Det vigtigste først!

Har du dine prioriteter i orden? husk kærligheden

Når du lægger dig til at sove om aftenen, er det så med en god følelse af at du har fået noget godt ud af dagen

– og hvad så når ugen, måneden eller året er gået, er det så også med en god følelse

eller var der noget, som du måske burde have prioriteret anderledes…

  • Siger du oftere nej end ja, når dit barn eller din kæreste gerne vil noget med dig?
  • Bliver samvær og oplevelser med dine nærmeste kun til noget, hvis de insisterer – eller tager du også selv initiativ til dette?
  • Når du engang ser tilbage på dit liv og skal mindes de gode ting, vil du så have langt flere uvæsentlige tv-programmer eller surfen på nettet at se tilbage på i forhold til nærvær og samvær med dine nærmeste?

“Så kys det nu, det satans liv, grib det, fang det, før det er forbi!” / Steffen Brandt

For en del år siden, aftalte jeg med mig selv, at jeg ikke ville lade det være op til mit barn, at skulle ”bede om” at vi lavede noget sammen og at han så også skulle huske mig på det, for at det overhovedet blev til noget.

Derfor ville jeg tage ansvar for at sige oftere ja end nej og hvis det ikke lige passede, så ville jeg lave en aftale, som jeg ville holde og sidst men bestemt ikke mindst, så ville jeg selv komme til ham med ting vi kunne lave sammen og det er alt fra de helt små nære ting som en god samtale og at grine sammen, til at være fælles om et eller andet.

Jeg ønskede, at han skulle opleve, at jeg rent faktisk synes, at han er et skønt og dejligt menneske, som jeg gerne vil tilbringe tid og have oplevelser sammen med.

“Den, der sårer andre, bekymrer sig ikke om sig selv” / Leonardo Da Vinci

For noget tid siden, var jeg på kursus, hvor en mand fortalte mig, at han havde lavet en ”3 x ja” aftale med sig selv. Denne aftale indebar, at når hans unger kom til ham omkring noget, så ville han sige ja til de tre første ting og derefter ville han overveje et nej næste gang, for derefter at skulle sige ja igen til de tre næste ting.

Han ønskede ikke se tilbage på sit liv og opdage, at han havde tilsidesat sine unger, og ikke havde givet dem oplevelsen af, at han faktisk godt gad dem.

“The person you take for granted today, could very well be the person you miss terribly tomorrow” / unknown

Her er det så eksempler med vores børn, men det samme gælder i kærligheden når vi har en kæreste/ægtefælle.

For har vi egentlig ambitioner i kærligheden, som vi selv vil gøre en indsats for, eller tager vi nærmere hinanden for givet. uden at være nysgerrige på hinanden, anerkende samt interessere os for hinandens tanker, ønsker, håb og drømme, holder vi i hånd, griner vi sammen, får vi oplevelser sammen eller lader vi bare tiden gå og tænker ”det gør jeg i morgen…”?

“For better or worse – but not for granted” / unknown

Der har også været nogle artikler her fornylig, hvor en bl.a. omhandlede en mand, som havde levet sit liv i overhalingsbanen, hvor han havde prioriteret meget andet end sin familie.

Der skulle faktisk en voldsom sygdomsoplevelse til, før han smed skyklapperne og indså, at han slet ikke havde haft sine prioriteter i orden, i forhold til hvad han egentlig ville som menneske.

“The best question in the world is still; Will this behavior propel me forward to my goals or will this behavior keep me struck?” / Christina Aros

Jeg kom så til at tænke på en artikel, omkring en australsk sygeplejerske, der har arbejdet på et hospice og fundet frem til, at de ting som de her mennesker i deres sidste stund ser tilbage på, er slet ikke alt det tv de har fået set, deres vigtige arbejde, de store biler og det dyre hus, men nærmere om de har knyttet bånd og har haft nogle gode nære relationer med kærlighed i deres liv.

Artikler og oplevelser som disse, er med til at huske mig på, hvad jeg har lovet mig selv omkring mine vigtige sten i mit liv, for at jeg lander lige der hvor jeg helst vil være.

Og dette sammen med min egen personlige udvikling, som jeg gik bevidst i gang med, for flere år siden gør at jeg jævnligt reflekterer over de vigtige ting i mig liv, og hvad jeg rent faktisk gør for at disse trives og jeg med dem.

Så hvad fylder du egentlig dit liv ud med?

Hælder du bare i, af alt det uvæsentlige, som sten og grus, der ikke giver dig værdi, så vil du faktisk ikke have plads til de store vigtige sten, som er basis for om du oplever dig selv som lykkelig, sådan at du kan se tilbage på dit liv med varme i stedet for med fortrydelse.

Så her er en opfordring, til at finde frem til hvad der er vigtigt for dig, ikke blot lige nu og her, men også på længere sigt, så du kan sikre dig, at du rent faktisk finder plads til og prioriterer de vigtige ting i dit liv, så dit liv ikke bliver fyldt op med sten og grus.

“Forebyggelse er bedre end parterapi, selvom terapi ikke skal udelukkes. Dét som ikke vedligeholdes, svækkes gradvist” / Erling Tiedemann

Hvor ser du dig selv om fem, ti og femogtyve år?

  • Hvilket kærlighedsliv ønsker du at du har på dette tidspunkt?
  • Hvilken kæreste/ægtefælle ønsker du at være?
  • Hvordan ønsker du at dine børn skal opfatte dig som forældre og som rollemodel?
  • Hvad er ellers vigtigt for dig?

Når du har fået sat ord på dette, så skal du finde frem til hvad der så rent faktisk skal til for at du opnår disse mål for dig selv som kæreste, som forældre som …

Og hvad du end finder frem til, så skal det være noget som du selv vil gøre en indsats for, det skal ikke være afhængig af andre, for du kan sagtens beslutte dig for at du vil være en god forælder uden at afkræve at nogen skal gøre noget eller være på en bestemt måde, før du vil gøre det der skal til.

Det samme gælder for at være en god kæreste/ægtefælle, det skal ikke være afhængig af om din kæreste gør det ene eller det andet, det skal være dit valg, din beslutning, din indsats.

“Tag ansvar for at være lige sådan et menneske som er andres tillid og kærlighed værd – hver dag” / Jannie Nielsen Hansen

Vil du opnå dine drømme – så skal du ville gøre det der skal til – og vil du egentlig det?

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Læs/se også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

 

 

 

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

6 kommentarer til Det vigtigste først!

  1. Pingback: Respekterer du din partners følelser og holdninger? |

  2. Pingback: 3 valgmuligheder |

  3. Pingback: Hvad står du for? |

  4. Pingback: Noget for noget... |

  5. Pingback: Vil du drænes… |

  6. Pingback: At undre sig... |

Skriv et svar