Drop janteloven og kram dig selv

“Jeg er god nok, fordi jeg er den bedste til at være den jeg er” 

Jeg har fået denne dejlige invitation til at være gæsteblogger hos Jannie. Tusind tak for invitationen, som jeg har taget imod med kyshånd.

Jeg er en af disse nye bloggere, der elsker at skrive min mening, også de meninger som til tider kan skabe dyb debat, for jeg er ikke bange for at tage skeen i hånden og grave dybt i skålen med varm risengrød, selv på en varm sommerdag!

Emnet jeg vil skrive om i dag, handler om den grundlæggende følelse mange får, når de skal sætte sig selv i rampelyset eller kommer i fokus. Jeg synes det er tankevækkende, at de fleste får den der tanke, “Nej jeg kan ikke” eller “Nej, jeg tør ikke fordi så kan andre se hvor kluntet jeg ser ud”.

Det er lidt den der typiske forsvarsmekanisme, som springer frem når vi skal være i fokus. Jeg kender den selv, og har været en slave af den i mange år. Jeg kender den lige så godt i mit hoved, som mange andre nok gør, dog så har jeg, via gode venner der støtter op om mig, fundet ud af at det faktisk ikke er så slemt som man selv går og gør det til.

Hvornår har du sidst givet dig selv et kram?

Ja spørgsmålet kan godt lyde patetisk, og ret mærkeligt vil nogle måske mene. Ikke desto mindre er det i mine øjne symbolet på at holde af sig selv og acceptere samt elske sig selv, med de fejl og mangler man nu engang har. Jeg ved godt at mange fyre især, nok vil tænke at jeg er skør og mærkelig når jeg snakker på denne måde. Mest fordi mange fyre har fået den tanke, at de ikke må vise sårbarhed og at de er følsomme.

Ofte blir mænds “Anti-jantelovs” handlinger set via køb af fede biler, dyre mobiler og andet luksus. Altså materielle goder, som de kan blære sig med og håbe på at få respekt via dette. – Jeg synes tiden er inde til at give plads til at fyre også gerne må vise følelser, og vise at de er kede af det, uden at få stemplet “tudeprins” i panden.

“Big boys don´t cry”

Jeg kan selv huske det fra min barndom og teenageår. Drenge må for guds skyld ikke vise hverken stor glæde eller stor sorg eller tristhed. Da det kan tolkes som om at vi er på grænsen til at byde sammen. Dette er self. meget skarpt sat op, og heldigvis er der også mange fyre der virkelig sætter en ære i at være modsat denne type. Dem der tør vise følelser, og snakke om tingene.

Jeg synes tiden er inde, til at vi alle bliver bedre til at klappe os selv på skulderen. Både når det går godt og når det går skidt. Vi er ikke gode til at rose os selv, fordi vi nemt synes vi kan fremstå som selvoptaget og selvglade. Det er det rene vrøvl synes jeg, og det burde stoppe lige nu. At tro på sig selv er en kamp hver dag. Især hvis man er havnet i den grøft med at man ikke føler sig god nok, og ikke synes man burde råbe op om hvor god man er! Så mit råd til alle der læser dette. Sig til dig selv, “Jeg er god nok, fordi jeg er den bedste til at være den jeg er”.

Det handler i bund og grund om at vi er bange for at havne i nederlaget i at være den man er, fordi andre får ondt i røven over at man tror for meget på sig selv og giver dem en følelse af måske ikke at være gode nok. Så kommer denne misundelse, som gør at mange skaber rygter, og dårlig omtale for personen for at trække denne person med meget selvtillid ned på jorden igen.

Jeg har selv været der.

Jeg har selv været en af dem, der ikke troede nok på mig selv. Jeg sad helst ovre i hjørnet og ville ikke i fokus. Jeg ville gå i panik, og begynde at stamme hvis det skete og jeg gik derfor rundt langs gulvpanelerne, og helst for mig selv. Jeg var slet ikke god til team-work eller at til at snakke alt for længe med andre, fordi jeg ikke følte jeg havde noget at komme med, som de andre ville ønske at høre på.

Jeg blev mobbet utrolig meget i min folkeskoletid, dog mest fra 2. – 9. klasse og derfor var det også en ren lettelse for mig at sige farvel da vi holdt fest den sidste aften vi havde sammen, inden sommeren begyndte. Jeg startede heldigvis på efterskole i 10.klasse og der fik jeg for første gang lov til at starte helt forfra. Jeg mærkede at en fuldkommen nulstilling af miljø, og venner gjorde en god forskel for mig. Jeg rejste mig langsomt igen, via det sammenhold der kom igennem året på efterskolen. Det var mit kald, til at komme videre. Det var ikke altid nemt, men jeg gav det et forsøg.

Sidenhen har jeg self. haft op og nedture. Jeg mistede min far for ca. 6 år siden, og det har været mit livs svære tid. Dog er jeg på vej op igen, og har fundet ud af jeg faktisk synes om at skrive om følelser, og det som virkelig går dybt og det er en af de helt store grunde til at jeg netop er startet som blogger.

– Hvad der er vejen frem for dig, skal du selv finde ud af – men en ting er helt sikkert. Du skal ville forandringen for at opnå noget med den!

Smid Janteloven ud!

Så gør dette lige nu! – Ja lige nu og her. – Tag et stykke papir, skriv “Janteloven” på papiret. Krøl det sammen, riv det i stykker og smid papiret ud i skraldespanden! Tænk indeni dig selv, at nu har du smidt den jantelov ud i skralderen en gang for alle. Så nu kan du begynde at arbejde med at få lidt mere selvtillid og lyst til at kæmpe for at blive bedre hver dag. Ros dig selv, og klap dig selv på skulderen.

Fordi du er god nok, og du skal sige det 10.000 gange hver dag – fordi jo mere du siger det til dig selv. Desto mere tror du på det – Du er det hele værd!

Ha en fortsat god dag, og tak fordi du læste med.

– Du er velkommen til at følge mig inde på min blog på www.supermatti.dk

/Mathias alias SuperMatti

supermattidk@gmail.com

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar