En aftale er en aftale…

Amar halshug… Be careful with you words and actions...

Jeg talte med en her forleden, som havde lavet en aftale med en ven omkring at de aldrig skulle lyve overfor hinanden og nu havde han taget vennen i en løgn og var godt gal i skralden og faktisk også såret…

Jeg spurgte ham om de egentlig havde fået talt om hvad en løgn er. Denne løgn gik på en fortielse og det var for ham her også løgne, men det var det måske ikke for vennen…

Når vi laver aftaler med hinanden så er det hamrende vigtigt at vi får sat ord på med hensyn til hvad aftalen indeholder, for vi kan sige de samme ting, nikke og synes at være absolut enige, men hvis vi ikke har samme opfattelse af den aftale vi laver, så vil det på et eller andet tidspunkt ende galt og den ene vil føle sig svigtet og den anden vil være helt uforstående.

“Hvis sandheden står i vejen for dig, er du på forkert vej” / ukendt

I det her tilfælde så havde de hver især taget for givet at de var enige om hvad løgne er, men det var de så ikke da det kom til stykket.

Da de aftalte ikke at ville lyve overfor hinanden, da skulle de i samme omgang havde fundet ud hvad det for dem hver især vil sige at lyve, for der kan for flere være rigtig mange gråzoner indenfor dette.

  • Hvide løgne
  • ”Små” løgne
  • Store løgne
  • Hemmeligheder
  • Fortielser (bevidste)
  • ”Beskyttende” løgne
  • Og alle de andre

En mand sagde engang til mig, at for ham var en løgn en løgn, for som han sagde ”selv en prut lugter lidt af lort”. For mig er al utroværdighed også en løgn og den bliver ikke mindre løgn af at den er hemmelig, forties etc.

For mig omhandler det at lyve, om man kan og vil tage tage ansvar for sig selv eller ej, for opfører man sig, så man kan stå ved sig selv uanset hvad, så vil der absolut ingen grund være til at lyve.

“Det er vores valg i livet der gør os til hvem vi er. I langt højere grad end vores medfødte evner” / ukendt

Jeg underviste her forleden nogle i personlig kommunikation hvor vi også kom ind på NLP og hvordan man i den forbindelse kan se om andre mennesker lyver.

Hvis man kender til deres NLP-type, så kan man se på vedkommende om der hentes faktiske oplysninger når de tænker eller om de konstruerers.

Flere af disse ville hjem og tjekke kæresten og bekendtskabskredsen ud og for sjov er det da ok, men vi skal ikke gå og tjekke hinanden, hvis formålet er at være mistroisk og bringe hinanden i fedtefadet, det er ikke godt venskab.

Vi mennesker kan også finde på at spørge om noget som vi egentlig godt ved svaret på, det kan være fordi vi blot vil have gang i en samtale omkring emnet eller fordi vi ønsker at blive bekræftet i at vi kan stole på vedkommende og kommer der så et uærligt svar, så bliver vi vrede eller såret.

Vi kan ofte også mærke det på hinanden når der er misk mask imellem det der siges og det kroppen udstråler/fortæller. Det er faktisk sårende og i et forhold giver det samtidig en meget stor utryghed.

Det er ikke altid vi vælger at fortælle at vi godt kan se/mærke at vedkommende lyver, men indeni os selv så reagerer vi ofte ret så stærkt, særligt hvis det er mennesker som vi har nært. Derfor blev manden her også virkelig vred og såret.

Der kan være flere grunde til at mennesker lyver, som f.eks.:

  • De vil ikke stå ved det de har sagt eller gjort og er måske konfliktsky
  • De kan faktisk ikke huske hvad der er sket og vil bare give et eller andet svar for at gøre glad, i stedet for at sige det som det er, at de ikke lige kan huske det

Men tilbage til vennerne her, så skulle de i samme omgang de lavede aftalen have talt om hvad det så indebar, for hvor går grænsen for hvad de begge opfatter som løgne, det er det som de skal have sat ord på for at de overhovedet kan lave en holdbar aftale om f.eks. ikke at lyve overfor hinanden.

Nu var manden her så vred og så såret at han var klar til at afbryde forbindelsen med vennen. Jeg spurgte ham om han tidligere havde oplevet at vennen havde svigtet hans tillid og det mente han egentlig ikke var sket, men nu havde de jo lavet en direkte aftale som han havde brudt.

Jeg bad ham om at overveje hvad venskabet betød for ham og om det ikke i første omgang var bedre at tage en snak med vennen med udgangspunkt i ham selv og hvordan han oplevede situationen, men manden brød sig ikke om konflikter så det var rigtigt svært for ham at tage konfrontationen med vennen, men jo flere dage der går, jo sværere vil det være og det er de færreste ting der forsvinder af sig selv, det er kun de ting som vi egentlig burde kunne sige pyt til.

Når vi skal vende tilbage og tage en konfrontation så kan vi måske opleve at vedkommende vil benægte og ikke vil tage ansvar for sig selv og så står vi med endnu et problem, for så er personen ikke længere en der har svigtet vores tillid en enkelt gang men også en der måske slet ikke kan stoles på fremover…

Men tager vi ikke konfrontationen så finder vi aldrig ud af det og får vi ikke lavet aftaler som begge har fået sat ord på og sagt god for, så kan vi ikke bruge vores aftaler til særligt meget.

Og ganske mange gange så har vi i hovedet gjort konfrontationen meget sværere end den vil vise sig at være i virkeligheden, for måske er det en forglemmelse eller en misforståelse og så er det bedre at få den ryddet ud og væk, så man kan komme videre og så få lavet en aftale omkring det i stedet for, så det ikke sker igen.

“We must all suffer one of two things: the pain of discipline or the pain of regret or disappointment” / Jim Rohn

Vi kan lave aftaler om troskab, men hvad er troskab, er det blot den fysiske eller er det også den følelsesmæssige og den fortrolige troskab og hvad indebærer det?

Det samme gælder for aftale omkring ærlighed, for indebærer det også åbenhed og fortrolighed og er det ok at have hemmeligheder overfor hinanden og hvor går grænsen dér for hvad der er vigtigt og hvad der er småting, og hvad med bevidste fortielser?

Eller hvad med en aftale omkring at vi hver især ikke foretager os noget eller sætter os i situationer som vi ikke ville kunne stå ved overfor hinanden uanset om vi ville kunne komme til at kende til det eller ej?

Det er ikke nemt, men faktisk vigtigt at få sat alle de ord på som har betydning for os selv hver især og måske endda også komme med eksempler der understøtter

– og så er det i samme omgang meget vigtigt at vi tager ansvar for at sige til og fra i sådan en aftale, så vi ikke siger ja til og lover noget som vi ikke kan eller vil holde, så svigter vi ikke blot vedkommende men faktisk også os selv…

“Frihed er at være bundet med de rette bånd” / Rune T. Kidde

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Læs også:

– / –

Vil du holde øje med indlæg til bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til En aftale er en aftale…

  1. Pingback: Din advarselslampe |

  2. Pingback: At føle dig ensom i et forhold |

  3. Pingback: Lykkelig i dit perfekte hjem? |

  4. Pingback: Kender du egentlig dine egne værdier? |

Skriv et svar