Dit spor – Dit liv

Jeg går ind for ærlighed, så er det sagt

– hvis nogen skulle være i tvivl. 

Så derfor synes jeg det er helt fint det her ”nye” med ”dynamiske forhold”, der går ud på at man har en kærlighedskontrakt der siger, at man er åben og ærlig overfor hinanden, men at man ikke har seksuel monopol på hinanden.

Så når/hvis man har lyst til at være sammen med en anden seksuelt, så fortæller man sin partner det og laver en aftale som begge kan leve med.

Vi mennesker er forskellige, med forskellige ønsker, længsler og behov.

Så der er sikkert nogen der kan og vil leve i et ”dynamisk forhold”, jeg er selv monogam og ønsker at leve i et monogamt forhold, så jeg ville ikke kunne det.

Jeg tror, at hvis jeg var seksuelt sammen med en anden end min mand, så ville det være fordi at der var en ganske særlig tiltrækning som også gjorde, at jeg ville forelske mig i ham, derfor ville jeg personligt ikke kunne lave en kærlighedskontrakt som indebærer at man kan og må være seksuelt sammen med andre, uden at det fra min side af, ville ødelægge vores forhold.

Min overbevisning er også, at man ikke kan være fuldt ud med flere, for den tid og energi man lægger andetsteds, den går logisk nok fra det forhold man er i, hvor man i stedet kunne have flirtet og være intime med hinanden.

Men jeg respekterer ærligheden i det at erklære sig til “dynamiske forhold”, at man giver andre et ærligt grundlag for at være i forhold med en eller ej.

Og de mennesker der melder åbent ud omkring hvad de er, om det er monogam eller til dynamiske forhold eller andet, og at de står ved det og dermed er troværdige, det er kun til at respektere.

Jeg har ingen forestilling om at der er noget der er mere rigtigt end andet, men jeg føler stærkt omkring ærligheden og så længe at man netop er ærlig overfor hinanden og ikke gør hinanden ondt, ja, så kan man for min skyld danne par på kryds og tværs lige som man lyster.

Det er uærligheden jeg reagerer på

For hvor ville livet og kærligheden dog være så meget nemmere og mere lykkeligt, hvis vi alle valgte at være åben og ærlig hele vejen igennem.

Mange af de mennesker jeg har talt med, mænd og kvinder, de giver udtryk for at være monogame, de ønsker troskab og nogle af disse mennesker har så alligevel været deres partner utro én og andre flere gange.

Jeg vil ikke sige, at det er ok at være sammen med en anden, hvis man har givet udtryk overfor sin partner at man er monogam, at man er til troskab, absolut ikke, det er uærlighed i den grad.

Men er man ”faldet i vandet” en enkelt gang og har lært af det, så man ikke igen sætter sig i en situation med risiko for at være utro og svigte sin partners tillid, så er det vel menneskeligt i en eller anden grad at fejle.

“Everyone deserves second chances, but not for the same mistakes” / ukendt

Selvom jeg til enhver tid vil mene at utroskab er det samme som ikke at tage ansvar for sig selv og sit kærlighedsforhold og sin partners tryghed og at man aldrig kan bygge et forhold på løgne og tillidsbrud.

Men betyder det så at man ikke er monogam?

For hvordan finder man ud af at man er til ”dynamiske forhold”? Er det fordi at man oplever gang på gang at have lyst til andre og gerne vil gå skridtet videre? Er det fordi at der er utroskab i forholdet?

Mange af de der er utro eller har været utro, de vil under ingen omstændigheder have at deres partner skulle være sammen med en anden – hvilken ironi.

Hvor er det bare vigtigt, at man vælger sig en partner, der har det aldeles og absolut lige som én selv med hensyn til om man er monogam eller til dynamiske forhold (som for mig lyder som det samme som at være polyamorøs).

Men hvordan finder man så ud af, om man har valgt den rigtige partner i den retning?

Man kan spørge, men når nu der er de her mennesker der siger at de er monogame og så alligevel er utro, så har disse mennesker måske virkelig en overbevisning om at de er monogame, på trods af deres handlinger, så hvad kan man bruge sådan et svar til?

Også i denne sammenhæng, kan man ikke bygge et forhold på løgne og fortielser, man må komme ud af busken, vælge hvilket spor man vil ud af og fortælle hvordan man ønsker at leve.

Kun på den måde er man tro mod sig selv, men også et troværdigt menneske som dermed giver sin partner og hinanden en reel valgmulighed for om livet skal tilbringes med én eller ej.

Eller om det er på tide at skifte spor og gå fra hinanden, fordi at man ikke har samme destination for kærlighedsforholdet og hvordan rejsen dertil skal foregå.

Der er konsekvenser for enhver handling og for et hvert valg og de der ikke fortæller hvilket spor de vil ud af ved at stå frem med deres ønsker, de tør måske ikke fordi de ved at en af konsekvenserne kan være at deres partner vælger dem fra.

Men hvad er alternativet?

Hvis man elsker sin partner, vil man så hellere gøre sin partner ondt ved at lade hende/ham leve på en løgn, med svigt og fortielser, tillidsbrud og utryghed?

Det er mangel på respekt. Ikke kun over for sin partner, men dybest set også overfor sig selv.

Men kan man vælge ærligheden? Eller skal man hellere lyve?

“A relationship is more than just finding the right person. It’s about being the right person” / ukendt

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

14 kommentarer til Dit spor – Dit liv

  1. Pingback: Kvinder er kvinder værst |

  2. Pingback: tilgivelse hvordan, hvornår og hvorfor egentlig? |

  3. Pingback: Personlig udvikling grunlæggende |

  4. Pingback: Tro og spiritualitet |

  5. Pingback: Dit liv - dit ansvar |

  6. Pingback: Troværdighed |

  7. Pingback: blive forelsket i den forkerte |

  8. Pingback: Skal man lyve? |

  9. Pingback: Lyver du? |

  10. Pingback: Hvad er din indre længsel? |

  11. Pingback: Gør det ondt at tale sammen |

  12. Pingback: At lyve og svigte den man siger man elsker |

  13. Pingback: At få overskredet sine grænser |

  14. Pingback: På flugt fra kærligheden |

Skriv et svar