En bedre hverdag – en bedre verden

En bedre verden – starter med os selv… The future depends

Hvis vi kunne tænke os at verden var et bedre sted at være, at folk opførte sig ordenligt overfor hinanden

– så bliver vi hver især nødt til at starte med os selv, med den vi er, det vi siger og det vi gør og ikke mindst det vi giver videre til vores børn i kraft af opdragelsen, men i højere grad i kraft af os selv som eksempel.

Gør vi dette hver især, så tror jeg på, at vi får en bedre hverdag og på sigt en bedre verden at leve i.

“Example is not the main thing in influencing other people; it’s the only thing” / Abraham Lincoln

Så hvis du taler grimt om, eller opfører dig skidt overfor andre mennesker, så viser du dine børn at det er ”normalt” og derfor ok. Det du undlader at gøre er også et eksempel…

Som jeg selv er blevet ældre, er det noget, som jeg er blevet mere og mere bevidst om.

Jeg fejler stadig og kommer naturligvis også til at gøre og sige ting, som jeg ikke burde, men jeg sørger for at sige undskyld og tage ansvar for mine fejl og ganske vigtigt at tage ved lære af dem, så jeg i det mindste kan foregå med et godt eksempel på denne måde, efter at fejlen er begået.

Og så kan jeg kun håbe på, at de fejl jeg tidligere har begået, som jeg på daværende tidspunkt ikke var bevidst om, at det er noget de lærer af på den måde, at sådan skal de i hvert fald ikke selv gøre 😉

Jeg har virkelig prøvet at foregå med et godt eksempel, med hensyn til at være rummelig overfor andre mennesker og ikke tale ned om og dårligt om andre, jeg har prøvet at vise dem, at der ofte er flere sider af en sag og flere sider af andres opførsel.

At lære dem, at man ikke smider papir og affald der hvor man går, og er der ikke en skraldespand i nærheden, så skal det i lommen til man kommer forbi en.

Men også at der er ting, som man ikke skal gå på kompromis med, at de har ret til og lov til at sige nej, hvis deres grænser bliver overskredet.

Jeg har tit undret mig over, at forældre presser deres børn til at kysse andre mennesker, om det er familie eller ej, så skal man selv bestemme hvem man vil kysse og er det kutyme i familien at man kysser hinanden, så vil barnet tage dét til sig, som de voksne gør, når de er parate og selv har lyst til det.

Man skal også huske at respektere sit barns grænser og blufærdighed. At vise sine børn respekt giver også det videre, at de selv lærer ikke at overskride andres grænser og selv viser dem respekt som de møder på deres vej ud i livet.

Jeg har virkelig prøvet at lære dem forskellen på rigtigt og forkert, at lære dem at respektere andre mennesker og deres ejendele, jeg har prøvet at lære dem at begå sig på nettet og holde sig fra de mennesker, der ikke kan opføre sig ordentligt og sige fra, når der er nogen der bliver mobbet og ikke bare se på.

Om det er lykkes mig, det ved jeg ikke – det må tiden vise. Der er sikkert også noget, som jeg ikke har fået lært dem samt ting og dårlige vaner, som ikke lige var min hensigt at give videre til dem.

Jeg håber, at jeg har lært dem at hvis der er noget man gerne vil, så skal man gå efter det.

Der er ingen der kommer og banker på ens dør og helt af sig selv serverer ens opfyldte drømme på et sølvfad.  Og at det ikke nytter noget at gå og være utilfreds, uden at gøre noget ved det.

Jeg håber virkelig, at jeg har lært dem at man selv skal tage ansvar for sit liv, for sine ønsker og drømme og for kærligheden med respekt for andre mennesker.

Jeg har elsket dem af hele mit hjerte og gør det naturligvis stadig nu hvor de er blevet store og håber at det har lært dem, at give og tage i mod kærlighed i deres liv.

Og er noget af dette lykkes mig, så håber jeg, at det er noget som de selv vil give videre til deres egne børn en gang.

Det er det, som jeg i første omgang kan give videre for at det kan blive en sådan verden som jeg ønsker mig, ikke kun for mig selv, men også for mine børn og deres børn og deres…

Man kan også gå skridtet videre ved at involvere sig i politik og ved at lave frivilligt arbejde indenfor det område som man selv finder vigtigt og interessant, alt tæller.

Det du gør i din hverdag, det giver ringe i vandet og påvirker din omgangskreds, venner, familie og arbejdskolleger som klassekammerater – og hvem ved, måske er det noget, som de så også tager med videre til deres nærmeste.

I min hverdag lægger jeg mærke til alle de gode ting, alle de små ting, som at folk smiler til hinanden, at man hjælper hinanden med de små og de store ting, at man er opmærksomme overfor hinanden, betænksom og venlig.

Uanset om man kender hinanden eller ej og uanset folkeslag, religion og kulturforskel og anden forskellighed.

“Kindness is the language which the deaf can hear and the blind can see” / Mark Twain

Dét er noget jeg bider mærke i overalt hvor jeg nu befinder mig, om det er på nettet, hjemme i min stue, blandt venner og familie eller når jeg sidder i toget, er ude at handle eller bare blandt mennesker jeg ikke kender personligt.

Jeg værdsætter når kassedamen løfter hovedet mod mig og ønsker mig en dejlig dag og ønsker det samme tilbage med et smil.

Jeg værdsætter venligheden, betænksomheden, høfligheden og hjælpsomheden mennesker imellem og jeg respekterer når man hver især går efter sine egne drømme og ambitioner med ærlighed uden at træde henover andre.

Man må starte med sig selv, ved den man er, det man siger og det man gør.

“What you do, speaks so loud that I cannot hear what you say” / Ralph Waldo Emerson

Naturligvis har vi alle dårlige dage, dage med mindre overskud, men så er det, at vi må trække vejret dybt og søge ikke at lade det gå ud over de mennesker der er i vores nærhed og gør vi det alligevel, så er et undskyld og måske en forklaring vel på sin plads.

Sådan kan man nemlig også være et godt eksempel og jeg tror at venlighed avler venlighed uden dog at være helt naiv, for der er naturligvis mennesker som ikke er nået dertil og som ikke har nogen lyst til eller interesse i at starte med dem selv.

“Never argue with stupid people, they will drag you down to their level and then beat you with experience” / Mark Twain

Min overbevisning er at de sammenligninger vi foretager os, skal være med noget der er bedre og søge mod dette.

Sammenligner vi os med noget der er værre, så stiller vi os tilfreds med noget der ikke er rigtig godt – og som kan blive bedre uden at vi reelt har givet det en chance for dette.

”The only person you should try to be better than, is the person you were yesterday”

Læs også:

Hvor er dit fokus? – Bare alt var godt

 “Tænk nu hvis”

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

– / –

PS! Tjek ind på Facebook og tryk “Synes godt om” på LoveRoad.dk, så vil du kunne holde dig orienteret om nye indlæg her på siden, samt få kloge citater, indlæg fra andre samt stof til eftertanke om livet og kærligheden  – Helt ærligt!

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til En bedre hverdag – en bedre verden

  1. Pingback: Tro og spiritualitet |

  2. Pingback: Lykke er lige her og lige nu |

Skriv et svar