af situationen.

Naturligvis er der også de forhold der gør at konflikterne ved at være ærlig, kan synes uoverskuelige, men så bør man finde ud af, om det er en selv eller forholdet den er gal med, og handle på det.

At lyve er ikke en løsning på nogen måde, det er en meget kortsigtet “få-fred-lige-nu-og-her” løsning.

For hver gang man vælger uærligheden, vælger at være utroværdig, bliver det en del af ens personlighed som det også gør for hver gang man vælger ærligheden og dermed vælger at være troværdig.

“You can never make the same mistake twice, because the second time you make it, it’s no longer a mistake, it’s a choice” /ukendt

Der er intet galt med at sige sandheden, at sådan her er det, og det er sådan her jeg har det – med fare for at gentage mig selv igen, så kan det altså kun lade sig gøre, hvis man handler og udtaler sig så man både kan og vil stå ved det valg man har truffet, det man har sagt og gjort.

Og ganske ofte, så kan andre mærke på en eller anden måde, når og hvis man lyver overfor dem. Særligt ens nærmeste. Nogle vælger at lade som ingenting, andre vælger en fra og andre igen siger fra i situationen.

Du kan også læse mit blog indlæg ”Lyver du” her på LoveRoad.dk, hvor jeg også fortæller lidt mere om hvordan den der bliver løjet overfor oplever det.

Men det er alle de små ting i hverdagen der også tæller, at man holder det man lover, at man gør det man siger at man gør og ikke gør. Og de store ting, som at man har klare synlige værdier, som man selv efterlever.

Hvis man altid søger at handle og udtale sig så man kan stå inde for sig selv, så vil der slet ingen grund være til at lyve. Så det falder altid tilbage på én selv, om man lever så man vil være sig selv bekendt eller ej.

Det er et skridt af gangen, men det første skridt skal være at blive bevidst om sig selv.

“The only person you should try to be better than, is the person you were yesterday” / ukendt

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg til bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærlighed – Helt ærligt!

 

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

7 kommentarer til Er ærligheden muligt?

  1. Pingback: Troværdighed |

  2. Pingback: blive forelsket i den forkerte |

  3. Pingback: Skal man lyve? |

  4. Pingback: At finde ind til sig selv |

  5. Pingback: Hvorfor dog være autentisk? |

  6. Pingback: At lyve og svigte den man siger man elsker |

  7. Pingback: Spring ud af skabet |

Skriv et svar