Din advarselslampe

Hvis du lyver eller har hemmeligheder, så er det faktisk din helt egen advarselslampe… Græsset er grønnest med LoveRoad.dk

Flere af de sidste mail-sparringer, som jeg har haft, har omhandlet utroskab og ikke blot utroskaben i sig selv, men nærmere alt det som følger med, som opleves som ganske ubeskriveligt rædselsfuldt.

Hvor kan vi mennesker være rigtig gode, til at bilde os selv ind, at det vi foretager os ikke betyder så meget, at det ikke bliver opdaget, at det er ganske uskyldigt etc.

“Running away from any problem only increases the distance from the solution” / unknown

Men hvis det vi foretager os er noget, som vi søger at skjule, som vi bevidst fortier og holder hemmeligt for vores partner, eller kun vil fortælle dele af, så er det et kraftigt vink med en vognstang til os selv om, at vi ikke lever i overensstemmelse med os selv, netop fordi vi foretager os noget, som vi ikke kan eller vil stå ved.

Der er faktisk konsekvenser for vores handlinger om vi vil det eller ej, og ønsker vi ikke, at gøre vores partner ondt, miste hende/ham i vores liv og splitte vores familie ad, hvordan kan det så være, at vi mennesker alligevel kan finde på at bilde os selv ind, dog med andre ord, at der ikke er konsekvenser?

En fortæller ”jeg lod mig rive med”, en anden fortæller ”jamen min partner var syg” eller ”min partner var jo næsten aldrig hjemme” eller den her ”jeg holdt det jo hemmeligt, for ikke at gøre min partner ondt”.

Når vi ser på de her ”forklaringer” eller ”undskyldninger” udefra, så giver de absolut ingen mening og alligevel har de personer her inde i deres hoved kunne overbevise dem selv om at ”så var det i orden”.

Above all, don’t lie to yourself. The man who lies to himself and listens to his own lie comes to a point that he cannot distinguish the truth within him, or around him, and so loses all respect for himself and for others. And having no respect he ceases to love”
/ Fyodor Dostoyevsky

Fælles for alle de, der har oplevet at deres partner har svigtet deres tillid, er at de har oplevet det som ganske grænseoverskridende ubeskriveligt rystende rædselsfuldt og ganske ubærligt samt nedværdigende at komme videre fra.

Utroskab kan være rigtig mange ting, det kan være fysisk utroskab, hemmelige netdating-profiler og mailadresser og meget andet, for utroskab bunder reelt i svigt af tillid, i at overskride de grænser og aftaler der er i forholdet og det som man ved, at ens partner ville blive såret af.

Det beskrives ofte som at få tæppet revet væk under sig, det går ud over ens selvværd og man kan opleve at få en mindre eller større depression. Flere nævner, at de har fået ødelagt noget dyrebart indeni, nemlig deres barnetro på ærlighed, kærlighed og parforhold og det er en ganske voldsom følelse.

Det tager så mange år, at komme igennem utroskab, uanset om man bliver sammen eller ej, så det skal bestemt ikke underkendes – og hemmeligheder kan man faktisk kun have, hvis man er absolut den eneste der ved det, for lige så snart, der er en anden involveret, så er det ikke længere en hemmelighed.

Alt vi foretager os på nettet eller ude blandt andre mennesker, det er ikke en hemmelighed, der er altid nogen der kender nogen, og en anden som ikke blot vil være vidne til, at nogle mennesker opfører sig sådan overfor hinanden.

Derfor er der også flere der oplever, at blive kontaktet af andre, f.eks. sin partners kolleger, der fortæller hvad der foregår, når partneren nu ikke er mand/kvinde nok til selv at gøre det, og det foregår ofte blandt de sociale medier, at der deles den her viden om hinanden.

“Tell the truth, or someone will tell it for you” / Stephanie Klein

Men er det så lige dét, som skal afholde os fra at svigte vores partner? Naturligvis ikke, det skal blot få os til at være lidt mere realistiske, så vi ikke går og bilder os selv en masse ind, som slet ikke holder i virkeligheden.

Der er også en helt anden ting ved utroskab, og det er lige det at vi lyver, har hemmeligheder og bevidste fortielser overfor vores partner, at vi lever et sideløbende liv, for på den måde, så får vi pludselig lagt noget til vores personlighed, som de absolut færreste mennesker har det godt med.

Og det er utroværdighed, manglende personlig integritet, at være uautentisk, uægte, en løgner og en bedrager. Det bryder vi os ikke om som menneske at få hæftet på os, uagtet at det er en etiket, som vi faktisk selv har klistret på os igennem vores handlinger.

Så hvis vi alligevel bedrager, og fortsætter med det, på trods af, at vi er blevet bevidste om at vi faktisk gør vores partner ondt, så opfindes der alle de her undskyldninger, ikke kun overfor andre, men særligt også inde i vores hoved, og så kommer alle de løgne, der skal dække over de andre løgne og alt det, som skal overbevise os selv og måske andre om, at det ikke er vores skyld – men alt det som vi gør og siger, er netop vores helt eget absolutte ansvar.

“With every choice you create the life you’ll live; with every decision you design it”  / Mollie Marti

Hvis vi mener, at vores eneste valgmulighed er at svigte vores partners tillid, så er det fordi, vi ikke har givet os selv andre valgmuligheder, for de er der, hvis vi vil se dem.

Og bunder vores svigt, surfen på nettet og andet der overskrider vores partners grænser og de aftaler, som vi har i forholdet i ganske almindelig kedsomhed, så er det også vores helt eget ansvar, hvad vi fylder vores kedsomhed ud med.

Mange gange så tør vi bare ikke, vi tør ikke fortælle vores partner at vi savner nærvær, fortrolighed og nærhed og så tror vi, at vi tager den nemme løsning, nemlig at finde dette ude blandt andre, uden tanke for, at vi faktisk har taget den absolut værste løsning, den med de grimmeste konsekvenser.

Så hvis du begynder at foretage dig noget, som du ikke vil være ærlig omkring overfor din partner, noget som du begynder at give dig selv undskyldninger og begrundelser for inde i hovedet, så skal det være din hylende hidsige vildt blinkende advarselslampe for, at der er noget riv rav ruskende galt med det du gør og at du i stedet skal stoppe op, og se på hvilke valgmuligheder du ellers har.

Hvor ser du dig selv om fem, ti eller tyve år, er det med din familie, så find de valgmuligheder der gør, at du stadig har din familie og at I har det godt og måske endda bedre sammen, også ude i fremtiden.

“It is always the false that makes you suffer, the false desires and fears, the false values and ideas, the false relationships between people. Abandon the false and you are free of pain; truth makes happy, truth liberates” / Sri Nisargadatta Maharaj

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Læs også:

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

 

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

7 kommentarer til Din advarselslampe

  1. Pingback: Tør du vise hvem du er? |

  2. Pingback: Det kræver en klog mand/kvinde... |

  3. Pingback: Den dårlige og den grumme samvittighed |

  4. Anonym skriver:

    Tak for dit svar.

    For mig har det været en trøst at læse at mine reaktioner er ret normale, og at jeg ikke er hysterisk, fordi jeg føler mig forrådt og dybt såret.

    Det er de utro, der svigter både deres partner og sig selv, når de lyver og bedrager.
    Det er ikke den svigtedes skyld, at utroskaben fandt sted.

    Man har altid et valg, og kan enten prøve at forbedre sit forhold eller tage konsekvensen og gå, hvis man ikke er tilfreds. Utroskab er aldrig en løsning, og hvis din blog får nogen til at forstå det, har du gjort en positiv forskel i deres liv.

    Jeg glæder mig til at læse dine fremtidige indlæg.

    Mange hilsner fra mig

    • Du har absolut ret.

      Det er nemlig et valg man tager, når man svigter sin partner, der er altid andre muligheder og hvis ikke, så er der den sidste og det er at afslutte forholdet inden og er man ikke klar til dette, så burde man måske hellere se på hvad man kan gøre for forholdet, i stedet for at gøre sin partner så ubodeligt ondt, som man faktisk gør.

      Jeg håber også, at jeg kan gøre en forskel, om ikke andet, så for de der oplever at få svigtet deres tillid, at de bliver klar over at deres reaktioner er helt normale og fuldt ud forståelige.

      Men det kunne også være fantastisk, hvis jeg har været med til at åbne øjnene og bevidstheden i flere forhold, om at man selv er ansvarlig for sine handlinger og konsekvenserne deraf og ikke mindst, at vi har de valg som vi sætter op for os selv og dermed selv kan vælge, om vi vil handle for eller imod kærligheden og forholdet.

      Tusind tak for at du læser med.

      Venligst Jannie

  5. Anonym skriver:

    Kære Jannie.
    Jeg synes, du er fænomenal til at beskrive, hvordan det føles at blive udsat for at det enorme svigt, som utroskab er.
    Som du sikkert kan regne ud, har jeg selv været den naive stakkel, der troede, at et langvarigt forhold og et fælles barn betød, at man ikke dyrkede sex med andre.
    Men min kæreste fik via internettet kontakt til en fraskilt kvinde, der bloggede om, at hun synes, det er helt okay at knalde mænd, der er i et forhold. Og som skrevet så gjort.
    Min kæreste og hun var oven i købet uansvarlige nok til ikke at bruge kondom, når de dyrkede sex. Heldigvis er hun så gammel, at hun ikke blev gravid.
    At jeg blev smittet med en seksuelt overført infektion, som medførte, at jeg mistede det barn, jeg blev gravid med, kort efter utroskaben havde fundet sted, gør ikke min sorg og min vrede mindre.
    Den kvinde, min kæreste var mig utro med, var så umådeligt stupid, at hun sendte ham nøgenbilleder og videoer af sig selv. Videoer, hvor hun stønnende onanerer med en sort dildo. Da hendes ansigt er synligt, er disse videoer stærkt kompromitterende for hende.
    Jeg har dem i min besiddelse, fordi jeg overførte dem fra min kærestes computer til min egen, da jeg kiggede i hans pc og mobil, fordi han opførte sig mistænkeligt og tydeligvis løj om, hvad han skulle, og hvor han var henne.
    Fristelsen til at offentliggøre hendes klamme, selvudleverende videoer har været overvældende. Den eneste grund til, at jeg (endnu) ikke har gjort det, er hensynet til min søn, som risikerer at få kendskab til det svineri, hans far har lavet, når han bliver større.
    Min kæreste tror, at alt er fint igen – han har jo sagt undskyld! Men noget er ødelagt for evigt, og så snart økonomi og boligforhold tillader det, går jeg fra ham, selv om jeg ved, at min søn kommer til at lide under min beslutning. Men jeg vil ikke leve i et forhold, hvor den en part synes, det er i orden at lyve og bedrage.
    Jeg opdagede min kærestes utroskab pga. hans voldsomt stigende interesse for at “spille wordfeud” og hans paranoide vogten over sin mobiltelefon, ikke fordi han selv indrømmede det – hvilket faktisk var langt værre, end hvis han selv havde stoppet forholdet, indrømmet det og aktivt valgt, at han ville mig og vores søn.
    Nå, det var min triste historie…
    Tak fordi du prøver at gøre folk bevidste om, at utroskab ikke er noget at tage let på. Det ødelægger noget inden i mennesker, og kan få meget negative konsekvenser for de, det går ud over og for de børn, der helt uden egen skyld bliver skilsmissebørn, fordi deres far eller mor er utro.

    • Tak for at dele din historie og det var da en værre omgang som du har været udsat for, det gør mig ondt for dig og det er virkelig en absolut rædselsfuld oplevelse som virkelig tager tid at komme igennem uanset om man bliver sammen eller ej.

      Jeg håber også at mit website kan gøre en eller anden forskel for hvordan vi opfører os over for hinanden og sådan at flere bliver meget bedre til at tage ansvar for sig selv, deres liv og for kærligheden i stedet for at gøre den og derigennem sig selv som andre ondt.

      Jeg kan sagtens forstå din hævntørst og at du har lyst til at gøre hende ondt, det er ganske menneskeligt, men det er din mand/kæreste som har det absolut største ansvar i dette, at hun så slet ikke har nogen moral i den her retning, det er en helt anden sag, men din partner har/havde dig og jeres familie og det satte han på spil og for hvad – en kønssygdom og en splittet familie – trist.

      Jeg går virkelig ind for at man skal blive sammen som familie men der er også en grænse for hvad man skal blive i, og din lyder til at være nået, så du skal passe godt på dig selv og jeres søn.

      Varme tanker fra Jannie

Skriv et svar