Tanker om døre …

Tanker om alt og intet, om at lukke døre
– og blive klar til at åbne en ny …

Thomas Helmig synger at man nogle gange skal lukke en dør for at verden kan blive større og det er uanset banaliteten ret vise ord.

At for at give plads til nyt, så er det nogle gange nødvendigt at få sorteret ud og lukket nogle døre, skuffer og skabe, det være sig i vaner som i relationer.

Nogle gange prøver man for hårdt, for meget og for længe på at holde sammen på noget der ikke skulle være. Og det kan tage mange år ikke blot at indse dette men også at tage konsekvensen af det.

Der er jo også trygheden i det kendte – uanset om det kendte er godt for en eller ej – og utrygheden ved det ukendte. Det kan også være børn, bolig, økonomi og alt muligt andet der spiller ind for at man ikke lige får lukket den dør, som kan være et forhold der ikke er godt for en – og så har der jo helt sikkert også været gode tider, og man har måske en forhåbning om at de kunne komme igen og hæger sig derfor fast ved hver en smule der kunne minde om, fordi det giver håb, det giver plads til et ‘måske’ og ‘hvis bare…’ og derfor kan det tage tid at få lukket en dør, lang tid.

Når man lukker en dør som kan være et langvarigt forhold, så er det jo sjældent noget man gør pludseligt, men er noget som har været længe undervejs og noget som man har haft brug for at gøre sig selv klar til, så beslutningen kan have været bevidst og ubevidst undervejs i to, fem eller ti år.

Hvordan ved man så om en dør skal lukkes eller ej, det er sikkert forskelligt fra person til person, men man kan lave den test på sig selv, at hvis ens ven/veninde fortalte ens historie, hvad ville man så råde vedkommende til? Ofte ved man det jo godt inderst inde og ofte vil man kun lytte efter det som man er klar til og er man ikke klar til at lukke døren, så er det bare ikke der man er – endnu. Og man må tilgive sig selv for at man måske har gået længere end hvad godt er, for man var bare ikke klar før.

Men at holde en dør åben, som burde lukkes, det kan faktisk give en masse begrænsninger, fordi man bruger alt for meget energi på noget som tager energi fra andet og dermed er vi tilbage igen til det med om ens verden bliver større eller ej. Hvis vi ikke har energien, hvordan skal vi så finde overskuddet til at se ud mod noget større, noget bedre, noget andet. Og et godt forhold skal jo ikke dræne en for energi, men nærmere tilføje …

Og hvornår ved man så at man er klar igen til at åbne en ny dør … tjaeeee, tænker at man må prøve ad og mærke efter. En kvinde jeg holder af sagde på et tidspunkt at: “når kærligheden banker på, så skal man åbne døren”, men man ved jo ikke på forhånd om det er kærlighed, måske er det blot en god oplevelse – eller en dårlig en af slagsen – det vides ikke og der gives ingen garantier.

Og det med at mærke efter, det skal tages helt bogstaveligt. Ens intuition er ofte et godt pejlemærke. Når man kan mærke at noget føles rigtigt eller mærke at der er noget galt, så er det ofte noget man kan stole på. Men det kræver at man kan skelne ift. hvilket behov det er man reagerer på. Er det anerkendelse, tryghed, sex, en oprigtig interesse i en anden person eller noget helt andet og det er måske ikke lige nemt – måske er det også blot en kombination af det hele.

“Der kan ligge en stor frihed i at forpligte sig helt. For hvis du altid holder en bagdør åben – eller bare på klem – vil du aldrig mærke den frihed, der kommer af at have sagt ja til noget af hele sit hjerte” / Sofia Manning

Det kræver noget følelsesmæssigt mod at åbne en ny dør, at være sårbar igen, at sætte sine følelser på spil. Men kan man leve helt hvis man kun åbner døren på klem, skal man hoppe ud på dybt vand, skal man risikere at blive såret, at blive vraget, alt muligt som man måske søger at beskytte sig imod. Man kan jo ikke beskytte sig mod livet, uden at lukke sig helt inde og er det et liv …

Forelskelse er at føle sig tiltrukket af et andet menneske, fysisk og mentalt, at personen fylder i ens tanker, at man savner og længes når man ikke er sammen, at man har lyst til at se på personen, at kunne række ud og røre, kærtegne blidt og intenst, at være nysgerrig på personen og bare har lyst til at være sammen.

Kærlighed er et valg man tager, om man vil gå fra forelskelse til de forpligtelser kærligheden indebærer. Frit efter hukommelsen ifølge Kierkegaard: “Kærlighed er at man bevidst vælger forholdet og sin elskede både som person og som forpligtelse, sådan at parforholdet bygger på et valg, om at ville sin elskede med alt, hvad det indebærer”.

“Kærlighed er det eneste spil du taber i, hvis du ikke er en aktiv deltager”

Læs også:

Jannie Nielsen (Hansen)

PS! Ja, jeg er blevet skilt, jeg søgte skilsmisse for lidt over et år siden og flyttede fra min ex et par måneder efter og derfor vil jeg på et tidspunkt få slettet mit giftenavn Hansen.

 

 

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Blog og tagget , , , . Bogmærk permalinket.