Ensom i et forhold

EnsomhedAt holde sammen...

Det er ikke særligt rart at føle sig ensom, når man rent faktisk er i et forhold, det kan lyde fjollet, for man er jo sammen med én, eller er man?

For er det nok, at være sammen på papiret, hvis ens faktiske oplevelse ikke stemmer overens med det at være sammen, at have et fællesskab, at have noget sammen udover praktikken i hverdagen, som man ikke har sammen med andre?

“Marriage isn’t for you. You don’t marry to make yourself happy, you marry to make someone else happy” / unknown

”Så kan jeg lige så godt bo alene”

Kender du til dette udsagn, har du selv sagt det flere gange eller hørt andre sige det? Og hvad skal der egentlig til for at du begynder at tænke sådan?

Vi mennesker er rigtig gode til at trække os mentalt og fysisk fra vores partner, hvis vi ikke oplever at vi er elsket, ønsket og måske også begæret og det er forståeligt nok. Men når vi trækker os, så flytter vi fokus fra vores forhold og begynder at se ud i stedet for ind, dette gør, at vi slet ikke opnår det i vores forhold som vi ønsker os.

Vi kan måske længe gå og vurdere vores forhold og vores partner, uden at se på hvad vi selv gør, og uden at se på, at imens vi vurderer, så sætter vi en mur op mellem os, som ikke gør noget godt for forholdet.

Vi distancerer os fra hinanden når vi vurderer, for så har vi i højere grad fokus på de negative ting, samtidig med at vi bruger vores energi på at ”holde øje” i stedet for at give fortrolighed, nærvær, intimitet, smil og interesse, alle de ting som i stedet bidrager til at vedligeholde og udvikle et godt kærlighedsforhold, hvis trygheden og kærligheden altså er til stede.

Så hvis du går og vurderer og ikke selv gør de ting der skal til, det der indebærer at elske et andet menneske, så kan du da lige så godt bo alene, men det er ikke af de grunde, som du måske tror.

“Det eneste vi aldrig får nok af er kærlighed. Og det eneste vi aldrig giver nok af er kærlighed” / Henry Miller

Du tror måske, at det er fordi din partner ikke giver, men den reelle grund er faktisk, at du ikke selv giver, fordi du blot vurderer og dermed trækker dig mentalt fra forholdet i stedet for at deltage – og derfor kan din partner så opleve sig ensom i jeres forhold på grund af din ageren og dit fokus.

Andre grunde, til at vi mennesker kan tænke disse tanker, det er naturligvis også, hvis og når vi føler os meget alene med hensyn til at få hverdagen til at hænge sammen, og dér går vi ofte også rigtig galt af hinanden, netop fordi vi har hver vores opfattelse af hvad der er vigtigt, for at få denne hverdag til at hænge sammen.

Mange af de ting som også er rigtig vigtige, de er umiddelbart usynlige, det er opgaver som godt kan tillægges det at være projektleder, og denne rolle er der mindst en i en familie der skal påtage sig, hvis man ikke deles om det, for at det hænger sammen, så der er alt det huslige og praktiske og så er der planlægningen og koordineringen.

Desværre underkendes den sidste del gevaldigt i mange forhold, særligt af den der ikke har påtaget sig denne rolle, for det er jo ganske tydeligt at se når der er handlet ind, når der er lavet mad, når hækken er klippet og ungerne er hentet.

Men at der er skrevet til skolen, svaret på fødselsdagsinvitationer og sportsarrangementer, at der er sorteret ud i ungernes tøj, gjort tøj vinter- og sommerklar, indkøb af diverse til skole og sport, styr på møder og tilmeldinger sammen med hele familiens kalender, hvem gør hvad hvornår, hjulpet med at lave lektier, husket børnene på det ene og det andet om det er at børste tænder, lave lektier, ordne skoletaske, rydde op efter sig eller andet godt samt betale regninger og tale med bank, det offentlige etc., så er disse ting også meget vigtige selvom de faktisk er usynlige, disse bliver ofte først synlige hvis der ikke er styr på dem.

Til forskel fra de mere praktiske ting, så kan disse ting også fylde godt op i hovedet, ikke kun for at holde styr på alle de her ting på forkant, men også fordi at alt det omkring økonomi kan fylde godt op i hovedet og berøre en følelsesmæssigt, så er der også børn, som jo netop er børn og de skal ofte huskes på de samme ting ganske mange gange og det letter ikke fra projektlederens hoved, før tingene rent faktisk også er gjort.

Men bor projektlederen alene, så mangler hjælpen til alt det synlige, alt det praktiske og bor praktikeren alene, så mangler overblikket som projektlederen har stået for.

Mange klarer disse to roller og funktioner alene, men nemt er det ikke, så hvorfor ikke i stedet anerkende hinanden for disse funktioner, for de er begge med til at sikre overskud til at man også kan være kærester udover at være en familie og samlever.

Jeg har så hørt om enkelte, der godt kan få det til at fungere, på trods af at den ene er meget væk hjemmefra, men min egen personlige overbevisning er, at det ikke er så mange igen, der kan trives med sådan en konstellation og for langt de flestes vedkommende, så kan det kun fungere, hvis man kan se en ende på det, sådan at det er indenfor en hvis tidshorisont.

Hvis man altid er alene om det hele og kun ser hinanden sjældent, så kan det ofte blive sådan, at den korte tid man så har sammen, den skal ikke gå til at tale om de kedelige ting, dér skal man partout have det godt sammen og det kan i sig selv blive et rigtig stort pres som virkelig kræver sin mand/kvinde – eller også ender man bare med at blive fremmede for hinanden.

“Ægte kærlighed kommer ikke bare, det er noget to mennesker skaber, ved at holde hinanden tæt” / Niclas Bille

Personligt vil jeg hellere bo alene, end at være sammen med en der er så meget væk hjemmefra, at jeg vil opleve det som at skulle have det primære ansvar omkring det hele og ikke mindst at min projektlederrolle vil komme til at fylde så meget, at jeg så hellere vil have cuttet den planlægningsdel væk der hedder at tænke min kæreste ind når han så er hjemme.

Vi har også hver især en forskellig opfattelse af hvad ”der er meget” og hvad ”der er ok” og derfor er det vigtigt at det er noget der bliver talt godt igennem og evalueret løbende på, for at kunne tilgodese hinanden og dermed forholdet bedst muligt.

En anden ting er også, hvis jeg skal gå alene i seng, så vil jeg faktisk hellere bo alene og det hænger for mig meget godt sammen med hvis man havde en kæreste der rejste meget, for så går man jo også ofte alene i seng.

“Brug din energi på, hvordan DU kan gøre en positiv forskel for din partner og dit forhold HER OG NU, I DAG! Hvordan kan du HELT KONKRET være med til, at din partner er lidt gladere når han/hun går i seng i aften, end han/hun var da I stod op?” / Lasse Bauer

Min personlige holdning og erfaring er også, at en af de ting der er rigtig gode for et kærlighedsforhold, det er nemlig også at man kan have den tid i sengen sammen når dagen er slut, om det er for at elske eller for at sige godnat og kunne ligge tæt eller holde i hånd, så mener jeg, at det er vigtigt at vi inden vi falder i søvn, har en god oplevelse af hinanden og at vores kæreste er den sidste vi ser i øjnene når vi lægger os til at sove, det giver en samhørighed, som bestemt ikke skal underkendes.

Så når eller hvis vi tænker, at vi lige så godt kan bo alene, så er det ganske ofte fordi, at vi føler os ensomme i forholdet.

Jeg føler mig selv ensom ved at gå i seng alene, når jeg rent faktisk er i et forhold, jeg kan også føle mig ensom hvis min kæreste er indelukket og ikke viser mig fortrolighed, eller hvis jeg ikke kan komme til min kæreste med mine tanker og følelser og opleve mig lyttet til og søgt forstået, og så kan jeg opleve mig ensom, hvis jeg slet ikke bliver rørt ved og smilet til, også når vi er ude blandt andre.

“Frihed er en meget skøn ting, men ikke, når den skal betales med ensomhed” / Bertrand Russell

Har du tænkt på, hvad der kan få dig til at føle dig ensom og har du egentlig fået sat ord på overfor din partner og ved du hvad der skal til for at din partner føler sig ensom?

Det er rigtig godt, at vi hver især ved hvad det er, som gør at vi kan føle os ensomme, det gør nemlig, at vi kan reagere på det, og det er ikke ved at vurdere den anden og køre en tjekliste igennem, nej det er ved at fortælle vores partner, at vi savner hende/ham, at vi føler os ensom når eller hvis det ene eller det andet.

På den måde giver vi nemlig vores partner en mulighed, for at handle for forholdet eller som minimum fortælle os, hvis han/hun ikke kan eller vil leve sådan, og så får vi muligheden for, enten at lære at leve godt med det eller sige fra og tage konsekvensen.

Når du har fortalt hvordan du har det, så er det din partners ansvar at sige til eller fra, for gør han/hun ikke dette, så vil du have en forventning om at dit ønske bliver indfriet og gør det ikke dette, så kan du ikke blot opleve dig ensom i forholdet men også som af mindre værdi for din partner.

“For at have et godt kærlighedsforhold, så er det ikke nok alene at fokusere på at pleje og gøde kærligheden, vi skal også hver især udvikle os som menneske, for vi kan ikke være samme udgave af os selv som 20-årig når vi bliver 45, netop fordi livets faser stiller forskellige krav til os og disse krav må vi i stedet stille til os selv, så vi ikke “vokser fra hinanden” men med hinanden i livets faser” / Jannie Nielsen Hansen

Men det er også rigtig godt, at se på hvad vi selv gør, for at vores partner ikke skal opleve sig ensom i forholdet med os, hvad gør vi selv, hvad gør du?

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Ensom i et forhold

  1. Pingback: Tør du vise hvem du er? |

  2. Pingback: ægteskab, forhold, kærlighed, fortrolighed, omsorg |

  3. Pingback: Din advarselslampe |

Skriv et svar