Du bliver hvad du …

Du bliver hvad du fylder dig selv medYou can learn great things...

Jeg er med årene blevet mere kritisk, med hensyn til hvad jeg fylder i min hjerne, jeg vælger at tro, at det er fordi jeg er blevet klogere, mere oplyst 🙂

Efterhånden er jeg af den overbevisning, at det ikke er ligegyldigt hvad vi fylder i os.

Jeg ser jo, hvordan f.eks. reklameindustrien søger at påvirke os og hvis vi vitterligt ikke blev påvirket af det vi så og læste, så ville alle de reklamepenge være ganske spildt og så giver det ikke nogen mening, at der bliver postet så mange penge i netop reklamer.

Jeg oplever også, hvordan vi bliver påvirket af ord, hvordan ord er med til at forme os, vores egen identitet samt opfattelse af hinanden påvirkes. Jeg ser også at vi bevidst eller ubevidst søger at få bekræftet vores fordomme og har svært ved at se alle de gange, hvor de netop bliver afkræftet.

I øjeblikket er jeg sideløbende i gang med en erhvervspædagogisk diplomuddannelse og i dette forum drøftede vi her forleden læring og det at udvikle sig som menneske, at dette har nogle udfordringer fordi vi mennesker ofte er tilbøjelige til at vurdere alt ud fra ”hvad kan jeg bruge det til”.

Når vi altid eller som oftest gør dette, så vil vi kun tage de informationer til os, som passer til det bevidsthedsniveau vi er i lige i øjeblikket, og derfor får vi ikke udvidet vores horisont og vores kompetencer for at agere i verden og i vores nuværende som kommende relationer.

“Facebook er et værktøj. De, der kan bruge det, bliver beriget. De, der ikke kan, bliver dummere” / Thomas Ulrik Larsen

Vi skal derfor være villige til at læse og se det vi ikke lige forstår, vi skal kunne reflektere og evne at se sammenhænge og strukturer.

Som eksempel så fungerer Facebook – og nettet generelt – sådan, at man får vist mere af det som man har vist interesse for, vi får vist mere af det samme og dermed får vi ikke udvidet vores horisont. Derfor har jeg også liket et utal af forskellige medier, meningsdannere, debattører etc, med enkelte bevidste undtagelser, for ikke kun at se alt fra én vinkel af, for ikke at blive blind for nuancerne.

Udfordringen nu, hvor jeg har fået øje på de strukturer der er i vores samfund, i vores kultur, i vores relationer og igennem mediebilledet og hvordan vi bliver påvirket af disse, de er jo at der er film, serier, programmer etc. som jeg før bare slugte for underholdningens skyld, disse vil jeg ikke længere kunne se, for jeg ønsker ikke at se dem.

Jeg ønsker ikke at blive påvirket af dem og jeg ønsker ikke at støtte dem på nogen måde, fordi jeg også ved, at jo flere seerere/læsere de har og jo flere der klikker, liker, deler, kommenterer etc. jo større sandsynlighed er der for, at det bliver vist igen og at der bliver produceret mere af den slags.

Det betyder så også for mig, at der er mangt en tv-aften der er ødelagt, hvis jeg skal sætte min lid til de forskellige tv-kanaler, for det er ikke ligefrem kvalitet de smider om sig med. Eller i det mindste bare film der lever op til nogle mindstekrav, som jeg vitterligt ikke mener er for meget forlangt i 2016, og dog, det er det så åbenbart alligevel, fordi der er langt mellem disse, ganske langt.

Betyder det så, at jeg ikke kan se en film, der blot er let underholdning og som der ikke skal tænkes nærmere over, naturligvis gør det ikke det, det kan jeg sagtens. Jeg vil blot have frabedt mig racisme, sexisme, diverse menneske-fobier og voldsforherligelse brugt som normer, standarder og for at ”sælge filmen”.

Filmen må meget gerne udfordre disse, de skal blot ikke vises som normen og dermed som noget der er helt ok mainstream hverdag, heller ikke hvis det er pakket ind i humor. Det bliver desværre jævnligt et kompromis for mig at se en film, så jeg vælger mellem pest eller kolera.

Sådanne film, programmer, artikler og indlæg – som f.eks. er sexistiske eller racistiske – bliver jeg faktisk vred over, vred fordi jeg oplever at blive talt ned til og min oplevelse er også at mange af disse programmer, artikler, film etc. virker direkte fordummende.

Men jeg bliver også vred, fordi der sidder rigtige mennesker bag og reproducerer noget som opfattes og opleves diskriminerende med mere af andre mennesker og har vidtrækkende konsekvenser for hvordan vi er i vores relationer og opfatter hinanden og verdenen på.

“For hvor svært kan det egentlig være? Hvor uudholdelig kan man blive, før man ender med at se sig selv i spejlet en dag og få øje på en overflade, der ikke dækker over andet end en personlighed, man heller ikke selv kan holde ud. Eller holde af?” / Annegrethe Rasmussen

Jeg er også blevet mere bevidst om hvad de forskellige nyhedsmedier repræsenterer af holdninger, og derfor søger jeg som oftest også, at se og vurdere afsender af den artikel jeg læser, for netop at kunne forholde mig kildekritisk over for deres eventuelle agenda for at publicere artiklen.

Der var engang, hvor jeg så TV-Avisen og Nyhederne som ja nærmest et sandhedsorakel, desværre oplever jeg, at disse med tiden også er blevet uneutrale nyhedsformidlere, de soler sig også i at sprede forargelse og at have fokus på en enkelt side af en sag, ofte en sag der kan have mange flere sider og derfor bliver vi ikke oplyst ved at se nyhederne, vi bliver påvirket i en bestemt retning.

Jeg ser alligevel nyheder, dog er jeg blevet bevidst om og opmærksom på, at de netop oftest kun viser en side, en holdning. De gange, hvor de har flere i studiet, der skal repræsentere flere holdninger, der vælger de ekstremerne, fanatikerne ud, de der kan forarge og dermed bliver debatten grumset og kommer aldrig til at handle om andet end netop ekstremer.

Nettet er godt på så mange måder, jeg oplever dog efterhånden, at det er os mennesker, der ikke kan finde ud af at bruge det, alt bliver lagt op uden noget samfundssind, alt bliver slugt uden at forholde sig til om det på sigt er godt for os, for andre, eller ej.

Blot fordi det er det, blot fordi det er gratis og nemt tilgængeligt, så fratager det os ikke fra et individuelt ansvar for hvordan, hvornår og hvad vi vil bruge det til og ikke mindst hvad vi direkte som indirekte støtter via vores surfen på nettet.

Ønsker jeg censur, tjae egentlig ikke – enkelte emner kan dog godt debatteres her – men først og fremmest så ønsker jeg, at mennesker har et større samfundssind og bliver mere bevidste forbrugere af de forskelige medier og derigennem påvirker de medieansvarlige til at sørge for bedre kvalitet af det de sender ud til deres forbrugere/læsere/lyttere etc..

“Above all, don’t lie to yourself. The man who lies to himself and listens to his own lie comes to a point that he cannot distinguish the truth within him, or around him, and so loses all respect for himself and for others. And having no respect he ceases to love”
/ Fyodor Dostoyevsky

Jeg tror på, at vi bliver hvad vi fylder os selv med, jeg søger derfor, at være varsom med hvad jeg fylder mig selv med og derigennem tage ansvar for mig selv og min omverden.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

3 kommentarer til Du bliver hvad du …

  1. Pingback: Konflikter der dræner eller udvikler |

  2. Pingback: Er Du Ved At Drukne? |

  3. Pingback: Demi-seksuel |

Der er lukket for kommentarer.