Det er også din skyld

Hvad gør du selv? “If you always do

Rigtig mange kærlighedsforhold oplever efter 5, 10, 15 eller 20 år, indimellem at have oplevelsen af at hverdagen er blevet en trummerum, at man ikke føler sig anerkendt, at man mangler nærvær, opmærksomhed og måske endda sex.

Og det er helt ok, for man kan ikke have det hele, hele tiden.

Men det skal skisme være der som udgangspunkt i forholdet, og ikke hele tiden være i restordre, for så dør forholdet enten ved at kærligheden render ud eller ved at der kommer svigt ind i billedet.

Et kærlighedsforhold, skal plejes, gødes, næres og vandes, det er ikke en sovepude. Mange bliver lade, passive, indadvendte, konfliktsky og glemmer at de får hvad de giver, eller rettere, det de ikke giver, det kan de ikke forvente at partneren så skal give dem.

Rigtig rigtig mange mennesker der svigter deres partner, som er utro, uærlige, utroværdige og andet skidt, de hopper over hvor gærdet er lavest, tager ikke ansvar og giver partneren skylden.

For hvis han/hun ikke havde gjort det eller det, eller hvis jeg bare havde fået sex, eller hvis bare jeg fik opmærksomhed og mere i den dur, ja, så var det da aldrig sket. Uden at de kigger indad og ser på hvad de selv giver, eller rettere hvad de ikke selv giver til forholdet.

En mand skrev til mig at han da gik ind for monogami, men når udgangspunktet ændrede sig som at hans kone blev syg, var træt eller ikke havde tid i en periode, ja så mente han ikke at han var bundet af at han havde givet udtryk for at være monogam, så mente han at hun havde ændret udgangspunktet og dermed var det hendes skyld hvad han foretog sig.

Det er så nemt at bebrejde, at snerre, vrisse, kommandere, forlange og forvente, men det bliver straks sværere når man skal til at fortælle at der er noget man savner, når man skal være sårbar i forholdet.

Men hvilket forhold er det så, hvis man ikke kan være sårbar overfor hinanden?

Og hvorfor i alverden skulle det så pludselig være ok at snyde og bedrage den man siger at man elsker i stedet for at tage ansvar for sig selv, sit liv og kærligheden ved at gå til sin kone og fortælle at man savner hende og se om man kan finde en fælles løsning i stedet for?

Vi mennesker er så grundlæggende bange for at blive afvist, men vi er også bange for at blive svigtet. Så hvorfor er der flere der vælger selv at svigte af frygt for at blive afvist?

Lad os nu bare sige at Kim og Hanne her, de eller i hvert fald Kim, er ikke glade i deres forhold. Kim savner opmærksomhed og nærvær, men han fortæller det ikke til Hanne, fordi at han måske er bange for at hun vil grine af ham, måske endda afvise ham, eller at han skal til at forklare hvorfor han har det som han har det og at han måske slet ikke har lov til den følelse, eller at han er konfliktsky og ikke tør eller ønsker at stå ved sine ønsker og behov.

Kim har måske lettere henkastet og måske som en bebrejdelse sagt til Hanne, at det “sgu’ da er utroligt at du gider at høre hvad ungerne har at sige, når du ikke gider høre på mig”, på et tidspunkt hvor Hanne havde rigeligt om ørerne selv, og derfor ikke hørte hvor vigtigt det var for Kim, og hvad han egentlig mente med det.

Kim går så og bliver mere og mere utilfreds og pludselig en dag er der en kvinde på arbejdet, der smiler til ham, ser skøn ud og spørger hvordan han har det og han bliver bare så glad for interessen og søger den igen og igen.

Det kommer til at fylde så meget i ham, at han flytter sig mere og mere fra Hanne og i stedet sætter sig i situationer med kvinden fra arbejdet af som udvikler sig til mere end blot at være kolleger.

Hanne har ikke bedt om at blive svigtet, hun har aldrig fået et valg, hun anede intet om at der var noget Kim savnede, for Kim havde aldrig taget snakken med Hanne som voksne mennesker der elsker og respekterer hinanden.

Og Kim overbeviser sig selv om, at det er Hannes skyld, for hun kunne jo bare have… og det gør rigtig mange, for at overbevise sig selv om, at man er uden ansvar, for at kunne se sig selv i øjnene.

Når man opsøger situationer for f.eks. at få anerkendelse, opmærksomhed, sex hos andre end sin partner, så vil man mentalt og fysisk flytte sig og trække sig fra forholdet, for til sidst at risikere at komme i ”find 5 fejl” mode, hvor man leder efter fejl og mangler hos sin partner og glemmer at fokusere på de ting som man forelskede sig i og som stadig kan gøre en varm indeni – hvis man vil.

Men man gør også noget andet virkeligt skidt for forholdet, man vælger uærligheden.

På den måde fralægger man sig ansvaret for sig selv og det kærlighedsforhold man er i.

Giv hvad du vil have og mere til

At elske hinanden er ikke at have noget-for-noget tjenester, det er at ville glæde hinanden, det er at kærlighedsforholdet er et tilvalg som man går all in for.

Jo mere kærlighed du giver, med opmærksomhed, positiv og opmuntrende tilgang, sex, nærvær, anerkendelse, dybe samtaler, sjov og ballade og alt det der gør en glad og varm indeni, jo bedre vil forholdet også være.

Og savner du noget i forholdet, så er det dit ansvar at gøre noget ved det i det forhold du er i eller vælge det fra, hvis du mener at alternativet er at svigte din partners tillid.

Det med at være betænksom og ville glæde hinanden, at støtte hinanden i ens drømme og sammen få hverdagen til at fungere både som venner og som kærester. Det kræver en investering lige som alt andet i livet.

Det er ikke noget man skal forvente og tage for givet at man så får tilbage af, for formålet skal netop være at gøre glad og fordi man slet ikke kan lade være eller ønsker det anderledes og ikke fordi at “nu gør jeg det her for dig, så skal jeg have det her tilbage”. Man skal nærmere værdsætte når og som det kommer og kommer det ikke så tag ansvar for det, tag snakken med din partner.

Og jo mere man vælger ærligheden, og at tale sammen om de store og de små ting, om hverdagen og fremtiden, at tage sig tid til at være alene sammen og stadig være nysgerrig på hinanden seksuelt som mentalt, ja – så giver man forholdet de absolut bedste betingelser.

Det er så vigtigt at huske at være kærester i forholdet og at se hinanden i et positivt lys, at holde fokus på hinandens gode, dejlige, pudsige, varme og sjove sider og lade det fylde i stedet for alt det negative småtteri, som vi bør lære at sige pyt til.

Dit liv og den person du vælger at være i livet som i kærligheden er dit helt eget ansvar, tager du ansvar for kærligheden og hinandens tryghed, så vil du opleve en glad partner, som med meget stor sandsynlighed også vil gøre dig glad, og dermed vil du kunne finde ind til et godt, varmt og givende kærlighedsforhold med din elskede.

Det er aldrig andres skyld, hvordan og om du vælger at handle på det der sker i dit liv eller ej.

Læs også:  Gør det ondt at tale sammen?

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk

græsset er grønnest lige der hvor du vander det

 

Dette indlæg blev udgivet i Kærligheden. Bogmærk permalinket.

16 kommentarer til Det er også din skyld

  1. Pingback: At sige til og fra |

  2. Pingback: Står du i vejen for dig selv? |

  3. Pingback: tilgivelse hvordan, hvornår og hvorfor egentlig? |

  4. Pingback: Er du god til at lytte? |

  5. Pingback: Personlig udvikling grunlæggende |

  6. Pingback: Dit liv - dit ansvar |

  7. Pingback: At få overskredet sine grænser |

  8. Pingback: Fejltagelser og svigt |

  9. Pingback: Hvornår er utroskab ok? |

  10. Pingback: Skal man lyve? |

  11. Pingback: Hvorfor er det nu lige at jeg elsker dig? |

  12. Pingback: Utro(lig) kærlighed |

  13. Pingback: At lyve og svigte den man siger man elsker |

  14. Pingback: Hvad er din indre længsel? |

  15. Pingback: På flugt fra kærligheden |

  16. Pingback: Gør det ondt at tale sammen |

Skriv et svar