Så ti dog …

Schhh, blev der sagt!

I forbindelse med Psykisk vold i en tråd på Twitter, 
var der en kvinde der skrev noget som har rodet i baghovedet på mig. Hun skrev bl.a. at hun forleden kom til at sige noget til en forældre til et af børnenes legekammerater, ikke noget særligt, men alligevel nok til at hun blev bange, og hun skrev hvor meget hun følte sig i klemme ift. ikke at kunne sige noget om hvilket forhold hun har levet i – og hvilken psykisk vold der har været og stadig er igennem børnene – af hensyn til alle andre end hende selv.

Den nager stadig, jeg har ikke løsningen, men jeg har en masse begrundelser, forklaringer, for og imod og så pisser det min retfærdighedssans godt og grundigt af, at den der har været offer og måske stadig er offer for psykisk vold, sidder med alle nitterne, og udøveren fortsætter bare sit liv ganske pletfrit og har sikkert intet lært ift. et nyt forhold og ikke mindst ift. påvirkningen af fælles børn.

Ovenstående slog jeg så efterfølgende op på min profil på Facebook, hvor en af mine facebookvenner kommenterede, og et citat fra dette er: ” Jeg tror ikke der er nemme svar på disse problemstillinger. Først og fremmest er dette et tabu hvilket er et problem i sig selv. Det er vigtigt at der kan blive talt åbent om det, så offeret på den måde får sin historie fortalt. Og så tror jeg ikke på at den der begår psykisk vold lever pletfrit, mennesker der begår denne type vold lever typisk et ulykkeligt liv selv uden at vide, hvad reel kærlighed til et andet menneske vil sige”.

Det jeg bed mærke i ved denne kommentar, det er at personen her anerkender vigtigheden af at offeret får fortalt sin historie og at dette er et tabu.

Min kommentar til denne var: ”Nej, der er ingen nemme svar, men det glæder mig, at du skriver ,at det er vigtigt, at offeret også får fortalt sin historie, for det er netop hvad ofre oplever, at de ikke gør, ikke kan, ikke må, at der ikke er plads til eller et ønske om at høre på og forholde sig til. Udover dette, så er der frygten for konsekvenserne af at tale åbent om det, konsekvenser for børnene og ikke mindst for at den psykiske vold eskalerer og flere magtmidler tages i brug.

Om den der udøver psykisk vold lever pletfrit eller har mén af sin ageren som udøver af denne vold, det afhænger virkelig af hvilket menneske det er vi taler om. Som jeg har læst mig til – og jeg har vitterligt pløjet mange bøger, artikler og indlæg samt debatspor igennem efterhånden – så er mange udøvere psykopater, sociopater, narcissister eller har karakterafvigende personlighed med faktorer fra nævnte. Og er det sådanne typer vi taler om, så vil de ikke selv kunne se deres eget ansvar i forhold til at have/opnå reel kærlighed i et forhold, det vil altid være andres skyld og påtager de sig en del af denne, så vil det ikke være reelt, men for at opnå noget fra andre, som f.eks. at fremstå på en bestemt måde eller at få andre til at indrømme egne større fejl, så de på den måde kan føle sig hævet. Det er et komplekst emne”.

Jeg har været inde på det før, det med hvor svært det kan være for et offer for psykisk vold, at komme til at tale om det med de personer som også kender voldsudøveren og faktisk også i det hele taget. Det vækker et ubehag hos de der skal lytte, og jeg ved ikke konkret hvad dette ubehag bunder i, det er sikkert flere ting, ud over at de der kender til udøver ikke ønsker at vide, at vedkommende kan finde på at opføre sig sådan, at denne viden direkte/indirekte tvinger dem til at tage stilling og handle derefter, så hellere søge at holde sig udenfor, desværre støtter dette indirekte udøveren af den psykiske vold, for denne får dermed ikke problematiseret sin opførsel, og denne har ligeledes ikke andre konsekvenser end at offeret gør forholdet forbi og flytter væk.

Som offer for psykisk vold, kan man derfor godt komme til at føle sig meget ensom og ene med at skulle hele sig selv og komme videre, uanset man har venner og veninder samt eventuelt kolleger at kunne tale med, så betyder forståelsen og anerkendelsen fra de nære – de der også kender voldsudøver – ganske meget.

En veninde fortalte mig for nogle år siden, at hun var blevet voldtaget af en kollega, og noget af det værste var at hendes venner og andre kolleger, som kendte manden, ikke ville tro på hende, de ville ikke tro dette om denne pæne mand, så hellere mistro hende. En anden veninde fortalte mig også for nogle år siden, at en mand havde opført sig meget grænseoverskridende og stalkingagtigt over for hende og det der gjorde mest ondt, det var at de fælles venner de havde, at de bare fortsatte deres venskab med ham, som om det ikke havde nogen betydning.

Jeg tænker, at der er nogle af de samme ting på spil her, noget med som offer at stå helt alene, at folk ikke ønsker at blande sig, at tage stilling og at det ofte har større konsekvenser for offeret at stå frem end for den der udøver volden. Dette er nogle af de faktorer der gør, at man som offer ikke fortæller om det til sine nærmeste, måske blot meget overordnet, men ikke sådan at folk forstår og anerkender den psykiske vold som er blevet udøvet.

Af hensyn til børn, af hensyn til ikke at få ødelagt andres verdensbillede, af frygt for ikke at blive troet på, fordi det er så svært at forklare og af hensyn til alt muligt andet end en selv, så tier offer ofte med den psykiske vold.

Et andet aspekt, som er værd at have med, er at den der er eller har været offer for psykisk vold, ofte igennem flere år har lært at bevæge sig i et minefelt for at undgå nedgørelser, afvisning, kulde etc. og har med stor sandsynlighed ofte fået at vide at skulle holde sin kæft og dermed lært at holde sin mund for ikke at tricke noget af dette. Erfaringen er ofte ligeledes, at ens interesser, viden, følelser og holdninger ikke er samtaleemner, ikke har værdi og ikke ønskes at høre om, dette i kombination gør, at det for det første er svært at få hul på overfor andre, og for det andet så har vedkommende som vanligt sine antenner ude og lige så snart det mærkes, at det man siger føles ubehageligt for andre eller ikke har interesse, så trækker man sig ind i sin beskyttende skal igen.

Men jeg tænker, at andre må da have lagt mærke til noget, som de har bortforklaret med ting som ’han siger jo også nogle dumme ting engang i mellem, sådan er han bare’, ’han var også i en presset periode’ og meget andet, som hvis de ikke så disse ting som enkelthændelser, men i en større sammenhæng, så ville de selv kunne se at der var noget galt i dette forhold, at der var/er en ulige magtbalance, eller at udøver kørte/kører en magtkamp i forholdet.

Jeg har ikke løsningen lige nu og her for den enkelte, der lige nu lever med det og søger at komme ud af det, desværre. Men som en mere langsigtet løsning, så er kriminalisering og oplysning vejen frem, som jeg skrev om i et tidligere indlæg; ” I første omgang, skal der masser af oplysning til samt en kriminalisering af psykisk vold, sådan at dette får en opmærksomhed i vores samfund der gør, at flere vil kunne få øje på den psykiske vold og reagere på det inden det eskalerer og nedbryder.

Først når vi har opnået dette, kan vi tale om hvorfor hun dog ikke bare går, for først når hun ved hvad det er hun udsættes for, at det faktisk er ulovligt og derfor ikke i orden og det ikke er hende der er nærtagende etc., så vil hun kunne gå med støtte fra alle de der også er bevidst om at støtte op om hende, fordi de også ved, at dette ikke er ok. ”

Så hermed en opfordring til, at oplyse dig selv om dette emne, om at støtte op, når der er en der betror sig til dig om den psykiske vold som personen oplever eller har oplevet, og ikke mindst til at være mere opmærksom på, når du ser den psykiske vold blive udøvet. Og ja, det indebærer så, at du må træffe et valg, for du kan ikke støtte op og samtidig agere som vanligt overfor udøver og måske endda fortsætte dette eventuelle venskab, for det bliver på bekostning af venskabet til offeret, som dermed aldrig vil kunne blive nært fordi det efterlader en usikkerhed – en utryghed – som ikke er givende for nogen nær relation.

Læs også gerne:

Jannie Nielsen Hansen

Udgivet i Blog | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Hvorfor går hun ikke bare …

Ja, hvorfor går hun da ikke bare?

Psykisk vold i parforholdet 

Det der ofte bliver kommenteret på ift. et voldeligt (fysisk/psykisk) forhold, det er ”Hvorfor går hun ikke bare…? ”, og dette er en rigtig skidt kommentar på flere plan. Ja, man kan undre sig, fordi man naturligvis aldrig selv ville finde sig i sådan en behandling, naturligvis ikke eller …

Desværre så bliver ansvaret ved denne kommentar placeret hos den der er udsat for volden, for implicit så er det den der bliver udsat for voldens eget ansvar, for vedkommende kunne jo bare gå, men ”vælger” i stedet at være i det og det kan man jo ikke have ondt af, det er decideret dumt, sådan set ude fra sidelinjen. Det viser så blot at man som afsender af denne kommentar, intet begreb har om hvad fx psykisk vold indebærer og har af konsekvenser, for ofte kan man netop ikke bare gå.

Det kan også tage mange år for et offer at indse at det er psykisk vold man udsættes for, mange ser det endda først når de er kommet ud af forholdet og er kommet på afstand, de har længe, måske i flere år, mærket at der er noget galt, men har ikke kunnet sætte fingeren på hvad det konkret var, fordi hver enkel lille ting blev set uden sammenhæng ift. de andre ting man oplevede og samtidig så er konsekvenserne ofte af psykisk vold, at man som offer påtager sig alt ansvar, ser indad, arbejder med sig selv, begynder at tvivle på sig selv, får svækket sit selvværd og alt kommer til at handle om at overleve i stedet for at leve.

At leve i et forhold med psykisk vold er ligesom fortællingen om frøen i gryden:

”Hvis den hastighed, hvorpå vandtemperaturen i gryden opvarmes er langsommere end 0,02 grader pr. minut, vil en frø forholde sig rolig og dø, når vandet bliver for varmt. Ved enhver større hastighed, vil frøen springe ud og flygte. Så hvis du sætter en frø i en gryde med vand og begynder at varme langsomt op, tilpasser frøen simpelthen bare sin kropstemperatur gradvist.

Når vandet begynder at koge frøen, vil den ikke længere være i stand til at tilpasse sig temperaturen, og vil derefter forsøge at springe ud. Men desværre kan frøen ikke længere flygte på dette tidspunkt, fordi den har brugt al sin energi på at justere sin temperatur og den har ikke længere kræfter til at flygte. Som konsekvens koger frøen ihjel og vil være ude af stand til at springe ud og redde sig selv.

Når den følelsesmæssige forværring er langsom, går det ubemærket hen. Dette godtgør vores (her frøens) manglende reaktion, hvorfor vi ikke gør noget med det og ender med at drukne. Når en ændring forekommer langsomt nok, undslipper det vores opmærksomhed. Det formår derfor ikke at forårsage nogen form for (nævneværdig) reaktion eller modstand. På denne måde er der visse typer af romantiske forhold etc. hvor det ikke er ualmindeligt at se mennesker, der ”koger” ligesom historien om frøen.” / Historien om den kogte frø, når misbrug bliver normalt: Bedre Livsstil

“….hvis hun “bare” gik talte vi jo slet ikke om vold i relationer. Hvis hun “bare” kunne gå var der ikke et begreb at tale om.

Har man en røv af en mavesur stodder til kæreste går man jo “bare”.
Og startede den voldelige kæreste med at udsætte en for det han gør 4 år inde i forholdet den første uge gik man jo også “bare”.

Men det gør “han” ikke. Han veksler mellem at skrue lidt på den man er på manipulerende vis og være en dejlig dejlig kæreste. I starten er forholdet mellem hans to personligheder måske 1/99 – hun bemærker det måske knapt.
Til sidst eller længere inde i forholdet er det måske 99/1.

Men der er selvværdet knækket, energien tappet og savnet efter dem dejlige dejlige kæreste er nærmest en afhængighed.

Selv om man nu kan se at det han gør er forkert tager man det ikke ind som man gør hvis man står udenfor og kigger ind. Ens grænser er rykket millimeter for millimeter.

Når nogen siger “hvorfor går hun ikke bare” er der uvidenhed. Det er utroligt traumatiserende for ofret men sagt ud fra hvor den pågældende der kommer med kommentaren står.

Man ved ikke hvor meget et andet menneske kan pille ens indre i stykker før man har prøvet det. Jeg ved godt hvorfor min veninde ikke bare går – for jeg har selv været der. Men når hun fortæller om sit forhold forstår jeg hende alligevel ikke helt.

Derfor skal der viden til. Mennesker der ikke har oplevet vold kan ikke lære at mærke det men de kan lære at forstå.” / Jannie Rosendal Kristensen

Som offer for psykisk vold, så bruger man rigtig meget energi i forholdet på at tilpasse sig og have antennerne ude og veje stemninger for at kunne undgå den næste nedgørende bemærkning, straffen i form af kulde, ligegyldighed eller andet. Man har også antennerne ude hele tiden for at vurdere sandhed kontra løgne, for at holde fast i virkeligheden der ofte bliver fordrejet af udøver, oveni alt dette, så har vedkommende ofte også børn og et arbejde og derfor er der ikke meget overskud tilbage til at bryde ud.

Udover at det er meget svært at forklare andre omkring den psykiske vold man er og har været udsat for, så står man meget alene og vil være den der skal rykke rod og ikke udøveren som bliver i boligen, måske endda med børnene, hvis offer ikke får mulighed for at tage dem med sig og så er der alt det økonomiske udover det praktiske som kan synes helt uoverskueligt at stå med, for den psykiske vold er jo ikke stoppet og slet ikke hvis man har børn sammen med vedkommende og konsekvenserne af denne vold og at blive helet står offeret også selv med.

Man kan få hjælp hos forskellige krisecentre, Danner, Mødrehjælpen etc. og kan få tilbudt at komme på krisecenter, men det er en meget voldsom beslutning også at tage børn ud af deres hjem for at bo på et lille værelse sammen med mor og søskende og en hverdag der er revet fra hinanden, og ofte er krisecenteret jo ikke tæt på skole, SFO og fritidsinteresser.

Så det er virkelig meget man som offer for psykisk vold skal tage stilling til og handle på udover at man samtidig skal passe på sig selv for også at komme mentalt og følelsesmæssigt ud af den psykiske vold og derfor vil jeg foreslå ikke blot at psykisk vold bliver kriminaliseret, men også at man iværksætter nogle forskellige pakker som et offer kan vælge imellem for at komme ud og komme videre.

Jeg kan godt se, at vi skal have løst problematikken omkring, at kunne vurdere om det nu også er psykisk vold som dermed giver adgang til disse pakker, men det er meget problematisk når vi nu ved, hvor store konsekvenser det har for et offer og dennes eventuelle børn at være i et sådant forhold og ikke mindst at bryde ud af det, at skulle opleve at blive betvivlet og måske endda skulle finde ekstra overskud til at gennemgå en afklaringsproces.

Så kunne det tænkes, at når det nu er kommet så langt, at offeret har søgt om hjælp hos f.eks. Mødrehjælpen eller Danner, så kan disse nemt grundet deres store erfaring vurdere om en sådan pakke ville kunne hjælpe offer og børn og dernæst kunne det næste skridt være om der skal ske en anmeldelse af psykisk vold mod udøver, sådan at der ikke skal være en dom før det kan udløse hjælp.

Pakkerne kunne sammensættes efter det individuelle behov for hjælp ift.:

  • Finde bolig i nærområdet med plads til børn (eller finde bolig til udøver max fx 50 km. Fra nærområde)
  • Praktisk hjælp til at ordne ny bolig eller istandsætte nuværende bolig
  • Praktisk hjælp til eventuel flytning
  • Mental støtte igennem hele processen (en at kunne ringe og skrive til når det brænder på)
  • Gratis psykolog
  • Praktisk hjælp til overblik over økonomi og evt. ansøgning om lån samt opsætning af budget, kontakt til bank, kreditorer etc.
  • Praktisk og økonomisk advokathjælp til eventuel bodeling
  • Praktisk hjælp ift. eventuel samværsordning/-aftale
  • At kunne mødes med ligesindede månedligt eller hver 14. dag
  • Eventuel nedsat tid på arbejdspladsen med løntilskud i op til et år, sådan at lønnen ikke reduceres
  • Og sikkert meget andet

Men dette er ikke nok, vi bør samtidig se på hvordan vi kan sætte ind inden vi når så langt at disse hjælpepakker bliver nødvendige.

En udfordring i sammenhængen med psykisk vold er at voldsudøver ganske ofte ikke evner selvindsigt og fralægger sig ethvert (med-)ansvar for de problemer der er i forholdet, for at kæreste/ægtefælle er ked af det, og endda ulykkelig. Den viden vi har i dag omkring udøvere af psykisk vold når det drejer sig om narcissister, psykopater, sociopater etc. så er det via de der er kommet i fængsel for vold, mord, berigelseskriminalitet etc. og det er de færreste der selv opsøger hjælp til at ændre sig. Vi har en langt større viden omkring konsekvenserne for de der er offer, da mange af disse opsøger hjælp på diverse krisecentre, går til psykolog etc. Så hvordan sætter vi ind, når udøver ikke ønsker at ændre sig, det er en udfordring af de helt store.

I første omgang, skal der masser af oplysning til samt en kriminalisering af psykisk vold, sådan at dette får en opmærksomhed i vores samfund der gør, at flere vil kunne få øje på den psykiske vold og reagere på det inden det eskalerer og nedbryder.

Først når vi har opnået dette, kan vi tale om hvorfor hun dog ikke bare går, for først når hun ved hvad det er hun udsættes for, at det faktisk er ulovligt og derfor ikke i orden og det ikke er hende der er nærtagende etc., så vil hun kunne gå med støtte fra alle de der også er bevidst om at støtte op om hende, fordi de også ved at dette ikke er ok.

Læs også gerne indlægget Psykisk vold i parforholdet og bliv klogere på hvad psykisk vold reelt er, de metoder der benyttes og hvilke konsekvenser det har.

Jannie Nielsen Hansen

 

 

 

 

Udgivet i Blog | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Psykisk vold i parforholdet

Den usynlige vold 

Igennem det sidste års tid har begrebet Psykisk vold været debatteret en del gange, det har været fremme i medierne on and off og Søren Pape har offentligt udtrykt ønske om at dette bliver kriminaliseret.

Flere kvinde-krisecentre har udtalt, at det er langt mere udbredt end vi tror, der kommer bl.a. en hel del kvinder til dem for at få støtte og rådgivning som er udsat for dette og som ikke kommer på krisecenter og derfor ikke registreres.

Psykisk vold er i langt de fleste tilfælde en langvarig forløber til fysisk vold. Flere forhold bliver dog ved den psykiske vold, som måske endda er værre eller i hvert fald lige så slem og har store konsekvenser som den fysiske vold.

Jeg ved ikke hvordan den der udsættes for den psykiske vold skal kunne løfte bevisbyrden fordi denne vold ofte kommer drypvist via fx manipulationer, nedgørelser og løgne og hvis det er holdt indenfor hjemmets fire vægge, så vil det sikkert være ord mod ord.

Kriminalisering er vigtigt, men det kan ikke stå alene, det skal suppleres med bl.a. oplysning sådan at alle ved hvad psykisk vold er, sådan at man bedre kan gennemskue og genkende når det er dette der sker og dermed støtte op om ofrene og måske endda selv undgå at blive et offer for dette. Det skal også suppleres med mulighed for hurtigere og bedre hjælp til at komme ud af og videre fra et forhold med psykisk vold og her nytter det ikke noget at der er alt for få krisecentre som desværre alt for ofte må sige nej, da de ikke har pladser nok.

Hvad er det så der sætter den psykiske vold i gang, er disse udøvere af psykisk vold født sådan, er det fordi de har oplevet svigt i barndommen der kommer til udtryk på denne måde? Der kan sikkert være mange årsager til dette, jeg vil blot insistere på, at det aldrig – som i aldrig nogensinde – er offerets fejl eller skyld at andre behandler en på denne modbydelige måde.

Gitte Lindholdt: Slip fri af psykopatens kløer

Det er et fællestræk for mange af de der udøver psykisk vold mod deres partner, at de har meget svært ved at håndtere følelsesmæssig nærhed hvor de skal være sårbare, og de har ligeledes svært ved noget der bare kan minde om kritik, forventninger eller at tage ansvar for handlinger der har såret andre, dette kan sætte den psykiske vold i gang og få den til at eskalere.

Uddrag fra indlægget ”Er du udsat for psykisk vold i dit parforhold”:

Sensitivitet overfor opfattet kritik
Det, der sætter gang i hans arsenal af psykisk vold, er hans lave tærskel for kritik. Hun må ikke kritisere, påpege, beklage, bebrejde, eller forlange noget af ham, for han tåler ikke at se sig selv som det også dårlige og fejlbehæftede menneske han kan være (som alle vi andre dødelige!). Han ser sig selv som ufejlbarlig i det store hele, og hvis han begår fejl kan hun være forsikret om, at han nok skal forklare det med, at det var hendes skyld.

Hvorfor er han så sensitiv overfor kritik?
Der er mange flere forskellige metoder til rådighed for den psykisk voldelige partner, og han vil bruge alle dem han kan, nogle gange på samme tid, for at bevare sin magt i forholdet. Faktum er nemlig at han er sensitiv overfor kritik, fordi han nyder godt af den særbehandling han får, når hun ikke tør sige ham imod, men derimod makker ret for husfreden. Han er derfor nødt til at ødelægge hendes indre kompas og gøre hende svag så han kan blive ved med at være egoistisk, eller, som en af mine klienter meget præcist sagde: “Stadig opføre sig som om han er single, med alle fordelene ved et fast forhold. ”

Prisen er alt for høj
Det farlige ved den psykiske vold er, at offeret mister sit selvværd og i mange tilfælde begynder at tvivle på sin egen intuition. Mange kvinder udvikler endvidere en dyb skamfuldhed og indre tvivl på deres evne til at indgå i et sundt parforhold. De kan begynde at tvivle på, om de overhovedet kan stole på deres tanker, følelser og oplevelser, fordi han vender verden på hovedet og fortæller hende, at hun er forkert. ”

Med dette indlæg, vil jeg søge, at oplyse om hvad psykisk vold er. Jeg har erfaringer med og viden omkring området, men er ikke ekspert, det vil jeg lade andre om, derfor vil jeg videre i indlægget her, indsætte citater fra bøger, artikler etc. og efterfølgende linke eller henvise til disse. Jeg håber dermed, at sætte en bevægelse i gang, eller i hvert fald bidrage til dette, en bevægelse for at flere tager initiativ til at blive oplyst indenfor dette område.

Hvis du ikke selv lever i eller har levet i et forhold med psykisk vold, så kan det være svært at gennemskue og nemmere at negligere. Hey, selv de der lever i det, kan have meget svært ved at gennemskue og acceptere at dette sker mod dem. Og de der er i nære relationer til begge, vil også sjældent se det, for hvor ubehageligt er det ikke lige, at skulle acceptere og indse, at en man holder af og måske endda elsker opfører sig sådan overfor en anden man holder af og måske endda også elsker, det er ubærligt.

Desværre så sker der alt for ofte det, at ingen gennemskuer det, at andre lukker øjnene og at offeret for den psykiske vold måske endda ikke bliver troet på. Dette kan være fordi det er alt for ubehageligt at forholde sig til, men dette går i langt højere grad ud over offeret og indirekte bliver man dermed medskyldig i den psykiske vold. For ved ikke at støtte op om offeret, så støtter man desværre ubevidst op om den der udøver denne, hvor det derigennem ikke bliver problematiseret, men nærmere normaliseret.

“Jeg tror det aller vigtigste skridt imod bekæmpelse af psykisk vold er viden om hvad det er. Psykisk vold i en kæreste relation er så svær at forklare. Den kommer snigende, den starter med små bitte ændringer i stemning, kommentarer, blikke og eskalerer lige så langsomt. Ens grænser for det acceptable rykkes og når volden er så grel at det ikke længere kan bortforklares, slås hen eller vendes tilbage mod ofret, så er ofret så nedbrudt at det ikke kan kæmpe imod længere.

Det at samle sig selv op efter en relation med psykisk vold er det hårdeste man kan forestille sig. Det tager tid, sindsyge kræfter og professionel hjælp kan være nødvendigt.

Jeg opfatter mig selv som vidende, oplyst og arbejder med mennesker, relationer, psykologi og pædagogik. Alligevel vidste jeg ikke helt hvad det var der ramte mig.

Når jeg forklarede det til mine veninder tæt på, så kendte de heller ikke til psykisk vold i nære relationer. Derfor bliver man også ofte mødt med, er du ikke lidt sart, eller hvorfor går du så ikke bare osv.

Vi skal have oplysning oplysning og oplysning.” / Jannie Rosendal Kristensen

Uddrag og links:

30 tegn på psykisk vold:

  1. Du bliver ydmyget og talt ned til, eller der bliver gjort grin med dig foran andre.
  2. Dine meninger, ideer, forslag eller behov bliver nedgjort, eller du oplever ligegyldighed.
  3. Du bliver mødt med sarkasme eller bliver ”drillet”, for at du skal føle dig dårligt tilpas.
  4. Du bliver beskyldt for at være for følsom, så brodden bliver taget af de nedladende kommentarer.
  5. Du bliver kontrolleret og behandlet som et barn.
  6. Du bliver tugtet for din opførsel.
  7. Du føler, at du skal have tilladelse til at træffe beslutninger eller til at gå ud.
  8. Din økonomi og dit forbrug bliver kontrolleret.
  9. Din person, dine håb, drømme og bedrifter bliver forklejnet og bagataliseret.
  10. Alt bliver fremlagt som om, du altid tager fejl, mens din partner altid har ret.
  11. Du møder misbilligende eller foragtende blikke og kropssprog.
  12. Der bliver jævnligt stillet skarpt på dine fejl og mangler.
  13. Du bliver beskyldt for ting, som du selv ved ikke er sande.
  14. Din partner er ude af stand til at grine af sig selv og tolererer heller ikke, at andre gør det.
  15. Din partner kan ikke acceptere selv det mindste tegn på manglende respekt.
  16. Din partner lyver og prøver at bortforklare sin opførsel, forsøger at give andre skylden og har svært ved at sige undskyld.
  17. Din partner overtræder igen og igen dine personlige grænser og ignorerer dine ønsker.
  18. Du får skylden for din partners problemer, vanskeligheder i livet og tristhed.
  19. Din partner giver dig øgenavne, klistrer ubehagelige labels på dig eller kommer med skarpe bemærkninger.
  20. Din partner virker det meste af tiden følelsesmæssigt fraværende og svær at nå ind til.
  21. Din partner surmuler og trækker sig tilbage for at få opmærksomhed.
  22. Din partner udviser ikke empati eller medfølelse over for dig.
  23. Din partner spiller offer og prøver at give dig skylden i stedet for selv at tage ansvar.
  24. Din partner trækker sig væk fra dig, forsømmer dig eller virker opgivende over for dig for at skræmme dig.
  25. Det virker som om din partner er ligeglad og ikke lægger mærke til dine følelser.
  26. Din partner ser dig i højere grad som en forlængelse af sig selv end som et selvstændigt individ.
  27. Din partner tilbageholder sex som en metode til at manipulere og kontrollere dig på.
  28. Din partner deler personlig information om dig med andre.
  29. Din partner afviser eller benægter den psykisk voldelige adfærd, når du konfronterer ham eller hende med den.
  30. Din partner kommer med underfundige trusler eller negative kommentarer for at skræmme eller kontrollere dig.

Ifølge Barrie Davenport kan den stress, som du lever med i et psykisk voldeligt parforhold på sigt gøre dig syg. Du kan udvikle både depression, angst eller posttraumatisk stress. Derfor skal det stoppe, også selv om det betyder, at du må ud af forholdet.”

30 tegn på psykisk vold

“I Danmark vurderes det at ca. 29.000 kvinder og 10.000 mænd hvert år udsættes for fysisk vold, og i langt de fleste tilfælde er der tale om en lang forudgående periode med psykisk vold. (Se Danners hjemmeside lige her). Det er svært at vide, hvad tallet er for rent psykisk voldelige parforhold, for de registreres ikke, men det er givetvis langt højere end de tal, der kun taler for de registrerede voldsramte parforhold.

Desuden kan man spekulere på om ikke folk med personlighedsforstyrrelser som borderline og narcissisme har en større tendens til at udøve psykisk vold end resten af befolkningen sammen med psykopater fordi disse mennesker har svært ved empati og sunde relationer.

Psykisk vold har mange ansigter og kan derfor være diffust at forholde sig til, men vold defineres blandt andet af nordmanden Per Isdal (leder af behandlingscenteret “Alternativ til Vold”) som:

”Enhver handling rettet mod en anden person, som, fordi denne handling skader, smerter, skræmmer eller krænker, får denne person til at gøre noget mod sin vilje eller stoppe med at gøre noget, denne vil”

/ Er du udsat for psykisk vold i dit parforhold

Hvad er skadelig psykisk vold?

Psykisk vold bliver først for alvor et problem, som ødelægger et forhold, når den bliver mere permanent. Et menneske, der udøver psykisk vold mod et eller flere andre mennesker, benytter sig bl.a. af:

Uforudsigelighed. Du kan være inde i varmen den ene dag og ude i kulden den næste. Det, du gør, kan blive værdsat den ene dag og straffet den næste.

Personligt sårende kritik. Du bliver fx kaldt en smatso og dine børn møgunger.

Nedgøring og latterliggørelse af din person mens andre er til stede.

Skyldpåføring og kritik. Du får at vide, at det er dig, der er noget i vejen med, hvis noget går galt eller hvis du forsøger at give udtryk for, at du er ked af det eller savner noget.

Trusler om at forlade dig eller umyndiggøre dig økonomisk eller trusler om fysisk vold.

Kulde, afvisning og tavshed. Du bliver straffet i dagevis eller ugevis med manglende kontakt eller vilje til forsoning.

Igen, ovenstående adfærdsformer, i hvert fald de 5 sidste, kan momentvis forekomme i et sundt og normalt forhold. Men hvis de bliver en del af hverdagen, nedbrydes den udsatte part i forholdet mere og mere.”

/ Psykisk vold, Vitha Weitemeyer

“Mange af kvinderne har i årevis levet i en daglig frygt for, at der vil springe en bombe i deres hjem. Ikke en fysisk bombe, men en bombe af trusler, nedgørelse og chikane. Stress-niveauet bliver derfor typisk højt, for med tiden kommer man til at befinde sig i en kronisk alarmtilstand. Hjemmet som et trygt helle bliver ødelagt, og i de fleste tilfælde fører det også til en fysisk og psykisk nedbrydning, siger Carina Krogh, der er cand.scient.soc.”

/ Når kærligheden bryder ned

“Det er så vanskeligt at bevise, overbevise og forklare den psykiske vold. Den viser sig ikke som blå mærker, den føles kun som et indre pres og en nervøsitet, som nedbryder kvindens personlighed og selvstændighed. Man kan føle sig meget alene, fordi det er vanskeligt at forklare den psykiske vold til andre, der ikke selv har oplevet det, og fordi manden udadtil kan fremstå som en attraktiv drømmemand.

Kvinder, der er udsat for psykisk vold kan selv være uvidende om at det er det der foregår. Hun kan bevidst eller ubevidst overse faresignalerne for, hvad det er, hun bliver udsat for, fordi hun håber og tror på, at manden inderst inde er et godt menneske, og at han elsker hende.”

/ Psykisk vold, Susanne Møberg

At gå med listesko er skadeligt
Det mest lumske ved at leve med en aggressiv eller psykisk voldelig partner er ikke det, der umiddelbart virker oplagt: Nervøse reaktioner, når din partner råber, kalder dig de værste ting, kritiserer dig eller opfører sig nedladende over for dig. Det mest lumske er, at du forsøger at tilpasse dig din partners luner for at undgå disse ubehageligt episoder. Du går konstant rundt med listesko for husfredens skyld og for at bevare noget, der minder om en tilknytning til din partner.”

/ At gå på listesko skaber angst

Løgnagtighed: Psykopatens løgnagtighed viser sig dels ved direkte at plante løgne og dels ved manipulation i den betydning at fordreje og tilpasse oplysninger, så det tjener psykopatens formål. Han kan også lyve ved at fordreje fakta en lille smule eller ved kun at fremstille dele af en sag.

Manglende empati: Empati er et udtryk for evnen til at sætte sig ind i andre menneskers tankegang, følelser og situation og evnen til at se en situation fra andres synsvinkler. Denne evne er meget svagt udviklet eller mangler helt hos psykopaten. Det virker, som om han mangler evnen til ægte indlevelse. Men han kan iscenesætte sig selv, så han fremstår som medfølende og indlevende. Man kan måske tale om, at psykopater har en anden form for ’empati’, nemlig den, der kommer til udtryk i deres evne til fejlsøgning og manipulation. De har en eminent evne til at fornemme usikkerhed, afhængighed, ømme og svage punkter hos andre. Denne evne bruger de til at stille skarpt på andre fejl og svagheder og til at trykke der, hvor det gør mest ondt.”

/ Pæne psykopater kan gøre stor skade på omgivelserne

“Lisbeth F. Brudal mener, at det næste emne, den næste fase er om psykopater. Om de mennesker, der på grund af mangel på empati og samvittighed mv. er meget utrygge og belastende af leve sammen med, arbejde sammen med, og være i familie med. Ikke blot de hårde kriminelle psykopater, men hverdags-psykopaterne, der ikke nødvendigvis overtræder lovgivningen, og hvor alt ser normalt ud på overfladen.

Alle ved, at en psykopat kan være farlig, men hvordan? Det mangler vi en masse viden om og synliggørelse af i samfundet. Medierne er begyndt at skele til udlandet, og der er så småt flere udsendelser om både de hårde psykopater og hverdags-psykopaterne. Både i erhvervslivet, i politik, blandt topeksperter og i familielivet beskrives hverdagspsykopaternes spil og bedrag, og hvordan det påvirker de personer, der er i nærkontakt med psykopaterne.”

/ Kend din psykopat – Psykopatens kendetegn

“Psykopaten lyver og kommer med bortforklaringer. Vi kan alle sammen komme til at begå fejl. Når psykopaten begår fejl, er han eller hun hurtig til at lyve eller komme med bortforklaringer. Psykopaten er knap så god til at rette op på fejlene. Faktisk matcher psykopatens handlinger kun sjældent de ord, der kommer ud af hans eller hendes mund. Psykopatens dårlige opførsel skuffer dig så hyppigt, at du faktisk føler dig lettet, når han eller hun opfører sig bare nogenlunde ordentligt over for dig. Du har med andre ord lært at være taknemmelig for at blive behandlet middelmådigt.”

/ 6 tegn på at du skændes med en psykopat

En narcissist forandrer sig ikke
Du kan vælge at blive sammen med vedkommende og forsøge at overbevise dig selv om, at han/hun forandrer sig på et eller andet tidspunkt, eller at du kan hjælpe ham/hende med at forandre sig. Men det kommer desværre aldrig til at ske, fordi den personlighedsforstyrrelse din partner har, er fastlåst. Det falske selv som narcissisten har, er skabt allerede tidligt i barndommen og de forsvarsmekanismer han eller hun har udviklet, er uimodtagelige for nogen form for forandring.”

/ Inden du forlader en narcissist

Psykisk vold er så overset.
Volden har alvorlige konsekvenser for offeret, og derfor har vi brug for at skabe større opmærksomhed omkring denne form for vold. Volden er usynlig, og derfor oplever jeg tit, at hverken kvinden eller hendes pårørende er opmærksomme på, hvilket inferno hun lever i sammen med sin partner.”

Psykisk vold skaber forvirring
”Er det bare mig? Er jeg bare for følsom? Har jeg misforstået noget?” Det er ifølge Signe Hegestand spørgsmål, som kvinder – og mænd – stiller sig selv, når de lever sammen med en psykisk voldelig partner.

”Nogle mænd krænker deres partner ved at råbe ’luder’ og ’kælling’, mens andre benytter sig at mere subtile metoder. Det kan være kølige blikke, afvisende eller truende kropssprog eller ganske enkelt manglende interesse for partneren”, fortæller Signe Hegestand. Hun gør opmærksom på, at en kvinde kan tilbringe mange år i et psykisk voldeligt forhold uden at gennemskue, hvad det egentlig er, der foregår:

”Det er så svært at begribe, at der er tale om vold, hvis din partner er rigtig dygtig til at manipulere med dig. Samtidig kan det være endnu mere forvirrende, hvis vennekredsen, familien og kollegerne holder meget af ham. Så står du nemlig helt alene med krænkelserne. Ved fysisk vold bliver du konfronteret med blå mærker på din krop – også selv om du undskylder og bortforklarer volden. Når det gælder psykisk vold kan det tage rigtig lang tid at forstå, hvad det egentlig er, du er udsat for.”

/ Det tager tid at finde sig selv igen efter psykisk vold

Du er under anklage
”Din partner kan få dig til at føle, at du er kvinden i hans liv, og det er sådan, han forfører dig i jeres første tid sammen. Men så begynder nedgørelserne og kulden, og han begynder på forskellig vis at straffe dig, når du ikke siger og gør, som det behager ham. Du tror måske, at det er din skyld, men i virkeligheden er du blevet inddraget i en magtkamp, som du ikke ved, at du er en del af”, fastslår Hegestand. Hun gør opmærksom på, at mange kvinder slet ikke ser, hvad der sker for dem, mens parforholdet bliver stadig mere grænseoverskridende:
”Du tror, at du har en ligeværdig relation, og derfor tror du, at I kan snakke sammen om jeres problemer. Sådan er det bare ikke, for en psykisk voldelig partner har ingen interesse i at løse jeres problemer. Han har interesse i at vinde magtkampen over dig. Derfor er du igen og igen under anklage, så du gradvist mister troen på dig selv, dine fremtidsdrømme og din dømmekraft.”

/ Psykisk vold er et magtspil

“Du får mere og mere en underlig fornemmelse i maven af noget, du ikke kan sætte fingeren på, hvad er. Du har overhørt advarselstegnene og slået det hen og tænkt, at du tager fejl. Du kan jo se, at han fungerer godt udadtil. Han er ikke fysisk voldelig. Han taler ikke vulgært til dig, og han har ikke en udpræget asocial og afvigende adfærd.”

I starten har du ikke fantasi til at tro, at den mand, du elsker, har en skjult og egoistisk dagsorden. Derfor tænker du ifølge Susanne Møberg, at det hele nok skal gå. Men som tiden går, bliver det kun værre.

Stjæler din opmærksomhed. Efterhånden kredser hele din opmærksomhed om ham og om forholdet, alt imens du langsomt rykker dine grænser, tilsidesætter dig selv, dine behov og dine værdier, fordi du intuitivt ved, hvad der er tilladt og ikke tilladt – i hans øjne.

”Du bliver i tvivl om alting, og han giver dig skylden for, at jeres forhold ikke fungerer. Du er tilbøjelig til at give ham ret, fordi du i afmagt ofte overreagerer og opfører dig på en måde, du ikke kan genkende i dig selv”, påpeger Susanne Møberg.”

/ Narcissisten udsætter dig for psykisk vold

“Vi har en tendens til at tro, at andre mennesker er skruet sammen på samme måde, som vi selv er. Derfor tillægger vi dem vores egen moral, empati og samvittighed. Det gør os sårbare over for manipulation. Mange af os har fra barnsben lært at lade tvivlen komme andre mennesker til gode. Derfor forsøger vi at forklare over for os selv, hvis andre mennesker overskrider vores grænser, og vi fabrikerer undskyldninger for dem. Intelligente menneske vender samtidig blikket indad og kan derfor ende med at påtage sig en del af ansvaret for de overgreb, de bliver udsat for. Vores tendens til at se indad kan blive udnyttet af mennesker, der ønsker at manipulere med os. Samtidig undskylder vi måske deres adfærd med, at de har et lavt selvværd eller har haft en hård barndom. Mens vi har travlt med at undskylde adfærden, har de travlt med at slippe afsted med den. Problemet er, at vi rent faktisk har svært ved at forestille os, at vi har at gøre med et menneske, der hverken har empati eller føler skyld, for det er ikke sådan, vi selv er som mennesker. Det kræver en del at nå til den erkendelse, at der findes mennesker, som ikke vil vores bedste, og som er ligeglade med, om de sårer os – bare de selv får det, som de ønsker.“

/ Derfor falder intelligente kvinder for sociopater, narcissister og psykopater

“Hvis du er udsat for gaslighting i dit parforhold, kan du komme ud for, at din partner afviser dine oplevelser. Det kan være, at du har mistanke om, at han er dig utro. Selvom din iagttagelse er korrekt, benægter din partner utroskaben og fortæller samtidig, at det er dig, der ser syner, er jaloux eller måske ligefrem kontrollerende. På den måde kan du komme i tvivl både om din egen mavefornemmelse og om din tro på dig selv, og det, du gør”, påpeger Signe Hegestand.”

/ Narcissisten udsætter dig for gaslighting i form af manipulation og hjernevask

“Dine nerver sidder uden på tøjet.

Hvis du er udsat for psykisk vold, sidder dine nerver efterhånden uden på tøjet, fordi du går rundt og frygter din partners vrede, kritik, nedgøringer og trusler. Du gør derfor alt, hvad der står i din magt for at bevare husfreden, og det sætter dig i en permanent tilstand af angst og alarmberedskab.

Du går på listefødder for ikke at vække hans vrede og misbilligelse. Det betyder igen, at du ikke tør være dig selv, og derfor risikerer du at miste og udslette dig selv, som tiden går. Som om det ikke er rigeligt, har den psykiske vold ofte også den konsekvens, at du begynder at give dig selv skylden for, at jeres forhold ikke fungerer. Du begynder med andre ord at tro på din partners ord om, at der er alt muligt – og umuligt – galt med dig. Til sidst føler du dig måske helt overbevist om, at det vitterlig er dig, der er problemet.”

/ Derfor bliver du gradvist nedbrudt af psykisk vold

“Hvis du er partner med en narcissist, bliver du efterhånden opmærksom på, at der er noget rivende galt i forholdet:

”På et tidspunkt indser du, at din partner ikke ser dig, som det menneske, du er. Det er hårdt at erkende, at du er blevet narret eller ført bag lyset af et menneske, som du har stolet på og elsket”, skriver Karyl McBride”

/ Tag testen – 50 tegn på at din partner er narcissist

“Psykisk vold manifesterer sig normalt i form af enten intimidering, chikane eller trusler.

Andre eksempler kan være:
Alvorlig kritik eller konstant nedrakken
Ydmygelse eller latterliggørelse
Ekstrem dominans
Skæld ud eller konstant nedrakken
Ligegyldighed eller ignorering
Nedgørelse eller nedladenhed
Falske beskyldninger eller påstande
Krænkelse

Ord, der sårer, er den mest almindelige form for psykisk vold.

Samtidig har mange ”tyraner” eller ”psykiske voldsmænd” en tendens til altid at skyde skyld på deres offer. Også ekstreme vredesudbrud kan skabe utryghed, fordi kvinden i et psykisk voldeligt forhold har det som om, at hun konstant skal passe på, at hun ikke vækker den sovende kæmpe.”

/ Derfor er psykisk voldelig kærlighed så farlig

“Danmark har med Istanbulkonventionen forpligtet sig til at lovgive om psykisk vold, og lande som England, Norge og Sverige har allerede lovgivning på området. Derfor er vi naturligvis positive overfor ministerens udmeldinger. Den nuværende lovgivning om vold, trusler og andre krænkelser, der skal beskytte de der udsættes for vold i nære relationer, herunder psykisk vold, er ikke tilstrækkelig. Loven er indrettet til at fokusere på enkeltstående overtrædelser og tager ikke højde for kompleksiteten af vold i nære relationer. Særligt den psykiske vold, der forstås som et gentagent mønster af grove krænkelser over tid, er ikke tilstrækkeligt dækket ind af den nuværende lovgivning.”

/ Publikation: Viden om psykisk vold, Danner

“Europarådets medlemsstater underskrev den 11. maj 2011 den såkaldte ‘Istanbul-konvention’, som er Europarådets konvention til forebyggelse og bekæmpelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet. Konventionen indeholder blandt andet en artikel om bekæmpelse af psykisk vold.

Ifølge konventionens tekst, er der enighed om, at medlemsstaterne:

fordømmer enhver form for vold mod kvinder og vold i hjemmet.

erkender, at opnåelse af formel og reel ligestilling mellem kvinder og mænd er en af nøgleelementerne i forebyggelsen af vold mod kvinder.

erkender, at vold mod kvinder er et udtryk for en historisk ulighed i magtforholdet mellem kvinder og mænd, som har ført til mænds dominans over og diskriminering af kvinder og har forhindret fremme af kvinder fuldt ud.

erkender, at vold mod kvinder i sin struktur er kønsbetinget, og at vold mod kvinder er en af de væsentligste sociale mekanismer, hvormed kvinder tvinges til at indtage en underordnet position sammenlignet med mænd.

erkender med dyb bekymring, at kvinder og piger ofte udsættes for alvorlige former for vold, såsom vold i hjemmet, seksuel chikane, voldtægt, tvangsægteskab, kriminalitet begået under påberåbelse af såkaldt ære og skamfering af kønsdelene, som udgør en alvorlig overtrædelse af kvinders og pigers menneskerettigheder og er en væsentlig hindring for opnåelse af ligestilling mellem kvinder og mænd.

erkender, at kvinder og piger har en højere risiko for at blive udsat for kønsbetinget vold end mænd.

erkender, at vold i hjemmet rammer kvinder i uforholdsmæssig grad, og at mænd også kan være ofre for vold i hjemmet.

erkender, at børn er ofre for vold i hjemmet, herunder som vidner til vold i familien.

ønsker at skabe et Europa, hvor der ikke begås vold mod kvinder og vold i hjemmet.

Medlemsstaterne forpligter sig ifølge konventionen til at bekæmpe vold – herunder psykisk vold:”

/ Europarådets konvention til forebyggelse af vold mod kvinder og vold i hjemmet

“Psykisk vold kan have mange former, og Hanne Pedersen har i sit hverv mødt de fleste.

Tavsheden er den værste. Her svarer manden højst med enstavelsesord, og henvender sig måske aldrig til kæresten eller børnene. Jeg har haft eksempler på, at denne tavshed stod på i tre måneder.

Andre former for psykisk vold kan være nedladende og nedgørende bemærkninger eventuelt foran børn, venner og familie.

Bemærkningerne kan eksempelvis handle om at forstørre et fejltrin eller gøre grin med partnerens synspunkter.

En anden effektiv metode kan være at ignorere sin kone eller kæreste totalt til et selskab og kun have øje for andre, flirte og vippe hende lidt aggressivt væk, hvis hun prøver at få kontakt. Kritik af udseende eller skældsord er også hyppigt forekommende. Måske prøver hun at tale om, at hun har det skidt, hvor han typisk vil gå og smække med døren efter at have kaldt hende for konfliktsøgende, dum ko eller andet,” oplyser Hanne Pedersen.”

/ Psykisk vold mod kvinder er overset

“Psykisk vold er et mønster af overgreb

Et bredt flertal i Folketinget ønsker at gøre psykisk vold strafbart. For at det skal lykkes, er det nødvendigt at forstå, at psykisk vold ikke er kendetegnet ved enkelt-episoder, men ved at være et mønster af psykologiske overgreb”.

/ Psykisk vold er et mønster af overgreb

“Det tager tid at komme sig efter at være kommet ud af forholdet til en psykisk voldelig partner.

Nogle kvinder har problemer med angst, depression eller posttraumatisk stress længe efter.

Ifølge Mette Elgaard er det vigtigt, at man søger information om psykisk vold, så man forstår, hvad det handler om. Næste skridt er at få bearbejdet sine oplevelser og arbejdet med sig selv, så det ikke sker igen i et nyt parforhold. I den forbindelse anbefaler Mette Elgaard, at man søger individuel terapi og/eller gruppeterapi.

– Det er vigtigt at få en ny bevidsthed om, hvad din partners behandling gør ved dig, og hvad det er for et parforhold, du har haft.

Der skal også skabes en bevidsthed om, hvad der skal til for at ændre situationen, siger Mette Elgaard og anbefaler, at man får korrigeret sin virkelighedsopfattelse ved at snakke om det, man har været ude for, med venner og familie. Er det svært, så kan man opsøge en psykolog eller en psykoterapeut.”

/ Psykisk vold giver ar på sjælen, Sygesikringen Danmark

“Den voldsudsatte kvinde begynder ofte at vende sin partners kritik mod sig selv: ”Hvis jeg bare gjorde mig lidt mere umage”, ”Jeg er nok slet ikke værd at elske”, ”Jeg er virkelig en skuffelse for alle”, ”Jeg er selv ude om, at min partner behandler mig så dårligt”, ”Jeg fortjener ikke bedre”. Det kan ikke undre nogen, at tanker af den art, som kører i en endeløs spiral, kan føre til alvorlige diagnoser som stress, angst og depression – og i sidste ende måske endda misbrug.

NU TÆNKER du – kære læser – måske, at det må være nogle svage sjæle, der lader sig byde et liv og en hverdag med psykisk vold, og at den voldsudsatte kvinde er et skvat, der bare bør tage sig sammen og forlade partneren.

Så let er det imidlertid ikke. Det overraskende ved den psykiske vold er, at selv ressourcestærke kvinder med en flot villa på Strandvejen bag hjemmets fire vægge kan leve i et inferno af mobning og psykisk vold. Som voldsudsat er man slet ikke opmærksom på, at man i virkeligheden dagligt bliver udsat for ydmygelser af en partner, der måske skummer af indebrændt raseri, giver kolde kys, truer med skilsmisse, bål og brand, drikker sig fuld, ignorerer sin partner og er kritisk og manipulerende.”

/ Psykisk partnervold er overset

“Den psykiske vold dukker op i krisesituationer, når et individ som har perverterede forsvarsmekanismer, ikke kan påtage sig ansvaret for et vanskeligt valg. Den er således indirekte, specielt i manglen på respekt for den anden part.”

Den der udøver den psykiske vold, tager hverken ansvar for forholdet, for sig selv eller for et eventuelt brud og søger oftere hellere at presse partneren til at tage initiativ til et brud end selv at gøre dette, da det er væsentligt overfor andre, at kunne fremstå som det rigtige offer, den det er mest synd for.

“I dette kliniske tilfælde ser man, at Poul ikke føler sig ansvarlig for bruddet. Han sørger for, at Anna tager initiativet, at hun “jager ham ud” og således bliver ansvarlig for samlivets fiasko. I hvert fald er hun skyld i alt. Ved at gøre hende til syndebuk, bliver Poul fri for at betvivle sig selv”

“Magtanvendelsen er som regel ikke synlig for udenforstående iagttagere. Selv over for det, der er tydeligt, er de blinde. De nedgørende antydninger fremstår ikke som sådanne for dem, der ikke kender sammenhængen og det underforståede. Det er i denne fase, at ofret langsomt bliver isoleret. Den forsvarsposition, ofret er i, får det til at opføre sig på en måde, der irriterer omgivelserne. Det bliver arrigt eller klynkende eller virker manisk. I hvert fald mister det sin spontanitet. Omgivelserne forstår det ikke og bliver trukket ind i en negativ bedømmelse af ofret. Til den proces benytter den psykisk voldelige en særlig kommunikationsform, der er skabt af paradoksale holdninger, løgne, sarkasme, latterliggørelse og foragt”

/ Citater og udpluk fra bogen ‘Hverdagens skjulte ondskab” af Marie-France Hirigoyen

Artikelserie fra Information om psykisk vold i parforholdet, kræver desværre abonnement for at kunne læse dem i sin helhed.

Linksoversigt med artikler om psykisk vold fra Powerkvinderne.

Tak for at du har fået læst så langt at du nåede hertil, jeg håber at du vil tage dig tid til at klikke ind på de forskellige artikler og ikke blot læse disse, men også reflektere og opsøge mere viden, sådan at du selv kan være med til at bryde denne spiral som psykisk vold desværre også er.

/ Jannie Nielsen Hansen

Udgivet i Blog | Tagget , , , , , , , , | Skriv en kommentar

En rigtig mand …

Kan man være en rigtig mand? 

Jeg går, som du sikkert er bekendt med, meget op i ligestilling eller rettere ligeværd med fokus på den helt basic feminisme som er defineret ved en politisk, social og økonomisk ligestilling kønnene imellem og i forbindelse med dette er det væsentligt at have fokus på at få løftet kvinder ved at få brudt de patriarkalske strukturer og derigennem også sætte mænd fri.

Der er stadig mange forventninger til det at være mand – en såkaldt rigtig mand – og jeg vil påstå, at de forventninger ikke blot er ødelæggende for mænd men også for kvinder, børn og vores indbyrdes relationer og dermed har mange konsekvenser for vores samfund.

Mine betragtninger herunder er mine egne samt andres lommefilosofiske betragtninger og bygger ikke på anden empiri end erfaring og ikke mindst meget af det som flere af os har lært igennem bøger, samtaler, artikler, statistikker, kronikker, kommentarspor etc. Så tag det ikke som den større videnskab, men mere som et oplæg til at få reflekteret over dette i forhold til hvad du selv gør og ikke gør, for at få brudt de her begrænsninger, som der er for at være vores køn på hver især.

Når jeg har spurgt ud i mit netværk, hvad en rigtig mand er, så har jeg fået svar, som for mig at se, ikke er kønsbestemt, men som nærmere beskriver et ordentligt menneske. En der tager ansvar – ikke blot for sig selv men også for den praktiske og følelsesmæssige del i et forhold, en der har selvindsigt, er ærlig og loyal og mange andre gode ting.

Hvis vi ser tilbage til f.eks. år 1950, så var der andre forventninger til det at være en rigtig mand, her skulle manden bl.a. kunne forsørge sin familie, være den der bestemmer – ’bare vent til far kommer hjem’ – ikke deltog i hjemmets pligter, hverken det følelsesmæssige eller det praktiske, men skulle opvartes af kvinden som jo ’bare’ gik hjemme.

I dag er verden forandret, kvinder er kommet ud på arbejdsmarkedet, der er institutioner etc. der passer vores børn i flere timer dagligt og kvinder er ikke længere afhængige af mænd blot for at kunne flytte hjemmefra. I dag vælger kvinder primært mænd til, fordi de vil den enkelte mand og det kræver noget andet af manden. Nu er det mere væsentligt hvem han er som menneske og ikke hvad han har.

Manden skal derfor nu til at se på hvilket menneske han er, om han er en som kvinden vil vælge som ven, partner eller blot til at have sex med og her oplever jeg, at mange mænd ikke er fulgt med. Det er stadig primært kvinder der køber selvhjælpsbøger, opsøger psykolog og dialog, opsøger viden omkring selvudvikling, arbejder personligt med sig selv o.m.a. som udvikler som menneske.

Dette tror jeg bunder i, at vi endnu ikke har fået gjort os fri af de forventninger der er til det at være mand ud fra de gamle patriarkalske strukturer og kønssyn.

Når jeg læser diverse kommentarspor, ser mainstream-tv eller lytter til radio, så oplever jeg stadig, at der er de her forventninger til at være mand, hvor manden skal være og se ud på en bestemt måde og vi opfatter stadig det vi betegner som maskuline værdier og kompetencer som mere værd end de feminine.

For nogle år siden, var der en mand der skrev til mig om at han var træt af, at kvinder forventede at han havde svaret på alt og skulle have en holdning til alt, at hans daværende kæreste og andre før hende, altid spurgte om stort og småt. Her tror jeg så, at de er gået fejl af hinanden, for hendes forventning har måske ikke været at han skulle have svaret, men at hun brugte spørgsmålet til at kunne have en kommunikation med ham, hvor han så oplevede det som et pres på at skulle vide alt.

Når jeg ser mænd beskrevet i diverse medier, så bliver mænd stadig knyttet til det ikke at måtte græde, vise følelser – medmindre det er når favorit sportsholdet taber eller man selv har gennemført en eller anden bedrift – at mænd ikke spiser salat eller andet sundt, uha uha, men er til øl, kød, fisse, sport og hornmusik for at være en rigtig mand.

Jeg havde en tidligere kollega, som fortalte mig, at hun havde overtaget sin ældste søns sms-korrespondance med sin kæreste, da de havde en konflikt, med den begrundelse at mænd jo ikke kan kommunikere, så det måtte hun lige klare for ham.

Jeg oplever i diverse kommentarspor, kronikker og artikler flere – også mænd – komme med postulater om hvad en rigtig mand er, som at mænd står op og tisser, basta, mænd er styret af testatoren, mænd tænker kun på sex, mænd har ret til sex (altså med andre, læs kvinde), mænd skal have lov til at opføre sig som drengerøve, for boys-will-be-boys og mange andre ting der indikerer at mænd ikke er blevet voksne eller at vi ikke kan forvente at mænd bliver voksne og tager ansvar for sig selv og de relationer som de indgår i.

Ja, mange mænd – alt for mange mænd – er vitterligt dårlige til at kommunikere og tage et følelsesmæssigt medansvar i et forhold, men det er efter min bedste overbevisning ikke fordi de er mænd, men fordi vi fra de er drenge lærer dem at det ikke er noget vi hverken forventer af dem eller mener at de evner, til forskel fra hos piger/kvinder, som lige fra helt lille lærer, at det er en kompetence og et ansvar der ligger til vores køn. Og ja, så er mange mænd jo ikke gode rollemodeller i forhold til dette for deres sønner og ikke mindst døtre.

Jeg oplever i den forbindelse, at mænd også har meget sværere ved at skulle ’tabe ansigt’ Jeg oplever bl.a. i forbindelse med dette, at mænd generelt har sværere ved at tage imod råd, at undskylde, at spørge om hjælp, at vedkende egne fejl, at kunne håndtere en afvisning eller at kvinden ved mere om et givent emne, har svært ved at være med-limen følelsesmæssigt i et forhold, hvor mænd er blevet langt bedre til det praktiske medansvar så halter det gevaldigt med det andet

Mette Christine Schou Frandsen: ”Når man som mand f.eks uopfordret tager på en kvinde så er det måske fordi man ikke får en afvisning når man gør det på den måde. Eller det gør man, men man har selv bedt om den. Derfor. Det er en måde at komme tæt på en kvinde på, som er omkostningsfri for egoet. Og egoet i maskulinitetskulturen er ALT.

Inden for kønsforskning er der en ret bred enighed om at mandekulturen udfoldes allerede fra mændene er børn. Sagt lidt kort. Vi lærer vores drenge andre ting end vi lærer piger. Heri indgår at vi ikke lærer drenge omsorgslege. Vi giver drengene legetøj der “kan noget” eller har en funktion der knytter sig til barnets ego (fx legetøjsskydevåben og teknisk legetøj). Vi yder generelt heller ikke drenge samme omsorg og nærhed som vi giver til piger (dette er vist for både forældres håndtering af egne børn, men også i institutioner og skolen). Og vi forventer heller ikke det samme af dem i forhold til deres interaktioner med andre børn og voksne, som vi forventer af piger.

Girl toys vs boy toys: The experiment, BBC stories

Opsummeret, så lærer vi ikke drenge samme grad af empati som vi lærer piger og forventer det heller ikke af dem. Dette medfører 2 ting. 1) Piger og drenge adskiller sig fra hinanden da de ser at voksne oplever dem som to forskellige grupper. 2) Drengegrupperne baserer sig mere på hierarki og rolle i gruppen end på emotionelle relationer. Dette styrker de nedlagte mønstre. Piger udvikler bedre og bedre forståelse for andre menneskers følelser og behov og lærer at se sig selv som dele af det sociale i relation til deres personlighed.

Drenge lærer, at passe ind i en drengegruppe ud fra ikke-emotionelle markører som magt, evner, styrke etc. Ting der knytter sig til egoet. Hertil lærer de så om manderollen og den er ekstremt snæver helt fra hvad tøj de må gå i, og til hvad de må føle og interessere sig for (Lavpraktisk: tænk på hvordan piger kan gå i alt tøj, både kjoler og bukser. De kan interesserer sig for alt og må gerne både strikke og sy eller bliver ingeniører. Drenge kan ikke vælge “pigeting” uden et stort tab af maskulinitet. Og da det kvindelige ses som underlegent til det maskuline – hvilket er den bærende bjælke i manderollen pt, kan de ikke strikke og hækle, men kun være ingeniører.). Slet skjult i alt det her, ligger præmissen om at mænd er bedre end kvinder.

Manderollens grundpræmis og den største hindring for at mænd kan leve fulde liv, hvor de reelt kan vælge hvad de ønsker at bruge deres tid på. I forhold til at komme i kontakt med kvinder, kan det jo være svært, da det kræver alle de der kompetencer, som mænd ikke har  lært i særligt høj grad. Afvisning betyder konkret (i forhold til mandebilledet) at de rykker ned i det hierarki der definerer deres værdi. Derfor er en afvisning ret alvorlig. Særligt hvis de andre mænd er der. Derfor er det måske lettere at gøre det andet. Så kan man jo bare grine af afvisningen. ”

Anne Sofie Allarp: ”Jeg mener, at vi som kultur må ombringe mænds initiativ-monopol, når det kommer til sex. Den kurtiseringskultur, som Hans Bonde taler så henført om, er ganske enkelt dysfunktionel. Det er i alles interesse. Men skribenten går ikke ind i det spørgsmål, der virkelig trænger sig på. Hvorfor har mænd så meget panikangst for afvisningen, at man hellere vil 1) købe sig adgang til en ‘villig’ kvinde, 2) resignere og vansmægte, eller 3) overskride folks grænser, psykiske eller fysiske, fordi det er nemmere/mere acceptabelt at gøre, end at gå den vej hvor man kan afvises?
Hvor er det, at der er mindre ubehag forbundet med at grabbe kvinders kønsdele uden tilladelse end at forsøge at etablere en situation, hvor hun rent faktisk har lyst til den berøring.
Hvad er det for en gennemsyg maskulinitet, Frej Prahl her beskriver? Hvad fuck sker der?” (Facebook opslag 3. januar med link til kronikken: ‘Mænd frygter at blive afvist seksuelt’ af Fej Prahl fra Jyllandposten)

Jeg ønsker simpelthen, at vi stopper med at bruge udtryk som ‘en rigtig mand’ og ‘en rigtig kvinde’ fordi disse udtryk indebærer, at der så er mennesker der ikke er rigtige i deres køn.

Mænd og kvinder er forskellige, men der er lige så stor forskellighed mænd imellem som kvinder imellem, og det ønsker jeg, at der skal være plads til uden at nogen bedømmes til at være forkerte. Og så ønsker jeg, at vi får brudt de her stereotype normer for vores køn, at maskulinitetskulturen bliver udviklet sådan, at det ikke længere forbindes med at være mand, at man er en drengerøv, boys-will-be-boys mentaliteten, ikke kan/vil kommunikere om følelser og andet svært, at man ikke tager medansvar for Emotional Labour, at man kun må gå i såkaldt mandetøj og bevæge sig på en bestemt måde, at man skal have en bestemt statur og højde, at man identificerer sig med sit job, at man ikke kan kramme andre mænd, at man ikke må kunne lide såkaldte tøsefilm, at man ikke må græde, at man skal tage første skridt, at man skal være forsørgeren, skal have svar på og en holdning til alt, skal sætte sin partner på plads og give mod- og ikke medspil o.m.a.

Alt dette og mere til – f.eks. også den vold som primært mænd står for, som både går ud over mænd, kvinder og børn – har store konsekvenser for os alle herunder vores fælles relationer.

Og så er der naturligvis også en del jeg ønsker at kvinder slipper for og stopper med.

Vi har alt for mange forventninger og krav til hinanden og os selv ift. hvordan vi hver især må og skal være vores køn på som begrænser os gevaldigt, og det ønsker jeg at gøre op med.

Så nej, jeg kan ikke svare på hvad der er en såkaldt rigtig mand, jeg køber simpelthen ikke begrebet. Og det vender sig i mig, når mainstream medier som f.eks. DR kører programserier med denne titel og ikke mindst ’Min kone er skidesur’ programmer, hvor køn bliver sat op som værende det ene eller det andet blot grundet det vi hver især har mellem vores ben, og det holder bare ikke, men er tvært imod medvirkende til at fastholde os i de strukturer, som er ødelæggende og begrænsende for os alle.

Måske skulle vi hellere have snakken om hvad et ordentligt menneske er, uanset køn og at det er vores handlinger der definerer os som menneske. Jeg vil påstå, at noget af det største vi kan opnå hver især, det er at være et ordentligt menneske og som minimum stile mod dette.

Jens Kloster: ”Jeg tænker, at vi skal over i at beskrive et “menneske” og måske i højere grad, hvad et godt liv indebærer. Det handler for mig om at være sig selv, at være ægte, at stå ved sine følelser og erkende man ikke er perfekt. Indse og vise sine stærke og svage sider. Og frem for alt give andre plads til at gøre det samme. Hvis vi lægger den vinkel, så bliver vi ikke fordømmende mod andres adfærd men snarere støtter for andres bidrag til fællesskabet. ”

Der er mange kønsforskere etc. som har taget fat i dette emne og det er godt, fordi mænd generelt har en opfattelse af at ligestilling og kønsproblematikker er et kvindeanliggende. Den generelle opfattelse er også, at vi har ligestilling, at mænds ageren ikke har betydning for de problematikker mænd selv står overfor, som f.eks. at kvinder i højere grad får forældremyndighed og bopælsret over fælles børn ved skilsmisse, af den meget gode og væsentlige grund; at kvinder i langt højere grad, er børnenes primære omsorgsperson, ikke blot praktisk men også følelsesmæssigt. At mænd alt for sent får behandling for alvorlige sygdomme, fordi de for sent eller slet ikke går til læge, at mænd i højere grad oplever ensomhed, depression, misbrug og hjemløshed ved større kriser i deres liv som f.eks. skilsmisse og arbejdssledighed. Og ikke mindst at mænd er overrepræsenteret i diverse statistikker lige fra vold (offer og udøver) til anden kriminalitet og fængsel.

Og ja, skilsmisser bunder ofte i ingen eller manglende kommunikation i forholdet, at kvinder eksempelvis oplever manden som ‘at have et ekstra barn i forholdet’, at kvinder oplever at være ene-ansvarlig for at være den følelsesmæssige lim i forholdet og være familiens projektleder samt meget andet, som jo netop tager udgangspunkt i de forventninger og fordomme der er om at være en såkaldt rigtig mand. Hvis manden lever op til dette, så går det med stor sandsynlighed ud over forholdet, og hvis han ikke gør, så kan han føle sig udstødt af mandefællesskabet og følelsen af at være en rigtig mand.

Jeg oplever, at der er flere og flere mænd – og særligt i de næste generationer – som søger at kæmpe mod og ud af denne stereotype opfattelse af at være mand, men det er ikke nemt på grund af omverdenens misbilligelse med de kommentarer som der oftest følger med. Mange af disse mænd finder sammen i fællesskaber, desværre fylder de ikke så meget i debatterne, så det er stadig de der rent faktisk taler deres eget køn ned, som fylder.

Hvis du gerne vil vide mere om manderollen, så vil jeg anbefale dig, at læse bøger og artikler samt se videoer fra Jackson Katz, Robert Jensen, Michael Kimmel, Kenneth Reinecke, Henrik Marstal, Tony Porter, Joe Ehrmann, Bill Pozzobon, Ran Gavrieli, Gary Wilson m.fl. og vil afslutningsvist opfordre dig til at se filmen ’The mask you live in’ (trailer).

Why Im done tryin to be man enough: Justin Baldoni

By reflecting on his own use of porn in his youth, Jensen found that it plays a large role in socialising boys into patriarchal masculinity. “That has obvious destructive consequences for women, but it is not in the self-interest of men to embrace it. Meanwhile, Jensen claims it is important for all men to challenge themselves by re-examining their own behaviour from the feminist lens. “That critical self-reflection is not always easy or fun, but I can testify that it has made my life richer and fuller.” / Robert Jensen

Jannie Nielsen Hansen

Læs også gerne:

 

 

 

 

Udgivet i Blog | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Hvad er feminisme?

Er du nysgerrig på hvad feminisme, sexisme og ligeværd er?

Her i dag blev jeg spurgt, om jeg ikke lige kunne finde nogle links til en fb-veninde som havde en diskussion med nogle veninder, hvor hun gerne ville kunne vise dem nogle artikler eller andet, for hun synes det var svært, at få dem til at forstå hvad feminisme er og hvorfor det er vigtigt, uanset om man selv mener eller er bevidst om at have oplevet f.eks. sexisme som kvinde.

Det er noget nær umuligt at skrive en artikel, fyre en one-liner af som giver dette aha til andre, som endnu ikke er startet på at undre sig over de strukturer der er i vores samfund, som påvirker den måde vi er samt opfatter vores  og hinandens køn på.

Udover dette er svært, så lever vi også – desværre – i et neoliberalt samfund, hvor fællesskabet og solidariteten ikke er det første man tænker på. De der ikke er flasket op med feminisme igennem opdragelse, de skal som oftest have nogle oplevelser i deres nære liv, der gør, at det pludseligt bliver nødvendigt, at kunne forstå hvad der sker omkring en og hvorfor man har det som man har det.

Nå men, jeg gav hende linket til et af mine fastgjorte opslag i menulinjen, nemlig den omkring Ligeværd, og så håber jeg, at de vil læse det, og ikke mindst tage imod de opfordringer jeg har for at lære mere omkring dette.

Jeg har tænkt en del i løbet af de seneste år, hvad der kan få andre til at se disse strukturer som også udgør en stor del af vores kultur. Strukturer der gør, at #MeToo er ganske væsentlig. Jeg har desværre ikke opfundet den her artikel eller lign. der samler alt i en overskuelig tabel. Jeg tror det er noget nær umuligt, ikke blot fordi vi mennesker er forskellige og lærer på forskellig vis, men også fordi, den viden som jeg har selv har, har jeg været 8-10 år om at opnå, så hvordan skulle man kunne samle dette i en enkelt artikel eller to sådan at det rammer alle, den har jeg svært ved at se, uanset hvor meget jeg end vil det.

Så der er ingen anden vej udenom, man må tage valget om man vil være oplyst på dette emne eller om man vil lukke af for dette og fortsætte som man plejer.

Det er så ikke uden konsekvenser at have opnået denne indsigt, mere om det anden gang 🙂

Afslutningsvist vil jeg opfordre til at læse punktet Ligeværd og det der der er linket og henvist til.

Jannie Nielsen Hansen

 

Udgivet i Blog | Tagget , , , | Skriv en kommentar

MeToo og vrede kvinder

Tak til dig – du ved hvem du er <3

Jeg har haft et travlt år med alt for mange ting igang, men een ting vil jeg se tilbage på med STOR tilfredshed og det er #MeToo som var vendepunktet ift. at kvinder ikke længere tier stille, at kvinder har fundet deres indre vrede frem og ikke længere vil finde sig i at blive holdt nede, holdt tilbage og ikke længere vil tage ansvaret for den gode stemning, en stemning som andre allerede har ødelagt for os.

Jeg vil påstå at Everyday Sexism Project Danmark har gødet jorden for at kvinder nu tør tale højt om de oplevelser alt for mange kvinder har fra vi er 8-10 år piger. Men vi har stadig lang vej igen, jeg tror at vi blot har set toppen af isbjerget, der er stadig mange der ikke har talt højt, men vi er på vej.

Tak til Irene Manteufel for i tidernes morgen at tage den store tørn og ikke mindst at tone frem på min skærm og give mig en oplevelse af at være blevet set og få anerkendt mine oplevelser som kvinde og tak til holdet bag Everyday Sexisme Project Danmark, I er vigtige, vi er vigtige. Maria Vicki Lindbaum, du har dæleme gjort det godt og gør det godt som forkvinde, hvad du ikke har måtte stå model til, jeg mangler ord.

Og tusind tak til alle de – ingen nævnt ingen glemt – der har deltaget i debatten som privatpersoner ved at lægge opslag på deres væg, deres sider og grupper og de der utrætteligt har søgt at holde medierne på sporet, for det er gud-hjælpe-mig ikke nemt. I ved hvem I er.

Jeg ser også at flere mænd er blevet mere reflekterende i forhold til hvordan det er at gå igennem livet som kvinde til forskel fra hvordan det er som mand, at der er en væsentlig forskel som ikke er i kvindernes favør. Tak til jer mænd – her igen, ingen nævnt ingen glemt – som siger dette højt, som skriver indlæg og artikler, som deltager i debatten her der og allevegne, det betyder uendeligt meget skal I vide. Jeg sætter stor pris på jer og I giver mig tro på at vi nok skal komme i mål med ligestilling – engang.

Og tak til Laerke Reddersen og Dorte Rømer for at have opstartet #StopStilheden og forestillingen med oplæsning af vidnesbyrd fra film- og teaterverdenen som berørte mig dybt og stadig sidder i mig. Det er væsentligt at kunsten også formidler dette, for I kan nå ud på anden vis end mange af os andre.

Og tusind tak til alle jer der har skrevet til mig, givet mig anerkendende kommentarer, troet på mig, stolet på mig. Det har lunet gevaldigt skal I vide og har været med til at holde mig til ilden.

Ja, jeg er vred – men det er en god vrede – en vrede der giver mig energi til alt det jeg gør.

Mit ønske for 2018 ift. #MeToo er, at vi får hævet debatniveauet og ikke ser på alle disse vidnesbyrd som enkeltstående særtilfælde hver og en, men på at dette er et strukturelt problem i vores kultur og derfor ikke noget med kvinder mod mænd, mænd mod kvinder.

“Women aren’t supposed to be angry ― at least not outwardly so. We’re supposed to maintain composure under pressure, and be friendly and approachable and nice. An angry woman is a crazy woman. And crazy women can’t be trusted” / Women, The Year Women Found Their Rage

Jannie Nielsen Hansen

Læs også gerne:

Udgivet i Blog | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Medie-lede

Der er jævnligt fokus på politikerlede,
kunne vi snart i stedet få en debat om medielede?

Jeg oplever, at vores debatniveau er vanvittigt lavt og at vores medier ikke er synderligt gode til at moderere kommentarspor samt vinkle eller behandle emner på nogen særlig sober eller oplysende måde.

”Vores medier er bundrådne, de løber med fake news, halve vinde og vinkler benhårdt på det som giver reaktioner. De er med til at skabe den virkelighed de skal beskrive og dette er dybt problematisk, når de ikke er sig deres ansvar bevidst” / Jannie Tolstrup

Ganske ofte har jeg oplevet, f.eks. når nogen jeg kender eller kender til, har skrevet et indlæg eller en artikel, så har de ikke selv kunnet bestemme overskriften, eller har haft noget at skulle have sagt vedr. denne. Dette bevirker desværre at overskrifter alt for ofte bliver vinklet, for at skabe den største effekt som muligt og gerne på en måde, så den indre svinehund bliver fodret. Desværre er der mange, der kun læser overskrifter, og ud for dette danner sig en mening i ytringsfrihedens navn.

“Ytringsfriheden er en grundlæggende forudsætning for et demokrati. Den sikrer, at alle må sige deres mening om, hvordan samfundet skal se ud, uden at blive straffe for det. Uden ytringsfrihed ville der ikke være mulighed for fri meningsdannelse og medbestemmelse for borgerne. Retten til ytringsfrihed er derfor udgangspunktet for de såkaldte politiske rettigheder og fundamentet for forsamlingsfriheden, foreningsfriheden, politisk og offentlig deltagelse, uddannelse og oplysning. Politikere og journalister har en særlig udvidet ytringsfrihed, fordi de i kraft af deres arbejde er med til at debattere samfundsforhold og derigennem sikre demokratiet. Pressen bliver ofte omtalt som demokratiets vagthund” / Menneskeret.dk

“Grundloven giver alle borgere ytringsfrihed: ret til at udtrykke det, de vil, offentligt. Samtidig har alle borgere ansvar for det, de siger og skriver. Lovgivningen sætter nogle grænser for, hvad man kan tillade sig at sige eller skrive offentligt. Hvis man f.eks. fornærmer et andet menneske groft offentligt, kan man risikere at blive stævnet i en injuriesag. Og hvis man f.eks. skriver noget, der truer landets sikkerhed, kan man blive tiltalt ved domstolene og idømt straf”. / ft.dk (Folketinget, ytringsfrihed)

Og i diverse kommentarspor flyder galden og gyllen så alligevel, for man har jo lov til at have en mening, og hvis nogen er uenige i denne, så får man at vide, at man så må være imod ytringsfrihed imens de med trusler, sexisme etc. søger at lukke en ned – ha ha ha eller noget.

Det som mange af disse glemmer, det er, at det at have en mening om noget, ikke er ensbetydende med, at dette er sandheden. Det er ikke alt som – eksempel vis det modsatte af fakta – som man kan feje af med ‘det er bare min mening’.  ’Eksisterer der ugler’? Nej, der eksisterer ikke ugler, det er bare min mening, og hvis du siger, at jeg tager fejl, så er du imod ytringsfrihed. Gak? Ren gak gak!

Jeg kan godt lide lakridser, og du siger, at du ikke kan lide lakridser, okay, det er så bare din mening. Smagen af lakridser kan vi godt have hver vores mening om (Kilde: No, It’s Not Your Opinion. You’re Just Wrong)

Udover at ovennævnte ofte sker, så sker det også jævnligt, at de der forholder sig kritisk og udfordrer vores såkaldte danske frisind, vores selvfedhed, vores selvforståelse som nogle, der bare er meget bedre end alle andre, de får en vanvittig respons også i ytringsfrihedens navn.

Dette skete for nyligt, da Maria Vicki Lindbaum var i DR studiet , som forkvinde for ESPD (Everryday Sexism Project Danmark), hvor hun opfordrede til en debat om hvorvidt det at herrelandsholdet som sejrsråb – der bliver vist i alt fra Nyhederne til Youtube – råber ’Store patter’ i forhold til om det ikke blot er sexistisk. men også om herrelandsholdet på den måde lever op til deres ansvar – og den kodeks som DBU har opsat – i forhold til at være rollemodeller for ganske mange børn, unge og voksne.

ESPD blev nærmest væltet ned med hadfulde, tåbelige, ignorante og truende beskeder og kommentarer, hvor uendeligt pinligt få rent faktisk forholdte sig til det Maria havde givet udtryk for. Det var rent selvsving for den indre svinehund. Maria modtog ligeledes beskeder på sin private facebookprofil, på SMS, mail etc. som folk havde gjort sig den ulejlighed at opspore for at få afløb for deres nonsens og grovheder. Det skal lige siges, at der da også var nogle der støttede op.

Mette Gjerskov – politiker for Socialdemokratiet – skrev et humoristisk opslag om herrelandsholdet og deres såkaldte sejrsråb på sin Facebookside. Og det kommentarspor der udfoldede sig dér, er lige til et sociologisk forskningsprojekt ”den indre svinehund anno 2017 og konsekvenserne for vores samfund”.

Jeg er rystet over mediernes håndtering og hvor lidet reflekterende mange – uendeligt mange – mennesker er. Men det kan vel ikke undre – ikke at det fralægger den enkelte et ansvar – når nu medierne håndterer diverse emner som sexisme, sexindustrien (herunder prostitution/sugardating, porno og strip), racisme, feminisme, Sverige, ’de fremmede’, forældre-, kvinde-, køns-, handicappede, arbejdsledige-problematikker som de nu gør.

Det at have digital dannelse, er også at kunne forholde sig kritisk, men det at forholde sig kritisk er ikke lig med, at svine folk til, at viderebringe fake news, at splitte befolkningen i dem og os (såkaldte fremmede mod såkaldte danskere – kvinder mod mænd osv.). Både medier og diverse læsere mangler generelt denne digitale dannelse, vi er håbløse for at sige det mildt.

Og nej, dette er ikke for at skære alle over en kam, for der findes også gode mennesker derude, både læsere, debattører og journalister, der er bare for langt mellem snapsene.

Og jeg kan godt forstå når flere fravælger at deltage i disse debatter, fordi disse ofte er ret så grimme, og det kræver et overskud uden lige at stå model til den respons, som man alt for ofte får.

Jeg har selv oplevet, at blive stalket digitalt og få mail til min private mail, beskeder via Messenger samt kommentarer fra vildt fremmede på mine billeder og opslag, blot fordi jeg har formastet mig andetsteds til ikke at være enig eller at forholde mig kritisk til vinklingen af et af nævnte emner.

Jeg vil ikke fralægge den enkelte deres personlige ansvar, men medierne bliver simpelthen nødsaget til at tage et langt større samfundsmæssigt medansvar, for ellers vil meideleden brede sig, og så kan vi begynde at tale om mediedøden, i hvert fald den oplysende og samlende en af slagsen, og det har store konsekvenser for vores samfund og demokrati.

Jeg vil varmt anbefale alle – også og måske især journalister – til at læse Mediernes møgkællinger af Susanne Staun, for at få et indblik i hvordan medierne bliver manipuleret og selv manipulerer. (Den kan lånes på biblioteket og eksempelvis købes hos Saxo til 249,95 – Kilde: Saxo.com)

Troels Mylenberg er en af de – alt for få – dygtige journalister vi har, og jeg kan lige så varmt anbefale, at følge ham og læse det han skriver, f.eks. Ugens bagkant: Jul i det omvendte krænkelsessamfund. Uddrag herunder:

“Det er i udgangspunktet helt selvfølgeligt, at et råb som det skaber debat og opmærksomhed. Det er selvfølgeligt, at der spørges til, om råbet er udtryk for en kvindefornedrende kultur, en kultur som trænger til modificering og modarbejdelse. Men selv om den debat er helt på sin plads, og selv om det selvfølgelig er vigtigt at tale om ikke mindst den afsmittende effekt som rollemodeller som landsholdsspillere har på børn og unge landet over, så er det ganske sigende, at debatten skred et helt andet sted hen.

Nemlig til de tusinder af mennesker, som følte et behov for at latterliggøre selve debatten, altså en slags omvendt krænkelse over, at nogen følte sig krænket over, at landsholdet råber den slags. Der var med andre ord med meget voldsom afstandtagen til den krænkelse, som meget få – hvis nogen overhovedet – havde givet udtryk for, at de oplevede.

Medier – ikke mindst sociale – flød over med budskaber om, hvor latterligt det var, hvis nogen gjorde dette ligegyldige spørgsmål til et vigtigt tema, altså uden en egentlig fastlæggelse af, hvem disse nogen – krænkede – var. Åbenbart var bare det at stille spørgsmålet om, hvorvidt landsholdet går over stregen nok til, at nogen følte sig kaldet til anfægtelse. Og på den måde sikrede vi endnu engang, at debatten selvfølgelig løb af sporet. De latterlige var, måtte man forstå, dem, der begrænsede landsholdets ytringsfrihed, selv om det stadig synes svært at finde mennesker med den holdning.

Samtidig virker det velsagtens åbenlyst, at selv om et sådan kampråb bare er et kampråb og næppe ment som specifikt kvindenedgørende, så er det som minimum dumt og unødvendigt, hvor barnligt det end måtte være. Men som sagt lever vi i denne omvendte krænkelsestid, hvor de mest krænkede altså er dem, der krænkes over andres krænkelse. ”

“Måske er det selvironien, der mangler. Den selvironi og selvindsigt, der er helt nødvendig og påkrævet for, at en samfundsdebat kan blive til mere og andet end evige slåskampe fra fastlåste positioner. Nuancerne eksisterer ikke, i stedet kun optrapningen af en mulig konflikt som måske ikke engang findes i virkeligheden. Men som søreme skal udforskes til det yderste. ” / Troels Mylenberg

Videoen jeg nævnte med Maria kan ses på DRs Facebookside, og her kan du også læse kommentarsporet. Hvis du gør sidstnævnte, så vil jeg opfordre dig til at like de fornuftige kommentarer der også er.

Og Mettes opslag samt de kommentarer jeg nævnte kan du se på hendes Facebookside, da det er et offentligt opslag.

Nå, tilbage til medierne. 

Jeg er vred. Jeg er vred på de medier der går efter laveste fællesnævner, laver click-baite arikler og overskrifter, ikke modererer deres kommentarspor, formidler fake-news samt groft manipulerede statistikker og ikke mindst lader sig manipulere med.

Jeg er vred på de der inviterer folk i studiet, ikke for at oplyse, men i stedet agerer mikrofonholdere for ekstremer og generelt ikke spørger kritisk ind til deres holdninger, men lader dem slippe alt alt for nemt.

Jeg er vred på de der står for nyhederne, hvor alt for meget ligegyldigt bliver vist for at fylde ud, i stedet for at bruge tiden mere fornuftigt og så gå i dybden med de lidt tungere emner. De mest ligegyldige ting bliver behandlet som Breaking News, og diverse personer bliver brugt som såkaldte eksperter, fordi de er kendte eller har skrevet noget på Facebook engang. og ikke fordi de rent faktisk ved noget mere end den almindelige borger om emnet.

Og ja, så er jeg også vred på diverse politikere, der laver politik alt efter hvad medierne fokuserer på, ren symbolpolitik der skal please den indre svinehund og dermed lever disse politikere ikke op til deres ansvar, ej heller medierne  – igen igen – fordi for mange politikere agerer efter mediestemningen.

Og ja, jeg er frustreret over hvor vanskeligt det efterhånden er, som ganske almindelig samfundsborger. at finde rundt i det hav der er af såkaldte nyheder, informationer og misinformationer – endda på medier, som jeg førhen opfattede som bundsolide og troværdige.

#Medielede

Jannie Nielsen Hansen

Læs også gerne:

 

Udgivet i Blog | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Glædelig jul og godt nytår – 2018

Jeg ønsker dig en rigtig glædelig jul
samt et godt og lykkebringende nytår

Mit ønske for det nye år er, at der kommer et langt større fokus på dannelse samt at vi bliver mere modige, ift. at kræve nogle højere etiske og moralske standarder af os selv og hinanden.

Dette i håb om, at vi får et mere lige samfund med bedre muligheder for alle, det gælder for os selv hver især og i vores indbyrdes relationer, arbejdsmæssigt, privat og ikke mindst digitalt.

Mon ikke det er på tide, at vi får en samfundsmæssig og politisk debat omkring hvad dannelse er, hvad indebærer det at være et dannet menneske? Og her tænker jeg ikke i første omgang på diverse Kanoner, disse er intet værd uden handlingsplaner som også igangsættes.

Jeg er ikke sikker på, at vi kan lovgive omkring dannelse i sig selv. Men måske skal vores Grundlov alligevel have et eftersyn, ikke blot i indhold, men særligt i forhold til i hvor høj grad vi efterlever den – for dernæst at få det implementeret politisk og privat, for når vi taler dannelse, så er det private også politisk.

Vi har haft mere end 2000 år til at lære dannelse og hvordan vi bør omgå hinanden, vi har indført love der skal sikre dette bedst muligt, det kan være igennem straf og/eller for at sikre en holdningsændring som en mere langsigtet strategi for et bedre samfund.

Emma Gad har ikke levet forgæves, vi er nogenlunde enige om hvad almindelig pli og høflighed indebærer, måske fordi det gør livet meget lettere og behageligere for alle parter. Vi har så ikke haft så mange år igen, til at lære digitalt pli og jeg oplever at dette efterhånden er hårdt tiltrængt

Dette fordi. vi også er blevet digitale mennesker og ikke mindst fordi vores digitale rum smitter af, sådan at det vi fylder os selv med og hvad vi bruger nettet til samt måden vi agerer på nettet, ikke kan ses i et vakuum. Det påvirker det vi tænker, føler og mener og dette har indflydelse på hvordan vi omgår hinanden i det private, faglige og offentlige rum.

Herunder er der nogle forslag til hvad dannelse kunne indebære.

”Ifølge nyhumanismen er dannelse et fokus på at danne harmoniske mennesker, som ser sig selv i en kontekst, altså ikke en encyklopædisk og fagspecifik dannelse, men en mere alsidig og harmonisk fordring, hvor ens anlæg skal udfoldes. Opgaven er ikke at uddanne den enkelte til noget bestemt, men at være igangsætter for en dannelsesproces, hvor individet formes til et harmonisk og indsigtsfuldt menneske” / Thue Kjærhus (kilde: https://videnskab.dk/kultur-samfund/grundtvig-vs-nyhumanismen-hvad-er-dannelse)

”Løgstrup beskrev i artiklen “Skolens formål” fra 1981 den side af begrebet dannelse, som netop nu vinder frem. Nemlig dannelsen som udtryk for en selvbesindelse. En erkendelse af, at mennesket indgår i en større helhed, og at dannelse ikke er at lære bestemte fakta eller manerer, men evnen til at kunne forholde sig til andre. ” / Morten Mikkelsen, Kristeligt Dagblad (Kilde: https://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/dannelse-vender-tilbage-i-skolen)

”Digital dannelse opnås ved at indgå i trygge og værdiskabende samspil med andre mennesker i den virtuelle verden. Dette gøres ved at forholde sig positiv, men også kritisk til andre brugere. Og nøje overveje egne og andres intentioner, handlinger og udtryksformer i den virtuelle virkelighed. Udover at have digitale færdigheder så indebærer digital dannelse også digitale kompetencer som evner til at bruge sine færdigheder etisk og lovligt forsvarligligt uden at såre eller gøre livet unødvendigt besværligt for andre. Man har opnået digital kompetence, når man forstår både at bruge sine digitale færdigheder, så man indgår i værdiskabende sammenhænge med andre og samtidig udviser digital dannelse i sin ageren på internettet.

Digital dannelse er en del af at være digital kompetent. Sat på en ligning kan det udtrykkes således: Digital dannelse + digital færdigheder = digital kompetence” / Kilde: https://digitaldannelse.org/vidensbase/hvad-betyder-digital-dannelse/

Jeg vil påstå, at det højeste man kan opnå som menneske, er at være et ordentligt menneske, og her mener jeg så, at for at være et ordentligt menneske, skal man også være et dannet menneske, eller som minimum bevidst søge mod at være dette.

For mig personligt, er det at være et dannet menneske, et ordentligt menneske, også at have nogle værdier som jeg søger at efterleve, nogle værdier som understøtter og ikke modarbejder.

  • Integrity (Personlig integritet)
  • Decency (Ordentlighed)
  • Equality (Ligeværdighed)

Det er min oplevelse, at vi har behov for at se nærmere på FNs Verdenserklæring om menneskerettigheder, som vi jo også som nation har skrevet under på – det slår mig, at vi ikke har sat os ind i disse, ikke tager dem alvorligt nok og måske endda ikke har gjort os klart hvad det kræver af os som nation og som borger at leve op til denne.

Fokusområder i FN’s konvention:

  • Borgerlige og politiske rettigheder
  • Økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder
  • Afskaffelse af alle former for racediskrimination
  • Afskaffelse af alle former for diskrimination mod kvinder
  • Mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf
  • Barnets rettigheder
  • Vandrende arbejdstageres rettigheder
  • Rettigheder for personer med handicap

Mon ikke det, at tage disse punkter meget mere seriøst kan hjælpe os til at sætte nogle højere etiske og moralske standarder, for hvordan vi ønsker at omgå hinanden samt  hvilket samfund vi ønsker at leve i samt efterlade til de næste generationer.

Jannie Nielsen Hansen 

Læs også gerne:

Udgivet i Blog | Tagget , , , , , , , , , | Skriv en kommentar

MeToo og porno

Hvorfor er seksuel vold så stort et tema i vores kultur? 

Jeg har gjort mig nogle tanker omkring dette – faktisk igennem flere år – og nu er tiden måske i kraft af #MeToo forhåbentligt inde til, at vi kan se på hverdagssexisme i et langt større perspektiv end vi hidtil har gjort.

Dette er faktisk ikke noget vi er synderligt gode til i Danmark. Og når vi i denne sammenhæng taler seksuel vold, hvad er så dette?

Det er faktisk ikke altid lig med fysisk vold, herunder voldtægt og mord på ex-/partner samt seksuelt grænseoverskridende handlinger, som primært går ud over kvinder og udøves af mænd. Når vi taler vold, kan vi også inkludere den psykiske vold herunder den hvor manden udøver sin større styrke, de patriarkalske strukturer etc. hvor kvinden bliver til et objekt, en af mindre værd end manden, der ikke skal tages alvorligt, hverken hendes viden, tanker eller følelser.

Det er jo ikke kun mænd der udøver denne vold mod kvinder, kvinder gør det også mod andre kvinder – og det har intet med ’kvinder er kvinder værst’ at gøre, den talemåde skal bare dø. Vi er alle internaliseret i denne kultur der gør, at kvinder bliver behandlet sådan at #MeToo er ekstremt vigtig for at vi kommer videre ift. at opnå ligestilling herunder ligeværd.

Og hvad er det så der gør at vi har denne kultur? Det har noget med vores sprog om og til hinanden at gøre, det er den måde køn bliver fremstillet på i diverse medier, reklamer etc., det er at mænd stadig kan købe sig adgang til kvinders kroppe og onanere i disse, det er den høje grad af seksualisering/pornoficering der er overalt i vores samfund – alt skal være sexet – og her har ikke blot de seksualiserede musikvideoer og normaliseringen af porno meget at skulle have sagt.

En podcast der virkelig er værd at lytte til!

Sananda Solaris: ”Der er lavet en masse begavede undersøgelser omkring porno, bl.a. en der viser at når du ser porno, når du ser video, så påvirker det dig rent fysisk på et andet plan end hvis du sidder og ser på et billede. Fordi der er lyd og levende billeder så oplever kroppen det som om at du virkelig var der, når du sidder og ser porno.

Vores børn sidder og ser kvinder der bliver gangbanget, af op til tyve mænd, analt, vaginalt og oralt. De ser voldsporno og der er rigtig meget overgrebsporno i spil (mig: main stream porno er overgrebsporno). Der er også rigtig meget virkeligt bizart porno og det er efterhånden måske sådan, at det er det første møde en dreng på 12 år – måske endda yngre – har med kvinden. Altså nogle enormt voldsomme billeder som kroppen altså oplever som var det virkelighed.

Videnskaben siger, at årsagen til at der er stigende depressioner, ADHD og psykisk ustabile sind blandt unge mænd, handler rigtig meget om porno, fordi det der sker når du har en udløsning, er at du får bl.a. en endorfin udladning og helt fysisk sker der en forløsning. Hvis det sker hvert 3. minut (altså at den kan opnås indenfor tre minutter) i stedet for at have denne langvarige proces hvor du først flirter osv. inden det måske ender ud med at have sex med kvinde og så der måske gået en måned.

Den her hurtige effektive tre-minutters proces, gør at mænd bliver impotente (nogle af konsekvenserne ved porno udover impotens, er bl.a. at manden ikke kan få udløsning i kvinden, at manden følsomhed ved penis forsvinder, at manden får stillet sit behov for nærhed igennem porno og får svært ved nære relationer herunder ikke-porno-sex i det virkelige liv, at manden pr. automatik objektiviserer kvinder som noget af det første), hvilket bl.a. forklarer hvorfor så mange skal bruge viagra, og hvorfor dette stiger, fordi det går for hurtigt når du kommer ind i en cyklus hvor seksualitet tager tre minutter. Det vil sige, at det at gennemføre et samleje på syv eller tyve minutter ikke kan lade sig gøre, da manden ikke er i stand til at holde en erektion længere fordi kroppen vænnes til tre minutters intervaller.

Andet er også at disse udløsninger af bl.a. endorfiner betyder at du tømmer dit depot og så er der ikke noget tilbage til resten af dagen (læs tilbage til at indgå i relation med andre), og så opstår der altså depressioner og angst samt andet som du så er nødsaget til at dulme og misbruget stiger i vores samfund.

Vi har altså at gøre med en masse mænd, som er opdraget (og påvirket) af porno til at se kvinder som seksuel-væsener og objekter, og med disse øjne sammen med f.eks. depressioner eller andet samt svært ved at holde erektionen med en levende kvinde, det ER et reelt problem, og jeg gentager, det er ikke mig der siger dette, det er videnskaben, ud fra undersøgelser i USA og andre steder, som fortæller dette.

Jeg synes det er interessant at snakke om, for når jeg hører hvad min datter på 21 år siger om hendes generation og hører hendes veninder, så er mange af de unge mænd som hun kender og har kendt de bruger viagra, og der er mange med dette problem. Forholdsvist få unge mænd, har taget et aktivt fravalg af porno, og de har ikke de her problemer.

Jeg kan genkende mønsteret, og det er blevet værre og værre fordi porno er blevet mere tilgængeligt. Jeg er overhovedet ikke i tvivl om, at når mænd ser kvinder med de her øjne, at det er medvirkende til at vi oplever at kvinder bliver behandlet som de/vi gør af for mange mænd og at mange mænd ser kvinder – altså rigtig levende kvinder – som en trussel. Mange kvinder er oprigtigt kede af, at de ikke kan flirte, fordi hvis de smiler og flirter med en mand, så opfatter han det i mange tilfælde som en indbydelse til sex – øjeblikkeligt. Jeg synes at vores seksuelle pseudo-frihed rent faktisk er meget problematisk.” (lyt til podcasten for at høre mere …)

OBS! Ovennævnte er transcriberet fra nævnte podcast, og jeg beklager hvis jeg ikke har fået alt med i uddraget. Det der står i parenteser er ikke Sonandas men mine ord.

Ønsker du at vide mere omkring dette, så er der masser tilgængeligt på nettet helt gratis, brug din sunde fornuft. Du kan også følge Porno og Samfund her på facebook eller læse nogle af de links jeg har på min hjemmeside (nederst i linket) http://www.loveroad.dk/ligevaerd/1-2/

Jannie Nielsen Hansen

Læs også gerne:

NB! Dette er fra mit facebook opslag den 16-12-17, og da mit opslag ikke er offentligt, har jeg også lagt det op her som et blogindlæg. Jeg har dog valgt ikke at reklamere for det, da aktiviteten foregår direkte på min side, dette er primært for at jeg selv nemt kan finde det igen 🙂

Udgivet i Blog | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Træt af mænd …

Træt af mænd – not all men! 

Gid jeg havde løsningen, men det har jeg desværre ikke. Jeg ser et kæmpe behov for, at vi her i Danmark får en fælles forståelse for hvad der ligger til grund for bevægelsen #MeToo, for det er op af stejl bakke i strid modvind blot at kunne komme til at tale om disse ting.

Nej, det er ikke en kønskamp, og som det kvikke menneske nok har opdaget, så er det de færreste kvinder der sætter navn på de – primært mænd – som har optrådt eksem.pelvis grænseoverskridende overfor dem.

Det er i højere grad medierne der smasker rundt i diverse ekstremer og ge.rne med mulighed for en kendisfaktor eller favoritdisciplinen “feminist-bashing” og kønskamp – os mod dem, dem mod os, i stedet for at hæve sig op i helikopteren og se på strukturerne, de strukturer der gør at #MeToo er hamrende væsentlig.

Jeg er træt af mænd – not all men – mænd der opfører sig som om det var og er en kønskrig, mænd der tager det personligt, mænd der mangler selvindsigt, mænd der siger det ikke er værd at bruge tid på og samtidig selv bruger tid på at gøre opmærksom på dette, igen og igen og igen og …

Os der har deltaget i bevægelsen er da ikke dumme, vi ved da godt at det ikke er alle mænd, det har vi aldrig sagt at det er, men vi siger at det er alle kvinder der i større og mindre grad oplever dette som en del af vores hverdag og dermed er det et problem, et strukturelt problem.

Og nej, det har intet at gøre med at ‘nå, må man nu ikke flirte mere’, for er man i tvivl om den måde man flirter på kan være grænseoverskridende for de man ‘flirter’ med, så skal man stoppe øjeblikkeligt, for så er det ikke flirt.

Jeg har oplevet at have mit køn imod mig særligt fra jeg var 15 til 35 år og første gang jeg oplevede en uønsket befamling fra en voksen mand, da var jeg blot 10 år. Og det at mænd blottede sig foran mig har jeg oplevet fra jeg var 12 år og det samme for min datter, hun var nok nærmere 10 år første gang.

Det at opfatte og behandle kvinder som andenrangs, det er internaliseret i os alle sammen. Jeg kan heller ikke sige mig fri fra det. Jeg har selv sunget med på parolen ‘jeg er ikke som de andre piger, jeg er en drengepige og mere en af drengene type’ eller ‘jeg orker ikke det her pige-fnidder/hønsegård’ eller ‘kvinder er kvinder værst’ eller at jeg har synes det var synd for mænd når de ikke pr. automatik fik førertrøjen (blev lyttet mest til, fik lov at bestemme, at de skulle manipuleres med, sådan at de troede de havde fået ideen (et virkeligt dårligt råd jeg fik af en kvindelig kollega for mange år siden), at de skulle have de blå og grønne farver, og absolut ikke de lyserøde osv. osv. osv.) Alt dette kan jeg ikke sige mig fra for at have været en del af.

At kvinder skulle nedgradere sig selv, spille hjælpeløs, spille dum eller i hvert fald ikke måtte vise at man vidste mere om noget end manden, at man skulle lade mænd fylde og kvinder være usynlige andet end som smilende, nikkende dukker der grinte af alt manden sagde, så han kunne føle sig stor og mægtig eller som minimum charmerende.

Jeg har selv været med til at tale kvinder ned (kvindelige sangere er kedelige, kan bedre lide de mandlige, aj, hvad er dog det hun har på, hvordan er det dog hun ser ud, hun er da for gammel etc. etc. etc.) Jeg har lært at skulle tjekke kvinder ud gennem det mandlige blik, for det mandlige blik havde jeg lært mig. Vi lærer det alle igennem film, reklamer, musikvideoer etc. som alle (helt generelt) er lavet for det mandlige stereotype blik.

Så nej, jeg har ikke nogen glorie, som jeg kan pudse. Jeg har været en enabler af denne kultur, jeg har givet rum for at mænd kunne opføre sig sådan, i min iver for at være inde i varmen, ikke være en af de snerpede, eller uha uha en rødstrømpe.

Jeg kunne ikke dengang selv se, at jeg var en del af problemet, jeg søgte blot at navigere i det, sådan at jeg ikke levede men overlevede.

Vi er alle en del af problemet og bør alle være en del af løsningen, men desværre så oplever jeg en kæmpe modstand mod at indse dette og ikke mindst mod at være en del af denne løsning. Der bruges alt for meget krudt på at forklare stolpe op og stolpe ned og jeg er ved at brække mig (billedligt talt).

Når nu så mange kvinder – tusindvis, millionvis – fortæller om de her oplevelser, fra de helt små, som ville være totalt ligegyldige hvis der ikke var så mange af dem – dryp, dryp, dryp – til de mere grove som f.eks. vold og voldtægt til mord, så forstår jeg ikke at det ikke får flere til at tænke ‘hov, der er noget galt her’ og lytte, og tænke og reflektere og lytte mere og så måske endda komme med bud på hvad de selv vil være opmærksom på, gøre anderledes etc

Mange forstår ikke, at de små ting – som der er allerhelvedes mange af – at de har en stor betydning, ikke hver hændelse i sig selv, men antallet af dem gør at det ikke kan ignoreres længere.

Everyday Sexism Project Danmark har udarbejdet en sexismetrekant som viser hvordan alle de her små ting understøtter og forstærker de større og langt alvorligere ting.

Nogle af de ting, som jeg har oplevet har jeg skrevet i et indlæg, som du kan læse her:
http://www.loveroad.dk/et-kvindeliv/

Espd har som jeg nævnte også skrevet om dette, det kan du læse om her, hvor du også kan se sexisme-trekanten:
https://www.facebook.com/TheEverydaySexismProjectDanmark/photos/a.1645713742341328.1073741828.1573308446248525/1985738431672189/?type=3

Jannie Nielsen Hansen

Læs også gerne:

NB! Dette er fra mit facebook opslag den 19-12-17, da mit opslag ikke er offentligt, har jeg også lagt det op her som et blogindlæg, jeg har dog valgt ikke at reklamere for det, da aktiviteten foregår direkte på min side, dette er primært for at jeg selv nemt kan finde det igen 🙂

Udgivet i Blog | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Modig

Der er nogle ting i Danmark som virkelig kræver mod. 

Det kræver f.eks. mod at tale højt om de seksuelle/kønsmæssige krænkelser og uretfærdigheder man er blevet udsat for, for ingen i Danmark ønsker at være et offer, uanset man er et offer for andres handlinger, fordi ofre oftest får skylden for hvad der er hændt dem.

Det kræver også mod at forholde sig kritisk til sexindustrien, fordi det som oftest indebærer at man søges at blive lukket ned ved brug af herskerteknikker og gaslighting og ingen i Danmark ønsker at blive kaldt for snerpet, sexforskrækket, imod det såkaldte danske frisind (et begreb, som jeg oplever bliver misbrugt) osv., så hellere holde mund.

Og det kræver mod at give udtryk for at være feminist eller pro-feminisme, fordi at være rødstrømpe, det er åbenbart ligegodt noget af det værste, for så hader man jo mænd uagtet at mænd også kan være feminister eller pro-feminisme, og man vil have at kønnene er helt ens og alle kaldes for hen, man vil have kvinde-verdensherredømme og alt andet gejl som feminismen ikke handler om, fordomme og uvidenhed er der nok af – i alt for rigelige mængder faktisk.

Heldigvis bliver der flere og flere modige i Danmark, og det er noget af det som #MeToo også kan, at flere tør tale højt, at flere støtter op omkring hinanden, sådan at endnu flere tør tale højt. Og jeg vil opfordre til at vi taler fanden et øre af, at vi ikke lader os stoppe, at vi insisterer på at nu er det nok, at det alt for længe har været nok.

Vi har ligestilling i teorien men ikke i praksis, og det er vores kultur der blokerer for dette, vores sexistiske pornoficerede objektiviserede neoliberalistiske-wannabe kultur. Og da kultur er menneskeskabt, er det også mennesker der skal ændre på denne, mange mennesker.

Så det er nu, at du kan vælge om du vil være en del af løsningen, eller en del af problemet.

Jannie Nielsen Hansen

Læs også gerne:

Udgivet i Blog | Tagget , , , , , , , | Skriv en kommentar

Er du træt af #MeToo?

Så har du ikke forstået en fløjtende fis!

Forleden blev jeg ganske træt – som i uendeligt inderligt træt – af at diverse medier giver spalteplads til mænd der ikke ved hvad de taler om, at diverse kommentarspor er fyldt med negligering, victimblaiming etc. i forbindelse med de fortællinger der pibler frem tilknyttet #MeToo bevægelsen – og det skrev jeg så et facebook opslag omkring som kommer herunder.

Mænd der synes at #MeToo godt må stoppe nu, mænd der synes at det efterhånden er blevet til en heksejagt på mænd, mænd der synes at nu skal vi altså også nuancere lidt og ikke kalde alle (krænkelser) for krænkelser og hvorfor er kvinder dog også så vrede.

Mænd der synes der er værre ting, som kvinder burde gå op i.

Mænd der også har haft det hårdt engang og ikke altid synes livet er nemt, mænd der også har oplevet kvinder opføre sig som idioter, dengang i det sidste forhold, hvor kvinden blev sur bare fordi … eller den her kvinde i baren der afviste ham på det groveste eller dengang i 1978 (?) på diskotek Crazy Daisy hvor Susanne eller var det Miriam der var skide fuld og tog ham på røven da de dansede og Nazareth spillede Love hurts for fuld udblæsning.

Mænd der synes de slet ikke har magt ift. kvinder, mænd som ikke har fået øje på de patriarkalske strukturer som er en del af vores kultur, mænd der siger at kvinder har mere magt fordi de kan afvise dem seksuelt (mangler lige ord for dette argument, men kan sige at det ikke er pæne ord der kommer mig ihu).

Og ja, der findes også kvinder der opfører sig som idioter og ja, der er også stereotype fordomme ift mænd og ja, der er også flere ting vi skal have gjort noget ved for mænd – men ved du hvad, flere af de problemer som mænd oplever – tadaaaaa – de bunder i det samme skidt som gør #MeToo nødvendig.

Og så er det også alle de kvinder der synes at nu må det være nok, for det er da synd for de stakkels mænd.

De har ikke forstået en fløjtende fis eller bjældeklang af #MeToo

#MeToo har givet kvinder en stemme, kvinder har holdt disse krænkende oplevelser på sit køn helt for sig selv, kvinder har lært sig selv hverdagsstrategier for at undgå disse krænkere bedst muligt, men det står sgu ikke i panden på dem, så kvinder lærer sig at blive meget dygtige til social intelligens, at læse andre mennesker og situationer, men det hjælper alligevel nul og niks for alle de hundredtusinder millioner af kvinder der dagligt oplever at blive begramset, talt ned til eller ignoreret grundet køn.

Det hjælper heller ikke for de mere end 33.000 kvinder der her i Danmark oplever partnervold og som der ikke er plads til på krisecentre eller for de kvinder der myrdes af en (ex-)partner.

Men det betyder at kvinder lærer at tage ansvaret for andres krænkelser. For vi har nemlig også lært at tage ansvaret for den gode stemning uanset hvem der ødelægger den.

Og nu tier vi ikke længere stille, nu støtter vi endda også hinanden og surprise – nu er vi for vrede, for meget, for hysteriske, for snerpede, for nærtagende.

Det er stadig vores skyld, vi ødelægger den gode stemning – men ved I hvad, den gode stemning har været ødelagt alt for længe for alt for mange kvinder, der tidligere har bidt det i sig og glattet ud.

Medierne er desværre ikke meget bevendt heller, nogle få formår at behandle dette emne på konstruktiv vis, alt for mange giver taletid til mænd der ikke har forstået den berømte fløjtende fis eller også laver de clickbait journalistik for kendisfaktoren er åbenbart sjovere eller vinklen ‘tossede feminister’ eller vores favorit herhjemme ‘tossede svenskere’ uanset at svenskerne er syvmileskridt foran os.

Så kære mænd – og ubevidste internaliserede kvinder – dette handler sikkert og forhåbentligt ikke om dig og hvis det gør, så er det nu du kan være en del af løsningen i stedet for en del af problemet.

Jannie Nielsen Hansen

Læs også gerne:

Udgivet i Blog | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Mærkesag – Sexisme til sexindustrien

Fra sexisme til sexindustrien

Dette emne er meget komplekst, men ret basic, så drejer det sig om menneskesyn og hvilket samfund, som vi ønsker at leve i og efterlade til de næste generationer.

Og når dette emne er så komplekst som det rent faktisk er, så nytter det ikke at se på hverken hverdagssexisme, sexchikane, porno, prostitution, hævnporno, uligeværd, uligestilling etc. som enkeltstående tilfælde. Der skal ses på disse i en sammenhæng – Connecting the dots – da de alle er med til at understøtte og forstærke hinanden.

Jeg håber, at kunne tydeliggøre denne sammenhæng i indlægget herunder.

“Sex trafficking would not exist without the demand for commercial sex flourishing around the world” / ukendt

Jeg går ind for et forbud for køb af seksuelle ydelser, sådan at det er kunderne der bliver kriminaliseret (Den Nordiske Model). Dette kan ikke stå alene, men skal understøttes af en forebyggende indsats på flere plan, herunder oplysning samt solide exit-ordninger.

Jeg ønsker ligeledes, at det offentlige rum ikke er så pornoficeret/seksualiseret som det er i dag, samt at porno ikke er så let tilgængeligt, men i langt højere grad bliver et bevidst tilvalg for den enkelte og absolut ikke tilgængeligt for børn og unge.

Desuden ønsker jeg, at vi bliver mere bevidste om hvordan vi bruger vores sprog, og hvordan vi som køn og mennesker bliver fremstillet på i diverse medier – om det understøtter eller taler imod stereotyper, sexisme og uligeværd.

Jeg ønsker samtidig en langt større ansvarlighed i vores samfund – om det er medier, politikere eller den enkelte borger – mod et ligeværdigt samfund for alle.

Jeg er imod det kvinde- og menneskesyn den mainstream porno samt prostitution og sexindustrien generelt repræsenterer, samt de konsekvenser disse indebærer for den enkelte herunder i vores relationer samt for vores samfund.

Vil du læse hele indlægget, så kan du klikke her “Fra Sexisme Til Sexindustrien

Jannie Nielsen Hansen

Læs også gerne:

Udgivet i Blog | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

OPRÅB!

En gang til for Prins Knud og alle de andre

Det er så beskæmmende …

at vi –  der bor i Danmark – er så vanvittig dårlige til at se indad og forholde os kritisk til os selv, når det drejer sig om, at vi ikke opfører os skidesmart overfor andre, at der er noget, som vi ikke helt har forstået og at vores selvopfattelse bare ikke hænger sammen med virkeligheden.

Vi trænger til en gevaldig omgang skældud, med stuearrest, med nul tv i et år, med nul af alt det vi sætter pris på, så kan vi måske lære det – eller også skal vi åbenbart rammes på pengepungen, for det er det der i vores samfund tæller mere end det menneskelige, desværre.

Ja, jeg taler om bevægelsen #MeToo. Der er ikke mange journalister, der evner (og tør?) at tage fat om kernens rod, der evner at se sammenhænge, strukturer etc. og det bliver gang på gang – når de endelig tager det op – til enkeltsager. Den og den kendis har gjort det og det. Det er da helt fint med mig, at de mænd der udnytter deres magtposition og chikanerer kvinder, bliver hængt ud med navns nævnelse, det er jeg kold i rø… overfor. De bør fyres og fratages ansvar for andre mennesker, for det ansvar evner de åbenbart ikke. Og enhver leder der ikke evner at behandle kvinder – og andre mænd naturligvis – respektfuldt og ikke mindst ligeværdigt, bør ikke være leder, længere er den vel ikke.

Men de her magtforhold, er jo ikke kun i  chef-medarbejder kontekst, for magtforhold findes overalt i vores samfund, men det er en anden snak værd, som jeg også oplever, at alt for få er bevidste om.

”Om #Metoo siger Hanne Jørndrup, at reaktionerne i Danmark primært fokuserer på berømtheder og på det, som fra en nyhedsvinkel kan synes spændende. Dermed bliver selve budskabet i #Metoo reduceret:

”Flere mediekommentatorer har kritiseret, at ”#metoo blander alvorlige forbrydelser, som fuldbyrdede voldtægter, med hverdagschikanerier og derved udvander begrebet om sexchikane. Men derved afvises de tusindvis af beretninger om hverdagssexisme som klynk fra hysteriske kvinder, selv om det måske netop er heri, den store nye historie i #metoo ligger – og ikke i de celebre kendishistorier.” / Hanne Jørndrup

Når jeg læser diverse kommentarspor i relation til #MeToo, sexisme og kritisk stillingtagen til f.eks. sexindustrien, så er det virkelig deprimerende læsning, det er onkel-dum der ligger i skarp konkurrence mod wannabe-standup’er om at misforstå mest muligt, om hvad det reelt handler om.

#MeToo giver – særligt kvinder – muligheden for endelig at tale ud, uanset om det er 20 år siden, i sidste måned eller i går de/vi oplevede grænseoverskridende handlinger – fra særligt mænd.

”Det, som #Metoo har leveret, er et miljø, hvor der findes rum til at sige noget, som ikke var muligt før. I Sverige er det blevet erkendt, at ligestilling ikke er opnået. Der har mænd længe stolt kunnet sige, at de er feminister, mens en dansk mand bliver gjort til grin, hvis han siger det. I Danmark har vi stort set intet fokus på, at vi fortsat har ligestillingsproblemer, hverken i journalistik eller i politik. I Sverige lægger man mere vægt på at forandre synet på ligestilling. Det giver et større frirum til at komme ud med de problemer, som #Metoo blotlægger,”
/ Hanne Jørndrup

Jeg er vred, frustreret og mere vred over danskeres selvfedme, vi er blevet et bøvet bøvset onkel-dum land, der er så overbevist om vores egen lækkerhed, kloghed etc. hvor vi er så mentalt dovne, at vi ikke gider forholde os kritisk til os selv og det vi tror at vi ved.

Vi er simpelthen gået mentalt i stå – jeg skal ikke kloge mig selv på hvornår det skete – jeg har jo også selv været der, og begyndte først så småt at vågne op for ca. 8-10 år siden, vågne op fra min ugidelighed ift. at sætte mig ind i det samfund jeg lever i, blive politisk bevidst og ikke mindst engageret i andet end min egen lille boble.

I Danmark diskuterer vi stadig hvad sexisme er, og om noget nu også er sexisme. Vi gradbøjer sexisme for at negligere det, som vi opfatter som ’de små ting’, uden tanke for, at det jo netop er omfanget af alle de såkaldte små ting, der gør, at vi har en kultur, hvor der bliver set igennem fingre med de større ting og ikke mindst at disse sker i så høj grad som de gør.

Vi lægger stadig ansvaret hos den der får overskredet sine grænser. Vi er så stolte af vores såkaldte danske frisind og ytringsfrihed – som jeg oplever er totalt misforstået på flere plan – at vi undskylder/begrunder al sexisme med alt lige fra, at vi jo har ytringsfrihed, og ’det er bare min mening’ til at nedgøre de der siger fra og kalder disse personer for hysteriske, nærtagende, ikke kan tåle sjov osv. osv. Det er så grotesk at opleve.

Jeg ved ikke hvad der skal til, for at vi får langt flere borgere med en høj social intelligens, bevidste samfundsborgere, der evner at se de strukturer der er i vores samfund, hvad de kommer af og hvordan de kommer til udtryk i vores kultur.

Oplysning, uddannelse, dialog o.lign. er oplagt, men det er jo ikke fordi denne viden ikke findes derude, det gør den i høj grad. Jeg har selv måtte oplyse mig selv og opsøge denne viden og de mennesker der var og er kloge på disse emner. Så er det fordi vi ikke gider, er det fordi vi er syltet ind i neo-liberalisme hvor alle hver især og helt alene, er deres egen lykkes smed, og hvis man ikke kan tåle lugten i bageriet, så er det en selv den er gal med og at vi er gået væk fra fællesskabesånden til mig-mig-mig-ånden (retorisk spørgsmål)?

Det er min påstand. Det er i hvert fald hvad jeg oplever, når jeg bevæger mig rundt på de sociale medier og er i fysiske sociale sammenhænge. Her hører jeg flere mennesker give udtryk  for – via det de siger – manglende forståelse af #MeToo og ved deres tøhø-humor omkring sexisme – som rent faktisk har store konsekvenser for vores samfund. Men hey, hellere være onkel-dum-sjov end være en af de kedelige, der ikke griner med på ”hø hø, du siger jeg skal spise op, Hashtag MeToo”. SUK!

Der er masser af rapporter, statistikker etc. der faktisk fortæller os, at Danmark er så langt bagude, når det kommer til ligestilling og det kan du f.eks. læse om i artiklen ‘Ny FN-rapport: Hver tredje danske kvinde bliver udsat for fysisk og seksuel vold‘. Der ligger meget mere helt frit tilgængeligt på nettet, for de der gerne vil finde dem og blive klogere. 3F har bl.a. også skrevet noget om det i artiklen ‘Danmark er langt fra i mål med ligestilling‘.

Og ellers kan jeg anbefale at læse med på ESPD’s Facebookside, hvis man gerne vil blive klogere på sexisme og hvorfor det er så vigtigt for dig, mig, hende, ham, dem, de, os og vores indbyrdes relationer. Jeg vil også anbefale dig at tjekke Jackson Katz samt Laura Bates m.fl. ud, som har lavet flere gode videoer, der ligger frit tilgængeligt på Youtube.

Ind imellem har jeg dæleme lyst til at hoppe tilbage i min lille boble, men det er desværre ikke til at holde ud at være i den heller, for den viden jeg har nu, har gjort at boblen ikke længere er lukket, den består nu af en masse kighuller, så store at jeg kan træde ud af boblen, så det kan jeg lige så godt gøre.

Heldigvis bliver vi flere og flere, der er trådt ud af denne boble, det går bare alt for langsomt, efter mit temperament. Som en artikel jeg læste for et stykke tid siden – ‘Women won’t have equality for 100 years – World Economic Forum‘ – så går der med det tempo vi har i dag, endnu 100 år til vi reelt –  måske – har opnået ligestilling.

“Det største problem med ligestillingsdebatten i Danmark er forestillingen om, vi ikke har ligestillingsmæssige udfordringer” / Tina Christensen, næstformand 3F

Læs også gerne:

Citaterne der er brugt i indlægget er fra artikel: ‘#MeToo i medierne – svenske afsløringer og dansk tavshed‘ fra Journalisten.

Jannie Nielsen Hansen

 

Udgivet i Blog | Tagget , , , , | Skriv en kommentar

Kvinder betror sig ikke til mænd

Jeg tænker jævnligt over hvordan det mon kan være, at mange mænd ikke tror på, at kvinder – fra de er piger på ca. 8-10 år  – jævnligt oplever grænseoverskridelser fra drenge/mænd.

At de ikke tror på omfanget af det, at det egentlig er helt så slemt, eller tror ikke på, at det har noget med dem at gøre.

Anne Dalum har et bud på dette: ”Ifbm. alt dette her #metoo og alle de dumme bro’s der ikke tror på, at næsten alle kvinder er blevet chikaneret af mænd mindst én gang i deres liv, kan jeg ikke lade være med at tænke på, at disse mænd aldrig nogensinde må ha’ haft en nær, dyb, autentisk relation til en kvinde. Hverken som kæreste, veninde, elsker, søster, mor, mormor – whatever. De har ikke haft en relation til en kvinde, hvor de har medbragt den intention at komme til virkelig at lære hende at kende og respektere hende som ligeværdig. Ellers ville de jo kende omfanget af problemet. Hun har altid bare været en ressource for dem, som de kunne udvinde fra – været reduceret til funktion. Det er tragisk, men også morsomt afslørende”.

Og her tror jeg at Anne rammer ned i noget ganske væsentligt.

For havde disse mænd haft en tæt relation til en kvinde, så ville hun have betroet sig til dem om dette, han ville have spurgt ind og han ville dermed kende til nogle af de ting som kvinder oplever, ikke bare én men flere gange i løbet af vores liv.

Og hvis/når kvinder oplever, at mænd i deres nærhed ikke lytter til dem, victimblaimer kvinder eller opfører sig sexistisk på anden vis, så er der ikke den store tillid til og tryghed ved manden til at dele dette og lignende med ham.

Her for nyligt var der flere indlæg, artikler etc. omkring Aalen og at han gav sine kvindelige medarbejdere et klask i røven og dette agtede han ikke at stoppe med. Flere i kommentarsporene gav udtryk for alt fra; ”Herregud, et klask i røven, dør man da ikke af” til ”Jamen, det er jo bare sådan han er, så slap lige af”.

Hvis man ikke kan se det problematiske i disse såkaldte undskyldninger, så har man langt igen ift. til at sætte sig ind i hvordan det er som kvinde i en professionel situation og af sin arbejdsgiver at blive behandlet sådan.

Hvis vi skal til at nuancere og vurdere graden af de forskellige grænseoverskridelser og om hvert enkelt skal tages alvorligt, så fjerner vi fokus fra at dette ikke er enkelthændelser, men en del af en struktur der er i vores kultur – i vores samfund.

Jeg vil påstå, at de større ting er der, fordi vi giver lov til og ser igennem fingre med de mindre ting og nej, det er ikke fordi man ikke må flirte med hinanden, men en flirt er noget som begge parter er indforstået med og indebærer ikke nødvendigvis berøringer intime steder, og slet slet ikke nedgørende, fordomsfulde eller objektiviserende (tingsliggørende) kommentarer.

Som du måske har læst i et af mine indlæg ‘Et kvindeliv’, så har jeg oplevet så mange ting, at jeg slet ikke har tal på det mere. Jeg har ikke altid været bevidst om at mine grænser var overskredet, fordi det var så normaliseret at få overskredet disse. Så det er meget nemt, at vende det indad, og tro at det er en selv der er noget galt med, og som kvinde – der i vores samfund får og tager ansvaret for emotional labour – så er det lige til højrebenet, at begynde at arbejde med sig selv, at udvikle sig selv, at påtage sig ansvaret osv. osv. osv.

Men hvad gør mange af disse mænd så? For langt de flestes vedkommende – INGENTING. Jeg oplever gang på gang i diverse kommentarspor, i samtaler med mænd, via fortællinger fra andre kvinder, at mænd ikke tager det til efterretning. Hverken når kvinder fortæller at grænser er blevet overskredet som uønskede seksuelle berøringer og vold/voldtægt eller når det gælder beretninger om nedgørende kommentarer, vurderinger eller meget andet, som kommer til udtryk i den kultur vi lever i, der sætter kvinder lavere rangeret end mænd.

I stedet for at lytte til de kvinder der fortæller, så går disse mænd i gang med en bro-alliance, der går ud på at skærme manden (den anden mand og måske også derigennem sig selv), for “Vi skal jo ikke i gang med en mande-heksejagt”, og “Hvad med alle de uskyldige mænd” samt “Hvad med de mænd der får påvirket deres karriere for et enkelt lille fejltrin” og mere i den dur.

Vær opmærksom på, at dette indlæg vedrører et bestemt segment af mænd, som der desværre er alt for mange af, fordi det er noget som overvejende alle kvinder oplever, i en eller anden grad og i et eller andet omfang.

Og tilbage til det Anne skriver, hvis disse mænd havde haft et nært følelsesmæssigt tillidsfuldt forhold til en kvinde – kæreste, mor, søster etc. – så ville verden se anderledes ud, er min påstand, fordi jeg ikke tror på at mænd er biologisk betinget for at opføre sig sexistisk, grænseoverskridende etc. overfor kvinder som køn. Og jeg tror at mænd godt evner empati og refleksion og kan se disse strukturer, som de også er en del af, hvis de vil.

Så er det fordi de ikke vil, og hvorfor vil de mon ikke det?

Jackson Katz kommer ind på dette, når han formidler omkring den maskulinitetskultur der er i vores samfund og hvilke konsekvenser det har, også for mænd selv. Og jeg tror – føler mig meget overbevist om – at det netop er denne maskulinitetskultur vi skal have udfordret, men kvinder kan ikke udfordre den alene, mænd skal også selv udfordre den, fordi vores samfund netop stadig er så patriarkalsk at mænd ikke lytter nævneværdigt til kvinder, men primært lytter til andre mænd – det er der masser af undersøgelser der har belyst.

Denne maskulinitetskultur skal udfordres allerede fra vores børn er helt små, og her kommer forældre, institutioner og alle der har med børn at gøre ind i billedet, samt ikke mindst de der underviser de der har med børn at gøre og her har kvinder også et ansvar. Ligesom vi også har et ansvar for at lære vores børn emotional labour uanset køn, ved ikke kun at påtage os dette medansvar, men også at sige fra og ikke påtage os dette som en selvfølge og som eneansvarlig – og/eller at emotional labour begynder at blive anerkendt og påskønnet.

Hvis maskulinitetskulturen indebærer, at man som mand, skal føle sig som en mand ved ikke at gå til lægen, ikke at tale om følelser, ikke at tage et følelsesmæssigt medansvar i sine relationer, ikke at sikre følelsesmæssig tilknytning til sine børn, ikke at kunne vise sine tvivl, usikkerhed og sin sårbarhed, altid tro at man skal have svaret på alt, skal sætte ’sin kvinde’ på plads, skal være forsørgeren, er noget i kraft af sit job og ikke sin person og meget andet, som er ganske ødelæggende for ikke blot de indbyrdes relationer, for piger og kvinder, men også for drenge og manden selv.

Denne kultur gør også, at disse tillidsforhold mand og kvinde imellem får ganske svære vilkår, og dermed vil manden aldrig få den indsigt i, hvor ofte disse ting sker for piger og kvinder. Til gengæld kan manden tage ansvar for at ville lytte til kvinder og være opmærksom på hvilken form hans egen maskulinitet tager, om han skal hævde sin maskulinitet igennem at nedgøre/objektivisere kvinden for at kunne føle sig som en mand. Eller om han hviler så meget i sig selv, at han nærmere i sin værdiorientering oplever sig som mand, ved at søge at være tro mod de værdier som han gerne vil stå for, som menneske.

Nogle af disse mænd hverken kan eller vil se, at de selv bidrager til den kultur der gør, at kvinder oplever disse ting og dette skrev jeg i går om i et facebookopslag om misogyni:

Misogyni er en betegnelse for had eller stærke fordomme over for kvinder. Mange af de mænd der opfører sig sexistisk, fordomsfuld, dominerende, fysisk/psykisk voldelig og/eller objektiviserende overfor kvinder, de giver udtryk for at de jo elsker kvinder, og de kan ikke se at denne form for ‘kærlighed’ netop er misogyni.

Når man(d) behandler og opfatter kvinder som f.eks. et objekt, eller giver udtryk for fordomme, så er det et udtryk for at man(d) opfatter kvinder som mindre værd end en selv – som køn – og dermed som nogle der kan behandles på anden og dårligere vis, end man(d) ville have behandlet (talt om) andre mænd.

Had er et voldsomt ord, for heri indeholder et ønske om at gøre skade på andre – fysisk/psykisk – og dette ønske har de fleste af disse mænd jo ikke. Men men men, uagtet deres hensigt, så opleves deres ageren som had/foragt o.lign. af de kvinder som det går ud over og som observerer det.

“Og de handlinger er had uanset om hensigten er at skade eller modtageren opfatter det sådan. Fordi det helt tydeligt skader. Skader kvinders indflydelse, magt, indkomst, helbred osv. osv.” / Malene Ingwersen

Denne misogyni er internaliseret i os alle
– også kvinder og her er der nærmere tale om horisontalt had – og derfor, er det noget som vi alle skal lære at være bevidste om, for at kunne ændre på det.

Når jeg tænker tilbage, så kan jeg godt huske, at jeg som teenager bl.a. gav udtryk for ikke at kunne sammen med andre piger og at jeg var ‘en af drengene’. Jeg kan huske, at jeg selv har givet udtryk for fordomme om piger/kvinder og at jeg engang så andre kvinder an med mandens blik og meget andet som jeg ville ønske havde været anderledes, men det var hvad jeg havde lært igennem vores kultur, normer etc.

Jeg oplever i debatter på f.eks. Facebook, at kvinder giver udtryk for at de i hvert fald godt kan tåle mosten, at de synes det er så sjovt, at de bestemt ikke er nærtagende, hysteriske etc. som de andre kvinder. Disse kvinder søger at hævde sig selv – at være en af drengene – ved at stå på skuldrene af andre kvinder. Og dette uden at være bevidst om, at de selv bidrager til at de aldrig bliver opfattet ligeværdige med mænd, men kun værdsat fordi der tales for mænd imod kvinder.

Nå, nu kom jeg lige ud på et sidespor, for det som jeg gerne vil være klogere på, det er hvordan disse mænd ikke kan (vil?) se deres handlinger og opfattelser som misogyne og i stedet ser det som kærlighed til kvinden. ”For hvordan kan de da også hade kvinder, når de nu begærer kvinder”, ”Hvordan kan de da hade kvinder, når de gerne vil være i relation med en” osv. Men det er jo deres eget behov der er i centrum, hvor kvinden bliver en brugs-/servicegenstand, som er der på mandens præmisser – uanset hans ‘kærlighed’.

Kvindehad og stærke fordomme over for kvinder er så integreret i vores kultur, at det er usynligt for os, hvis vi ikke bliver bevidste omkring dette, derfor skal vi oplyse, oplyse og oplyse, for det eneste der kan skabe viljen til forandring er viden og indsigt sammen med empati og en god samfundsforståelse.

Tilføjelse: Og måske endda en revolution

Misogyni er en del af den maskulinitetskultur, som vi simpelthen skal have gjort op med, og jeg har læst og læst, set det ene og det andet, talt med flere som er kloge på aspekter indenfor dette, og jeg ved stadig ikke hvordan det kan lykkes, fordi udfordringen er så stor ift. at få folk til at se, at blive bevidste.

Måske fordi vi lægger så meget af vores identitet igennem vores internalisering, at det simpelthen er for utrygt at udfordre denne, men hvad så med alle de af os – mænd som kvinder – der turde og valgte denne udfordring, hvori ligger forskellen …

Jeg har igennem mange år, søgt at se på hvordan vi får gjort flere mennesker bevidste omkring dette, og har også ageret lommepsykolog på mig selv, for at finde frem til hvad der rykkede mig og dermed måske også kan rykke andre. Og igennem mange af de samtaler jeg har haft, kan jeg se, at der er mange forskellige indgange, nogle er blevet opdraget med et bevidst feministisk værdisæt (gid det var mig), nogle har været ude for nogle kriser i deres liv, der gjorde at de måtte finde ind til deres kerne, deres værdier, og andre igen har evnet at lytte og undersøge for at blive klogere på dette, sådan at denne nye indsigt har skabt den forandring i dem selv.

Og vi skal ikke være blinde for, at der er nogle forskellige ting på spil afhængig af ens køn, men det er et andet indlæg værd.

Så hvad vil jeg egentlig med dette indlæg, kort sagt, så vil jeg have gjort op med vores kultur og den kønsproblematik som æder os op indefra som samfund.

Læs også gerne:

Jannie Nielsen Hansen

Udgivet i Blog | Tagget , , , | Skriv en kommentar

#MeToo

#MeToooooooooooooooooo …. 

Der er i øjeblikket en bevægelse igang på de sociale medier, hvor ganske mange kvinder deler nogle af deres oplevelser med sexisme eller blot gør opmærksom på, at de har oplevet sexisme ved brug af hashtagget #MeToo.

Jeg er lige blevet færdig med bogen Mediernes Møgkællinger af Susanne Staun og har tusind følelser og tanker der vælter rundt i mig. Først vil jeg rose Susanne, for et solidt og vigtigt stykke arbejde med denne bog. Jeg er blæst bagover af al den research, der ligger til grund for bogen, og så skriver Susanne befriende skarpt og klart.

Det er på en måde befriende men også rædsomt, at have fået øjnene op for bla mediernes manipulation – og andres manipulation af medierne – og hvor ukritiske flere politikere er, og hvordan kan det mon være at disse ting overhovedet kan ske i så stort et omfang som det gør? (Retorisk spørgsmål).

Connecting the dots!

Ved brug af hashtagget #MeToo fortæller – i skrivende stund mere end 12.000.000 kvinder – at de har været udsat for sexisme og sexistisk chikane lige fra vold og voldtægt til at blive holdt ude eller nede på baggrund af vores køn som kvinde.

Den hverdagssexisme, som alt for mange – hvis ikke alle kvinder – oplever, udspringer af en kultur, hvor kvinder opfattes som andenrangs, og derfor er det så nemt bevidst og ubevidst, at påvirke medier og politikere til at negligere som nedgøre kvinder.

Ja, vi har ligestilling i teorien, men vi har det ikke i praksis – og hvis du blot lytter til en tiendedel af de kvinder, der fx har delt #MeToo, så vil dette stå lysende klart for dig.

Og hvis du ikke tror på eller vil lytte til kvinder, så kan du læse den FN-rapport som ingen i Danmark vil tale om, måske lige på nær kvinder og enkelte mænd, herunder Nikolaj Coster-Waldau. Nikolaj er træt af diskriminering mod piger/kvinder – jeg kan godt lide Nikolaj :).

Der er ikke mange mænd, der reagerer på denne kampagne, jeg har en del mænd i mit netværk på de sociale medier og kun en håndfuld har jeg noteret mig, der har reageret støttende og endda været forarget, frustreret etc. på kvinders vegne.

Så er der de mænd, der bliver irriteret over at kvinder kan have en forventning – eller et ønske – om at mænd reagerer og det kan man jo så undre sig over.

Nogle af disse mænd, bebrejder kvinderne, at de ikke løbende har sagt fra, men det viser bare den manglende forståelse for vores samfund, og for hvad der er på spil for kvinder ved at sige fra, for det er jo ikke ‘kun’ ens karriere og arbejdsliv, det er også det ikke at blive troet på, at blive talt ned til og ikke mindst at blive ignoreret.

Jeg har selv sagt alt for lidt eller alt for venligt fra og har i højere grad trukket på skuldrene og resigneret, for mange af de gange hvor jeg så fik sagt fra, der fik jeg at vide at jeg var nærtagende, hysterisk, at jeg blæste det op, at det ikke var så ubehageligt som jeg følte det, at jeg så syner osv. osv. osv. – altså på ingen måde at blive støttet, så hvordan påvirker dette en, det er vel nemt at forestille sig, at det påvirker en til at holde det inde i sig selv næste gang det sker, og næste gang og næste gang og …

For nogle år siden, da jeg så Irene Manteufel på TV fortælle om hverdagssexisme, dér gik det op for mig, at alt det jeg havde oplevet, at det ikke var ok, at det ikke var en del af det at være pige/kvinde, eller i hvert fald ikke burde være det.

Irene havde på daværende tidspunkt i samarbejde med andre opstartet ESPD (Everyday Sexism Project Danmark) og jeg fik medlemsskab af en gruppe hvor kvinder delte deres oplevelser og det var befriende at opleve at man ikke var den eneste, at man ikke var nærtagende eller hysterisk når man oplevede disse hændelser som grænseoverskridende og ødelæggende, men det var også skræmmende at opleve det meget store antal af kvinder der havde samme lignende og værre oplevelser at fortælle.

Der var mange kvinder der blot læste med og ikke havde modet til selv at bidrage med deres fortællinger og det var – og er – der fuld forståelse for, for os kvinder der stod frem, vi havde jo selv i flere år gået og gemt på vores oplevelser og vi vidste – og ved – hvilket mod det faktisk kræver at stå frem som den nærtagende, hysteriske etc. for det bliver reaktionen fra mange.

Jeg har skrevet om nogle af mine oplevelser i indlægget ´Kvindeliv´.

Noget af det jeg kan huske fra dengang hvor jeg fik øjnene op for hverdagssexisme og begyndte at kunne identificere den, det var at der skete et skred kvinder imellem, når nogle kvinder åbnede op for posen så at sige, så fik flere kvinder mod til samme og det er det vi ser nu via #MeToo.

Så hvad er det vi ønsker, det er faktisk ganske enkelt, vi vil lyttes til, vi vil have anerkendt vores oplevelser som værende ikke i orden, og vi ønsker at langt flere mænd tager et ansvar der hvor de kan i deres hverdag for at sige fra når de oplever at kvinder bliver udsat for sexisme.

Betyder det så, at vi ikke også skal tale om drenges og mænds problemer, nej, det betyder det faktisk ikke, det er vi rigtig mange – også kvinder – der ofte gør, men det er bare ikke hvad lige denne kampagne omhandler.

Som jeg tidligere nævnte, så oplever jeg blot en håndfuld mænd, her i Danmark i mit netværk, der ønsker at være med til at ændre på denne kultur, der bevirker at kvinder oplever disse ting. Men ude i verden, er der åbenbart flere mænd, der gerne vil være en del af løsningen.

Nicole Stamp skriver: “Today my timeline is full of decent men asking, “How can I help?”, in the wake of the viral #MeToo movement created by www.twitter.com/TaranaBurke.
I’m going to take this question as sincere, and give a few suggestions.” og du får derfor et link til hendes opslag som jeg har delt på min facebookside, hvis du vil have nogle gode råd til at være en del af løsningen.

Hvis du ikke aktivt vil være med til at gøre denne forskel, så er du rent faktisk en del af problemet.

Hvis du gerne vil blive klogere på hvad hverdagssexisme er og læse kvinders fortællinger om deres oplevelser, så kan du gå ind på ESPDs hjemmeside og læse om disse, ønsker du som kvinde, at dele din oplevelse så kan du også gøre dette på siden, du kan være anonym hvis du ønsker dette.

Rykker denne kampagne så ved noget, rykker den ved at flere mænd begynder at lytte til kvinder, det er jeg ikke så sikker på, måske et fåtal, for de mænd der i forvejen ikke lytter til kvinder, hvorfor skulle de så gøre det nu, de oplever det sikkert bare som dobbelt irriterende, fordi der er flere kvinder der skal ignoreres end de plejer.

Men det kan måske rykket noget for den enkelte kvinde, som ellers oplever at stå alene, det fællesskab der opstår mellem kvinder der støtter hinanden, det er vigtigt.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen

 

Udgivet i Blog | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Du skal ikke moralisere … eller bør du?

Du skal ikke moralisere

– eller bør du? 

Jeg oplever, at moral(-isere) er blevet et skældsord. Det at forholde sig etisk og moralsk til forskellige emner er ikke populært, og opfattes af flere som at begrænse vores frihed, vores neoliberalistiske frihed, hvor alle er sig selv nærmest og alt kan og skal kapitaliseres er min påstand.

Men den skal netop udfordres, fordi vi ellers bliver et samfund med hver vores individuelle etik, hvor vi derfor ikke kan eller må påtale, når nogen opfører sig sådan, at det går ud over andre enten personligt eller som gruppe.

Hvordan ville vores samfund se ud, hvis vi undlod at forholde os til os selv, hinanden og vores samfund uden denne etik og moral? Eller hvis (når) den individuelle frihed til at agere ud fra egne umiddelbare behov uden tanke for andre, eller hvis vi for at støtte den individuelles frihed i forhold til dette, gør det på bekostning af en masse andre? Ikke et samfund, som jeg ønsker at være en del af i hvert fald.

Flere af vores love er jo netop bygget på moral, f.eks. at vi ikke længere må slå vores børn. Der er sket en holdningsændring via lovgivning, sådan at de fleste opfatter det etisk forkert at slå og særligt børn, så derfor skal der netop lovgives, for at opnå en fælles forståelse for, at dette er moralsk forkert i vores samfund.

Det at have en etik og moral og søge at efterleve denne, er jo også et spørgsmål ikke blot om selvrespekt, men også i forhold til at kunne respektere og have tillid til hinanden, og dette har stor betydning for det samfund vi lever i.

Rodotà: »Institutioner og mennesker bliver ikke respekteret, når de ikke længere fremstår som respektable. Og jo mere udbredt dette fænomen bliver, des mere umulig bliver den politiske konsensus, som afløses af stiltiende accept og medskyldighed.« / Det er nødvendigt at moralisere, Information 31.12.11.

Der er løbende debatter om hvorvidt vi må moralisere overfor hinanden, og ikke mindst hvorvidt politikere må dette. Jeg vil påstå, at dette er nødvendigt, fordi vi som samfund, bør have en fælles etik og moral f.eks. i forhold til menneskerettigheder og hvordan dette skal udmønte sig i forhold til lovgivning og hvordan vi vil agere overfor hinanden.

Når debatten f.eks. går på prostitution eller omkring porno, så er der flere der stejler, fordi de mener at dette er private anliggender. Men kan det virkelig være et privat anliggende, når det har konsekvenser for andre end lige os selv, og endda også når de konsekvenser det har for os selv, påvirker vores samfund? Og er det så ikke også private anliggender hvorvidt man vil slå sine børn, ryge på offentligt steder, køre med sikkerhedssele eller ej, om man vil donere sine organer etc.? Alligevel har vi lovgivet omkring dette, og det er jo ud fra et etisk synspunkt, i forhold til hvilket samfund, som vi ønsker at leve i.

Så hvad er det så egentlig for et samfund vi ønsker? Det er på tide, at vi får drøftet dette, fordi det er det der danner baggrund for hvordan vi forholder os til os selv, hinanden og ikke mindst de love vi skal leve efter.

Danmark har skrevet under på FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne og har derfor ved dette givet udtryk for, at vi vil søge et leve op til disse. Dette er desværre ikke bindende, for de lande der har underskrevet erklæringen, men hvor troværdig er vi egentlig som land og samfund, hvis vi ikke gør en ihærdig indsats, for at leve op til disse – ellers har vi blot pyntet os med lånte fjer.

Så hvis vi skal gøre en indsats, for at leve op til dette – og det vil jeg absolut mene, at vi skal – så er vi også nødsaget til, at se på hvad sexindustrien rent faktisk er, og hvordan den påvirker os, ikke blot de som er i industrien, men også individuelt som borger, vores relationer, menneskesyn og dermed også vores samfund.

Og det er det, som jeg vil opfordre til, en samfundsdebat omkring vores etik og moral kontra menneskerettighederne, kontra det samfund vi ønsker at være en del af. Og her kan diverse medier og politikere godt tage et stort ansvar, i stedet for at vade om den varme grød, af frygt for ikke at være populære, fordi det vitterligt er emner, som mange har svært ved eller endda ikke ønsker at forholde sig etisk og moralsk til – men dette skal ikke afholde os.

Dog kræver det også, at vi sætter os ind i disse emner, og lytter til de der har undersøgt, forsket og oplevet konsekvenserne på nært hold, direkte og indirekte. Desværre, uanset vi har uanede mængder af muligheder, for at opnå denne indsigt, så er der ikke nok der opsøger denne, eller tror at de opnår indsigt ved at læse et enkelt medie eller to. Vi lever i en click-baite kultur, hvor nyheder skal serveres ’sexet’ og i langt højere grad er mikrofonholderi end det er kritisk opsøgende journalistisk, og det påvirker vores samfund negativt.

Jeg oplever, at vi i Danmark har langt sværere ved at debattere og forholde os på et niveau, der ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i egen navle. Og det er vel heller ikke uden grund, at vi er røget helt ned på en 19. plads ifølge den årlige ligestillingsrapport fra World Economic Forum (WEF), Global Gender Gap Report 2016, hvor Danmark er faldet fra en 14. plads i 2015 til at være nummer 19 ud af 144 lande. Til sammenligning er Island, Finland, Norge og Sverige henholdsvis nummer 1, 2, 3 og 4 på listen.

Vi er utroligt konfliktsky – eller også så forhippet på at være populære – at vi hellere insisterer på vores skyklapper og for små sko. Jeg oplever også, at vi er så selvfede, at vi hellere vil bekræfte hinanden (og os selv), end vi vil forholde os selvkritisk, uanset dette har store menneskelige konsekvenser for os selv, vores relationer og samfund og dermed for de næste generationer.

/ Jannie

Læs gerne:

Læs også:

 

Udgivet i Blog | En kommentar

Splittelse indenfor feminismen

Splittelse 

Feminisme er for mig et ønske om, at der skal være ligeværd og at vi får gjort op med den skævvridning der er, hvor mænd og det ”mandlige” har højere status og er mere værd end kvinder og det ”kvindelige” og dette tror jeg er noget som vi kan blive enige om, uanset hvilken retning vores feminisme hver især tager.

Og til dig, der ikke har sat dig ind i feminisme, og har fået dig forvildet ind i dette indlæg, eller ikke lige ved hvad jeg mener med ovenstående, så vil jeg i første omgang henvise dig til denne: Ligeværd

Jeg opfatter mig selv som primær radikal feminist og kalder mig blot for feminist  – basic feminist.

Radikal feminisme

Herunder har jeg kopieret en tekst ind som jeg har taget fra en gruppebeskrivelse, da den i store træk, med enkelte undtagelser, meget godt beskriver hvad jeg primært arbejder for, når vi taler feminisme. Den er tilrettet en smule.

“Vi opfatter feminisme som en kamp for kvinders befrielse fra patriarkatet. Patriarkatet skal forstås som et samfundssystem, der sikrer mænds dominans over kvinder. For os handler feminisme ikke om, hvad den enkelte kvinde føler giver hende magt, men om hvad der giver kvinder magt som gruppe på lige fod med mænd. En handling er først feministisk, når den udfordrer patriarkatet som system.

Vi opfatter køn som opdelt i to kategorier: det biologiske og det sociale. Kvindeundertrykkelse sker på baggrund af kvindens biologiske køn. At være kvinde vil med andre ord sige, at være født med kvindelig biologi og have modtaget kvindelig socialisering siden fødslen. Vi identificerer os ikke med den feminine kønsrolle, af hvilken grund vi afviser betegnelsen ”cis”. Vi afviser også idéen om, at feminine og maskuline træk skulle være medfødte, og vi vil til enhver tid bekæmpe en sådan kønsessentialistisk tankegang og vil have gjort op med kønskassetænkning og dette løses ikke ved at opfinde flere køn.

Vi opfatter prostitution og porno som et udtryk for den ultimative objektificering af kvinder. Vi er imod, at mænd skal kunne købe kvinder, da det blot forstærker idéen om, at mænd har ret til kvinders kroppe. Det samme gælder for porno, der sender et signal om, at kvinder kun eksisterer for at tilfredsstille mænd. Prostitution og porno er i vores øjne dybt kvindefjendske fænomener.

Vi er desuden modstandere af den nedværdigende behandling, kvinder oplever i industrierne. Vi mener, det er vigtigt, at man analyserer emner som prostitution, porno, make-up, sex osv. kritisk. At besvare al kritik af kvinders handlinger med bemærkningen om, at det er kvindernes ”frie valg”, finder vi derfor formålsløst.

De valg, som kvinder træffer i et patriarkalsk system, kan ikke undgås at være påvirket af misogyne tendenser i vores samfund. Vi har brug for feminismen til at gennemskue denne ufrihed. Først når vi har forstået, hvor dybt kvindehadet(/-modstanden) stikker, kan vi begynde at bekæmpe det.”

Splittelse indenfor feminismen

Jeg oplever, at intersektionel feminisme er ved at blive overtaget af nogle virkelig ekstreme holdninger og dermed ageren, som har fået mig til at trække mig fra flere forskellige fora. Dette har jeg så også oplevet, i forhold til nogle feminister der giver udtryk for at være radikal feminister, og det kan efterhånden være noget af en balancegang at være i de feministiske kredse når debatten går højt.

Gail Dines taler om, at det nærmere er en splittelse i forhold til ideologier, om man er såkaldt 2. eller 3. bølge feminist. Andre taler om en splittelse i forhold til intersektionel-liberal og radikal feminisme.

“En intersektionel analyse bygger på postmoderne feministisk teori , queerteori , postkolonial teori og blackfeminisme . Formålet er ikke kun at synliggøre hvor afvigende, underordnede eller ekskluderede identiteter (for eksempel “rasifierede”, “homoseksualitet” eller “arbejderklasse”) produceres i disse skæringspunkter, men at lægge mærke til fx “hvidhed”, “heterosexualitet” eller “overklasse” som identitetskategorier”.

Helt kort, så er intersektionel feminisme oprindelig en analysemetode, der skal tage højde for, at man kan have færre privilegier end andre grundet flere faktorer, som f.eks. en kvinde der også er sort, har både sit køn og sin hudfarve imod sig og er hun så også homoseksuel, arbejdsløs, uuddannet, handicappet og måske endda også en transkvinde. så vil hun have langt færre privilegier og dette bliver så teoretisk sådan, at jo lavere du er rangeret på privilegielisten, jo større taletid skal du have.

Det vil så i praksis sige – som jeg selv har oplevet det i flere intersektionelle fora – at 2% af personerne i en gruppe kan bestemme og styre samtaler, som har konsekvenser for f.eks. 78%.

Jeg oplever også en splittelse indenfor intersektionelle feminister i forhold til sexindustrien, der er nogen der taler den i mod og dermed står sammen med radikal-feminismen på dette emne, og så er der de der er fortalere og argumenterer for at det er et frit valg og empowerment, hvad jeg er dybt uenig i.

Min oplevelse er, at liberal feminisme og intersektionel feminisme er begyndt at overlappe hinanden, og det kan være ganske svært at adskille og gennemskue. Dette begrunder jeg med, at jeg i diverse intersektionelle fora, særligt i forbindelse med debatter omkring sexualisering og herunder sexindustrien, oplever at der er større fokus på “min feminisme”. En feminisme hvor individet definerer sig selv og udtrykker empowerment ved f.eks. at sælge sig eller sexsualisere sig selv, uanset det har konsekvenser for f.eks. kvinder som gruppe. Gail Dines forklarer det ganske godt med et billede af nogle cheerleaders, hvor der er enkelte der står på skuldrene af andre, det symboliserer at man er sig selv nærmest og gerne udnytter andre for egen vinding.

Det er efter min bedste overbevisning ikke feministisk, at ignorere eller negligere de personlige samt samfundsmæssige konsekvenser der er f.eks. i forbindelse med sexindustrien, blot fordi man selv – eksempelvis for at kunne være i denne industri eller kunne benytte sig af den – hverken vil se sig selv som offer eller undertrykker.

“Nowadays, with the popularity of third wave liberal feminism, feminism* can be whatever you want it to be. Anybody can be a feminist, including men, and any act can be a ‘feminist’ statement- even if it upholds institutions and structures that oppress and harm women as a whole – it’s all good as long as a woman ‘chooses’ it.” / Feminism That Doesn’t Challenge Male Entitlement Isn’t Feminism

Indenfor radikal feminisme er der ligeledes en splittelse, bl.a. fordi nogle mener at mænd ikke har noget at gøre i feminismen, og andre er af den opfattelse, at vi også har brug for mændene til at støtte op, og ikke nødvendigvis være feminister, men så i hvert fald pro-femisme som f.eks. kønsforskerne Kenneth Reinicke og Robert Jensen.

Jeg er selv for at mænd godt kan være feminister, eller i hvert fald pro-feminisme. For hvorfor skal mænd dog ikke kunne gå ind for at kvinder opnår ligeværd og agere derefter. Det er desværre så ofte blot det sidste, som det kniber gevaldigt med for flere mænd, der endda også giver udtryk for at være feminister eller pro- og ja, så er de jo ikke reelt hverken det ene eller det andet.

“Jeg vil mene, at radikal skal forstås i betydningen ”som tager tingen ved roden”.

Det udtrykker et ønske om at omstyrte patriarkatet og lave samfundet helt om, frem for blot at lave om på visse institutioner i et forsøg på at gøre dem feministiske.

Tag prostitution som et eksempel. En liberal feminist vil arbejde på at gøre prostitution ”empowering” for kvinder, hvorimod en radikal feminist vil afvise idéen om, at sexindustrien nogensinde kan være feministisk, fordi industrien bygger på et kvindefjendsk fundament.

Det samme gælder socialt køn/gender. Her prøver liberale/intersektionelle-feminister at opfinde flere kønskategorier. En radikal feminist ville derimod gå ind for at afskaffe idéen om socialt køn/gender, da hele konceptet skader kvinder.” / Anonym

Hvis du har fulgt debatten, som egentlig startede ud med at Jette Anne-Marie Hansen i et facebookopslag problematiserede, at den intersektionelle feminisme var mere eller mindre overtaget af queer-bevægelsen, med støtte fra flere intersektionelle og liberale feminister. Særligt hvor nogle enkelte rabiate transaktivister krævede triggerwarnings på alle opslag der omhandlede kvinders anatomi, at billeder af kvinders kroppe kom ned i kommentarsporet ligeledes med triggerwarnings, at sproget for kvindelige biologiske kønsdele skulle ændres og nogle endnu mere grelle eksempler som f.eks. verbalt at angribe lesbiske, der ikke ønsker at have sex med transkvinder om de har penis eller ej.

Da Jette har flere opslag omkring dette, og hendes opslag er offentlige, så vil jeg anbefale dig at gå disse igennem, hvis du vil læse Jettes analyser, og eventuelt se de forskellige kommentarspor.

Dette opslag blev opfattet som transfobi, hvad det nu ikke var, feminismens fornemmeste opgave, er jo også at forholde sig kritisk til strukturer, herunder også indenfor egne rækker. Men debatten tog om sig og blev om muligt endnu mere uklar, fordi der blev plantet stråmænd, folk blev direkte uvenner, folk blev blokeret på kryds og tværs og der blev udøvet voksenmobning med udarbejdelse af diverse memes etc. Ret så grotesk, at stå på sidelinjen og observere,og samtidig læse med for at blive klogere på et emne, som jeg ikke selv ved nok om.

Da jeg ikke har fulgt med i alt, og selv er blevet blokeret af både radikal feminister og liberal-/intersektionelle feminister, så er diverse kommentarspor også noget af en jungle at finde rundt i, og derfor kan jeg sagtens have misset noget. Du får derfor også lige Proletarprinsessens aka Trine Steens Facebook-opslag, som forhåbentlig også kan være medvirkende til en indsigt i det opgør som vi oplever.

Jeg ærgrer mig, men jeg kan også – når jeg hæver mig op i helikopteren – se nødvendigheden af denne splittelse, fordi den insisterer på, at vi hver især ser nærmere på den feminisme, som vi hver især støtter op om. Det kan måske få ryddet op i, at vi ikke af vanens magt fortsætter i et spor, som ikke er hensigtsmæssigt for feminismen, og dermed for at opnå det ligeværd vi jo alle kæmper for.

Jeg er udmærket klar over, at jeg nu stikker hånden ned i en hvepserede, og risikerer at blive udstillet, voksenmobbet, at mine fb-venner bliver stalket og chikaneret, at blive blokeret af både rad- og int- feminister og jeg vil blot sige, at det hænger mig langt ud af halsen. Jeg er så uendeligt træt af det her interne crap, og derfor uanset jeg sympatiserer for og også på sin vis inkluderer intersektionel feminisme, så er jeg mere radikal feminist end noget andet – and so be it, hvis nogen ikke kan håndtere dette.

Min træthed er efterhånden så omfattende, at jeg trækker mig fra flere og flere feministiske fora, og det er ikke fordi, jeg er blevet mindre feminist. Det er fordi jeg hellere vil bruge min energi på feministisk aktivisme enten solo eller også med de, der er lige så trætte som jeg.

Jeg har taget den røde pille, skyklapperne er blevet smidt og de for små sko er brændt ned til aske, så jeg vil sige, som jeg så i et meme (ha ha) et sted: “Stop shooting idiot, we are in the same team”.

Jannie Nielsen Hansen

Læs også:

Udgivet i Blog | Tagget , , , | 2 kommentarer

Connecting the dots

Connecting the dots! 

For en del år siden fandt ud af, at der var noget der hed hverdagssexisme – da jeg så daværende forkvinde for Everyday Sexism Project Danmark (ESPD), Irene Manteufel, i et tv-program oplyse om dette.

Dér blev jeg opmærksom på, at alt det som jeg fra jeg var ca. ti år havde oplevet, det havde et navn og at det var noget, som jeg ikke var alene om. Laura Bates startede dette project op i Storbritannien og har bl.a. lavet en TED-talk, hvori hun fortæller baggrunden for at hun opstartede projektet Everyday Sexism Project.

ESPD var dermed medvirkende til, at jeg for alvor gik i gang med at undersøge hvad sexisme og dermed feminisme er, og jeg fandt ud af, at jeg – naturligvis – er feminist.

ESPD er sat i verden med det formål at dokumentere oplevelser og beretninger, der vidner om en ubalance mellem kønnene i enhver henseende. Som vores moderprojekt der startede i England i 2012 fokuserer det danske projekt på sexisme rettet mod piger og kvinder. Det betyder ikke at andre køn ikke kan opleve diskrimination, men dette er vores fokus. Fra tilråb på gaden til seksuelle overgreb, fra kønsstereotyper i børnehaven til seksualisering i medierne og forskelsbehandling på arbejdspladsen. Fra de mindre hændelser til de mest graverende. For at vise omverdenen hvor alvorligt problemet er, og hvor mange kvinder, der bliver påvirket af det dagligt” / ESPD

ESPD har ligeledes en facebook side, hvis du vil følge med, støtte eller blive klogere på hverdagssexisme, samt hjemmesiden Everyday Sexisme Project Danmark, hvor man anonymt kan dele sine oplevelser om hverdagssexisme. Disse bliver registreret i en database, som bl.a. bruges til at registrere omfang og typer af sexisme som piger og kvinder oplever. ESPD samarbejder med politikere, journalister m.fl. for at dokumentere og oplyse om hverdagssexismen i Danmark.

Jeg opsøgte derfra mere viden og blev klogere på strukturer, på kultur og samfund og på hele spektret af sexisme og den undertrykkelse den kommer til udtryk i – jeg blev ligeledes klogere på hvilke konsekvenser det har for den enkelte, uanset køn, og dermed for vores indbyrdes relationer og vores samfund. Jeg støtter derfor ESPD sådan at vi kan få mere oplysning og mere fokus på hverdagssexisme, og dermed få påvirket medier, foreninger, organisationer, politikere etc. så vi kan få gjort noget ved dette.

Det ledte mig videre til at sætte mig ind i prostitution og tage stilling for et forbud for køb af seksuelle ydelser, altså at gå ind for Den Nordiske Model, hvor det er sexkøberen der kriminaliseres og ikke den prostituerede. Det er et komplekst emne, som jeg ikke vil komme ind på her, det har jeg også tidligere skrevet om f.eks. kan du finde indlægget Fra Sexisme til Sexindustrien i menulinjen under Ligeværd.

Prostitution er en af de yderste konsekvenser af sexisme og er vold mod kvinder. Jeg støtter derfor op om 8. marts initiativet, Mænd mod sexkøb og Forbyd sexkøb, der netop arbejder for mindre prostitution i Danmark og at få kriminaliseret sexkøberne og ikke de prostituerede.

“Udviklingen i sexindustrien med den stigende globalisering og deraf følgende kvindehandel kræver, at vi tør tænke nyt ved at fjerne retten til at købe sex. Fordi konsekvenserne af mænds sexkøb er så ødelæggende – på det konkrete plan for de prostituerede, og på det strukturelle plan for samfundets syn på kvinder. Prostitution hindrer kvinders mulighed for at opnå reel ligestilling” / 8. marts initiativet

Da jeg blev klogere på prostitutionsområdet ledte det mig til sexindustrien generelt og jeg så en tråd fra strip, til porno og til prostitution. Jeg blev noget overrasket over, at der også er f.eks. trafficking indenfor porno og at der er så mange lighedstræk mellem pornoskuespillere og prostituerede både når det gælder indgangen til industrien men også de konsekvenser der er.

Lige så længe at der kan købes adgang til at udnytte kvinder og vores sexualitet er kapitaliseret, lige så længe vil vi ikke opnå fuld ligestilling herunder ligeværd. Kvinder bliver derigennem opfattet som objekter og ikke subjekter, vi er kvinder før vi er mennesker, til forskel fra mænd, som er menneske før deres køn.

Porno er filmet prostitution og jeg støtter Porno og Samfund i arbejdet for større oplysning om porno, sådan at det ikke skal være tilgængeligt for børn og unge samt skal vælges til mere bevidst af voksne på et oplyst grundlag og ikke som det er nu, hvor det bliver eksponeret uanset om der er bedt om det eller ej.

“Vi er kritiske overfor det menneskesyn, som præsenteres i pornoen. Sex reduceres til en fysisk handling uden intimitet og følelser. Det er en forenkling og tingsliggørelse af sexualiteten med et undertrykkende og begrænsende menneskesyn.

Børn og unge er meget modtagelige over for mediernes påvirkning. Børn skal ikke tvangskonfronteres med porno, men i stedet have mulighed for at udforske deres seksualitet i deres eget tempo. Pornoens ensidige og kønsdiskriminerende fremstilling af sex risikerer at blive opfattet som normen. Fagfolk har udtrykt bekymring for den massive udbredelse af porno i børnehøjde, på nettet, i TV mv. Også vi er bekymrede” / Porno og Samfund

For at nå til dette, så har jeg ligeledes undersøgt pornoindustrien både i forhold til de der er i industrien og til de konsekvenser det har for den enkelte og de relationer som vedkommende har.

Og jeg er blevet mere og mere overbevist om at sexindustrien er løbet løbsk og den totalt frie adgang til dette har alvorlige konsekvenser. Jeg vil sige som Gail Dines, at vores sexualitet er blevet highjacked af pornoindustrien.

”And you have to believe that people want to do the right thing and want to live in a society with respect and dignity and not in the kind of world that the pornographers want us to live in. Because that’s not going to be pleasant for anybody. If they continue to hijack the culture, then it’s going to make everyone’s life increasingly difficult. It’s going to make relationships very difficult. It’s going to make bringing up children very difficult” / Gail Dines

Som du forhåbentlig kan se – eller hvis du selv undersøger det nærmere, så vil det stå ganske klart – så hænger alt dette sammen og har stor betydning for vores selvværd, menneskesyn, relationer og dermed for vores samfund. Vi kan ikke se på de forskellige dele enkeltvist, da de understøtter og forstærker hinanden, og derfor har vi brug for en indsats der sætter ind flere steder.

Derfor støtter jeg også Feministisk Forandring, hvor jeg ligeledes er aktiv. Feministisk Forandring er en tænketank med tilknyttede aktivistgrupper, der arbejder for at oplyse og skabe dialog ud fra et feministisk værdisæt og derigennem opnå en samfundsmæssig indflydelse på alle niveauer, der skaber forandring. Min aktivitet her har primært været omkring prostitutions-politikken.

.Jeg har fornylig meldt mig ind i partiet SF (dette afsnit er tilføjet den 17.12.17), bl.a. fordi de efter min oplevelse, er det eneste parti der tager ligestilling alvorligt, ved at have udmeldt at gå ind for Den Nordiske Model. Her er jeg så småt ved at engagere mig i forhold til feminisme og ligeværd, hvor jeg også gerne vil medvirke til at sikre det feministiske fokus i partiet og i politikken.

Det er efter min overbevisning ganske væsentligt, at vi har nogle kritiske værdiorienterede røster i vores samfund og det er jeg glad for at være en del af.

Der er lavet flere undersøgelser af økonomiske vismænd-/kvinder samt skrevet flere artikler og indlæg, som netop har tydeliggjort samt synliggjort at jo mere ligestilling et samfund har, jo større økonomisk gevinst har dette samfund også.

”Rapporten leverer over 150 sider en dybtgående analyse af ligestillingens tilstand, globalt og på regionale/nationale niveauer. Derudover det økonomiske potentiale der ligger, hvis vi formå at skabe en mere ligestillet verden mellem mænd og kvinder. Således kommer rapporten med bud på, hvordan vi kan skabe verdens næste bølge af ”inclusive growth”, hvor ligestilling er løftestangen for en ny inkluderende vækst i verden” / Marianne Egelund Siig, Berlingske Business Blog, ’Derfor er mangel på ligestilling dyrt for Danmark’.

Så kan du måske tænke, ’jamen vi har jo ligestilling i Danmark’ og så er det min påstand, at dette har vi kun i teorien men ikke i praksis og dette belyser bevægelsen #MeToo jo også ganske tydeligt.

Det er et meget komplekst emne, og det har taget mig indtil flere år, at opnå den viden, som jeg har i dag – og der er meget mere viden at hente, så jeg er ikke færdig endnu.

Så ja, jeg er feminist – helt basic feminist – som arbejder aktivt for ligeværd, herunder ligestilling mellem kønnene, ikke at kvinder og mænd skal være ens, men at vi kan være så forskellige vi ønsker at være også indenfor det enkelte køn.

“Feminism is The teory of the political, economic and social equality of the sexes”

Jeg ønsker, at vi finder frem til en ligeværdig måde at være vores køn på, hvor vi ikke begrænser hinanden eller har stereotype fordomme som forventninger – herunder krav – til hvordan vi skal være vores køn på.

Vil du være med?

Så kan du støtte på mange måder, du kan melde dig ind i foreningerne, løbende støtte med et bidrag, blive aktiv og involvere dig eller du kan være med til at sprede budskaber omkring ligeværd og helt basic kan du sige til og fra i din hverdag, når du oplever sexisme.

Tak!

Jannie Nielsen Hansen

Læs også:

samt:

Udgivet i Blog | Tagget , , , , , , | 3 kommentarer

Følelser er hårdt arbejde

Emotional labor er som oftest ganske usynlig
IMG_2703og bliver først synligt når der ikke er nogen
der tager ansvar for dette, så derfor er det noget som man som kvinde sjældent får anerkendelse eller endda løn for.

Jeg har igennem nogen tid nu undersøgt begrebet Emotional Labor – jeg har desværre endnu ikke fundet frem til et godt dansk ord for begrebet – og der er to aspekter i dette.

Det ene, som er det jeg har fokus på, er det følelsesmæssige ansvar som der helt generelt forventes af kvinder på den private front og så den anden del der er de forventninger der er til kvinder i arbejdslivet i kraft af kønnet. Og det griber faktisk ind over hinanden, men jeg vil alligevel prøve at se om jeg kan adskille det.

Der er en hel del der hører ind under dette begreb, men hvis jeg skal komme med nogle eksempler, så kan det f.eks. være:

  • Ansvar for den gode stemning, uanset hvem der ødelægger den – der glattes ud, smiles og grines måske
  • Ansvar for at tage pænt imod særligt mænds grænseoverskridelser f.eks. catcalls, befamlinger, uønskede seksuelle tilnærmelser, kommentarer på udseende etc.
  • Ansvar for at holde styr på aftaler omkring børnene, det kan være legeaftaler, forældremøder institution, skole og sport, gaver til børnefødselsdage osv.
  • Ansvar for ikke at bringe emner på bane, dele sine meninger, viden etc. som ikke er i tråd med f.eks. mandens og dermed vil ødelægge den gode stemning
  • Ansvar for stort set alt det praktiske omkring børnene ift. om tøjet passer, om der er flere strømper uden huller, om tøjet skal vasket, om idrætstøj og -udstyr er intakt osv.
  • Ansvar for at der er hyggeligt, det kan være alt lige fra rengøring til at der er friske blomster, tændte stearinlys, dug på bordet osv.
  • Ansvar for at familien laver ting sammen om det er at spille et spil eller tage på udflugt
  • Ansvar for de nære stunder, at kigge i øjnene, at lytte, at søge at forstå, at kærtegne og lign. i hverdagens travlhed
  • Ansvar for at alle bliver lyttet til, bliver hørt, rost og får grædt eller raset ud

Jeg oplever at mænd bliver bedre og bedre for hver generation til at deltage og tage et medansvar i forhold til meget af det praktiske om det er indkøb, rengøring, lave mad eller andet, men når det kommer til det mere følelsesmæssig som at tage et medansvar for at alle har det godt indeni, der kniber det desværre gevaldigt.

Der er stadig mange knudemænd eller træmænd derude og jeg er efterhånden ret klar over hvad det kommer af, det er myten om den såkaldte rigtige mand der ikke må vise følelser og meget andet skidt, der har store konsekvenser ikke blot for manden selv, men også for de forhold han indgår i og dermed også for den partner han er sammen med.

Men det er ret så komplekst, og for at forstå dette, så skal man kunne få øje på disse strukturer der er i vores samfund og det kan være ganske svært, fordi de netop er internaliseret i os alle igennem kultur, normer og opdragelse og derfor kan være ganske usynlige indtil man får øje på dem.

Min oplevelse er også, at det i langt højere grad er kvinder der opsøger personlig udvikling, der forholder sig kritisk til sig selv, der opsøger terapeuter, mentorer og psykologer. Det er primært kvinder der læser selvhjælpsbøger og i det hele taget tager langt det største ansvar for at udvikle sig og udvikle forholdet.

Og hvorfor er det mon sådan, det mener jeg også er en del af den samme mønt som beskrevet ovenfor. Jeg tænker stadig og jeg undersøger stadig, så der vil komme mere omkring dette emne, når jeg er klar.

I mellemtiden vil jeg opfordre dig til at opsøge viden, reflektere og agere efter den nye indsigt du har fået, for kun på den måde kan vi forandre noget til det bedre.

Du kan f.eks. læse disse:

OBS! Dette indlæg vil blive fyldt på, ændret etc. over flere omgange, da jeg i første omgang primært har skrevet det, for at få taget hul på emnet. Derfor har jeg heller ikke linket til det i nogle opslag eller gjort opmærksom på indlægget som jeg plejer, da det godt må hvile lidt her i stilhed, indtil jeg er klar.

Og lige for en sikkerheds skyld, så vil jeg lige nævne, at hvis du er mand der læser dette og du tænker at sådan er du i hvert fald ikke, så siger jeg bare good for you og for dine nærmeste.

Men hvis du nu tænker rigtig godt efter, så vil jeg påstå at du alligevel kan genkende en del, hos dig selv i dit tidligere jeg, hos nogle af dine venner, din familie eller hos dine nuværende som tidligere kolleger. Og dette er ikke en påstand, men noget der er lavet flere undersøgelser omkring, som du også kan læse i nogle af de links der er herover.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 4 kommentarer

Porno er uncool

Igennem en hel del år efterhånden, 1363083_chain_of_time_5har jeg haft det noget mystisk med hensyn til porno, jeg har undersøgt det over flere omgange og har virkelig prøvet at være cool omkring det.

Jeg havde jo en opfattelse af, at det måtte være helt i orden, fordi vi i Danmark er meget stolte af, at vi var de første der frigav porno. Det er overalt omkring os, vi lever i et pornoficeret samfund under sex-sælger-alt-parolen og kan dårligt nok google efter noget helt banalt uden at vi bliver præsenteret for sex på den ene eller anden måde.

Robert Jensen (is a professor in the School of Journalism at the University of Texas at Austin. He is the author of “Getting Off: Pornography and the End of Masculinity.”) fortæller i artiklen “How porn makes inequality sexually arousing” at han af nogle unge kvinder fik at vide, at han ikke fulgte med ungdommen og mere i den stil, når han forholdt sig kritisk til pornoindustrien.

Han spurgte så kvinderne: “Hvis I havde valget mellem to fyre I ville date, de var lige attraktive men den ene så porno og den anden gjorde det ikke, hvem ville I date?” Til det var svaret, at de ville date den der ikke så porno. Ergo havde det alligevel en betydning.

“Spørg mig, hvorfor jeg ikke længere gider have sex med folk som har et regelmæssigt forbrug af såkaldt mainstream porno? Forestil dig titlerne på pornofilm som bogtitler. Og at de bøger stod frit fremme i vedkommendes bogreol. Række på række. Ville du så have lyst at blive i det hjem ret længe?” / Anonym

”Why the disparity between the stated commitment to being porn-friendly and the actual preference in partners? Further conversation with those students, and many others, suggests that women know what pornography is and how men use it, but feel a sense of resignation about contemporary pop culture.

Commercial pornographers want us to believe that their product is just routine sexual activity on film. While there is considerable variation in graphic sexually explicit material, the most common pornography offers sexualized male dominance on screen, with the gonzo genre pushing the boundaries of the degradation of, and cruelty toward, women. Beyond the extreme material produced by the “legitimate” pornography industry are even harsher genres that sexualize every inequality you can imagine, especially racist porn. At its core, that’s what pornography does: It makes inequality sexually arousing.”

Denne artikel gjorde, at jeg nu kunne sætte ord på overfor mig selv i forhold til hvorfor jeg længe prøvede at være helt cool omkring porno, og det er naturligvis fordi det er så indgroet en del af vores kultur, at jeg ikke kan undgå det i en eller anden grad.

Da jeg var ung, var jeg mere optaget af at skulle være cool, at passe ind, end jeg er i dag, og derfor søgte jeg dengang at udtrykke en ligegyldighed overfor porno, for jeg skulle i hvert fald ikke give udtryk for at jeg ikke havde det fint med det. Dengang havde jeg heller ikke den viden som jeg har i dag, eller den samme sikkerhed i mig selv.

Uanset at jeg vælger at lade være med at google efter, klikke på og se det, så bliver jeg præsenteret for porno stort set hver gang jeg er på nettet i en eller anden afskygning. Så meget, at jeg efterhånden ikke bider så meget mærke i det mere, det er primært min underbevidsthed der registrerer og jeg ved jo også, at der er alt for mange der benytter sig af porno og dermed vil jeg skulle holde mig fra en masse mennesker, som jeg kender og holder af.

“Science and research are showing that pornography can change and rewire how the brain works. For those who watch porn, their perceptions of healthy relationships and sexuality become warped by what they’ve viewed” / #Fight the new drug

Selv pornoindustrien siger, at der ikke er nogen der er interesseret i, at de der bruger porno, skal blive bevidste omkring forholdene, fordi det ikke vil tænde de der sidder og wanker* til dette og så kan de jo risikere at miste en indtjening.

Vi har derfor brug for oplysning omkring denne industri, og vi har brug for en holdningsændring i vores samfund.

Mit ubehag ved porno har jeg ikke rigtigt kunne sætte ord på og jeg har længe tænkt, at det måske er mig der er noget galt med, fordi vores samfund efterhånden er sådan at man for alt i verden ikke må forholde sig kritisk til porno eller sexindustrien i det hele taget, uden at få skudt i skoene, at man vil begrænse andres frihed (læs: frihed til at udnytte andre mennesker, pakket ind i argumentation for friheden til at sælge sin krop), at man er sex-forskrækket eller at man må være så grim at ingen gider bolle med én og man derfor er ude på et eller andet hævntogt.

“Når jeg læser mandeblade, føler jeg mig som en jøde, der studerer Mein Kampf” / Gloria Steinem

Men jo mere jeg dykker ned i dette emne, jo mere bevidst bliver jeg om at det er dybt problematisk. Ikke blot for de implicerede men også for vores menneskesyn – her går det værst ud over vores kvindesyn, men manden som den der tager og får er ligeledes ikke uproblematisk – og det går ud over vores relationer og alt dette gør at det er et samfundsproblem.

”Når noget er gratis, så kan du være helt sikker på, at nogen længere nede i processen har betalt for det.” / Almen viden siger jeg

Jeg har for nyligt set dokumentaren ”Pornocracy” hvor Ovidie – en tidligere pornoskuespiller – har søgt at vise bl.a. de barske forhold som pornoskuespillere arbejder under – særligt kvinder – samt hvor kapitalistisk denne industri er, med pengebagmænd der er fløjtende ligeglade med konsekvenser for de involverede som for samfundet.

Læs ”Gratis netporno har gjort branchen mere brutal”.

Pengebagmænd der er en del af karteller og mafiaen som Die Welt også har haft flere artikler, bl.a. en stor artikel på flere sider omkring (Die Welt: Wall-Street-Millionen bauten das Youporn-Imperium) Dette var også med i dokumentaren og vi fik vist hvordan denne industri hænger sammen og det er vitterligt money talks, ethic walks.

Der sidder nogle karteller der bliver finansieret af mafiaen. Disse karteller har opkøbt alle de store gratis porno websites, og fordi disse er så store og ejer alle de første sider i Google resultaterne, så er alle pornodistributører afhængige af at være medlem af disse pornsites, derfor betaler de for medlemskab til disse. Udover dette så betaler de små 78% til kartellerne af det de tjener og de sidste 22% går til aflønning og hvad der ellers skal til på et pornoset. De penge de tjener er så en mikro-procentdel af dette og der skal derfor vildt mange optagelser til for at kunne leve af det.

Så det er ikke pornoen som sådan der tjenes penge på, det er den trafik der foregår, altså hver gang der klikkes ind på siderne.

Kartellerne lever altså af at der klikkes og af at de flytter penge rundt mellem deres underafdelinger som er placeret i forskellige lande.

De her karteller er altså fløjtende ligeglad med de der er i industrien, det kunne lige så godt være folk der lavede små søde figurer, hvis der altså var en masse mennesker der ville klikke på dem.

For ikke at spolere din nattesøvn, så vil jeg ikke gå i detaljer med deres forhold og hvad – særligt kvinderne udsættes for – men tro mig på mit ord når jeg fortæller at det er ganske modbydeligt.

Jeg væmmes over folks ligegyldighed, bare de kan sidde og wanke ganske anonymt imens de støtter denne industri.

Og jeg er vred over samme ligegyldighed over for hvad det gør mod vores samfund og dermed menneske-(kvinde-)syn.

Tilmed er jeg ganske bekymret for at vores børn vokser op og bliver påvirket igennem pornoindustrien.

Det er ikke nok at sætte ind overfor pornoindustrien alene, da der skal ske indsatser flere steder, men specifikt omkring denne industri så tror jeg i første omgang – hvis det ikke skal forbydes helt – så bør vi:

1) Gå efter pengene og få kartellerne lukket for skatte-unddragelse

2) Få det adskilt på nettet, sådan at man skal logge sig på med Nem-Id og/eller bankoplysninger (så begrænses adgangen væsentligt for de under 15 år)

3) Få foretaget mere forskning der ser på hvilken betydning porno har for de implicerede samt for vores samfund og derefter om vi skal:

3a) Banne porno fuldstændigt alternativt få en styring med det der smides på nettet af porno o.lign.

eller

3b) Have tilsyn og styring med de der producerer og tjener penge på porno

Uanset hvor væsentligt det er at se på de forhold som de involverede pornoskuespillere arbejder under, så er det bestemt ikke mindre vigtigt at se på hvilken betydning det har for vores samfund, vores relationer og vores menneskesyn og dette er der mange der søger at belyse og derfor vil jeg linke til flere artikler, indlæg med mere herunder.

“De sidste par år har jeg haft en pornofri elsker – nu kæreste.
Der kan siges en del godt om folk, der nægter at bruge en computer, medmindre de er tvunget til det. Det er ret så skræmmende, at det åbenbart er blevet nemmere at rode rundt på nettet efter en anden persons filmatiserede fantasier, end at danne billeder i eget hoved og forholde sig til den man er sammen med.” / Anonym

Det er ikke nemt at forholde sig åbent og kritisk til porno- herunder sexindustrien, fordi der kommer så mange ubehagelige modreaktioner, selv pornoskuespillere fortæller at de ikke kan fortælle om branchen uden at opleve fysisk og psykisk chikane udover at de risikerer ikke at have noget arbejde.

Tidligere prostituerede der står frem og fortæller om livet i prostitution oplever det samme og os der ikke er eller har været i industrien vi oplever også en voldsom modstand og det er bekymrende, at vi har fået sådan et samfund, der går mere op i retten til at udnytte andre mennesker end hvad konsekvenserne er for denne såkaldte rettighed.

“At indføre en lov der forbyder andres menneskers ret til at kunne købe sig til seksuel adgang til andre fattigere og mere udsatte kvinders kroppe er på linje med forbuddet mod at du kan købe min nyre, mine hornhinder eller leje min livmoder. At tingsliggøre kvinder og sidestille dem med hvilken som helst anden vare, er hele tiden at skyde en ligestilling kønnene imellem langt ud i horisonten. Så længe vi lever med “alle kvinder er til salg – det er bare et spørgsmål om pris” ligeså længe er ligestilling en fjern drøm” / Dorit Otzen

Et samfund der er så mageligt og bange for at blive upopulær, at det hellere vil lukke øjnene. Selv et stort antal af vores politikere er så bange for at miste deres taburet, at de ikke tør at have en klar holdning til sexindustrien eller udtale sig kritisk om denne. Heldigvis er der nogle der melder klart ud at de går ind for Den Nordiske Model når det kommer til prostitution, men det er et fåtal der tør og når det kommer til porno, er der endnu færre.

Som jeg har hørt flere udtale og som jeg efterhånden også selv er kommet frem til, så er modstanden, hos det enkelte menneske, mod at forholde sig kritisk til sexindustrien så banal som at hvis man gør dette, så er man også nødsaget til at forholde sig kritisk til sin egen ageren i forhold til dette og denne nye indsigt vil kræve, at man ændrer sig og får nogle nye vaner og måde at tænke på bl.a. i forhold til sex.

“Desværre kan et forbrug af porno være direkte skadeligt for vores evne til at være i ordentligt til stede i vores kærlighedsforhold. Var vi virkeligt så seksuelt frigjorte, ville vi være mere optaget af at nyde hinanden og eksperimentere end af at stirre på pornofilm. Vi ville lege mere. Folk ville vove at overføre fysisk læring fra krop til krop, fordi det rent faktisk er meget nemmere at forstå og opleve seksuelle nuancer hands on end ved at læse om det” / Sara Skaarup

Så det at sexindustrien er blevet en så stor del af ens identitet, det siger alligevel noget om vores samfund og vores kultur, som jeg oplever dybt bekymrende.

Læs også: Fra sexisme til sexindustrien.

“Jeg er ikke modstander af porno i princippet, men jeg er modstander af udnyttelse af andre mennesker og dermed bliver jeg modstander af porno i praksis” / Anonym

Vil du udfordre dig selv og blive klogere på emnet, så er der herunder et udvalg du kan gå igang med.

“Mænd der frasiger sig pornografi for at undgå impotens, er ikke mere beundringsværdige end hvide der dropper marchen med Ku Klux Klan fordi de er bange for at forstuve anklen. Vores kamp mod pornografi og det modbydelige system af maskulin magt det repræsenterer, skal stikke dybere end en egennyttig interesse i at beskytte vores seksuelle praksis” / Jonah Mix

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

________________________________________________

*At wanke betyder at onanere. Jeg bruger den engelske betegnelse, da jeg ikke har fundet et andet ord for at onanere på bekostning af andre, hvad jeg mener onani i sammenhæng med porno er.

Udgivet i Blog | 6 kommentarer

Ved du eller tror du blot?

“There are facts, and there are beliefs, and there are things you want so badly to believe that they become as facts to you.”The future depends

Jeg tænker jævnligt over hvad det var der fik mig til at åbne øjnene, altså at blive mere
modig omkring at forholde mig kritisk til det jeg troede jeg vidste, samt mere kritisk til samfundet og de strukturer vi lever i og med.

Den nød vil jeg så gerne knække, fordi jeg kan genkende mig selv i ganske mange, altså mig selv fra dengang jeg lukkede øjne og ører og blot fandt tryghed i det jeg kendte uanset at det havde nogle konsekvenser for mig, mine børn og ja også for andre, som jeg på daværende tidspunkt ikke kunne adressere.

Og det er ikke fordi jeg er blevet åh så klog og ved bedre end alle andre. Det er faktisk nærmere, at jeg efterhånden ved så meget om de emner jeg har sat mig ind i, at jeg også ved hvad jeg mangler at vide mere om. Og ikke blot det, jeg er også blevet så bevidst omkring viden, at jeg ved når jeg mener og når jeg rent faktisk ved noget. Jeg er blevet mere ydmyg omkring det at have en holdning til noget, og kræver faktisk ganske meget af mig selv for at kunne have en holdning, det har også givet mig mulighed for at have en undrende tilgang til flere emner og give udtryk for min viden som min uvidenhed.

Jeg er også blevet bevidst omkring at det her med ignorance og viden, det er primært et bevidst valg, For om vi vælger at holde fast i det som gør os tryg, de overbevisninger vi er vokset op med, som er blevet internaliseret i os igennem kultur, normer og opdragelse eller om vi tør udfordre dette og opsøge viden, tør lytte til de vi ikke før har lyttet til. Det kan godt være svært, fordi vi på den måde får vippet vores selv- og vores verdensbillede og derfor skal til at ændre på os selv, fordi denne nye indsigt gør, at vi ikke længere kan agere ud fra gamle vaner.

Jeg kunne godt tænke mig, at flere kunne sige: “Det ved jeg endnu ikke nok om til at have en holdning til, men fortæl gerne og hvis du kender til noget jeg bør læse eller se for at finde ud af mere, så fortæl mig gerne det”.

Alt for mange afslutter en diskussion eller samtale med: “Nå, men det er altså min mening”, uden at forholde sig til at det jo netop blot er en mening, en holdning, og at der derfor er grundlag for at finde ud af mere, som den man taler med måske kan hjælpe med.

Jeg oplever det sværere og sværere at være i sådanne samtaler, og det er ikke fordi at man skal diskuttere alt, men en mere ydmyg tilgang til sine holdninger og meninger vil klæde ganske mange.

Efterhånden tænker jeg, at bevidst ignorance også er en form for dumhed og er det så en dumhed man skal være ligeglad med eller en dumhed der skal udfordres igen og igen?

For holdninger og meninger er ikke ligegyldige, især ikke de der ytres. De holdninger der ytres påvirker andre og vores samfund. Som jeg nævnte i et tidligere opslag, fra et afsnit i en videnskabsteorisk bog, så kan vi ikke bare sige at vi har en mening, hvis denne mening har konsekvenser for andre og det har den lige så snart den siges højt. Derfor skal meninger bygges på viden.

Så nej, vi kan ikke bare sige “Nå, men det mener jeg altså”, hvis vores mening ikke kan understøttes af viden, og det er ikke nok at man f.eks. kan sige at i ens omgangskreds så er det altså sådan og sådan.

Der findes forskellige videnskabsteoretiske tilgange til viden, og det er noget vi benytter os af som menige borgere ganske ubevidst. Den jeg ofte ser er den positivistiske tilgang der blot er beskrivende og observerende og derfor ikke interesserer sig for baggrunden for det observerede.

Viden kan ikke blot bunde i observationer. For at det rent faktisk er viden, så skal man efter min bedste overbevisning også se på de andre videnskabsteoretiske tilgange, der afklarer kontekst, konstruktioner, konsekvenser etc. og det indebærer at man også kigger ud fra sin egen navle og bliver bevidst om at disse holdninger rent faktisk har konsekvenser og ikke “bare er en mening”.

No, It’s not your opinion. You’re just wrong!

http://www.houstonpress.com/…/no-it-s-not-your-opinion-you-…

Nå, men tilbage igen, hvordan får vi knækket denne nød i forhold til at flere oplyser sig selv og ikke af vanvare eller tryghed holder fast i en mening, der ikke er bygget på viden og som har konsekvenser for det samfund vi lever i?

Når jeg ser tilbage, så var det et bevidst valg jeg tog, om at lytte og læse med ganske længe, inden jeg selv deltog i debatter og diskussioner. Og hvorfor tog jeg dette bevidste valg, det er jeg ikke helt sikker på, men umiddelbart tror jeg at jeg så småt fik øje på at disse ting altså også var noget der ramte mig og mine nære, jeg kunne pludselig så småt adressere nogle af de ting, som jeg havde gået og tumlet med og det var faktisk en god oplevelse, så jeg gik ganske ihærdigt igang med at oplyse mig selv – og gør det stadig, for der er stadig meget at lære.

Min yngste fortalte mig her forleden, at de i skolen havde fået til opgave at fortælle hvad meningen var med livet. Jeg tror at meningen er, at vi skal udvikle os selv som menneske, blive bedre og give noget godt videre til de næste, og for at kunne dette, så skal vi opsøge viden og vi skal ændre vores ageren efter den nye indsigt vi opnår, ellers går vi blot i ring.

https://www.theatlantic.com/…/this-article-wont-cha…/519093/

PS! Denne tekst er fra mit opslag på Facebook den 14.03.17

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

Ansvar i forholdet

”Græsset er grønnest der hvor du vander det” græsset er grønnest lige der hvor du vander det

Eller ”Græsset er grønnest på den anden side”.

Modsat den sidste, som jeg oplever har en meget passiv tilgang der primært er observerende, misundelig og uden indsigt i hvad man selv har. Så oplever jeg den første have en mere aktiv tilgang, der lægger op til at man selv skal gøre en indsats.

“Fravær – den almindelige kur mod kærlighed” / Miguel de Cervantes Saavedra

Så er der den anden, og den kan jeg godt lide fordi den fortæller at man faktisk skal handle, at man ikke bare kan gå rundt og se på alt det man mener er bedre, for det er der intet der bliver bedre af, og slet ikke det man er i.

Når det drejer sig om et forhold, en tæt relation, så er det ikke nok at den ene part går og vander plænen, altså forholdet hele tiden, hvis den anden ikke også tager et medansvar for dette, for det dræner langt ind i sjælen og til sidst kan man ikke mere uanset hvor meget man selv har vandet plænen, så skal den også have noget gødning, klippes til osv. Og det skal man altså være mindst to om.

Nu kommer jeg til at træde nogle over tæerne, måske endda mest mænd, men inden I evt. farer i kridthuset, så vil jeg bede jer om at orientere jer på emnet, lade det bundfælde sig og dernæst tænke efter.

Jeg er for nylig blevet introduceret til et begreb jeg ikke anede fandtes, nemlig ”emotionel labour” på dansk ”følelsesmæssigt arbejde (ansvar)”. Den har godt nok ligget og ulmet længe i mig, men jeg har ikke fået de rigtige ord på hvad det var, som jeg oplevede både på tæt hold, men også i de relationer som jeg får indsigt i, både fysisk men også via alt det jeg læser omkring mennesker og relationer.

Det er meget komplekst og kan ikke forklares i dette indlæg alene, derfor vil jeg nederst linke til flere artikler, hvoraf mange desværre er på engelsk, men der er heldigvis også nogle danske, for flere og flere bliver heldigvis opmærksom på dette.

Min påstand er, at kvinder har eller får det største ansvar, når det kommer til emotionel labour (jeg bruger den engelske betegnelse, da jeg ikke mener at oversættelsen dækker begrebet godt nok). Kvinder lærer igennem deres opvækst, at være opmærksom på hvordan andre har det, at give plads til andre, at tilsidesætte egne behov, at tage ansvar for den gode stemning og at glatte ud uanset hvem det er der ødelægger den gode stemning.

Mange kvinder har gået i flinkeskolen hvor de lærer at være pleasere, ikke vise vrede eller gøre andre opmærksom på deres uhensigtsmæssige ageren (pænt sagt), for så bliver de jo kede af det, når de får at vide at de ikke opfører sig helt så smart.

Så kvinder lærer ofte at lægge låg på deres vrede, og hvis de så siger fra, så bliver det ofte på en undskyldnede måde, som helst ikke skal såre, ikke fordi der er noget i vejen med at man ikke vil såre, men hvis nu, kvinden er blevet såret og det at fortælle dette gør den der har såret ked af det, vred, utilpas etc. så kan kvinden jo aldrig sige fra, men må påtage sig ansvaret for alene at få det godt igen, fordi den anden ikke kan eller vil stilles til ansvar. Det blev lidt snørklet, håber at det giver mening.

Det er oftest også kvinder der tager ansvar for at forholdet og de selv udvikler sig, det er oftest kvinder der læser selvhjælpsbøger, går til terapi, i sorggrupper o.lign. Det er også oftest kvinder der søger kommunikationen i forholdet, fortæller om sine behov, spørger ind til den anden, og ikke blot ved et enkelt spørgsmål – så-har-man-spurgt-agtigt – men stiller flere uddybende spørgsmål til den anden og søger at forstå.

Kvinder giver generelt langt mere nærhed som at søge og give fortrolighed, at give omsorg og flere kærtegn, knus, smil, et lyttende øre og søde beskeder, hvor mænd derimod og ganske generelt ikke tager et medansvar for at vise og give nærhed andet end igennem sex. Nogle/flere mænd, får dækket deres behov for nærhed igennem porno og hvad der ellers findes på nettet af sexualisering, objektivisering etc. og dette påvirker så også den sex man har med hinanden, som ofte og derfor ikke opleves som nærhed af kvinden.

Kvinder lærer også at tage sig af alt det der er mere synligt når vi taler forhold, det er f.eks. det praktiske omkring børnene, at være den primære omsorgsperson i kraft af at kvinder tager den længste barsel, at kvinder tager den største del af ansvaret for soveritualer, legeaftaler, at trøste, at tale om og give plads til de svære og de nære ting.

Det er oftest også kvinder der står for at samle familien, at sørge for nære stunder, oplevelser sammen etc. om det er ture eller at spille et spil. De står oftest også for forældreintra og at være opmærksom på når børnene vokser ud af deres tøj samt at interessere sig for hvad børnene laver og hvem de gør det med osv. De praktiske ting her, er de yngre generationer – efter min opfattelse – så noget bedre til at deles om, end de der er min generation og de der er ældre.

“If you hurt someone enough, they eventually fall out of love for you and if they don’t it’s because someone who raised them confused them with abuse as being a form of love” / Mary Jo Rapini

Siger jeg så, at mænd ikke kan finde ud af disse ting?

Nej, bestemt ikke, men mænd lærer desværre igennem opdragelse og normer at de ikke kan finde ud af disse ting. Der er tøhø-udtalelser som ”mænd kan ikke tale om følelser”, ”mænd kan ikke tage sig af deres børn, de passer børn – for hustruen altså” og meget andet skidt.

Så mange mænd går i troen på, at de altså ikke kan finde ud af de her nære ting (emotionel labour). Og de tør måske ikke forsøge sig af frygt for at blive bekræftet i den usikkerhed som de er vokset op med – eller måske endda endnu værre – at tro at de så ikke er en rigtig mand, eller andre tror de ikke er en rigtig mand, hvis de gør ting som traditionelt kvinder har fået det fulde ansvar for.

“Stolthed er sjældent kærligheden til gavn” / Jan Hessner Backe

Dette har mange konsekvenser, for kvinder, for mænd, for børn, for de nære relationer og faktisk dermed også for vores samfund.

Mange kvinder oplever sig ensomme i forholdet og føler sig følelsesmæssigt overbelastet og mange mænd kan ikke klare at blive alene fordi de har været vant til at andre tog ansvar for deres følelsesliv, det er der mange undersøgelser der har afdækket og kan bekræfte.

Der er mange aspekter i dette som jeg bliver nødsaget til at tage i små bidder, men vil du gerne blive klogere på dette, så kan jeg anbefale dig at læse disse artikler og indlæg:

Jeg er slet ikke færdig med dette emne, fordi det netop er så komplekst og ofte også ganske usynligt, fordi det primært bliver synligt når og hvis der ikke er nogen der tager ansvaret, det er først når dette sker at vi bliver opmærksomme på at det mangler.

Så kære kvinde, jeg vil opfordre dig til at blive opmærksom på dette, på hvad du gør fordi det ellers ikke bliver gjort, hvad du gør fordi du godt kan lide det sådan og hvad du gør fordi du bevidst eller ubevidst oplever at det forventes af dig, måske endda som et krav for at være en rigtig kvinde og/eller en rigtig mor.

Kære mand, jeg vil så opfordre dig til at læse op på dette og bide mærke i hvad du selv gør, hvilken relation har du selv til jeres barn/børn, er de trygge nok ved dig, sådan at de kommer til dig med de svære ting eller er jeres samtaler oftest om ufarlige ting som f.eks. sport, tipskuponen, geografi, kongerækken osv.?

Jeg vil også opfordre dig til at bide mærke i om du giver plads til din hustru/kæreste til at du anerkender hendes følelser, holdninger og viden. At du er interesseret i og gør noget for at hun har det godt følelsesmæssigt, at du tænker over hvordan du taler til og om hende, at du ikke overskrider hendes grænser, at du imødekommer hendes behov som et voksent ligeværdigt menneske.

Det kræver at du, kære mand, tager et større følelsesmæssigt ansvar for jeres relation og dette indebærer, at du også tager et stort ansvar for dig selv, sådan at du er en person din hustru/kæreste kan have tillid til.

Og du kære kvinde, det kræver så at du også giver plads til at din mand/kæreste tager dette medansvar i forholdet, for jeg er ikke blind for at dette kan være svært som kvinde, når man er internaliseret til at dette er kvindens ansvar hvis man gerne vil opleves som en rigtig kvinde.

Derfor skal vi støtte op om hinanden i dette, ikke kun i de enkelte relationer, men også i vores samfund.

Kvinder der bliver vrede er ikke hysteriske eller nærtagende, de er blot vrede som enhver anden ville oftest vil være i samme situation. Mænd der sætter ord på deres følelser og er interesseret i sin partners følelser og tager hensyn til disse, er ikke under tøflen, men er en person der behandler sin partner med respekt.

Vi skal sige til og fra også når vi er blandt venner og bekendte samt på arbejde, f.eks. når manden går tidligt for at hente børn, når manden lige skriver en sød besked til konen – så er han ikke en tøffelhelt, men en omsorgsfuld person, som måske endda er glad for sin kone.

Det er ligeledes når kvinden arbejder over for karrieren, det er når kvinden sover længe og manden tager på tur med ungerne – så er han ikke en helt og hun er ikke en dårlig mor og det er når børnene helst vil trøstes af far osv. osv. osv.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

 

Udgivet i Blog | En kommentar

Skabes narcissister?

Tanker om narcissister, køn og strukturer … problem-with-gender

Jesper Bergstrøm har lavet en god video omkring nogle tendenser vedr. en meget problematisk adfærd, som han har fået øje på igennem sit arbejde som netop adfærds-ekspert, dette har BT så skrevet en artikel om, som jeg linker til her:

”Her er de 10 mest skræmmende tegn på, at du skal væk fra en mand i en fart”.

Jesper har rent faktisk fået øje på, at der findes en del narcissister iblandt os. Det kan være mænd som kvinder, men her er det mændene han har fået øje på. Der er to ting i dette, som jeg gerne vil tage hul på, det første kommer her og det andet vil jeg afslutte indlægget med.

For det første, så er de ti iagttagelser som Jesper kommer med, ganske gode og nogle som flere af os kan genkende hos en nuværende eller tidligere partner i større og mindre grad.

Disse tager udgangspunkt i, at man som relation til en person med sådan en ageren, kan genkende en eller flere og måske endda alle punkter i denne. Der står i artiklen, at punkterne henvender sig til den person, der har denne ageren, men sådan oplever jeg det ikke, derfor vil jeg gerne se om jeg – ud fra Jespers punkter – kan henvende mig direkte til disse personer.

Det er dog sådan, at hvis man er full-blown narcissist eller hverdagspsykopat som denne ageren også kan kaldes for, så vil man aldrig læse sådan et indlæg, hverken mit her eller det som Jesper Bergstrøm har lavet, fordi man ikke evner og ikke ønsker at se på sig selv som en del af problemet, eller måske endda som værende problemet.

Men der er så også de der ikke er full-blown, de der er det i mindre grad, de der gør disse ting af helt andre årsager end en decideret brist i sindet, hjernen what so ever, som jeg ikke skal kloge mig på, det kan måske være en oplevet berettigelse, dårlige vaner, opdragelse etc. Disse mennesker er mit ”for det andet” som jeg vil gøre mig tanker om afslutningsvist.

Jespers punkter herunder tager udgangspunkt i at personen der har den narcisistiske som hverdagspsykopatiske ageren er en mand, derfor gør jeg det samme. Men som jeg nævnte tidligere, så kan kvinder også have disse træk.

1, Han vil ikke have kvinden tæt på

For at kunne have den nærhed og fortrolighed som er vigtigt i et godt forhold, så kræver det tillid fra begge, ikke blot at man viser hinanden tillid, men også at man er tilliden værd.

  • Gør du ting som bevirker at din partner har svært ved at have tillid til dig?
  • Viser du selv fortrolighed og betror du din partner din sårbarhed, dine tvivl, din usikkerhed?
  • Lytter du når din partner viser dig fortrolighed og spørger du ind uden at dømme og bestemme hvad vedkommende skal og ikke skal gøre?
  • Giver du plads til at din partner har anden viden, interesser, holdninger, erfaringer end dig og anerkender du disse?

2. Han er manipulerende og kontrollerende

Man kan manipulere og kontrollere på mange måder, det kan være igennem det man siger og det man gør. Det kan være ved at blive aggressiv eller nedladende når man ikke får det som man vil have det. Det kan også være ved på beregnende vis, at give nærhed som kærtegn, for at belønne en adfærd eller undlade at give dette for at straffe for ikke at have fået sin vilje eller andet. Dette er en del af psykisk terror eller psykisk vold.

  • Hvor vigtigt er det for dig at det bliver på din måde?
  • Giver du plads til at andre måder også kan være ok?
  • Bruger du straf og/eller ros for at styre din partner?
  • Er du bevidst om du bidrager til eller endda er ansvarlig for ”den dårlige stemning”?

3. Han vil ikke indrømme fejl
4. Han bliver hurtigt aggressiv
5. Han benægter alt

Der kan være mange grunde til dette. Nogle kan være, at man har et selvbillede og/eller har sat sig selv op på en piedestal, der ikke harmonerer med at kunne lave fejl, at gøre andre ondt, at være usikker, sårbar etc. og derfor benægter man hellere selv de mindste ting, end man vil tage ansvar for dem. Det kan også gøre, at man hellere vil skjule det man foretager sig, som ikke er i tråd med det menneske man giver udtryk for at være, end man vil ændre på sin adfærd, sådan at man ikke har noget at skjule eller lyve omkring.

  • Kan du sige pyt, og måske grine af dig selv, når du laver mindre fejl?
  • Siger du undskyld når du laver fejl der påvirker andre?
  • Har du nok selvindsigt til at kunne se når du laver disse fejl, som kan være alt fra de helt små til de der sårer andre?
  • Går du til angreb, hvis andre kommenterer kritisk på det du gør eller siger?
  • Benægter du hvis andre – måske særligt din partner – konfronterer dig med de handlinger som du ikke vil stå ved?
  • Vender du ansvaret, sådan at det du gør som f.eks. gør andre ondt, det er andres skyld Hvis du f.eks. har været utro, så var det den andens skyld, fordi vedkommende lokkede dig eller var en skidt person der også var ude efter andre, eller du har måske oprettet en datingprofil og giver den nemme adgang til dette skylden, for du var jo bare nysgerrig osv.? Eller den der har opdaget du har såret, svigtet osv. bærer efter din mening skylden, for personen kunne jo bare have ladet være med at opdage det eller konfrontere dig med det?

6. Han fejlfortolker, når kvinden bliver ked af det

Hvis man ikke kan rumme når ens nære er kede af det, og slet ikke kan rumme hvis det er en selv der har gjort personen ked af det, så har man også problemer med det første punkt, altså problemer med at give og tage imod nærhed som fortrolighed. Dette kan også hænge sammen med punkterne herover, for en af grundene til at man ikke kan eller vil rumme det, det kan også være at man ikke kan eller vil tage ansvar for sin egen andel i dette.

  • Har du egentlig empati og kan sætte dig ind i andres sted ud fra deres side og ikke blot ud fra din egen?
  • Viser du omsorg når din partner er ked af det eller måske bare når vedkommende er syg?
  • Spørger du overhovedet ind til hvordan din partner har det?
  • Negliserer du din partners følelser?

7. Han er seksuelt fraværende

Dette betyder nødvendigvis ikke, at man så slet ikke har sex – det er mere den sex man har med hinanden, hvordan denne er. Dette hænger også sammen med punktet omkring at give og modtage nærhed og fortrolighed, men det hænger også sammen med de andre punkter fordi optakten til sex er lige så vigtig – hvis ikke vigtigere – end sexen alene, for at det er elskov man har sammen og ikke blot scener fra en pornofilm. Det betyder ikke, at man skal være inderlig hver eneste gang og ikke kan afprøve andet, det betyder blot, at hvis man kun kan porno-sex, så distancerer man sig fra hinanden og sex bliver ikke det følelsesmæssige bindemiddel, som det også kan være.

  • Ser du pornofilm og det der ligner og er du bevidst om hvordan det påvirker dig og jeres relation?
  • Kan du give dig hen eller er du nærmere i en rolle?
  • Giver du kærtegn og lign.. i løbet af dagen og ikke kun som optakt til sex?
  • Udforsker du din partner og sørger for nydelse til denne, eller følger du blot det samme manuskript, lidt massage her, et tryk der, lidt gramsen her og en to tre færdig?
  • Lytter du til og søger du at gøre de ting som din partner har fortalt vedkommende sætter pris på, som altså ikke overskrider dine grænser?
  • Kan din partner stole på dig, sådan at vedkommende også har lyst til at give sig hen til dig? Og her er tillid mere end troskab.

8. Han er jaloux

Hvis jalousien ikke er begrundet, så er det problematisk at reagere som om at den var. Hvis din partner ikke lyver, har hemmeligheder, ikke er eller har været utro hverken fysisk eller online, så skal man søge hjælp for denne jalousi. Men bruger man det, at opføre sig som om at man er jaloux, så er det manipulerende og kontrollerende adfærd. Denne adfærd, kan også være et forsøg på at flytte fokus væk fra det, som man selv foretager sig, altså en måde at fralægge sig og flytte ansvaret væk fra sig selv.

  • Er jalousien begrundet eller ej?
  • Forsøger du at flytte fokus fra din egen adfærd?
  • Bruger du anklagerne mod din partner, som et fripas til at du så selv kan gøre hvad du vil?

9. Han er charmerende

Mange af disse mennesker har et stort behov for andres anerkendelse, for at andre synes man er interessant, klog, dygtig og/eller smart som flot eller at man får anerkendelse via sin partner ved at denne f.eks. ser godt ud og man dermed har scoret godt eller har et pænt vedhæng til armen ved selskabelige lejligheder. Disse mennesker er derfor ofte dygtige til at tale med alle eller mange typer af mennesker og forsøger sig ofte med humor og en kvik bemærkning. Hvis man så også har en anden side, som er beskrevet i punkterne herover, som f.eks. nedladende, aggressiv, manipulerende etc. som man kun eller primært viser sine nærmeste, så kan det være at man ikke blot er narcissist men også psykopat, det skal jeg ikke kloge mig på, men det er i hvert fald nogle af kendetegnene for sådan et menneske.

  • Er du anderledes overfor dine nærmeste end du er over for f.eks. dine kolleger?
  • Iscenesætter du dig selv blandt andre?
  • Har du nok selvindsigt til at kunne se disse ting, hvis de var tilfældet?

10. Du bliver pludseligt smidt ud

Det er ikke kun dette med at blive smidt ud af fælles bolig, det kan ligeledes være sengen eller trusler om dette eller om at afslutte forholdet. Det er ligeledes en manipulerende adfærd og bør derfor ses sammen med flere af de andre punkter.

  • Går du efter at såre mest muligt, når du skal vise din utilfredshed?
  • Tager du ikke din partners følelser alvorligt?

“Feministiske studier kan få mænd til at erkende, at deres “mentale smerte” ofte stammer fra de mandedominerede kulturformer, og at de derfor har noget at vinde ved at ændre sig. De fleste mænd er tvunget eller i hvert filfælde socialiseret til at udleve en form for patriarkalsk eksistens og kan opleve følelsesmæssige smerter som konsekvens af denne rolle” / Kenneth Reinicke

Ovenstående er blot kortfattet og bør uddybes yderligere af fagfolk, hvis man virkelig skulle henvende sig til de der har denne adfærd og som har nok selvindsigt til at kunne og ville læse omkring en problematik, som man selv har et stort ansvar for, men det er også mere for at vise nogle af mine tanker omkring dette.

Nu siger jeg det lige igen – kvinder kan også have sådan en adfærd og det er ikke alle mænd der har denne adfærd – så skulle den forhåbentlig være på plads. Ærgerligt at det er nødvendigt, men det siger min erfaring mig fra diverse debatter at det er. Så en gang til for Prins Knud; indlægget er om mænd med narcissistiske anlæg, så alle de mænd der ikke har dette, det handler ikke om jer, men I bør så være en del af løsningen, sammen med alle de kvinder, som det heller ikke handler om.

Jeg vil her gøre mig tanker om hvordan det kan være, at flere mænd end kvinder har denne adfærd og her tror jeg faktisk at problematikken omkring kønsroller er meget væsentlig.

Vi har i vores samfund nogle forventninger til, hvordan man er og skal være i de forskellige kønsroller og dermed forventninger til det at være maskulin kontra feminin. Mange – overvældende mange – forventer at manden er all maskulin i sin adfærd og kvinden all feminin, som gør at vi en del udfordringer i ganske mange relationer.

Vi glemmer i vores samfund ganske ofte, at alle køn er maskulin OG feminin i varierende grad og det er ikke kønsbestemt ej heller biologisk, men efter min opfattelse ud fra alt det, som jeg har læst og erfaret, noget som vi opdrager hinanden til at være. Det kan du bl.a. læse mere om her: Køn via Gyldendal

Maskulin er blevet synonym med mand (mandig), ligesom feminin er blevet synonym med kvinde (kvindelig), dette er problematisk, fordi vi tillægger disse begreber maskulin som feminin bestemte handlinger som vi ligeledes har værdisat i vores samfund.

“Det er ikke let at få mænd til at tage et opgør med den kultur, der har opdraget dem til at kunne ende i situationer hvor de oplever frygt og smerte, fordi de samtidig er opdraget til ikke at måtte udtrykke netop frygt og smerte. Det er derfor en stor udfordring for pro.feministiske mænd at skulle forklare deres kønsfæller, at feminisme også er godt for mænd” / Kenneth Reinicke

At have maskulin adfærd er ikke forbeholdt manden og omvendt med det feminine. Vi har alle det feminine som det maskuline i os, vi agerer blot efter det som vi får mest anerkendelse for.

Derfor styrer drenge oftest efter den anerkendelse, som de får igennem at udøve det maskuline begreb og væk fra den latterliggørelse de ofte oplever ved at udøve det feminine begreb og det samme gælder omvendt for piger, som dog ikke latterliggøres, men kaldes for drengepiger og lign. og som voksne bliver de ofte opfattet som “for maskuline”, “for meget”, “fylder for meget”, “en bitch” osv.

“Når vi op gennem vores ungdomsår og tidlige voksenår afskrækkes fra at udtrykke følelser, så kommer det til at betyde for mange af os, at vi klippefast afviser at udtrykke nogen som helst form for fortrydelse, når vi ser nogen, der såres af vores handlinger” / Yashar Ali

Hvis og når vi lærer drenge, at de ikke må vise samt tale om følelser, at de bare skal tage sig sammen, få hår på brystet og hvad der ellers siges til drenge, så lærer vi dem ikke at tage ansvar for deres følelsesliv og dermed gør vi det også svært for dem at forholde sig til og rumme andres følelser.

Hvis og når vi lærer piger, at tage det fulde ansvar for hvordan andre har det, og sørge for den såkaldte gode stemning, ikke vise vrede, ikke være besværlige, vise andre omsorg osv. Så lærer vi piger, at det er vigtigere hvordan andre har det, end hvordan de selv har det, vi har opfostret pleasere.

“Det er ikke så sært, at kvinder ubevidst er passiv-aggressive, når de udtrykker vrede, bedrøvelse eller frustration. I årevis har de været genstand for så meget gaslighting, at de ikke længere kan udtrykke sig på en måde, som føles ægte for dem”  / Yashar Ali

En helt anden ting, som jeg har tænkt på, det er at hvis vi stadig lærer drenge, at de som såkaldte rigtige mænd skal være styrende, handlingsorienterede, beslutningsdygtige, bestemmende og alt hvad vi ellers putter i det at være maskulin, så bliver det en konflikt i vores samfund, hvor vi reelt har lovgivet omkring ligestilling, men desværre ikke og måske derfor ikke efterlever dette.

Dette kan ovenstående være medskyldig i, for der er en konflikt mellem det at være en såkaldt rigtig mand ud fra de maskuline sider, som ikke må indeholde de feminine sider, hvis han samtidig skal give plads til at pigen som kvinden er ligeværdig med ham selv.

Jeg læste en artikel her forleden der netop kom ind på noget af dette, som jeg lige linker til her: ”Hvis en mand vil dominere en frigjort kvinde, er han nødt til at kontrollere hende mentalt”.

Igen – det er ikke alle mænd. Men disse mænd findes og flere end hvad godt er for vores samfund, så jeg vil gerne opfordre til at vi hver især og i fællesskab opsøger viden omkring hvad det er der gør, at vi skaber disse mennesker. Jeg er af den opfattelse at det er noget der er blevet en del af vores kultur, det er i vores sprog, i den måde vi opdrager vores børn på, i de forventninger vi har til hinanden ud fra vores køn, det selvbillede der skabes igennem normer, stereotyper og medier etc.

Det samme gælder i forhold til at vi får skabt kvinder, der kan have svært ved at sige til og fra, kvinder der påtager sig det fulde ansvar for det følelsesmæssige i relationerne og dermed fratager mændene dette ansvar, som disse mænd ved at frasige sig de feminine værdier heller ikke af sig selv påtager sig.

Måske skal vi først og fremmest have gjort op med at maskulin er synonym med at være mandig, ikke at der er noget forkert med det maskuline begreb, jeg indeholder da selv en del fra det maskuline begreb som f.eks. beslutningsdygtig og løsnings- som handlingsorienteret, disse ting har vi absolut brug for. Problemet er blot, at vi ikke hver især får en balance mellem det feminine og det maskuline begreb uanset køn.

Og det er vigtigt, at vi får sat spotlys på dette. Det er strukturerne vi skal have belyst og debatteret og så skal vi have talt løsninger, sådan at vores børn eller deres børn får nogle bedre relationer.

Og nej, jeg er bestemt ikke ude efter at fratage mennesker der opfører sig sådan ansvaret for sig selv, for det er stadig voksne mennesker vi taler om. Men måske er en anddel af de narcissister, som vi har i vores samfund, nogle som vi selv er med til at skabe, og er det dette, så må vi også kunne gøre noget ved dette – i fællesskab.

Jeg vil gerne opfordre dig til at se samt reflektere over disse:

Og derefter disse:

Du kan også læse dette:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

 

Udgivet i Blog | Tagget , , , , , , | 3 kommentarer

Konflikter der dræner eller udvikler

Konfliktsky? A relationship is more than just finding the right person. It’s more about being the right person

Mange mennesker bryder sig ikke om konflikter, vi vil allerhelst bare have det rart og det er som oftest ikke rart at være uenige og særligt ikke med de vi holder af.

Mange er også opdraget til, at skulle sørge for den gode stemning, og dermed lærer man at sno sig uden om konflikter.

Og så er der de, der har så svært ved at se på sig selv, at de bagetaliserer og negliserer de konflikter, som primært er opstået af ens egen ageren, uanset at det går ud over den person som de er i relation med. De sætter dermed sig selv bevidst eller ubevidst før relationen. De vil både blæse og have mel i munden, billedligt talt.

Above all, don’t lie to yourself. The man who lies to himself and listens to his own lie comes to a point that he cannot distinguish the truth within him, or around him, and so loses all respect for himself and for others. And having no respect he ceases to love”
/ Fyodor Dostoyevsky

Men konflikter der ikke behandles, de optrappes, uanset hvad grunden end er.

Jeg var på kursus i går i konflikthåndtering for at få nogle nye værktøjer og indgangsvinkler til dette emne, som jeg i forvejen ved en del om og jeg gik heldigvis ikke forgæves så jeg vil gerne dele noget af dette med dig.

En konflikt bygger primært på en uoverensstemmelse som måske kun den ene er klar over, hvis man ikke har fået meldt ud at man har fået overskredet sine grænser, føler sig svigtet, ikke lyttet til etc. Eller hvis den anden part ikke gør en indsats for at sætte sig ind i hvordan den første part har det.

En definition på en konflikt kan være; ”to individer, et individ og en eller flere grupper er i konflikt, når den ene part oplever den anden som en hindring eller som en kilde til frustration”.

Problemer kendetegnes ofte som:

  • Problemer som ingen har taget sig ordentligt af
  • Problemer som ikke er blevet løst over tid

Som oftest har den ene part gjort opmærksom på dette, måske af flere omgange og på flere måder, uden at det har resulteret i anden ændring end at den anden part måske bare søger at skjule mere, lyve bedre etc. og det er i højere grad en eskalering af konflikten og dermed bygges konflikten op over længere tid.

Hvis man så samtidig ikke kan have en åben og ærlig dialog omkring det, så bliver det umuligt at finde en løsning. Og dermed bliver resultatet enten at man går fra hinanden eller at den ene part bider så meget i sig, at vedkommende til sidst mister sig selv – og dette ender så ofte også i at man går fra hinanden.

Der er forskellige former for konflikttyper:

Den instrumentelle
Denne handler om konkrete mål, midler, metoder, strukturer og procedurer.

Håndtering af denne skal ske gennem problemløsning eller forhandling.

Resultatet skal være et ønske om at blive enige.

Værdikonflikten
Denne handler om personlige eller kulturelle værdier som man vil slås for, altså værdier som har en personlig betydning.

Håndtering af denne skal ske gennem en åben og ærlig kommunikation og dialog.

Resultatet skal være et ønske om gensidig forståelse.

Interessekonflikten
Denne handler om fordeling af ressourcer som penge, arbejdsopgaver, plads, tid, ting etc.

Håndtering af denne skal ske ved mægling eller forhandling.

Resultatet er et ønsket om at indgå en aftale.

Den personlige konflikt
Denne handler om tillidsbrud, afvisning, loyalitet, selvværd og identitet.

Håndtering af denne skal ske gennem en åben og ærlig kommunikation og dialog.

Resultatet af denne skal være et ønske om en gensidig forståelse og afhængig af hvad konflikten omhandler også indgåelse af en aftale.

Løsning af en konflikt indebærer kommunikation

Som du kan se herover omkring håndtering så indebærer en løsning altid en kommunikation, så hvis den ene part lukker af for at kommunikere, evt. forsøger at fortsætte som om der ikke foreligger en konflikt i håb om at den anden nok glemmer det, så vil konflikten altid ligge og ulme i forholdet og højest sandsynligt også optrappes yderligere over tid.

Der findes forskellige konfliktoptrappende som konfliktnedtrappende adfærd og retorik, som er værd at sætte sig ind i, dette vil jeg måske komme nærmere ind på i et andet indlæg. Her vil jeg holde det på et mere overordnet plan, som gerne skulle få dig til at tænke nærmere over om du flygter eller går i dialog og hvorfor du gør det ene eller det andet, og ikke mindst hvordan du kan forholde dig til den anden parts flugt eller dialog.

Hvis man står i en situation, hvor man forgæves har forsøgt denne dialog, måske endda flere gange, så er det ganske naturligt til sidst at give op. Man har måske en erfaring med at der lukkes af og ikke kan tales om det, at det ikke bliver til en åben og ærlig dialig eller måske endda at den anden part bliver ubehagelig og nedladende.

Og så er der faktisk ikke andet tilbage, end at se på fakta. Mens man måske håber på et mirakel, et mirakel som man ikke længere kan sætte sin lid til.

Hvad er det der tilbydes i forholdet og ønsker man at leve sådan?

“Life is too precious to live it feeling bad about your choices, so be sure to take the right ones” / Mary Jo Rapini

Det er en lang proces og kan derfor tage ganske lang tid at blive afklaret omkring, for man er jo også i forholdet, fordi der er flere gode ting, og man holder af vedkommende, man har sikkert også et fællesskab herunder fælles minder og måske endda børn sammen, som også er med til at binde en sammen.

Man har måske også nogle drømme sammen, og har set sig selv som par om fem, ti og tyve år og den drøm kan også være svær at slippe.

For at kunne løse en konflikt, skal vi forstå hvad der er på spil og derfor er det godt lige at træde et skridt tilbage og prøve at analysere den, hvad omhandler konflikten? Hvor mange lag er der i den? Hvad er der på spil for en selv som for den anden? Hvor vigtigt er relationen for en selv?

Vi har også hver især forskellige konfliktstile, det vil sige handlemåder som vi bevidst som ubevidst indtager når vi er en del af en konflikt.

Ifølge Thomas Kilmann så har vi mennesker præference for en særligt konflikthåndteringsstil ud af fem.

Der er Den kæmpende, Den problemløsende, Den undvigende, Den imødekommende og Den kompromissøgende.

Alle konfliktstile har sine styrker og svagheder, afhængig af hvilken konflikt der skal løses. Når vi taler konflikter i en relation, så afhænger det af hvilken type konflikt om det er omkring uenighed om arbejdsfordeling eller om det er overskridelse af grænser som værdier.

Jeg ser ofte at det er den der f.eks. har fået overskredet sine grænser eller andet, der går i gang med at udvikle sig selv, for at løsrive sig selv fra den person – der opleves som en der ikke var mere værd end at blive behandlet sådan – den person vil man ikke være mere.

Man går sikkert også i gang med den udvikling, i håb om at den anden følger med og derved får ændret på nogle dårlige vaner eller andet som virker konfliktoptrappende.

Men man kan ikke løse en konflikt alene, der skal mindst to til at løse den og det er de aktører der er en del af denne konflikt.

Og hvorfor vil den ene part måske så ikke dialogen, den dialog der indebærer en løsning og en udvikling af ikke blot relationen men også af en selv som menneske, som partner?

“Oh yes, the past can hurt. But the way I see it, you can either run from it or you can learn from it” / unknown

Det kan være svært at vide, men kender man den anden part godt, så kan man måske gisne. Dog skal man være bevidst om, at ens gisninger og tolkninger er igennem ens eget verdensbillede og måske kan det ramme tæt på, men det bliver aldrig spot on. Dog kan det give en et billede af hvad man er oppe i mod og om det er det værd.

Det som den anden part måske ikke er opmærksom på, det er at ens opførsel der ledte til konflikten, samtidig med ens manglende vilje og ansvarstagen i forhold til at få løst konflikten, er med til at deautorisere en selv. Det vil sige, at man mister væsentligt af sin autoritet, på den måde at autoritet er det at fremstå troværdig og med integritet sådan at andre har og bevarer respekten som tilliden til en. Og det i sig selv er også konfliktoptrappende.

Så udover at der er relationen på spil, så er der også begge parters selvværd samt ens egen integritet.

“You can’t keep hurting a person and expect them to keep loving you” / unknown

Som vores underviser Pia Frisch fra firmaet HumanAct også sagde: ”Vores adfærd er ikke gratis, den har konsekvenser for de relationer vi indgår i og dermed også for os selv”.

Afslutningsvis vil jeg nævne at konflikter ikke er en dårlig ting, hvis man løbende behandler de konflikter der opstår, så er konflikter faktisk en kilde til udvikling. Det er derimod de konflikter der ikke behandles der dræner og er ødelæggende for mere end blot relationen.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

Giv plads

Er du ved at drukne? ensom

Måske tror du, at du kender din partner og gider så ikke lægge energi i at spørge, lytte og søge at forstå og måske bliver du vred, når du oplever, at din partner ser verden på en anden måde end dig

– eller også kan du genkende din partner i dette.

Hvis du gør disse ting, så er du med til at I skubbes fra hinanden følelsesmæssigt, fortroligt og dermed også intimt. Du føler dig måske ensom i forholdet og du kan være ret så sikker på, at din partner også føler sig ensom sammen med dig.

Når nogen – også ens partner – mener noget andet end en selv, så er det som udgangspunkt ikke et angreb på ens person og måske kan det endda udvide ens eget verdensbillede, hvis man spørger ind, lytter og søger at forstå. Man behøver ikke ende med at være enige, verden går ikke under af den grund. Men man kan give hinanden plads og holde nysgerrigheden på hinanden i live, for det er også den der nærer forholdet.

“It is not a lack of love, but a lack of friendship that makes unhappy marriages” / Friedrich Nietzsche

Hvis man i forholdet oplever ikke at kunne tale om tingene, uden at det opfattes som angreb og man får møg tilbage uanset hvor neutralt man formulerer sig, hvis man oplever en manglende interesse for en som person, hvad man står for, for ens viden og interesser, så vil mange mennesker trække sig mentalt og det bevirker at man i forholdet kan føle sig ganske ensom og have en følelse af at man træder vande, fordi det kræver et stort overskud at gå på land og kræve at blive set og hørt – igen og igen.

Det vil derfor kunne bevirke, at man finder andre at drøfte livet og verden med og det er med til at man i forholdet trækker sig endnu mere fra hinanden, fordi fortroligheden og de gode samtaler rykker ud af forholdet.

“Det er i kærlighedens lotteri som i ethvert andet, at man ikke kan spille på en ottendedel og samtidig forlange fuld gevinst” / Nis Petersen

Jeg læste et sted at den helt store årsag til skilsmisser, det er manglende eller dårlig kommunikation, så disse ting er værd at tænke over og handle på.

Nogle af de spørgsmål du kan stille dig selv er:

Giver du plads til at din partner kan mene noget andet end dig?

Reagerer du med angreb når din partner mener noget andet end dig?

Lytter du når din partner taler eller er du mere optaget af hvad du selv vil sige?

Taler du kun med din partner for at få bekræftelse, eller er du åben for at få udvidet dit verdensbillede?

Spørger du ind og søger du at forstå eller er din egen holdning til tingene vigtigere end din partners holdninger, viden og følelser?

Evner du at se ind ad, eller er du hurtig til at erklære alt der ikke svarer til dit billede af dig selv og omverdenen til at være forkert, sådan du undgår at se på dig selv og hvad du selv kan ændre på?

Kan du sige undskyld, når du overreagerer eller negliserer og bagatelliserer på din partners vegne?

“A relationship is more than just finding the right person. It’s about being the right person”  / ukendt

Intet menneske er det samme livet igennem, nogle udvikler sig i store skridt andre med bitte små skridt med lange mellemrum, men vi rykker os alle – uanset tempo.

Derfor nytter det heller ikke at holde krampagtigt fast i den vi eller ens partner var for ti eller tyve år siden.

Tænk hvis vi alle skulle fortsætte med at være den vi var da vi var tyve, tredive eller fyrre år til vores dages ende. Nej tak, jeg sætter selv personligt stor pris på, at have fået udvidet mit verdensbillede, min samfunds-forståelse og være blevet et mere bevidst og ansvarsfuldt menneske.

Og når vi netop udvikler os som menneske, så kan vi heller ikke læne os tilbage i et forhold, men må holde nysgerrigheden på hinanden levende, for ellers kan vi ikke udvikle os sammen og ender med at gå fejl af hinanden og som nævnt herover blive ensomme i vores forhold og til sidst ende ud med at der ikke er noget forhold, som bygger på andet end en fælles adresse og det er vel de færreste der ønsker sådan et forhold.

Michael Kold fortæller i videoen “5 måder at tage ansvar på” omkring ansvarlighed og læg her mærke til særligt den ene måde, den der ikke evner at tage ansvar for sit følelsesliv. Min egen lille lommepsykolog siger mig her, at der er en sammenhæng mellem denne form for (u)ansvarlighed og den manglende evne til at kommunikere med sin partner.

Så er du en af disse mennesker, der har det svært med nogle af disse ting jeg har nævnt her, så skal du vide, at den eneste der kan gøre noget ved det – det er dig selv. Og nu du har læst så langt som hertil, så tænker jeg at du allerede, er så småt igang med at gøre noget ved det – godt for dig.

“Words and hearts should be handled with care for words when spoken and heart when broken are the hardest thing to repair” / Ukendt

Og er du en af disse mennesker, der har en partner der opfører sig som beskrevet, så er det ikke dit ansvar, du kan fortælle din partner hvordan du har det, du kan prøve at kommunikere og dermed har du taget ansvar for din del, den sidste del skal komme fra din partner og er ikke noget du kan tvinge igennem.

Du må så tage et valg på et tidspunkt, om du ønsker at leve sådan eller ej, ud fra hvordan situationen er og ikke ud fra hvordan du ønsker at den var. Min oplevelse er at dette kan være en ganske lang process, som sagtens kan løbe over nogle år, at finde frem til.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

Demi-seksuel

Demi-seksuel, hedder det jo! Græsset er grønnest med LoveRoad.dk

Jeg er først for nylig blevet klar over, at der rent faktisk findes et ord for min seksualitet og det har været sjovt samt interessant at læse om, og ikke mindst at kunne genkende mig selv i større og mindre grad.

Demiseksuel, eller demi-heteroseksuel hedder det vel nærmere, når man er heteroseksuel og har behov for at have en følelsesmæssig tilknytning til den man har sex med.

Så kan jeg dæleme bedre forstå, at ”den første gang” med nogen aldrig har været noget særligt og jeg kan bedre forstå, at min lyst til et andet menneske er afhængig af hvordan vi har det sammen og om jeg oplever vedkommende tiltrækkende ved sin personlighed og den måde personen er på overfor mig som overfor andre.

Der er nogle karaktertræk og handlinger, der er direkte turn-off for mig og omvendt er der handlinger og karaktertræk der virker ganske tiltrækkende. Og dette er jeg med årene blevet mere og mere bevidst omkring også sådan at jeg vil gå på mindre og mindre kompromis med dette.

“Don’t choose the one who is beautiful to the world; choose the one who makes your world beautiful” / unknown

Nu kan jeg også meget bedre forstå, at jeg tillægger for-forspil en så kæmpe stor betydning for at have et godt forhold.

For-forspil er den måde, som man har det sammen på i hverdagen, at man husker at smile til hinanden, at røre ved hinanden om det er et knus, en kærlig berøring eller tage hinandens hånd.

For mig er det ligeledes partnerens som egen evne for at agere sådan at man kan og vil stå ved sig selv, altså nogle for mig gode værdier som vedkommende selv efterlever. Det er ærligheden, fortroligheden, ansvarligheden samt opmærksomheden og nysgerrigheden på hinanden, det er ømheden, omsorgen og flirten.

Det er ligeledes, at man tager et fælles ansvar, ikke blot for praktikken i hverdagen men også for nærheden i forholdet.

Hvad er turn-off for mig så, ja det er jo alt det modsatte f.eks. utroværdighed som løgn og fortielser der kun er for at beskytte sig selv mod at tage ansvar for egen ageren. Det er manglende ansvarlighed for en selv som for hverdagen sammen. Det er hvis der kun kan gives nærhed i forbindelse med sex, det er selvhøjtidelighed og manglende empati og selvindsigt samt ikke mindst en manglende evne til og ønske om at reflektere.

“When you’ve been together for quite a while, it might seem easy to take your partner for granted. Say “thank you” more, tell them you love them, or send cute texts. Let your partner know how much he/she means to you so they never feel taken for granted” / Lifehack

Jeg vil ikke sige, at udseende ikke betyder noget – som det sikkert er for mange med denne form for seksualitet – men det er ikke altafgørende for mig. Med udseende er det vigtigt for mig med en god udstråling, god hygiejne og rent tøj. Disse ting betyder noget for mig og så kan manden være overvægtig, være ekstra lav eller ekstra høj, have en for mig spøjs tøjstil, en stor næse, flyveører what so ever, alt sådan noget jeg vil finde en ømhed eller lignende overfor, såfremt personen har sin karakter og sin ageren med og ikke mod sig.

Der går også en prås op for mig, med hensyn til at min lyst også afhænger af hvordan jeg har det med personen. Afhængig af dette, kan min lyst være stor og indimellem nærmest umættelig til ikke eksisterende.

Jeg har også undret mig over, at nogen kan adskille sex fra kærlighed eller i det mindste en personlig interesse i personen som ja, person. Men det er jo klart, hvis vi har forskellige seksualiteter og disse mennesker så ikke er demi-seksuelle, så har det ikke samme betydning for dem som for mig.

”Hvis du skriver intimt som fortroligt med andre end din partner, så træder du ud af dit forhold med en del af din bevidsthed og er dermed ikke længere tro” / Christel Sonne-Rasmussen

Derfor vil jeg have svært ved at have sex med en tilfældig mand, som jeg møder i byen Jeg ville skulle have behov for at lære vedkommende at kende, have en fortrolighed og en sympati og det er jo så også derfor jeg mener at det er hamrende vigtigt at holde fortroligheden og intimiteten i forholdet, for ellers vil utroskaben kunne være det næste skridt man tager, hvis man altså ikke lige som jeg er bevidst monogam og derfor søger at undgå situationer etc. der vil gøre utroskab til en valgmulighed.

Men der er i hvert fald gået en prås op for mig og jeg kan nu se en sammenhæng mellem en masse ting, som jeg bare har tænkt:”nå men, sådan er jeg altså”, men det, at det har et ord, at det er et begreb, det giver en anden form for forståelse og ikke mindst anerkendelse af hvordan jeg/man har det.

“Ægte kærlighed kommer ikke bare, det er noget to mennesker skaber, ved at holde hinanden tæt” / Niclas Bille

Kan du genkende dig selv i meget af det jeg nævner omkring demi-seksualitet, så er du måske også demi-seksuel og kan du ikke genkende dig selv, så er du alligevel blevet lidt klogere på dig selv, for så ved du da hvad du ikke er.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | En kommentar

At blive svigtet

Brev fra “den der stadig kæmper indeni” ord skaber mennesker

Jeg har fået en længere mail omkring utroskab, som personen har bedt mig om at poste her på siden. Det gør jeg gerne, for det er et meget vedkommende indlæg, som jeg tænker, at andre nok kan genkende sig selv eller noget i.

Jeg har efter aftale omformuleret og anonymiseret indlægget, da personen gerne vil være anonym.

“Utroskab starter dér hvor man bedrager en anden, som man har aftalt “spilleregler” med, dette uanset om det er rent korporligt eller blot i tanken, drømmen eller fantasien” / Carsten Wiehe

Kære Elskede

For en del år siden, efter dit svigt først med at være mig utro med en kollega og dernæst efter du lovede mig, at jeg nu kunne stole på dig, og at du så alligevel et par år efter oprettede en datingprofil og igen begyndte at lyve og have hemmeligheder for mig, hvor vi igen fik talt ud – tror jeg – og du igen lovede mig at nu, nu kunne jeg stole på dig, sidder jeg igen her på kanten af at føle mig ok og føle mig ødelagt indeni

Du har aldrig rigtigt ville tale om det, du ville glemme det og lade som om at det ikke var sket, og det var da også det nemmeste – for dig. Men jeg har det jo stadig indeni. Du sagde at det bare skulle være som før, men jeg vil fanden galeme ikke have det som før, det var jo før at du svigtede mig, ikke en men to gange og det værste var faktisk, at du gjorde det igen.

“Den, der sårer andre, bekymrer sig ikke om sig selv” / Leonardo Da Vinci

Før satte jeg dig nærmest på en piedestal, jeg troede at jeg kendte dig, troede at du havde nogle bundsolide værdier, nogle værdier som jeg så op til og værdsatte, men det er jo ikke nok at have dem i munden, hvis de ikke også er i ens gerninger.

Jeg fandt ud af, at du tager ganske let på løgn, det gør du stadig, jeg ved ikke om du er stoppet med at lyve overfor mig, men jeg oplever at du lyver overfor andre, småting, bevares, men lyv er det, og det gør mig utryg i forhold til hvilke løgne du så giver mig.

Kan jeg ikke stole på dig i det små, hvordan skal jeg så kunne stole på dig når det virkelig gælder, dér ligger mine tvivl. Og de bliver vækket til live når jeg bliver i tvivl om din ærlighed og din åbenhed.

Jeg bliver i tvivl hver eneste fucking gang du går på din mobil, din computer eller iPad, om du tror jeg ved det eller ej, og de stritter i alle retninger, når du lige tipper iPad’en eller mobilen, vender skærmen på din computer eller andet der gør at jeg ikke kan se med. De stritter også, når jeg ser, at du lukker en masse faneblade ned, fordi det vækker minder, afsindigt dårlige minder.

Omvendt, så bliver jeg mere tryg, når jeg føler mig sikker på, at du er ærlig, når du af dig selv fortæller og betror mig ting, når du fortæller hvad du skriver eller hvad du læser eller ser på, når du viser mig og andre at du er glad for mig.

“Seksuel og følelsesmæssig troskab er så fundamental en del af et parforhold (hvor andet ikke er aftalt), at tilliden, intimiteten og selvværdet tager skade ved at svigte denne troskab. Så pas på dig selv og hinanden – og på kærligheden, som fortjener vilkår, den kan vokse og næres under” / Christina Copty

Nogle gange, så tænker jeg på, at hvis vi ikke havde børn sammen, hvis vi ikke havde diverse lån, lejlighed og kolonihave sammen og vores familier ikke var viklet ind i hinanden, ville jeg så have smidt dig af helvede til, første gang eller i hvert fald anden gang, det får jeg aldrig svar på.

Engang i mellem tager jeg mig selv i at tænke på, at det ikke gjorde noget, hvis du kørte galt.

Jeg leger med tanken, om jeg ville foretrække, at du døde og tænker på, om jeg ville være mest ked af det, eller om jeg ville være mere glad for at slippe for at gå i frygt, for at du vil svigte min tillid igen. Det er morbidt, jeg ved det godt, men jeg tænker det jo ikke fordi jeg vitterligt ønsker dig død, men mere fordi jeg søger at finde svar i mig selv.

Nu sidder jeg lige og læser det igennem, det jeg har skrevet og tænker; ”så gør dog det forhold forbi, du er jo bundulykkelig”, men sådan er det heller ikke, det er i perioder, perioder som der bliver længere og længere imellem, men de kommer troligt med mellemrum.

Det gør ondt i mit hoved, når jeg har det sådan, tankerne myldrer og hamrer og banker i min tinding, det går ud over mig selv, jeg bliver så træt og sover hele tiden, bliver glemsom og distræt, og jeg ved, at det ikke er godt.

”I trust you” is a better compliment than “I love you” because you may not always trust the person you love, but you always love the person you trust” / ukendt

Jeg tænker ind imellem på, hvad det er der holder på mig, bortset fra børn, banklån, lejlighed, kolonihave etc., og jeg ved det ikke, jeg tror at jeg stadig elsker, jo det gør jeg da, jeg begærer i hvert fald og får stadig et sug i maven ved et blik.

Men er det nok, særligt når der bliver længere og længerer imellem det der gør, at jeg har lyst til sex. Længere og længere imellem, at du spørger efter min mening og virkelig lytter, at jeg oplever, at det jeg siger og tænker har interesse. Der går længere imellem at min hånd bliver taget, at jeg får kærtegn, søde beskeder, bliver kigget dybt i øjnene og får smil, uden at jeg har startet det selv og selv det at få det tilbage er der langt imellem.

Men alt er ikke som før, jeg har forandret mig, jeg har brugt dette til at finde ind til mig selv, finde ud af hvem jeg er og hvad jeg står for, jeg har fundet styrke i selvindsigt og viden generelt, jeg er blevet en langt stærkere og mere indsigtsfuld udgave af mig selv.

Jeg ved nu, at jeg sagtens kan klare mig selv. Jeg ved, at det ikke vil tage to split-sekunder at gøre det forbi, hvis jeg får svigtet min tillid igen. Jeg har fået mig et netværk, interesser og ting som jeg brænder for, så jeg er ikke bange for at skulle stå alene, jeg er heller ikke bange for økonomien for jeg prioriterer anderledes end tidligere, og jeg er ikke længere specielt knyttet til hverken lejlighed eller kolonihave, men jeg er stadig bange i forhold til børnene, dem er jeg meget øm overfor.

Så hvad er det der gør, at jeg stadig er her, for det er vel ikke kun på grund af børnene… det tænker jeg på, når jeg er nede – og jeg ved, at i morgen eller om et par dage, så er jeg oppe igen og har lagt afstand til disse tanker, men lige nu, lige nu og her, så fylder de i mig og skal bearbejdes, igen, igen og igen.

“At komme igennem en smertefuld oplevelse i livet, er lige som at gå armgang, du er nødt til at give slip på et tidspunkt for at komme videre” / ukendt

Jeg ville ønske, at du ikke bare ville glemme, men også ville bruge dette, til at blive mere bevidst omkring dig selv og dine værdier, at du vil være åben omkring dem, sådan at jeg kan føle mig sikker på hvem du er som menneske, som partner, som kæreste.

Men det er måske for meget forlangt, at ville vide sig sikker på nogen …, men det er i hvert fald ikke denne usikkerhed der holder mig i forholdet, det er tvært i mod denne usikkerhed der gør, at jeg får disse tanker.

Og ja, jeg ved godt at jeg skal slippe det, men jeg kan ikke slippe det alene, jeg har brug for din hjælp for dette, ved den person du er, det du siger og det du gør – hver dag, en dag af gangen.

Kærligst Mig

“En udfordring ved at udvikle dig som menneske, er hvis den person du elsker, ikke er klar til at følge dig på rejsen, via egen udvikling” / Jannie Nielsen Hansen

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 4 kommentarer

Tillid, tillid og atter tillid

Tillid og mistillid 

Photo: Benny Severin Hansen

Photo: Benny Severin Hansen

Jeg er efterhånden af den overbevisning, at tillid er absolut grundlæggende for det at være menneske, tillid til sig selv som til andre.

“Knyt dig kun til mennesker med en god karakter, for det er bedre at være alene end i dårligt selskab” / Booker T. Washington

For at have tillid til os selv, så kræver det, at vi har et godt selvværd, et godt rodnet, der gør at vi ikke blæser omkuld, men nemmere rejser os igen når vi oplever modvind, fordi vi ved at vi er gode nok, vi ved at vi kan, vi ved at vi fortjener det, vi ved at vi kan stå inde for og stå ved os selv.

Det kræver også at vi har selvtillid, da vi også er sociale mennesker, så betyder omverdenens syn på os også noget i denne sammenhæng.

Når vi så oplever, at få svigtet vores tillid, så føles det ofte ganske voldsomt, ubeskriveligt voldsomt, for der er rigtig meget på spil i sådanne situationer. Det er lige fra den tiltro vi havde til et andet menneske og deres etik, moral og dømmekraft samt det at vedkommende har troet at man var dum, naiv, nem etc., til at man ikke var mere værd for vedkommende, end at personen satte venskab som kærlighed på spil og for hvad.

“Når du bedrager et andet menneske, bedrager du også dig selv” / Isaac Bashevis Singer

Alt dette gør, at man også begynder at tvivle på sig selv, tvivler på at man ikke evner at vurdere andres troværdighed inden man involverer sig intimt som fortroligt og man kan begynde at tvivle på, om man nu er det værd, som man troede og ens selvværd kan få et gevaldigt knæk.

Det er vigtigt, at vi kan have tillid til andre og for at kunne have tillid til hinanden, ja, så skal vi være hinandens tillid værd. Derfor er det også vigtigt at se på os selv, tage stilling til vores etik, moral og værdier, være åben omkring dem og selv sørge for at efterleve dem.

“Det at du får dårlig samvittighed eller forsøger at skjule noget for din partner er et skarpt signal til dig selv om at du ikke lever i overensstemmelse med dig selv” / Christel Sonne-Rasmussen

Dette emne er noget som berører mig en hel del, ikke kun personligt fordi det også er vigtigt for mig, men også fordi det er noget, som jeg bliver mere og mere bevidst om igennem alt det jeg læser samt ved de henvendelser jeg får via LoveRoad.dk og derfor er det også et emne, som jeg igennem tiden løbende har skrevet en del om.

Du kan f.eks. læse mere her:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

 

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

 

Udgivet i Blog | 4 kommentarer

Du bliver hvad du …

Du bliver hvad du fylder dig selv medYou can learn great things...

Jeg er med årene blevet mere kritisk, med hensyn til hvad jeg fylder i min hjerne, jeg vælger at tro, at det er fordi jeg er blevet klogere, mere oplyst 🙂

Efterhånden er jeg af den overbevisning, at det ikke er ligegyldigt hvad vi fylder i os.

Jeg ser jo, hvordan f.eks. reklameindustrien søger at påvirke os og hvis vi vitterligt ikke blev påvirket af det vi så og læste, så ville alle de reklamepenge være ganske spildt og så giver det ikke nogen mening, at der bliver postet så mange penge i netop reklamer.

Jeg oplever også, hvordan vi bliver påvirket af ord, hvordan ord er med til at forme os, vores egen identitet samt opfattelse af hinanden påvirkes. Jeg ser også at vi bevidst eller ubevidst søger at få bekræftet vores fordomme og har svært ved at se alle de gange, hvor de netop bliver afkræftet.

I øjeblikket er jeg sideløbende i gang med en erhvervspædagogisk diplomuddannelse og i dette forum drøftede vi her forleden læring og det at udvikle sig som menneske, at dette har nogle udfordringer fordi vi mennesker ofte er tilbøjelige til at vurdere alt ud fra ”hvad kan jeg bruge det til”.

Når vi altid eller som oftest gør dette, så vil vi kun tage de informationer til os, som passer til det bevidsthedsniveau vi er i lige i øjeblikket, og derfor får vi ikke udvidet vores horisont og vores kompetencer for at agere i verden og i vores nuværende som kommende relationer.

“Facebook er et værktøj. De, der kan bruge det, bliver beriget. De, der ikke kan, bliver dummere” / Thomas Ulrik Larsen

Vi skal derfor være villige til at læse og se det vi ikke lige forstår, vi skal kunne reflektere og evne at se sammenhænge og strukturer.

Som eksempel så fungerer Facebook – og nettet generelt – sådan, at man får vist mere af det som man har vist interesse for, vi får vist mere af det samme og dermed får vi ikke udvidet vores horisont. Derfor har jeg også liket et utal af forskellige medier, meningsdannere, debattører etc, med enkelte bevidste undtagelser, for ikke kun at se alt fra én vinkel af, for ikke at blive blind for nuancerne.

Udfordringen nu, hvor jeg har fået øje på de strukturer der er i vores samfund, i vores kultur, i vores relationer og igennem mediebilledet og hvordan vi bliver påvirket af disse, de er jo at der er film, serier, programmer etc. som jeg før bare slugte for underholdningens skyld, disse vil jeg ikke længere kunne se, for jeg ønsker ikke at se dem.

Jeg ønsker ikke at blive påvirket af dem og jeg ønsker ikke at støtte dem på nogen måde, fordi jeg også ved, at jo flere seerere/læsere de har og jo flere der klikker, liker, deler, kommenterer etc. jo større sandsynlighed er der for, at det bliver vist igen og at der bliver produceret mere af den slags.

Det betyder så også for mig, at der er mangt en tv-aften der er ødelagt, hvis jeg skal sætte min lid til de forskellige tv-kanaler, for det er ikke ligefrem kvalitet de smider om sig med. Eller i det mindste bare film der lever op til nogle mindstekrav, som jeg vitterligt ikke mener er for meget forlangt i 2016, og dog, det er det så åbenbart alligevel, fordi der er langt mellem disse, ganske langt.

Betyder det så, at jeg ikke kan se en film, der blot er let underholdning og som der ikke skal tænkes nærmere over, naturligvis gør det ikke det, det kan jeg sagtens. Jeg vil blot have frabedt mig racisme, sexisme, diverse menneske-fobier og voldsforherligelse brugt som normer, standarder og for at ”sælge filmen”.

Filmen må meget gerne udfordre disse, de skal blot ikke vises som normen og dermed som noget der er helt ok mainstream hverdag, heller ikke hvis det er pakket ind i humor. Det bliver desværre jævnligt et kompromis for mig at se en film, så jeg vælger mellem pest eller kolera.

Sådanne film, programmer, artikler og indlæg – som f.eks. er sexistiske eller racistiske – bliver jeg faktisk vred over, vred fordi jeg oplever at blive talt ned til og min oplevelse er også at mange af disse programmer, artikler, film etc. virker direkte fordummende.

Men jeg bliver også vred, fordi der sidder rigtige mennesker bag og reproducerer noget som opfattes og opleves diskriminerende med mere af andre mennesker og har vidtrækkende konsekvenser for hvordan vi er i vores relationer og opfatter hinanden og verdenen på.

“For hvor svært kan det egentlig være? Hvor uudholdelig kan man blive, før man ender med at se sig selv i spejlet en dag og få øje på en overflade, der ikke dækker over andet end en personlighed, man heller ikke selv kan holde ud. Eller holde af?” / Annegrethe Rasmussen

Jeg er også blevet mere bevidst om hvad de forskellige nyhedsmedier repræsenterer af holdninger, og derfor søger jeg som oftest også, at se og vurdere afsender af den artikel jeg læser, for netop at kunne forholde mig kildekritisk over for deres eventuelle agenda for at publicere artiklen.

Der var engang, hvor jeg så TV-Avisen og Nyhederne som ja nærmest et sandhedsorakel, desværre oplever jeg, at disse med tiden også er blevet uneutrale nyhedsformidlere, de soler sig også i at sprede forargelse og at have fokus på en enkelt side af en sag, ofte en sag der kan have mange flere sider og derfor bliver vi ikke oplyst ved at se nyhederne, vi bliver påvirket i en bestemt retning.

Jeg ser alligevel nyheder, dog er jeg blevet bevidst om og opmærksom på, at de netop oftest kun viser en side, en holdning. De gange, hvor de har flere i studiet, der skal repræsentere flere holdninger, der vælger de ekstremerne, fanatikerne ud, de der kan forarge og dermed bliver debatten grumset og kommer aldrig til at handle om andet end netop ekstremer.

Nettet er godt på så mange måder, jeg oplever dog efterhånden, at det er os mennesker, der ikke kan finde ud af at bruge det, alt bliver lagt op uden noget samfundssind, alt bliver slugt uden at forholde sig til om det på sigt er godt for os, for andre, eller ej.

Blot fordi det er det, blot fordi det er gratis og nemt tilgængeligt, så fratager det os ikke fra et individuelt ansvar for hvordan, hvornår og hvad vi vil bruge det til og ikke mindst hvad vi direkte som indirekte støtter via vores surfen på nettet.

Ønsker jeg censur, tjae egentlig ikke – enkelte emner kan dog godt debatteres her – men først og fremmest så ønsker jeg, at mennesker har et større samfundssind og bliver mere bevidste forbrugere af de forskelige medier og derigennem påvirker de medieansvarlige til at sørge for bedre kvalitet af det de sender ud til deres forbrugere/læsere/lyttere etc..

“Above all, don’t lie to yourself. The man who lies to himself and listens to his own lie comes to a point that he cannot distinguish the truth within him, or around him, and so loses all respect for himself and for others. And having no respect he ceases to love”
/ Fyodor Dostoyevsky

Jeg tror på, at vi bliver hvad vi fylder os selv med, jeg søger derfor, at være varsom med hvad jeg fylder mig selv med og derigennem tage ansvar for mig selv og min omverden.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 3 kommentarer

Jeg er en egoist

Egoisme der også hjælper andre The future depends

Kan man gå ind i noget af egoistiske årsager, der hjælper mange andre end sig selv, og vil det så være ok, eller skal man gå ind i noget af totalt uselviske årsager?

Min oplevelse er, at vi mennesker vågner, når vi oplever noget gå ud over os selv eller vores nærmeste.

Når vi oplever en krise, uretfærdighed og måske endda en verden, som vi ikke har lyst til at give videre til vores børn som børnebørn, så sætter det noget igang i mange af os.

Jeg læste for nogen tid siden i en debattråd, at nogle blev fordømt, fordi de var feminister (går ind for ligeværd) af egoistiske årsager og det undrer mig, for så kender jeg ganske mange mennesker der skal fordømmes inklusiv mig selv.

Da jeg i sin tid blev opmærksom på feminismen, var det jo fordi jeg selv oplevede nogle ting, som jeg havde det skidt med og derigennem fandt et værktøj i feminismen for at løse nogle af disse ting.

At jeg så efterfølgende er blevet opmærksom på, at mine problemer, er lig ganske mange andres problemer, at sexisme og racisme går hånd i hånd, da begge tager udgangspunkt i undertrykkelse, at jeg har fået øje på det store billede og derfor søger at gøre en indsats for dette, så bunder det jo stadig i mig selv i en eller anden grad.

Ja, jeg vil gerne have gjort noget ved sexismen, fordi det påvirker min hverdag, det påvirker mine relationer, mine børn og verden omkring mig, er det så egoistisk, so be it.

For en del år siden efterhånden, da jeg blev opmærksom på Laura Bates og Everyday Sexism Project og derigennem blev opmærksom på Irene Manteufel og Everyday Sexism Project Danmark (ESPD), da det startede op, så var der en verden der åbnede sig for mig, en ventil der blev løsnet med en ganske befriende oplevelse til følge.

Det at finde ud af, at man langt fra – som i virkelig langt fra – er den eneste, der har oplevet mange af de ting som jeg har, var rart, fordi det gjorde, at jeg kunne få lettet byrden fra mine skuldre, den byrde af at det nok var mig der var noget galt med, det var mig der havde sagt eller gjort noget forkert, det var mig der var snerpet, nærtagende, så syner, overfortolkede og bare ikke forstod noget som helst.

For jeg blev klar over, at når vi nu var og er så mange, der oplever de her ting, som jeg vil kalde for hverdagssexisme, så er det med meget stor sandsynlighed ikke os alle hver især, der er noget galt med, det må så nærmere være vores kultur, vores normer, opdragelse etc. der gør, at vi agerer, som vi gør mennesker imellem.

Jeg blev også opmærksom på at denne kultur ikke kun er skidt for kvinder, men også for mænd og ved at vi får gjort noget ved denne, så vil det sætte det enkelte menneske fri, og det var noget af en øjenåbner.

Mit fokus er på hverdagssexismen, og til dels også på hverdagsracismen. Jeg er af den opfattelse, at vi ikke alle kan gøre en indsats på alle områder, det er menneskeligt umuligt, men vi kan hver især gøre vores og derigennem leverer vi hver vores brik til det store puslespil for ligeværd for alle, som feminismen jo er indbegrebet af. Derfor støtter jeg også hvor og når jeg kan, når det omhandler ligeværd.

Jeg overvejede her, om jeg skulle til at forklare hvad feminisme betyder, at det er et værdisæt, at det er for alle og er meget mere specifikt end humanisme, jeg overvejede også, om jeg skulle forklare hvad sexisme eller racisme er, men vil hellere opfordre til, at man selv undersøger dette, for det gøres ikke igennem en enkelt slagfærdig sætning eller via et link til en enkelt artikel, det tager tid at sætte sig ind i og dette bør man hver især selv tage ansvar for.

Læs gerne Et kvindeliv (Et helt menneske) og se disse videoer på engelsk (TEDtalks):

Læs også gerne de fortællinger der er på ESPDs hjemmeside, og tænk over hvordan det kan være, at disse oplevelser er en del af så mange menneskers hverdag. Tror du virkelig, at hver enkelt af disse mennesker misforstår et og andet, eller kan du forestille dig, at det er en del af noget større, som vi alle hver især er en del af?

PS! Link til ESPD hjemmesiden virker ikke pt, men vil blive lagt på lige så snart siden er oppe igen. Men her er link til Facebooksiden Everyday Sexism Project Danmark på Facebook

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | En kommentar

Ligeværd på dagsordenen

Godt nytår, 2016

http://www.dreamstime.com/-image15712736

Jeg har igennem nogle år været på en såkaldt
dannelsesrejse, det er i hvert fald sådan jeg har oplevet det.

Det er kærligheden, mennesker og relationer der optager mig, og igennem min søgen efter viden og indsigt, så har jeg fundet ud af, at jeg ikke kan komme udenom at forholde mig til begrebet ligeværd.

Det jeg har oplevet – og stadig oplever – er at ganske mange mennesker går fejl af hinanden, de kan ikke finde ud af at kommunikere med hinanden, de har forud-opfattelser af hinanden og det ødelægger ganske meget for den enkelte relation, som kunne være så meget bedre.

Ligeværd er ganske mange ting, det er en oplevelse samt en opfattelse af, at man er lige meget værd, en oplevelse af at være ok og mene at andre også er ok.

Det er også at nogle ikke er mere værd end andre, bliver lyttet mere til end andre, bliver taget seriøst og ikke får negligeret sine tanker, følelser og holdninger. Det er respekt for det enkelte menneske og det kan vi ikke komme udenom heller når vi taler livet og kærligheden, netop for at disse skal have de bedste betingelser.

Jeg søger derfor, at gøre en indsats for netop ligeværd, ved at sætte fokus på hvad det indebærer samt hvor vi halter efter og kan gøre det bedre.

For mig er feminisme lig med en humanisme, der samtidig anerkender at vi endnu ikke har opnået dette ligeværd, fordi sexisme, racisme, homo-/transfobi samt masser af fordomme stadig er en del af vores kultur.

Ligestilling, ligeværd, feminisme etc. er ikke en kamp mellem mænd og kvinder. Det handler om at begge parter opfattes som og oplever sig som ligeværdige. Dette begreb ligger der ganske meget i og det har taget mig flere år at finde ud af dette. Det er heller ikke sådan, at hvis nogen får samme respekt som andre, så går der respekt fra de der har og havde den i forvejen, det er ikke sådan det fungerer.

”Jeg er også feminist. Både fordi det er en vigtig og aktuel kamp for konkrete menneskers liv, sikkerhed og levned for hele verden, men også fordi det er en kamp for at skabe mening og kulturel udvikling og berigelse for alle. Og hvad angår mig selv, er det en kamp for min egen frihed også som mand til at tænke, handle og udtrykke mig, som jeg vil, når jeg vil det” / Jorgo Kapow

Her lige op til jul, fik jeg en idé til at sprede et budskab ud, om hvor bred feminismen er og hvor mange mennesker der faktisk – og heldigvis for det – går ind for feminisme, altså går ind for at alle mennesker skal opfattes og behandles som ligeværdige og derigennem helt generelt have de samme muligheder.

Den 26. december satte jeg sammen med Lærke en kampagne i gang under hashtagget #JegErOgsåFeminist samt #FeminismForAll. Vi havde i løbet af ganske få dage flere end 1500 mennesker der tilmeldte sig denne kampagne med at synliggøre feminismen, få den sat mere på dagsordenen, at den er for alle der ønsker og går op i ligeværd og ikke mindst vise, at en der er feminist eller pro-feminisme er vores nabo, ven, kollega, læge, lærer eller den der holder døren for os næste gang – uanset køn.

For mere end hundrede år siden, dér gav det god mening at feminismen kæmpede for kvinders rettigheder, da kvinder på daværende tidspunkt ikke reelt havde nogle. Men feminismen er ikke fastlåst, da den også er afhængig af konteksten og den tid vi lever i, derfor udvikler den sig også.

Jeg var selv ganske længe om at kalde mig selv for feminist, jeg havde svært ved at forholde mig til ordet og til sammenligningen med at være en rødstrømpe, og da jeg går ind for ligeværd for alle og netop gerne vil se på udfordringer som sexisme, racisme, homofobi og de her stereotyper af at være “rigtig” og de konsekvenser disse har, så kunne jeg længe ikke finde ud af, at feminisme rent faktisk også inkluderer dette.

If we, here, us, the 1% in a global perspective accepts the injustice, if we shut up and stop fighting for things we can actually change (in our vicinity and while we can)… we betray the others” / Andrea Hejlskov

Jeg ser, at vi har en masse udfordringer for os, hver især, uanset køn, etnicitet, baggrund etc. Igennem vores kultur, normer og opdragelse sætter vi hinanden fast i kasser og det at være en såkaldt ”rigtig mand” og ”rigtig kvinde”, og det bevirker, at vi begrænser hinanden som mennesker samt at vi ikke rigtig gør os den ulejlighed at lære hinanden at kende som et individ.

Mennesker er forskellige, og hvis vi ser bort fra det anatomiske, så er mennesker mere forskellige inden for den enkelte køns-kategori end kønnene imellem. Så hvis vi på forhånd definerer hinanden ud fra vores køn, så vil vi ikke kunne leve op til disse definitioner ganske mange af os, nogle vil naturligvis, men rigtig mange vil kun i nogen grad og mange slet ikke.

Jeg vil godt slå et slag for, at vi gør en indsats for at lære hinanden bedre at kende også inden for det enkelte parforhold, for mange føler sig ensomme i deres forhold, de oplever ikke at partneren interesserer sig for hvad de foretager sig, hvad de interesserer sig for, hvad de tænker, mener og føler om noget som giver mening for dem og mange par går også fejl af hinanden i deres kommunikation eller mangel på samme.

Jeg vil også insistere på, at vi som mennesker, bliver mere rummelige og ej så fordømmende, at vi gør en langt større indsats for at oplyse os selv i stedet for at holde fast i fordomme, at vi løfter blikket fra vores egen navle og ser os selv i sammenhæng med andre mennesker.

Derfor vil jeg i det nye år sætte ligeværd mere på dagsordenen for livet og kærlighedens skyld og jeg vil opfordre dig til at opsøge viden og indsigt, at læse, reflektere samt spørge ind med et åbent sind og derigennem tage ansvar for din egen dannelsesrejse.

Denne er ikke klaret i løbet af 14 dage, der er ikke nogle nemme løsninger her, det kræver vilje, målrettethed, åbenhed, nysgerrighed, at kunne reflektere, at kunne se sammenhænge samt mod til at smide skyklapperne.

Jeg ønsker dig et rigtig godt, lykkebringende og indsigtsfuldt nytår samt at du må tage det første skridt og det næste og næste igen mod det liv du ønsker dig, med respekt for dig selv som for andre.

Bedste hilsner Jannie

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | Skriv en kommentar

Porno

Med hvilken grund er du med eller imod porno? lyve

Jeg har flere steder læst en masse grunde til hvorfor man(d) ikke bør se porno og mange af disse grunde går netop på, at det går ud over manden selv.

Det kan være hans erektionsevne, hans evne til at give og modtage god sex og meget andet der bygger på mandens evne som sexpartner, en evne mange mænd – og naturligvis også kvinder – vil være kede af ikke at have.

Nogle af grundende har også været frygten for at blive opdaget, ikke blot i hjemmet men også på arbejdet eller blot sådan, at da de fleste af os ved, at alt hvad vi laver gemmes i cyperspace og dermed kan disse oplysninger også findes af de der vil, om det er for at ydmyge os eller for at afpresse os, muligheden eksisterer.

Jeg læste sågar om en mand, der var blevet filmet, uden han vidste det, mens han så porno, og derefter blev afpresset med, at filmen ville blive sendt til hans arbejdsplads hvis han ikke gav x-antal penge.

Der har været flest artikler, indlæg etc. omkring mænd og pornoforbrug derfor sammen med fokus på netop dette i den oversatte artikel herunder, gør dette at jeg ikke her går ind i kvinder og porno, altså kvinder som forbruger af porno.

Man kan jo også sagtens være pro-porno, altså for porno, og her vil jeg opfordre de der nu er dette, til at tænke efter om grunden bunder i egne behov og dermed på bekostning af andres og eventuelt også på bekostning af sit forhold til sin partner eller kvaliteten af dette forhold, samt se på om man reelt har sat sig ind i dette store emne (det kan du læse nærmere om i menupunktet; Mærkesag: Sexindustrien som du kan finde link til nederst i dette indlæg).

Så det er noget der sker og det er da en reel frygt alle disse grunde, men hvis grunden til at man ikke ser porno, kun bunder i at man er sig selv nærmest, hvor godt er det så, hvis vi ikke samtidig er bevidst om hvad det egentlig er vi støtter og fastholder når vi direkte som indirekte støtter sexindustrien.

Dette har Jonah Mix skrevet et indlæg om, hvor han gør sig mange gode tanker. Dette indlæg som er på engelsk er blevet oversat af Berit Sofie Feminismus Nielsen og kommer her:

“Feminisme er ikke et seksuelt hjælpemiddel for mænd”
27. oktober, 2015

“Som barn af de tidlige 90’ere, voksede jeg op med internetporno. De fleste amerikanske hjem havde modem-forbindelse da jeg fyldte 13 år, da jeg forlod gymnaset var vi stort set trådløse. Pornhub og Xtube eksisterede ikke i 2005, men da jeg fyldte 18 var de to af de 10 mest populære hjemmesider på planeten.

Min generation gik ind I det sidste århundrede med Playboy under sengen og forlod det igen med Facial Abuse på telefonen. Men på trods af dette kvantespring, haltede enhver seriøs mandlig italesættelse af porno mindst 10 år bagud i forhold til dets eksplosion i tilværelsen.

I min opvækst oplevede jeg ikke en eneste mandlig kritisk stemme, udover min fars. Selv de yngre mænd jeg kendte online lod ikke til at være i stand til at se noget forkert i det. I lang tid var jeg heller ikke selv i stand til det.

Det har ændret sig. I de senere år har vi set flere og flere mænd som identificerer sig som specifikt anti-pornografi. Desværre er langt størstedelen af disse mænd religiøse konservative, som er forblændet af muligheden for at fordømme lyst og synd snarere end patriarkatet og maskulin vold. Og alligevel er opvæksten af den sekulære eller angiveligt pro-feministiske, mandlige anti-pornobevægelse endnu mere skuffende.

Jeg har til dato læst flere artikler af mænd om pornografiens rolle I deres manglende evne til at bevare en erektion, end dens rolle I den globale underkastelse af kvinder for mænds magt.

Hele fællesskaber på populære hjemmesider som Reddit og Facebook eksisterer med det ene formål at støtte mænd i deres bestræbelser på at undlade at onanere til porno – ikke fordi vi derved bidrager til dens udnyttelse og misbrug af andre mennesker, men fordi denne udnyttelse og misbrug har gjort vores pikke bløde.

Og I den endnu tungere ende har vi professionelle organisationer som Fight the New Drug, som undlader at nævne patriarkatet og feminismen, de to frygtede ord som måske kunne skræmme de unge mænd væk, som er mere bekymrede over at skuffe kvinder seksuelt end at undertrykke dem politisk. Deres sammenligning af porno med et giftstof eller en afhængighed centrerer det ensidige fokus solidt på mandligt helbred. Men kvinden, i modsætning til en håndfuld piller eller en bane coke, er et levende væsen; hvis pornografi er et stof, så er det stof du knuser og sniffer, et andet menneske.

Til deres forsvar skal det siges at FTND er villige til at påpege sammenhængene mellem pornografi, menneskelig trafficking og voldtægt. Men uden forbindelsen mellem de tre og de større strukturer af mandlig magt, hvad er så pointen? Måske ville intet af dette være så frustrerende hvis det ikke var for den åbenlyse plyndring af feministisk teori.

Forbindelserne mellem seksuel vold, pornografi og prostitution blev ikke oprindeligt opridset af mænd som vægrede sig ved at udpege mandlig magt. De blev afsløret af kvinder som baserede hele deres idegrundlag på ideen om mænd som undertrykkere og kvinder som undertrykte. Når vi tager hele dette feministiske teoriværk, hvidvasker det og forlanger at det skal dele en ligeværdig kamp med epidemien af bløde pikke, så er det ren hån.

Mandlige aktivister som taler imod pornografi udfra en solid feministisk vinkel eksisterer så sandelig, mange af dem er mine venner, mænd som jeg respekterer dybt og som jeg selv håber at kunne regne mig iblandt. Men de bliver druknet af en konkurrerende masse som har omdannet kvindernes frihedskamp til et seksuelt hjælpemiddel, mænd for hvem feminismens største landevindinger hjælper dem til at udregne den mest effektive måde at opnå orgasme.

Porno er ikke moralsk forkasteligt fordi det gør os ude af stand til at knalde kvinder. Det er moralsk forkasteligt lige præcis fordi at det så mange af os gør, efter vi har forbrugt det, er at gå ud og knalde kvinder – brutalt, uden omsorg eller omtanke. Selv de som ikke gør, vil stadig have internaliseret den endeløse strøm af misogyni, racisme, vold og brutalitet som definerer pornografi i det 21. århundrede. Og alt det kan du sagtens leve ud, blød pik eller ej.

Det nye fokus på erektioner og seksuelt helbred I den pro-feministiske bevægelse er et desperat forsøg på at finde en egennyttig grund til at afvise pornografi. Men udover vores egen menneskelighed, er der intet vi står til at vinde ved at frasige os misbrug.

Voldtægt, hustruvold, incest, prostitution og pornografi gavner os som mænd, vores liv er bedre pga. det. Udsigten til et opgør med mandlig vold, herunder pornografi, er udsigten til afviklingen af de fordele vi drager af vold.

Mænd der frasiger sig pornografi for at undgå impotens, er ikke mere beundringsværdige end hvide der dropper marchen med Ku Klux Klan fordi de er bange for at forstuve anklen.

Vores kamp mod pornografi og det modbydelige system af maskulin magt det repræsenterer, skal stikke dybere end en egennyttig interesse i at beskytte vores seksuelle praksis – særligt når denne seksuelle praksis i sig selv alt for ofte består i synet af maskulin undertrykkelse og vold mod kvinder.

Sandheden er at feminismen, snarere end at facilitere mandlig seksualitet, burde være uvenligt stemt overfor den.

Som mænd udviklede vi vores erotik fra en magtposition. At tro på at denne politiske bevægelse mod selsvsamme magt, på en eller anden måde skulle efterlade vores sexliv uberørte, ligefrem forbedre dem, er en bizar fantasi.

Hvis din modstand mod pornografi stammer fra en angst for at miste nem adgang til seksuel tilfredsstillelse, så er hverken anti-pornografi-bevægelsen eller feminismen for dig; de vil ikke gøre dig impotent, men de vil sandsynligvis fratage dig en del af dine dyrebare orgasmer..”

Du kan læse det oprindelige indlæg her: “Feminism Isn’t a Sex Aid for Men”

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

Ord skaber din virkelighed

Er ord ligegyldige? ord skaber mennesker

Du er sikkert klar over, at det mener jeg naturligvis ikke at de er, ord er ikke ligegyldige, de er med til at skabe vores som andres virkelighed, og dermed hvordan vi opfatter os selv som andre på og dermed også hvordan andre opfatter sig selv som andre på.

“Think twice before you speak, because your words and influence will plant the seed of either success or failure in the mind of another” / Napoleon Hill

Jeg har engang for mange år siden været i et forhold, hvor ord og stemmeleje blev brugt til at hævde sig selv på, på andres som min bekostning, og derigennem en måde at søge at holde mig nede på, det var sikkert ikke bevidst af vedkommende, men ikke desto mindre, så var det lige sådan, som jeg oplevede det.

Noget af det jeg husker, og som sad ganske længe i mig, faktisk flere år efter at jeg gik fra ham, det var f.eks. at han ofte beskyldte mig for at være klodset, hvis jeg tabte min gaffel eller andet, så blev der altid gjort et stort nummer ud af det og jeg fik at vide hvor klodset jeg altid var.

Selv mange år efter, når jeg tabte noget, så stivnede jeg lige i nogle sekunder, og afventede en reaktion fra andre som ikke kom, og jeg mærkede en kæmpe lettelse indeni.

Igennem min opvækst har jeg oplevet, at den anerkendelse som ros, som jeg skulle og kunne få, det var igennem andre, så deres mening om hvordan jeg var og så ud, var vigtigere end hvordan jeg selv havde det indeni. Jeg blev rost for alt det  ydre, det andre kunne se og opleve, i langt højere grad end jeg blev rost for den person jeg var.

Det bevirkede at jeg havde et lavt selvværd, men til gengæld en høj grad af selvtillid, det bevirkede så også, at jeg ikke kunne tænke, føle og mene som jeg gjorde uden at skulle have andres accept af dette for at give mig selv lov til mine følelser og holdninger og det har virkelig krævet en hel del for mig som voksen, at ændre på dette.

“Words are singularly the most powerful force available to humanity. We can choose to use this force constructively with words of encouragement, or destructively using words of despair. Words have energy and power with the ability to help, to heal, to hinder, to hurt, to harm, to humiliate and to humble” / Yehuda Berg

For en del år siden, inden jeg satte mig ind i personlig udvikling, mennesker, kærlighed og relationer, dér sad vi nogle stykker og talte sammen over maden, da en person sagde til min søn: “du er dum” eller lignende, og det fik min søn til at reagere med “jeg ér ikke dum”, og dér slog forskellen mig. For han er bestemt ikke dum, faktisk ganske langt fra, men han sagde noget dumt, eller rettere han gav udtryk for noget der bundede i at han ikke havde hørt efter.

Så jeg gav ham ret, og sagde til ham, at han naturligvis ikke er dum, men det var det han sagde der godt kunne opleves dumt og der er en væsentlig forskel på at være dum og gøre noget dumt.

Det vi får at vide, at vi er, det sætter sig oftest i os, særligt hvis vi får det at vide mange gange, og så identificerer vi os ud fra dette, det påvirker vores selvværd og vores selvtillid, alt afhængig af hvad det er.

Får vi til gengæld at vide, at vi har gjort noget dumt, så har vi en mulighed for at handle anderledes en anden gang, vi er ikke vores handling, den kan vi i højere grad ændre på.

Hvis vi ofte hører om andre, at de er dumme, grimme, klodsede eller andre udtryk der skal nedgøre vedkommende, så vil vi gradvis og ubevidst få denne opfattelse af vedkommende uanset om vi kender vedkommende eller ej. Det bevirker også, at vi ubevidst vil se efter de ting, der kan bekræfte os i vores opfattelse og vi kan være tilbøjelige til at se bort fra de ting, der fortæller os det modsatte.

Det gælder også vores fordomme om andre mennesker og grupper af mennesker, ubevidst så ser vi efter det der bekræfter os i dette. Som et eksempel, så var jeg ude at køre med en mand for nogle år siden og da vi kørte var der pludselig en bil foran os der virkede noget ubeslutsom mht. hvilken vejbane vedkommende ville være i, føreren af bilen kørte også lige i underkanten af hastighedsgrænsen, så min ven her udbrød lettere snerrende, i det han overhalede, “det er sikkert en kvinde”.

Da vi kørte forbi, kiggede han – og jeg – ind af ruden på den anden bil, og det var så en mandlig fører, dette kommenterede min ven slet ikke på, jeg smilede blot.

Dette skete så igen lidt senere, og dér var det en kvindelig bilist, dette fik min ven til at udbryde: “Se hvad jeg sagde, kvinder kan ikke køre bil”.

Han så efter det der bekræftede ham i hans fordom om at kvinder ikke kan køre bil og ignorede det der ikke kunne bekræfte ham i dette.

“Whatever words we utter should be chosen with care for people will hear them and be influenced by them for good or ill” / Buddha

Vi bliver også påvirket i vores opfattelse af andre mennesker igennem det vi ser og læser, hvis vi f.eks. altid læser det samme medie, som har en holdning om grupper af mennesker som gennemsyrer alt hvad der skrives, så kan det påvirke os til at blive bekræftet i denne holdning, fordi vi igennem at læse den samme vinkel igen og igen ikke får set andre sider og får dermed ikke sat spørgsmålstegn ved om vores holdning nu også bygger på oplysthed eller ensrettethed.

For en del tid siden var der flere debatter på de sociale medier omkring brug af ordet “neger”. Flere mørke mennesker havde givet udtryk for at de ikke brød sig om ordet, de oplevede at det var med til at holde dem nede, ordet havde en betydning for dem, som de ikke længere ønskede at skulle identificere sig ud fra.

Jeg oplevede mange, i langt overvejende grad hvide mennesker, der gav udtryk for at det ville de selv bestemme, de sagde bl.a. at de ikke mente noget med ordet, at de ikke mente det nedladende, de argumenterede med at ordet betød noget andet end de det omhandlede oplevede og ganske meget andet som alt sammen bevirkede at de insisterede på at benytte sig af et ord, som de selv havde defineret betydningen af, uanset hvordan de som ordet omhandlede havde det med det.

Så på vegne af de som ikke brød sig om det, sagde disse mennesker, at det ikke var noget problem og derfor skulle de ikke gå op i dette.

Jeg sammenligner det lidt med, at jeg kan sparke dig over skinnebenet og hvis du beklager dig, så kan jeg sige til dig, at det skal du altså ikke tage så nært, for det gjorde jo ikke ondt på mig.

For en del år siden, faktisk tilbage til 2. verdenskrig og årene før denne, dér blev ord om andre grupper at mennesker brugt strategisk, for at kunne undertrykke denne gruppe og ikke mindst for at kunne retfærdiggøre deres ageren overfor denne gruppe – og ja, jeg taler om jøder, forfølgelsen samt forsøg på udryddelsen af disse mennesker.

Jeg stødte på en artikel fra Journalisten: “Ord skaber folk“, som der kommer et lille uddrag af herunder:

”Den nazistiske sprogdragt var bastant, fattig på nuancer og talesprogsagtig. Man hentede vendinger fra militærets verden. Det handlede om kamp, storm og angreb. Det handlede også om blod, slægt, jord og om retten til at undertrykke og udrydde ‘undermenneskene’, herunder seks millioner (!) jøder. 

Alle begivenheder blev udskreget som ‘historiske’, man hyldede fanatismen, dyrkede følelser frem for fornuft og (blind )tro frem for viden. Spindoktor Goebbels brugte gentagelse, iscenesættelse og forenkling. Anderledes tænkende var kryb, kræftbylder og parasitter.

Klemperer tog i krigsårene dagbogsnotater om ændringerne i det tyske sprog. Mod det lunefulde, det hadefulde. Sym- og antipatier flyttede sig, uden det blev taget alvorligt. Først undervurderede man grovhederne som tom retorik, siden blev man vant til dem. 

Grænsen mellem drilleri, mobning og forfølgelse er flydende.”

Dette oplever jeg som ganske tankevækkende og jeg kan se paralleller til hvordan nogle medier som mennesker omtaler andre mennesker på, særligt i flygtningedebatten, jeg kan se det i diverse kommentarspor og det gør mig trist.

“It takes considerable knowledge just to realize the extent of your own ignorance” / Thomas Sowel

Hvis vi bliver vant til at se grupper af mennesker blive omtalt på en bestemt måde, uanset vi kan opfatte det nok så ligegyldigt, så vil vi blive påvirket af det, vi vil få ændret på vores virkelighedsopfattelse og derfor er det vigtigt at vi siger fra, at vi siger at vi ikke vil høre på det, når der tales grimt om grupper af mennesker som enkeltpersoner.

Så vi må starte med os selv, i vores hverdag, den måde vi taler til og om andre på, den måde vi taler om os selv på, ved at forholde os kritisk til det vi læser, ser og hører, ved at søge indsigt via oplysning og ikke mindst ved at sige til og fra til verden og mennesker omkring os, på egne som på andres vegne.

“The people who say you are not facing reality actually mean tha you are not facing their idea of reality. Reality is above all else a variable. With a firm enough commitment, you can sometimes create a reality which did not exist before” / Margaret Halsey

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 4 kommentarer

Klogere på kærligheden

At blive klogere på kærligheden Du kan ikke blive elsket...

Jo mere jeg læser og uddanner mig selv omkring livet, kærligheden, mennesker og relationer, jo mere komplekst oplever jeg at dette er. For det er ikke muligt blot at blive klogere på kærligheden uden samtidig at se på mennesket, på vores relationer og hvordan og ikke mindst hvorfor vi gebærder os som vi gør.

Vi mennesker er ikke ens, vi er uendeligt forskellige uanset køn og indenfor det enkelte køn, men vi er også ens. Ens i den forstand, at vi alle har behov for at give og modtage kærlighed og et behov for anerkendelse og tryghed.

Jeg startede i tidernes morgen ud med at ville opnå en større indsigt i kærligheden og i min vej til dette, er jeg blevet opmærksom på, at vi bliver påvirket som mennesker igennem vores opdragelse, kultur, normer samt forventninger til os selv som til hinanden.

Derfor er det ikke muligt, at adskille kærligheden fra det vi bliver påvirket af, det der udvikler os og det der begrænser os. Derfor er jeg efterhånden også blevet meget optaget af ligeværd. Hvad skal der til, for at vi oplever os som ligeværdige mennesker, sådan at vi alle kan gå ind i nære relationer med respekt for os selv som for hinanden, dette er meget komplekst.

I denne kompleksitet er jeg blevet opmærksom på rigtig mange faktorer, der påvirker os som menneske og som begrænser os, fordi vi alle søger mod anerkendelsen, og oplever vi, at denne anerkendelse er afhængig af, om vi spiller en bestemt rolle for at opfattes som “rigtig”, så søger vi mod dette bevidst som ubevidst.

Jeg er også blevet opmærksom på, at ord påvirker os, den måde som vi taler til og om hinanden på, og at ord derfor er med til at skabe os hver især og bidrager til hvad vi hver især søger mod for at være helt rigtig.

Derfor er ord ikke ligegyldige, det er ikke ligegyldigt hvad vi griner af og griner med på, det er ikke ligegyldigt at afvise betydningen af ord der har konsekvenser for andre, blot fordi det ikke har konsekvenser eller betydning for os selv.

Jeg er også blevet opmærksom på hvilke faktorer, der bidrager til, at vi ikke oplever ligeværd, faktorer der gør, at vi nærmere distancerer os fra hinanden end nærmer os hinanden. Derfor har jeg efterhånden taget nogle mærkesager til mig, som jeg gerne vil gøre en ekstra aktiv indsats for, fordi jeg vil mennesket, jeg vil kærligheden og jeg vil respekten for os selv og for hinanden.

En af disse mærkesager er omkring sexindustrien, som du kan læse nærmere om i menupunktet: Ligeværd/Mærkesag: Sexindustrien.

Uddrag fra indlægget:

“En helt anden ting, som jeg også mener er vigtigt, det er den måde, som dette også påvirker vores relationer på, i kraft af den utroskab der sker, mentalt som fysisk, at mennesker trækker sig fra hinanden følelses- og lystmæssigt og ikke mindst får et forvrænget billede af nære relationer eller måske rettere, jo mere sexindustrien fylder i ens liv, i tanke som i handling, jo sværere har mange mennesker det med at opbygge tætte relationer.

Der er flere der har skrevet til mig, og givet udtryk for netop dette – og ja, naturligvis er der nogen der kan finde ud af at adskille og at balancere, men uanset hvad, så kan vi mennesker kun give 100% af os selv og går de 60-80% med et, så er der kun 20-40% tilbage til andet. Og får vi dækket vores behov for nærhed igennem f.eks. onani, så er der ikke energi eller lyst til at opbygge den nærhed der skal til i et forhold.”

Du behøver slet ikke være enig med mig, men det vil glæde mig gevaldigt, hvis du selv vil sætte dig ind i dette store emne, reflektere og bruge tid på det, inden du tager stilling.

PS! Det har taget mig ganske mange år, at lære at se bagom, så tid er ikke klaret med 14 dage.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

At lade sig nøjes …

Mor; kan du nøjes med far?until you make peace

For nogle år siden, da jeg for første gang blev opmærksom på Victoria Milan fandt jeg ud af, at min yngste søn, som på daværende tidspunkt havde været omkring 7-8 år, også havde bidt mærke i den og faktisk tænkt en hel del over den.

En dag i et fortroligt øjeblik, spurgte han mig; ”mor, du kan da godt nøjes med far, ik’?”

Det skal lige siges, at flere af hans kammerater fra klassens forældre var blevet skilt for nyligt og dette sammen med disse reklamer havde gjort, at han igennem nogen tid, var gået med en frygt for om vi måske også skulle skilles engang.

Men ikke blot det her med en skilsmisse, han havde også igennem reklamerne tænkt, at hvis dette var normalt, som de jo gav udtryk for, så ville der komme flere skilsmisser og det kunne lige så godt være hans mor og far.

Den reklame ramte også mig på flere måder, jeg havde en samtale med en person, som jeg ellers anser for at være et fornuftigt menneske, hvor personen gav udtryk for at ”Sådan noget sker hele tiden, og hvis der er nogen der kan tjene penge på det, så fred være med det”, men sådan har jeg det faktisk ikke.

Jeg tænker ikke fred være med det, jeg er ikke ligeglad med hvor mange mennesker der går og svigter hinandens tillid, hvor mange mennesker der ikke lever i overensstemmelse med sig selv, hvor mange mennesker der lever et dobbeltliv. Naturligvis er det deres sag, absolut. Men hvis det så kun gik ud over dem selv, så ville jeg også være fuldstændigt ligeglad.

Og ja, det er mange måder at svigte hinanden på, utroskab behøver ikke kun være at man er fysisk eller digitalt seksuelt sammen med en anden, det kan også være at man giver andre en fortrolighed som man ikke viser sin partner. Det kan også være at man negliserer og ignorerer den andens behov og følelser, at man lyver og har hemmeligheder – altså foretager sig ting som man ikke vil stå ved.

Det kan være at trække sig mentalt eller fysisk om det er de små smil og berøringer i hverdagen eller seksuelt eller at man bliver doven og ikke gør det som det indebærer at vise den anden sin kærlighed og være en del af fællesskabet.

Er jeg så en moralsk dommer, ja, det er jeg vel, men er vi ikke alle det i en eller anden forstand. Hvis nogle handler amoralsk, uetisk og uanstændigt eller blot tarveligt over for andre mennesker, er vi så ikke de nærmeste til at kalde folk ud, for hvis der ikke er nogen der siger fra, vil noget så nogensinde ændre sig til det bedre, det tror jeg ikke.

Jeg tror, at vores stemme hver især er vigtig, det var vigtigt for min søn, at jeg gjorde opmærksom på at blot fordi de reklamerer med utroskab, som om at det var løsningen, så har de ikke nødvendigvis ret i dette og at de faktisk slet ikke har ret, er så også min personlige overbevisning.

Vi talte om alle de reklamer vi havde set, med legetøj der kunne en hel masse og så så sejt ud i reklamerne, men som intet kunne, når man først havde købt det, og at dette blot var endnu en reklame, som man desværre heller ikke kunne stole på.

Vi talte også lidt om, hvad det vil sige, at være en god kæreste og om man egentlig selv havde lyst til at være kæreste med en, som man ikke kunne stole på, en som hellere ville være sammen med andre end en selv, og at det er vigtigt, at man kan stole på hinanden, så man skal ikke love hinanden noget, f.eks. at man ikke vil være sammen med andre, hvis man ikke vil holde det.

“You can’t keep hurting a person and expect them to keep loving you” / unknown

Jeg undrede mig over alle de mennesker, der havde oprettet en profil på dette såkaldte datingside, for hvilke argumenter havde de egentlig brugt over for sig selv, for at kunne overbevise sig selv om, at det nok ikke var så slemt, at det var ganske uskyldigt, at de havde fortjent det etc.

Dengang oprettede jeg nogle dækprofiler på websitet – min mand ved det godt – for at finde ud af hvad det egentlig gik ud på og bundede i, det skrev jeg et indlæg om, som jeg også har postet på siden her, det hedder ”Utro(lig) kærlighed”.

Jeg tror egentlig ikke, at disse mennesker havde tænkt særligt langt og slet ikke forholdt sig ærligt til de konsekvenser deres handlinger indebar, ikke blot for dem selv, for deres partner, for deres eventuelle børn og for deres venner og familie, men også i forhold til hvad det gjorde ved dem selv som menneske, at opføre sig sådan, over for den de gav udtryk for at elske og måske endda havde lovet eller aftalt troskab med.

Dengang faldt jeg også over et indlæg, som en dreng på 15 år havde skrevet, som virkelig ramte mig, fordi det beskrev mange af de samme tanker som jeg selv havde gjort mig. Artiklen hedder ”I ødelægger børns tro på kærligheden” fra Politiken, 2011.

”Jeg vil ikke på nogen måde forsøge at lægge skjul på min forargelse over jeres uacceptable og upassende reklame. Det forekommer uetisk ligefrem at opfordre folk til utroskab.

Jeg vil ikke engang sige, at jeg forstår jeres holdning om, at en affære kan føre noget som helst godt med sig, men jeg kan i det mindste driste mig til at acceptere, at det er frivilligt, hvorvidt man vil besøge hjemmesiden eller ej.

Hvad jeg ikke forstår, er, at I tilsyneladende ikke har skænket konsekvenserne ved utroskab en tanke: I min folkeskoleklasse er der fem skilsmissebørn, og i min storebrors var der ti.”

Og nej, det er naturligvis ikke Victoria Milans skyld, at nogle benytter sig af muligheden, men jeg mener, at de har et stort socialt ansvar ved at deres reklamer udtrykker at utroskab er det der skal til for et kedeligt forhold, det er så modsætnings-fyldt, så det gør helt ondt ned i lilletåneglen.

“Ægteskabsbrud er en betydeligt overvurderet fornøjelse” / svensk ordsprog

Nu har der så været et hacker-angreb på et lignende site, nemlig Ashley Madison, og alle datingprofilerne er blevet offentliggjort på en liste. Det kan du læse mere om i artiklen “Jeg var tæt på at kaste op, da jeg så at sitet var blevet hacket … det koster mig mit ægteskab” Berlingske, august 2015.

Jeg må ærligt indrømme, at min lille indre onde karma-Gremlin den frydede sig, ikke over de mennesker, som er der af andre grunde end utroskab, men de der er der for præcis dette.

Min personlige holdning, til at begå sig på internettet er så også, at hvis man tror, at man er helt privat når man googler, klikker rundt, opretter profiler, køber produkter etc. så skal man nok tro helt om igen. For de der gerne vil finde ud af hvad man foretager sig, der er der rigeligt af muligheder for dette.

Men det er ikke risikoen for at blive opdaget, som jeg ønsker skal skræmme en til at opføre sig ordentlig, uagtet at det nok er det der skal til for nogle mennesker, så kunne jeg i stedet tænke mig, at man satte barren noget højere for sig selv, sådan at man ikke handlede sådan, at man ikke kunne eller ville stå ved sig selv.

Og nej, det gælder naturligvis ikke de mennesker, som bliver forfulgt på grund af at de er homoseksuelle etc., jeg er ganske udmærket klar over, at der er en kæmpe forskel, på at opføre sig idiotisk og skjule det samt på at måtte skjule sig for sin egen sikkerheds skyld.

Jeg har så også hørt nogle mennesker give udtryk for, at utroskab jo ikke er ulovligt, men tænk hvis vi skulle lovgive om alt, det vil betyde, at vi ikke kan regne med, at mennesker kan agere som et anstændigt menneske, hvis det ikke står i loven.

“It is so refreshing when you meet someone who keeps their word. Strive to be that person for someone else” / Mary Jo Rapini

Det at agere, som et anstændigt menneske, det er efter min opfattelse sådan overordnet; at behandle sig selv som andre med respekt herunder ligeværdigt.

Og er man sin partner utro, så behandler man ikke denne med respekt, for utroskab indebærer at svigte den tillid man er blevet givet.

Det indebærer også ofte løgne, fortielser og desværre også anvendelse af magtteknikker og gaslighting som f.eks. at give udtryk for at den anden er for nærtagende, hysterisk, ser syner og andet der ødelægger vedkommendes tro på egne evner for at kunne læse en situation og sin partner – og ikke mindst, så går det voldsomt ud over selvværdet – og det er dæleme ikke respektfuldt på nogen måde.

Og nej, utroskab er ikke de der er single, det er heller ikke de der lever i åbne (polyamorøse) forhold, utroskab er, når man lever i et monogamt forhold, hvor man har lovet hinanden eller aftalt troskab og hvad denne troskab indebærer. Det kan være den fysiske og/eller den fortrolige.

“No true relationship of love is for you. Love is about the person you love” / Seth Adam Smith

Søren Kierkegaard giver udtryk for, at man skal ville kærligheden ved at vælge den og det indebærer at man skal gøre alle de ting, som indebærer at elske et andet menneske.

Så vælger man utroskab – og ja, det er et valg – så fravælger man dermed kærligheden i et monogamt forhold. Derfor, så må man inden da, gøre op med sig selv, om man vil gøre noget FOR kærligheden i forholdet eller om man hellere vil ud af forholdet og så handle derefter, inden man sårer et andet menneske så voldsomt, som utroskab opleves.

Naturligvis skal der to til et forhold, det giver sig selv, og man kan ikke være ene om at have et levende forhold, det kræver at begge ikke blot vil det, men også gør det der skal til.

Det kræver også at vi ind imellem også lader os nøjes, at vi lærer at glædes over det vi har, og ikke hele tiden holder en dør åben, for tænk hvis der kom noget mere spændende forbi, på den måde, så lever vi nemlig kun halvt, vi har kun valgt forholdet halvt og dermed får vi med stor sandsynlighed også kun et halvt forhold.

“Når du har forventninger til andre mennesker, så husk at fortælle dem om dem -ellers er resultatet ofte at du bliver skuffet og de bliver overrasket” / Christian Campbell

Lever vi i et halvt forhold, evt. med en sofakartoffel, der kun kan løfte sig fra sofaen og vende ansigtet fra tv- eller computerskærmen hvis det er for vedkommendes egen interesse, ikke evner at tage et følelsesmæssigt medansvar eller andet og det ikke er sådan vi ønsker at leve, så skal vi heller ikke vælge utroskaben, men tage snakken med partneren. Har man gjort dette, uden at have gode erfaringer med at det at kommunikere om tingene har nogen positiv effekt, så er der kun tilbage at afbryde forholdet eller finde en måde der ikke indebærer svigt at være i forholdet på.

Så ja, jeg nøjes, jeg fornøjes, og jeg har lært at sætte pris på hverdagen, på de små ting og de store ting, jeg har lært ikke at forvente mere end jeg selv ville gøre, jeg har lært at vi har forskellige interesser og det er ok, jeg har lært at tage ansvar for at gøre de ting som gør mig glad, og nogle må så blive uden ham.

Og jeg har lært mig selv så godt at kende og at stole på  mig selv, så jeg ved hvor mine grænser går, hvordan jeg ønsker at leve og ikke at leve, hvad jeg kan gå på kompromis med og hvad jeg ikke kan.

Jeg har så også fundet ud af, at kærlighed er og skal være tovejs – at det kræver at begge tager ansvar for ikke blot at hverdagen fungerer men også at man har den følelsesmæssige nærhed og tillid i forholdet, der skal til.

Kærlighed kræver, at man er interesseret i hinanden, oplever at have et fællesskab, at man respekterer hinanden og hinandens viden, holdninger og følelser, at man husker hinanden også i hverdagen via berøringer og kærtegn, knus, små beskeder, vise ægte interesse, at lytte og søge at forstå. Det er ligeledes betænksomhed samt et smil og flirt med hinanden.

Så hvis kærligheden ikke kan vises gennem hverdagens stunder, men kun via f.eks. sex og praktisk gøren, så vil jeg opleve mig drænet og føle mig ensom, uanset det er i en andens fysiske selskab.

Men det bliver ikke Victoria Milan eller lignende der vil kunne få mig dertil, det er kun et følelsesmæssigt fattigt forhold der vil kunne dette. Og derfor ikke hvad jeg oplever at kærligheden skal stå for og indebære – Den vil jeg ikke nøjes med.

“Ægte kærlighed kommer ikke bare, det er noget to mennesker skaber, ved at holde hinanden tæt” / Niclas Bille

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

 

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

Pest eller kolera

”Hvis du er utilfreds nu, så kan jeg da gøre dig mere utilfreds – Hvad vil du helst?” Du har først valgt kærligheden...

Når sætningen herover kommer på skrift, så er det meget nemt at se, hvor usympatisk det rent faktisk er.

Med andre ord, i andre formuleringer, så bliver det ofte brugt i selvforsvar eller nærmere som modangreb.

Dette sker ofte, når der bliver stillet spørgsmålstegn ved ens beslutninger, når man ved sin agereren gør andre kede af det og hellere vil sparke ud ad end se ind ad.

Vi behøver ikke altid at vælge mellem pest eller kolera, ofte er der også en anden eller flere andre muligheder. Hvorfor sætte to dårlige valgmuligheder op mod hinanden, når der er bedre at tage af?

Min yngste kunne ikke finde noget bestemt i morges og gik og brokkede sig, jeg spurgte ham om han havde brug for at jeg hjalp ham, det sagde han så ja til og vi (jeg) fandt så det han søgte.

Jeg sagde til ham, at det ikke hjalp noget, at han bare gik og brokkede sig, uden at spørge om hjælp, eller bare lede ordentligt, til det svarede han ”jeg kan da også brokke mig mere” og jeg spurgte ham så, om det hjælper på en dårlig situation, at gøre den endnu dårligere, det måtte han så svare nej til. Jeg håber, at den ligger i baghovedet på ham til en anden god gang.

Men det fik mig til at tænke på noget, som har ligget i baghovedet på mig i flere måneder.

For en del tid siden overhørte jeg en samtale, som har naget mig, ikke fordi det var første gang jeg oplevede eller hørte lignende, men måske mere fordi jeg stod helt udenfor og kunne se på det helt neutralt og analysere på det på en anden måde, end man kan hvis man har nogle følelser i klemme eller har sympati for en person mere end en anden og så videre.

“You can’t keep hurting a person and expect them to keep loving you” / unknown

Mand fortæller om hvor meget han rejser, og hustruen siger at hun synes at han rejser rigtig meget, faktisk oplever hun, at det er alt for meget i forhold til at kunne have et kæreste- og et familieliv, som hun ønskede det.

Mandes svar var – tadaaaa – ”jeg kan da godt rejse mere, hvis du synes det er slemt nu, så skal du bare se hvor slemt det kan være” og hustruen sagde ikke mere. Jeg tænkte, at de havde haft den samtale flere gange og at hun måske havde givet lidt op.

Jeg vil ikke komme ind på om hun skal sætte ham stolen for døren, opbryde familien eller andet, men jeg vil komme ind på den manglende respekt sådan et svar er og opleves som, for den man forhåbentlig elsker og dermed burde respektere.

Kunne han have svaret anderledes, absolut, kunne hun have valgt et andet tidspunkt, end at sige det i et festligt lag, absolut, men det ændrer jo ikke på, at hun ikke trives med hans rejseri og at han tilsyneladende er ligeglad.

Han anerkender slet ikke hendes følelser omkring at han er så meget væk hjemmefra som han er, samt alle de konsekvenser der er for hende ved hans fravær.

Hun fortæller bl.a. også i en anden sammenhæng, at hun søger nyt arbejde, men at det skal være et deltidsarbejde, fordi hverdagen ellers ikke kan hænge sammen for hende, når hun jævnligt er alene om hus, have, børn, skole, hjem, aftaler og alle mulige praktiske ting som der kræves og samtidig har hun også sit eget arbejde at passe og måske nogle interesser som hun tilsidesætter igen og igen.

Det kunne også være, at hun savnede et andet voksent menneske i sin hverdag, at hun savnede nærvær, savnede at han interesserede sig for hende og hvordan hun havde og har det, at hun ikke blot savnede en partner, men også en kæreste på mere fast basis end han tilbød hende. At hun følte sig låst og måske endda havde den oplevelse, at hun ligeså godt kunne leve alene, når hun alligevel ofte gik i alene seng.

”Any problem, big or small, within a family, always seems to start with bad communication. Someone isn’t listening” / Emma Thompson

Jeg oplever hans udtalelse og manglende interesse for hendes situation, som om at han sætter sig selv først, sig selv før hende, før familien, før forholdet og dermed bliver hun måske 2., 3. eller 4. prioritet for han har også interesser, som han plejer, når han ikke er ude at rejse.

Nogle mennesker trives sådan, fred være med det, men hun trives ikke og det er pointen her. Hun har gjort ham opmærksom på, at hun ikke trives sådan og ikke ønsker at leve sådan. Hans reaktion er ikke imødekommende, den er tvært imod afstandstagende som distancerende.

Måske bliver hun en dag træt af at være 3.-4. prioritet, måske bliver hun en dag træt af, at hendes tanker og følelser ikke har nogen betydning eller interesse for ham, måske finder hun en dag ud af, at hun ikke længere ønsker ham on-off i sit liv.

Måske kunne han begynde at lytte til hvad hun rent faktisk fortæller ham og måske kunne han i stedet begynde at vælge at tilbyde hende noget bedre, end at true hende med noget der er værre.

Blot en tanke…

“En mand, der begår en fejl og ikke retter den, begår endnu en fejl” / Konfutse

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

Svigt, løgn og latin

Svigt, løgn og latin svigt af tillid

Jeg siger at jeg elsker dig, så jeg taler også lige ned til dig, ignorerer dig, holder ting hemmeligt for dig, overskrider dine grænser, lyver over for dig, bebrejder dig for de ting som jeg gør eller hævder mig selv på din bekostning.

Det giver jo rigtig god mening, ik’?

Nogle af de henvendelser jeg igennem tiden har modtaget omhandler at den der skriver har fået overskredet sine grænser, er blevet løjet overfor eller andet som beskrevet herover og personen er ganske naturligt bundhamrende ulykkelig.

Personen har talt med sin partner, har fortalt og vist hvor meget det går en på og hvor ødelæggende det er for en og dermed for forholdet og alligevel fortsætter partneren med at overskride grænser med mere og personen bliver mere og mere ulykkelig.

For vedkommende kan jo godt se alt hvad de kunne være sammen, kan også se det gode og skønne i partneren, det var vel for pokker det som gjorde, at man blev forelsket i første omgang, det er desværre bare ikke det som der bliver vist mere af.

Personen hæger sig mere og mere ved de gode øjeblikke, men tvivlen, utrygheden og det støt manglende selvværd af at blive behandlet sådan, det kommer til at fylde så meget, at selv de gode øjeblikke bliver utrygge.

Noget af det som jeg også har bidt mærke i, det er den måde som den her partner reagerer på, når vedkommende bliver konfronteret med sine handlinger, når vedkommende får at vide, at han/hun gør sin partner bundhamrende ulykkelig, så siger disse mennesker ikke undskyld, dog siger enkelte undskyld for at få fred og fortsætter så blot alligevel, måske endda i det skjulte og det gør blot ondt værre.

Jeg ville ønske at der var endnu flere af disse, der ville stoppe op og tænke; ”hov, sådan vil jeg da ikke være” og rette op ved fremadrettet at agere som de gerne vil opfattes som og opleves som, i selv samme forhold. Nogle af disse tager desværre selv samme adfærd med sig ind i et nyt forhold, hvor de når forelskelsen har lagt sag, kører ud af akkurat samme spor.

Men det er ikke disse mennesker dette indlæg skal omhandle, for andre kan ikke ændre på disse, det skal de selv ville, og det kan de først, hvis de bliver bevidste om deres eget ansvar og det er netop det de ikke er, når de benytter sig af f.eks. magtteknikker samt gaslighting når de bliver konfronteret.

Der findes flere forskellige magtteknikker (også kaldet for herskerteknikker) og de bruges primært i uligeværdige forhold, hvor den ene føler sig mere værd end den anden, eller af samfundet som vores kultur bliver opfattet som af mere værd, eller hvor den ene har givet den anden denne magt.

Vi kan som sagt ikke ændre på andre mennesker, vi kan bede dem om at agere anderledes, men vi kan ikke bestemme det. Vi kan så beslutte om de er værd at have i vores liv afhængig af deres ageren.

Med hensyn til magtteknikker, så kan vi jo heller ikke bestemme at andre ikke skal bruge dem, men vi kan lære at genkende dem og deraf reagere hensigtsmæssigt på dem og måske endda fjerne os selv fra mennesker der benytter disse i udpræget grad.

Desværre kan vi nok ikke sige os helt fri fra selv at have brugt dem i en eller anden forstand eller komme til det, men igen, det at vi bliver bevidst omkring hvad de indeholder og hvad de gør ved andre, det kan hjælpe os selv til at undgå at bruge dem mod andre.

Du kan læse mere omkring disse teknikker i dette indlæg: ”Herskerteknikker – magt findes alle steder”.

Hvis du lever sammen med et menneske som udøver disse magtteknikker jævnligt, så kan du måske opleve at I lever i konstant åben krig fordi der hele tiden skal siges til og fra eller at der hele tiden skal placeres skyld og ansvar.

Det kan også være at du er blevet træt, meget træt, og derfor ikke orker mere, så du har indrettet dig, du har tilpasset dig, og tænker måske, at du hellere vil undgå alt det der åbenbart tænder den anden af. Læs her artiklen: “At gå på listesko skaber angst“.

Det kan også være, at du tænker ”ind af det ene øre og ud af det andet”, men på et tidspunkt så hober det sig op inde i dig, du kan ikke blive ved med at trække på skulderen.

Uanset at du ved at du ikke er forkert på den, så sidder der alligevel en lille nisse indeni og søger at så tvivl i dig, fordi du hører så tit at du ikke tænker dig om, at du ser syner, at du er nærtagende, at du er hysterisk, at du er for følsom, at du overreagerer og meget andet, som på et eller andet tidspunkt vil påvirke dit selvværd.

Ikke nok med at dit selvværd også bliver påvirket hvis din partner opfører sig som beskrevet i det indledende afsnit med at svigte din tillid, overskride dine grænser etc., så bliver du så ovenikøbet udsat for magtteknikker og gaslighting og det dræber selvværdet des mere.

Du kan læse mere omkring dette i artiklen: ”10 signs your man is ’gaslighting’ you to make you seem crazy”.

Jeg vil ikke i indlægget her forholde mig til køn, hvem der gør mest og værst, men blot fortælle, at det er noget som alt for ofte bliver brugt i vores kultur i alle vores relationer, nære som fjerne, mod tætte som mod fremmede og at vi i det forhold vi er i, skal holde os langt væk fra brugen af dette samt fra mennesker der benytter disse teknikker om det er bevidst eller ubevidst, hvis vi har vores selvværd kært.

Min oplevelse af dette er, at de der benytter sig af disse teknikker, ikke evner eller ønsker at tage ansvar for dem selv, for deres følelser og for deres handlinger, de bilder sig selv ind at de ikke kan gøre for det, at det er naturligt, at andre (mange) også gør det, at det er andre der får en til det og så videre.

Udfordringen er jo også, at hvis de bliver bevidst omkring deres eget ansvar, så må næste skridt være at se på sig selv som menneske, som kæreste, som partner, som forælder, som relation i det hele taget, og hvis man først bliver bevidst om at man ikke reelt er, som man går og bilder sig selv ind, så skal næste skridt være at skulle ændre på sig selv.

Og det at skulle se på sig selv, kan opleves så svært, at man hellere tager skyklapperne på og fortsætter med at leve i sin egen boble der kun indeholder ens egen selvopfattelse og alt der ikke harmonerer med dette, bliver fortsat ignoreret, nedgjort med mere.

For nylig var der en kvinde der skrev til mig, at hun ikke kunne leve sådan mere, men hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, jeg svarede blandt meget andet, at hun selv havde svaret, da hun selv havde skrevet at hun ikke kunne leve sådan mere, så derfor havde hun kun den valgmulighed tilbage at flytte sig fra sin partner, fra forholdet og finde sig selv igen.

Jeg er udmærket godt klar over at det ikke er nemt, det er hamrende svært, men hvad andet kan hun gøre, lige nu er hun bundhamrende ulykkelig, hun vil stadig være ulykkelig en tid efter at hun har afsluttet forholdet, men jeg er sikker på at hun vil få det bedre, når hun har fået ham på afstand.

For hvad er alternativet, at blive i et forhold der igen og igen og igen gør hende ulykkelig, det er vel ikke at foretrække, set sådan her ude fra sidelinjen, men som jeg også skrev til hende, hun ved selv bedst, jeg håber blot at hun har nogen at kunne støtte sig op af, nogen der vil høre på at hun siger det samme igen og igen, at hun får grædt ud, nogen der bare vil lytte og lade hende få det hele ud, indtil det hele er talt til atomer.

For det gør ondt, at blive svigtet gør ondt, at blive udsat for magtteknikker og gaslightning gør ondt og at blive i sådan et forhold gør ubeskriveligt ondt.

Så dette er en opfordring til at være opmærksom på at disse teknikker findes og at de bliver brugt. Jeg håber at du vil sætte dig ind i dem, så du kan genkende dem og selv holde dig fra at bruge dem, og fjerne dig fra de der bruger dem i udpræget grad, og hvad er udpræget grad så? Udpræget grad er, når det påvirker dig negativt, når du bliver ked, utryg med mere, eller når/hvis du gør samme ved andre, så er det ikke sundt for dig, for vedkommende, for jeres relation og dermed for jeres forhold.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

 

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

Troværdig politiker søges

Folketingsvalg 2015 

Foto: Benny Severin Hansen

Foto: Benny Severin Hansen

For første gang nogensinde, er jeg helt i vildrede med hensyn til hvor jeg skal sætte mit kryds.

Jeg aner ikke engang om jeg er mest enig med blå eller med rød blok, for jeg kan finde synspunkter hos alle partier som jeg er enig som uenig i.

Jeg gad godt at kunne få lov til at plukke fra de enkelte partier, som en buket blomster hos blomsterhandleren og selv sammensætte min buket, her et parti, men sådan fungerer det så ikke lige.

Derfor skal jeg nu til at vælge, jeg skal gå på kompromis og tage det sure med det søde, når jeg endelig vælger et parti eller en kandidat at stemme på.

Der findes diverse valg-test, som jeg også har taget, de udmærker sig ved at have fokus på forskellige dele lige fra økonomi til værdipolitik og deraf er det så muligt at se hvem man er mest samt mindst enig med.

Desværre har der ikke været noget entydigt for mig, der har sågar været en test hvor det viste sig at jeg er lige enig med de fleste partier.

Politik er vigtigt, for det påvirker vores hverdag, vores samfund, vores kultur og den måde vi relaterer til hinanden på. Dog oplever jeg at der ikke er den helt store forskel på de forskellige partier uanset partifarve, hvis vi lige ser bort fra nogle af de grelle holdninger som enkelte partier og/eller kandidater har, rød som blå.

Så jeg tænker at jeg skal have fundet ud af hvilke områder der er vigtigst for mig og ud fra dette se hvilke partier der er mest enig med mig i disse.

For mig er ligeværd vigtig sammen med velfærds-, familiepolitikken og uddannelsesområdet, derfor betyder det også noget for mig om og hvordan de enkelte partier prioriterer disse områder. Og samtidig kan jeg heller ikke ignorere vores miljø, integrationen samt udfordringerne omkring arbejde kontra dagpenge/kontanthjælp og alle de mennesker der kommer i klemme omkring dette.

Der er også meget andet der er vigtigt, og jeg vil dag gerne have det hele, jeg vil gerne kunne tage for mig og være grådig, have lave skatter og et velfungerende sygehusvæsen, at der bliver taget hånd om alle, at det at investere i det enkelte menneske ikke blot ses som en omkostning.

Jeg ønsker samtidig at vores ytringsfrihed også indebærer at det ikke er en pligt men en ret sådan at denne også indebærer et ansvar sådan at vores ytringer er med respekt for hinanden.

At vi alle skal kunne indrette os som single, som familie, med og uden børn, i kollektiv eller alene på en lille ø. At det er fuldstændigt ligegyldigt hvilket udseende, køn og hudfarve vi har, at det tværtimod er vores handlinger der definerer os som menneske.

Jeg har så mange ønsker at jeg ved det er rent utopi at få dem alle opfyldt lige nu og her, men jeg kan gøre mit i hverdagen og så støtte de der også gør deres for at det går den vej.

Der er rigtig meget inde under de forskellige områder, ligeværd er jo ikke blot ligestilling, velfærd er ikke blot at kunne gå til lægen, familiepolitik er ikke blot institutioners åbningstider eller muligheden for at kunne have deltidsarbejde og uddannelsesområdet er ikke blot rettigheden til at få en uddannelse men også kvaliteten og rammerne i forhold til dette.

Så jeg læser en del, læser om diverse politikere og deres partier og politik, læser ikke-politikeres indlæg og forholder mig til hvilke partier de støtter ud fra deres udtalelser som holdninger, jeg følger flere politikere og partier på Facebook og Twitter, jeg læser meningsmålinger, som jeg efterhånden desværre oplever som ganske utroværdige og manipulerende, og jeg reflekterer, vurderer og diskuterer.

Da jeg var ganske ung stemte jeg rødt, tror faktisk at det første parti jeg stemte på var SF, så blev det Socialdemokratiet for dernæst at blive De Konservative, en enkelt flirt med Kristendemokraterne, Venstre og Liberal Alliance. Og nu står jeg så og er ikke engang klar over om jeg er rød eller blå. Men jeg ved dog at der er nogle af de nævnte partier, som jeg under ingen omstændigheder vil stemme på denne gang.

De sidste gange jeg har stemt, der har jeg stemt personligt på en kandidat som jeg har fundet troværdig og med værdier så lig med mine egne som muligt.

Dette bliver også min fremgangsmåde denne gang, så jeg søger en politiker der er troværdig, én med personlig integritet, som er værdiorienteret og gerne feminist for at sikre at vedkommende går ind for ligeværd og respekt for det enkelte menneske, ikke blot i ord men også i handling. Jeg søger en der har klare holdninger og med hjerne og hjerte. Et menneske, en politiker som jeg har samme eller forenelige værdier med.

Jeg har derfor taget Sherlock Holmes hatten på, luppen i hånden og er gået på jagt efter sådan en politiker og så må tiden vise om vedkommende er rød eller blå.

Hvis du gerne vil prøve nogle af de test som jeg har forsøgt mig med så linker jeg til dem herunder:

Jeg havde faktisk overvejet en blank stemme, men har besluttet mig for at jeg SKAL have fundet mig en kandidat, håber så ikke at det bliver et valg mellem pest eller kolera, men at jeg rent faktisk ender ud med at finde én som kan leve op til de fleste af mine krav/ønsker.

Det er min overbevisning at vi hver især har pligt til at deltage i demokratiet og benytte os af vores ret til at stemme, for at påvirke vores hverdag og den verden som vi lever i og skal give videre til næste generation.

Rigtig godt valg!

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | Skriv en kommentar

Et kvindeliv

Blot et kvindeliv 

Her følger en personlig fortælling, som mange kvinder kan nikke genkendende til. Denne fortælling er ikke for at udskamme mænd, men for at tydeliggøre nogle af de oplevelser kvinder har i kraft af vores køn og hvordan det påvirker os, begrænser os.

Da det ikke er enkeltstående tilfælde, men noget som alle kvinder oplever i større og mindre omfang og grad, så vil jeg gerne opfordre til at se på dette som et strukturelt problem, der er i vores kultur. En kultur som vi alle er en del af at skabe og dermed alle kan være med til at forandre.

Nogle ting er i sig selv små ting, men hvis det er den samme lille ting, der sker igen og igen, så er den ikke længere lille og hvis der ses på disse hændelser ikke som selvstændige hændelser men i et samspil med hinanden og i et større perspektiv, så er hver enkelt lille oplevelse en del af noget større og giver på denne måde et billede af hvordan kvinder opfattes og behandles i vores samfund.

De små ting, når der er tilpas mange af dem – og tro mig, der er vanvittigt mange af dem – så baner de vejen for at de større ting sker, for har vi en kultur der underminerer kvinder via vores sprog, eksempelvis ved at ignorere kvinders viden, følelser, holdninger etc. som køn, så er det også ‘lettere’ at ikke blot begå men også at se igennem fingre med overgreb lige fra begramsninger og at der bliver onaneret foran os til voldtægt, vold og mord.

Everyday Sexism Project Danmark, har udarbejdet en sexismetrekant, der viser hvordan de forskellige grader af sexisme påvirker og understøtter hinanden og at det derfor er væsentligt ikke kun at tage hånd om de voldsommere ting, men også om den kultur vi har, der er medvirkende til at disse ting sker i det omfang, som vi ser dem. (den kan du se nærmere på her: #MeToo og hverdagssexisme

Jeg har faktisk oplevet så meget, at jeg ikke kan skelne alle mellem hinanden, men nogle oplevelser står alligevel tydeligt for mig, nogle af disse kommer her.

Igennem min barndom og opvækst samt i mit voksenliv, har jeg haft nogle oplevelser, som jeg ikke var okay med, men jeg kunne ikke sætte ord på hvad det egentlig var der gjorde, at det ikke var ok, netop fordi det var normale oplevelser, noget der hændte ofte for mig som for andre.

Fra jeg var helt lille og til mine forældres skilsmisse da jeg var omring 6 år, var jeg fars prinsesse. Jeg fik håret sat højt på hovedet med fine slangekrøller ned af kinderne, fine kjoler og velourbånd om halsen, jeg blev vist frem og der var fokus på, at jeg var nem samt pæn og sød at se på.

Da jeg var ti år, skulle jeg en dag alene med bussen, jeg kan huske at jeg havde mit nye tøj på herunder mine røde strømpebukser. Der satte sig en mand ved siden af mig, som tog mig på låret helt oppe. Jeg blev helt stiv og anede ikke om jeg skulle reagere og hvordan jeg så skulle dette, han smilede til mig og jeg sad stadig stiv af skræk, heldigvis skulle han af næste gang, jeg fortalte det aldrig til nogen, jeg skammede mig.

Også i mine præteens oplevede jeg, at et mandligt familiemedlem prikkede mig på mine spirende bryster og kommenterede på at jeg var ved at få bryster. Jeg tror egentlig ikke, at han mente noget særligt med det, men jeg oplevede det meget ubehageligt. Jeg oplevede mig ikke som et menneske og da jeg fortalte det til en anden voksen, fik jeg også at vide, at han mente jo nok ikke noget med det. Min oplevelse af at det havde været grænseoverskridende blev ikke anerkendt.

Omkring 11-12-års alderen, var jeg på 3-ugers koloni med folkeskolen og dér var der en pige (13-14 år) fra en af de store klasser som havde store bryster. Det gjorde åbenbart, at mange af drengene rendte efter hende, faktisk overfaldt hende, væltede hende om i græsset for at tage hende på brysterne. De voksne sagde ikke noget til drengene, det var boys-will-be-boys og jeg havde en ubehagelig følelse på mit køns vegne, som jeg ikke kunne sætte ord på.

Da jeg var 12 år var jeg lige startet i ungdomsklub, det var moderne med lange bluser ned over bagen, og jeg fik at vide af en af de store drenge, at jeg skulle trække blusen op, så han kunne se min røv, for han var hamrende træt af den her mode, der gemte røvene væk. Jeg vidste igen ikke hvad jeg skulle sige, smilte blot høfligt og skyndte mig væk fra ham.

En strøgtur sammen med en veninde som 14-årig, hvor nogle unge mænd, passede os op og hev ud i min jakke for at vurdere mine bryster, de drøftede størrelsen og hvor gammel jeg mon var, det skal lige siges at brysterne sad på mig, jeg var tilstede, behøver jeg at fortælle hvor ubehageligt og grænseoverskridende dette var?

Som ca. 18-årig og på vej hjem fra arbejde en lørdag eftermiddag, en ung mand følger efter mig ud af bussen, han fulgtes med nogle andre, så han gik fra dem for at følge efter mig, da jeg nåede til en vej hvor der ikke var så mange mennesker passede han mig op og tog mig på brysterne, jeg løb.

På diverse barer, diskoteksbesøg etc. har jeg oplevet alt fra at blive taget på røven til at blive presset op af en væg og kun blive sluppet fri hvis jeg gav et kys eller et smil til den der holdt mig fast.

Og her behøver jeg ikke at nævne alle de fuldemandsberøringer, catcalls etc., som jeg har oplevet samt alle de forholdsregler jeg har måtte tage mig og tanker jeg har måtte gøre mig, når jeg f.eks. skulle hjem fra byen, rejse alene etc. Eller igen, alle de gange, hvor mænd blev aggressive uanset hvor nænsomt, man prøvede at afvise dem.

Jeg lærte så noget af alt det her. Jeg lærte, at den anerkendelse jeg kunne få, den skulle jeg have igennem mænd, at de skulle finde mig like- eller fuck-able, for at jeg var noget, og at jeg så var noget og ikke nogen, havde jeg ikke lige lært at kende forskel på.

Når mænd fulgte efter mig, når jeg var på vej hjem fra byen, så sagde jeg det ikke til nogen, ikke engang da en mand fulgte mig helt hjem og sad uden for min hoveddør i flere timer, sagde jeg det til nogen, jeg barrikaderede døren og sov med en brødkniv.

Jeg skammede mig, for hvordan kunne jeg synes at alt dette var ubehageligt, det var jo kun drengestreger i voksne mænds kroppe, og jeg havde jo også opfordret dem til det, ved at have gjort mig like- eller fuck-able, det troede jeg i hvert fald, for jeg havde ikke lært andet.

Som ung fik jeg besøg af en mandlig ven, som simpelthen ignorerede at jeg bad ham om at gå, da jeg skulle i seng, han insisterede og jeg endte til sidst med at gøre noget, som jeg ikke ville, blot for at slippe for noget endnu mere intimt.

Jeg har ikke fortalt dette til nogen overhovedet, for jeg skammede mig over at jeg ikke havde fået sagt nok fra, at det åbenbart ikke var på den rigtige måde, fordi han ikke forstod det. Men har nu fundet ud af, at ligegyldigt hvordan et nej, det falder, så skal et nej tages alvorligt, desværre påtog jeg mig alt ansvaret, i stedet for at lægge det hos ham, der havde ignoreret min manglende interesse.

Et af mine første forhold var fuld af svigt og til tider fysisk voldeligt. Et andet forhold, var med en mand der var manipulerede og gjorde det i trusler og psykisk vold og særligt når han havde fået noget at drikke pressede mig til sex. Han havde stor fokus på, hvordan jeg så ud, og jeg oplevede at han søgte efter den bekræftelse, som han fik blot andre vendte sig om efter mig. Mig = hans ejendom.

Jeg havde ikke lært at sige fra, jeg havde ikke lært, at det var ok at sige fra, jeg havde tvært imod lært at mænds meninger, følelser og holdninger var mere værd end mine.

Jeg havde også lært at tage ansvar for den gode stemning, uanset hvem der ødelagde den samt lært at da mænds følelser nu var vigtigere end mine, så skulle afvisninger og det at sige fra være meget nænsomt og undskyldende uanset grad af mandens grænseoverskridende opførsel. Som ung lærte jeg, at den afvisning der bedst virkede, det var ikke at sige hverken nej tak, jeg har ikke tid, jeg er ikke interesseret, men at sige at jeg havde en kæreste – uanset om jeg havde det eller ej. Det eneste der blev respekteret, var at jeg var en anden mands ejendom.

Fra jeg var ca. 14-35 år, har jeg oplevet et utal af mænd der har onaneret foran mig, særligt på en særlig rute, hvor der var et stort træ, som åbenbart er et yndet tilholdssted for flere af disse mænd. Men jeg kunne naturligvis også bare have taget en omvej, så jeg slap for dem, min fejl (ironisk).

En anden – kan vi kalde det for en onanihændelse? – var i toget, jeg sad med front mod mellemgangen og en mand der stod dér blottede sig og begyndte at onanere foran mig – og det var så lige i ansigtshøjde og gjorde det bare endnu mere ubehageligt – jeg drejede hovedet og han fulgte fysisk efter, sådan at han igen var i mit åsyn, jeg drejede hovedet igen, denne gang ud mod perronen, som vi holdte ved, og han gik ud på perronen og stillede sig igen foran mit ansigt, dørene lukkede og toget kørte heldigvis videre uden ham.

I mange år troede jeg også, at jeg havde udseendet imod mig, når det vedrørte muligheden, for at blive taget alvorligt, at kunne have stærke holdninger uden at blive smilt overbærende af og til. En stort set altid glad blondine, ikke så høj eller så bred, med ringe fysisk pondus, kan jo heller ikke mene noget sådan helt alvorligt.

Indtil jeg fandt ud af, at selv mænd med samme fysiske pondus, smilende og blonde mænd blev der lyttet mere til end til mig, så jeg oplevede, at have mit køn imod mig. For det var ikke fordi jeg ikke vidste hvad jeg talte om, som en af mine tidligere chefer (en kvinde) sagde til mig, at jeg jo ikke var den der blandede mig i alt, så når jeg gjorde det, så vidste hun, at hun skulle lytte, for jeg vidste hvad jeg talte om og selv mine tvivl var værd at tage alvorligt.

Til modsætning, så oplever jeg at ganske mange mænd, sagtens kan have stærke faste holdninger samt udtale sig om noget uden at være tilnærmelsesvis 60% vidende om det de taler om, men det oplevede jeg så ikke var en mulighed for mig, dette er ikke klynk, men ren konstatering.

Jeg oplever mænd, fylde gevaldigt ikke kun fysisk med spredte ben og at lægge armen på mit ryglæn og dermed tage noget af min plads i rummet, men også ved at de holder enetaler og egentlig kun er interesseret i en der smiler og nikker. Lige så snart jeg ikke er enig eller blot udtrykker, at vi ikke ved nok om dette, til at kunne have så stærke holdninger, eller igen når jeg ved mere om et emne, som mænd alligevel har dannet sig en holdning til, så bliver jeg lukket ned, ‘bedt’ om at holde min kæft, ignoreret og bliver talt henover, får at vide jeg er hysterisk eller nærtagende, bliver talt ned til o.m.a. – altså brug af herskerteknikker og gaslighting.

I diverse debatter oplever jeg jævnligt, at være enten usynlig som kvinde, eller også at blive talt ned til på grund af mit køn. Har jeg stærke holdninger til noget, så er jeg ikke et stærkt menneske men nærmere en Bitsch. Jeg får åbenbart for lidt pik, jeg kender ikke min plads og får forklaret af andre hvad jeg mener, tænker, føler og har oplevet.

Min viden og holdninger er ikke valide, de er hysteriske, for nærtagende, for følsomme, for meget af det ene og for meget af det andet, uanset at jeg er saglig og taler ud fra mig selv, samt ud fra den store viden, som jeg har oparbejdet og tillært mig, inden for det som jeg forholder mig til og giver udtryk for.

Da jeg tog mit kørekort, dér havde jeg to forskellige kørelærere, den ene var ekstremt modbydelig og sexistisk i sin retorik og råbte af kvinderne på glatkørebanen, som om vi var tumpede børn. Det gjorde han ikke til de unge mænd, som var lige så meget amatører som vi andre var. Det var så slemt, så jeg insisterede på, at jeg aldrig skulle ud og køre med ham igen og derfor endte ud med den anden mand, som var helt ok.

Ved en af mine graviditeter – jeg var ca. i 5. måned – da var jeg til massage hos en mandlig massør. Selvom jeg udtrykkeligt sagde at jeg kun var interesseret i at få masseret nakke og skuldre, så gik han igang med mine lår og området omkring mit skridt, og han blev ved med at løfte ud i min badedragt og var i det hele taget meget grænseoverskridende. Jeg forstår den dag i dag ikke hvorfor jeg ikke bare gik, men ved også godt, at der var en masse små grunde der sammenlangt gjorde, at jeg bare lå og ventede på at det var overstået, det vil jeg ikke komme ind på her.

Jeg har oplevet til afdelingsmøde, at komme med et forslag der blev overhørt, og en mand efterfølgende komme med samme forslag og blive rost for sin indsigt, sin kreativitet etc.

Jeg har oplevet til møde med mandlig chef, at komme med forslag til nye arbejdsgange og han ved det næste afdelingsmøde, fremlagde det som sin egen idé.

Jeg har oplevet en chef, der ville have mig til at deltage i et kundearrangement og som argument for dette brugte han ”så er der også noget pænt at se på”, dér fik jeg heldigvis sagt fra.

Igennem særligt mit voksenliv, har jeg oplevet så meget, voldsomt meget fra jeg var 18-35 år og derefter noget mindre. Dog er det ikke stoppet, og den sexisme der findes på nettet stopper ikke, blot fordi jeg er blevet 50 år. Der er flere samt værre ting, som jeg ikke har nævnt her og det er for hårdt at gå og huske på det hele, men det sidder indeni, under huden.

Jeg får ribbet op i det hele, når jeg oplever jokes der går på mit køn, ord der bliver brugt nedsættende om mit køn, når mediebilledet viser kvinden sexualiseret i film som reklamer, når jeg oplever at kvinder tjekkes ud, vurderes, bedømmes efter fremmede mænds like-/fuckable skala samt igennem al den anden sexisme der findes i vores hverdag, i vores sprog, i den måde vi agerer på overfor hinanden som i mediebilledet.

Når jeg ser tilbage, kan jeg sagtens se, at jeg selv har søgt at passe ind i den stigmatisering der er omkring vores kønsroller, for at være en rigtig pige/kvinde, som der også er for at være en rigtig dreng/mand.

Bare en enkelt ting, da de to store var helt små – en dreng og en pige på omkring 5 år – da ville min søn vise mig, hvor dygtig han var til at gå armgang og i det samme, så var min datter også hurtigt oppe og tog den i rap armgang, hvor jeg holdt hende tilbage, jeg fik en oplevelse af, at det var synd for min søn, at hun kunne det samme.

Lige i det samme, jeg havde gjort det, så vidste jeg alligevel, at den var helt gal, og jeg gjorde det aldrig igen. Jeg holdt ikke længere min datter tilbage, når hun ville klatre, spille fodbold og andet som traditionelt var for drenge.

Jeg oplever unge mænd og kvinder, som ikke føler, at de lever op til det, at være en rigtig mand som kvinde. De er for høje eller for lave, de har for lidt eller for meget af det ene eller det andet, de er ikke tynde nok, pæne nok eller rigtige nok.

Jeg oplever mænd, der hævder deres maskulinitet igennem objektgørelse og nedgørelse af kvinder. Mænd der tror, at de gør dette fordi de er en mand – at det måske endda skulle være biologisk og ikke kulturelt bestemt, at behandle kvinder som anden- eller endda tredjerangsmennesker. Og med den indstilling, hvor disse mænds maskulinitet er så skrøbelig, at de skal stå på skuldrene af kvinder for at kunne være i den, så er vi inde i en ond spiral, som vi simpelthen skal have brudt.

Jeg oplever, at det er så tabu at være et offer, at det er med til at for få taler højt om dette og det kan jeg sagtens forstå, fordi reaktionen ofte er, at der bliver victimblaimet, fordi man ikke har sagt fra på den rigtige måde, man kunne også have ladet være med at smile, man skulle have talt højere og gentaget sig selv, man skulle have haft noget andet tøj på, have holdt sig hjemme og er man egentlig ikke også noget nærtagende, hysterisk etc. …

Men man gør sig ikke til et offer, ved at påpege de uretfærdigheder som overgår en, man er et offer for en andens handlinger og det er en væsentlig forskel fra at gøre sig selv til et offer.  Og hvis vi ikke kan tale om at være et offer, så vil der heller aldrig være en gerningsmand og dermed vil den det går ud over selv stå med ‘lorten’, fordi ingen bliver stillet til ansvar.

Og så er der de der siger, at vi faktisk har ligestilling, så hvad brokker du dig egentlig over, du kan jo bare tage dig sammen kan du … Så ja, det kræver mod at stå frem, det kræver mod at sige fra og dermed at skille sig ud fra mængden, som en af de uncool, som ikke bare er ‘en af drengene’, der i hvert fald godt kan tåle noget.

‘Noget’ er så her lig med at få overskredet sine grænser, at blive behandlet som et objekt og ikke et subjekt og at få negligeret sin viden og sine følelser.

Er det så alle mænd, der opfører sig sådan, nej, det er det naturligvis ikke, men jeg vil vove at påstå at alle mænd har en strejf af det uanset de vil det eller ej, fordi det er i vores kultur. Forskellen er blot at nogle mænd er meget bevidste omkring dette og dermed bevidste omkring egen samt andres opførsel. Men nu det ikke er alle mænd, der opfører sig sådan, så er det stadig alt for mange mænd, for jeg vil igen komme med en påstand, som ikke er taget ud af den blå luft, og det er at alle kvinder har oplevet dette i en eller anden grad og i større eller mindre omfang.

Er jeg så et virkeligt uheldigt væsen, har jeg selv bedt om at blive behandlet sådan? Nej, under ingen omstændigheder, men jeg vil gerne tage min del af ansvaret, fordi jeg jo også er en del af denne kultur. Og da jeg først sent i mit liv, er blevet opmærksom på dette og ikke mindst har fået modet, til ikke at være ‘en af drengene’, så har jeg bidraget ved at påtage mig det ansvar, som jeg oplevede at få mig pålagt, i kraft af mit køn og den rolle jeg skulle spille, for at være en rigtig kvinde.

Jeg vil påstå, at denne kultur har store konsekvenser, ikke blot for piger og kvinder men også for drenge og mænd, for vores indbyrdes relationer og dermed også for vores samfund.

Jeg læser om unge mennesker, der begår selvmord, har lavt selvværd og jeg ser igennem medierne, hvordan vi bliver fremstillet som objekter, stigmatiserede glansbilleder, stereotype roller etc.. Jeg oplever forhold der går i stykker eller som bare er ren op af bakke, fordi parterne går fejl af hinanden og ikke mindst af sig selv, for at leve op til hvad det tror de skal for at være en “rigtig” mand, kvinde, what ever. Mon ikke at der er en sammenhæng …

– og engang imellem bliver jeg bare så uendeligt træt, træt, træt på alles vegne, fordi der er så meget modstand på at få fokus på dette store samfundsproblem og når nu kultur er menneskeskabt, så skal der også mennesker – mange mennesker – til at ændre på denne kultur og det kræver at vi tør og vil støtte op om hinanden, at vi lytter til hinanden, at særligt mænd lytter til kvinder (Tak, Troels Mylenberg).

#MeToo

Jannie Nielsen Hansen

Læs også:

Se også:

OBS! Dette indlæg er skrevet i 2015 og har derefter grundet #MeToo bevægelsen oktober 2017 fået nogle tilføjelser og ændringer.

Udgivet i Blog | Tagget , , , , | 3 kommentarer

Blot et liv

Et liv blandt andre The difference between... (2)

Jeg har en lille historie, som jeg gerne vil fortælle dig, men jeg ved ikke hvor jeg skal starte eller slutte for den sags skyld.

Jeg ved heller ikke hvad pointen er i historien, men tænker at du må trække det ud af den, som du kan bruge, det som er rigtigt for dig og det som kan give dig stof til eftertanke, så her kommer den:

Der var engang en lille yndig pige, som var fars prinsesse, hun var ganske køn, lille og fin, med langt lyst hår og altid bærende et smil og leende øjne. Hun blev vist frem og fik stor anerkendelse for sit udseende og fik derigennem også en stor selvtillid.

Desværre gik det ikke lige så godt med hendes selvværd, hun fik f.eks. aldrig rigtig at vide, at hun var en god ven, at hun var kvik, rar at være sammen med eller dygtig til så meget andet end at passe sig selv og opføre sig pænt.

Igennem medier og meget andet godt, lærte denne pige også, at det ikke kun var hos hende at udseendet var vigtigt, det var det faktisk generelt for hendes køn, se blot denne reklame anno 2015 fra Eurosko via facebookstatus fra Ayşe Dudu Tepe.

Pigen lærte, at hvad andre særligt drenge/mænd tænkte om hende samt synes om hendes udseende var vigtigst.

Hun lærte derigennem, at det var her, hun kunne og måske endda skulle hente sin anerkendelse, så den søgte hun.

Hun fik sit fix, med kommentarer og berøringer hvoraf flere også var grænseoverskridende, men hey, hun skulle jo tage det som et kompliment, hun lærte så at være noget og ikke nogen.

Hendes forhold var ikke primært lykkelige, hun fandt desværre flere gange sammen med de, som bidrog til at holde hende fast i at være noget og ikke nogen.

Men hun havde heller ikke lært andet, hun havde ikke lært at sige til eller fra, hun havde ikke lært at hendes følelser, holdninger og ønsker var vigtige. Hun havde lært at tilsidesætte sig selv og agere, som hun nu oplevede og troede, at andre forventede af hende.

Hun oplevede nogle kriser i sit liv, blev syg og dette bidrog til, at hun valgte at tage sit liv op til revision.

Hun valgte at tage sig selv op til revision og dermed begyndte en sej, herlig, svær og givende tid, hvor hun et skridt af gangen, lærte at gøre plads til sig selv i sit liv. Hun øvede sig og lærte at sige til og fra, ikke altid, men ofte nok til at hun genfandt sit selvværd, en lille bid af gangen.

“Personlig ledelse er en proces, der holder din vision og dine værdier op foran dig, og får dig til at indrette dit liv, så det er i overensstemmelse med dem” / Stephen Covey

Kvinden oplevede også en sult, en sult på at lære mere om verden, om sig selv, om livet og om mennesker omkring hende.

Så hun uddannede sig selv og oplevede en dag, at hun havde gået gennem livet med skyklapper på. Det var som at få smidt nogle lænker, da disse skyklapper røg, men også som at gå på kul og være den eneste der kunne se og mærke disse kul.

Det gav et meget større verdensbillede, en meget større indsigt og selvindsigt, ikke at hun kender Sandheden, men hun kunne pludselig se sammenhænge og strukturer, normer og kultur på en helt anden måde, end hun tidligere har kunnet.

Det åbnede også op for nye venskaber og fællesskaber, det gav mod og lyst til at være en del af løsningen, og helt kliché-agtigt at bidrage til at gøre en forskel.

Dengang søgte hun desperat at passe ind, at passe ind i en kasse, som hun ikke trives i, men alligevel desperat søgte mod.

Måske fordi det kan være så svært, at stille spørgsmålstegn til normen og at skille sig ud.

Fordi hvis man begynder at blive kritisk, om end det er konstruktivt kritisk, til omverdenen, så kræver det, at man også ser indad, for det er ikke muligt at ændre på verdenen, uden først at ændre på sig selv.

Og det var ikke fordi hun var så anderledes, hun passede egentlig til normen, når man så på hende udefra. Det var indeni, at hun ikke oplevede at hun passede, at hun var blevet påduttet en rolle igennem opdragelse, normer og kultur, som hun ikke befandt sig i.

Hun opdagede også, at hun langt fra var den eneste,som havde det sådan. Hun så det hos sine børn, hun læste det i bøger og artikler, så det i debatter og hørte det i diskussioner.

Hun opdagede, at mange mennesker gik fra hinanden på grund af dårlig eller manglende kommunikation, bristede forventninger til hinanden, manglende åbenhed og ærlighed omkring hvem vi hver især er som menneske. Manglende forståelse for og anerkendelse af at vi hver især er individuelle mennesker, at vi ikke er en foruddefineret kasse, men et ægte levende menneske med ønsker, håb, følelser og drømme.

”Any problem, big or small, within a family, always seems to start with bad communication. Someone isn’t listening” / Emma Thompson

Dette indså hun en dag, og så sprang hun kassens rammer, hun tog et skridt hver dag, nogle gange et kvantespring og andre gange et bitte lille museskridt, mod den person hun gerne ville være, i retning af hvad hendes værdier foreskrev, mod den verden, som hun gerne vil være en del af og hvilken herlig indre frihed hun oplevede.

Det var ikke nemt, det var hårdt fysisk som psykisk og det er til tider stadig hårdt, men alligevel hårdt på en anden og bedre måde, fordi retningen er sat og sat af hende selv, så hun har endelig sluppet det at være noget, for i stedet at være nogen, et menneske, et helt menneske, blandt andre individuelle mennesker.

“For at kunne finde roden i dig selv må du finde ud af hvem du er og hvad du står for og handle derefter – først dér vil du undgå at blæse omkuld uanset hvor meget livet end rusker i dig” / Jannie Nielsen Hansen

Behøver jeg at sige, at dette menneske er mig.

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 5 kommentarer

Når kærligheden gør ondt

Av min hjertekule 

Barn: ”Mor, elsker du far? ”svigt af tillid
Mor: ”Ja da, men hvorfor spørger du? ”
Barn: ”Fordi du altid snerrer af far, gør man det til den man elsker? ”

Barn: ”Far, elsker du mor? ”
Far: ”Naturligvis elsker jeg mor, hvorfor spørger du? ”
Barn: ”Fordi du tit gør grin med de ting som mor interesserer sig for, gør man det mod den man elsker? ”

Hmmm, giver det egentlig mening at opføre sig sådan overfor den man giver udtryk for at elske og hvad er det så, at vi dermed giver videre til vores børn omkring det at elske?

Vi mennesker har nogle grundlæggende rettigheder i forhold til det at være menneske. Det er rettigheder som bygger på værdighed og fredelig sameksistens.

”Vil du være med til at sikre fred i verden, så gå hjem og elsk din familie”

Vi har også hver især nogle basale og helt fundamentale personlige rettigheder, som er i god tråd med netop værdighed og fredelig sameksistens, det drejer sig om retten til:

  • At blive behandlet med respekt
  • At der bliver lyttet til en
  • At blive taget alvorligt
  • At ændre mening
  • At sige NEJ
  • At sige JA
  • At fejle
  • At bede andre om hjælp
  • At blive behandlet ligeværdigt

Når disse rettigheder er grundlæggende for os hver især, så gælder det netop i de relationer vi har, særligt de nære, at vi oplever at have disse rettigheder. Disse er ikke noget vi blot kan tage, det er nogle som vi kan forvente, men det er også nogle som andre skal give os.

Hvis vi ikke får respekteret vores basale personlige rettigheder, så gør det ondt, er det af vores partner, så gør kærligheden usigeligt ondt.

Når vi får overskredet vores grænser og ikke oplever os respekteret, så går det dybt ind, det påvirker vores selvværd og vores relation negativt.

Vi kan miste tilliden til vores partner og føle os skubbet længere og længere væk fra denne.

For hver gang at vi bliver skubbet væk, så kan vi opleve at det bliver sværere og sværere at finde følelses- og lystmæssigt tilbage til vores partner og en dag er det umuligt for os at finde tilbage igen.

Hvis vi ikke i kærlighedens navn, kan sikre vores partner disse rettigheder, der giver tryghed og tillid, tillid til at betro sig og tillid til at give sig hen, hvilken kærlighed er det så?

Forleden læste jeg en post på Facebook som du kan se uddrag af herunder:

”I am thinking tonight about agreeing to disagree with people we love. How much room is there in any relationship for differing points of view? If those views reflect core values for at least one person does disagreement (or indifference) limit the intimacy?

When my marriage ended the wasband said, “You know, I never believed in all the spiritual stuff you do!” And I replied, “I never asked you to.” And I hadn’t. Was I naive to think that I could build a life with someone who did not share my focused interest in all things spiritual?

Interestingly, after we separated he contacted me about an accident he had, wanting to know if I had “made it happen.” I admit, it was tempting to say something like, “You’ll never know,” in a sinister tone, but I erred on the side of truth (although did point out that he didn’t believe in anything like that, so why was he asking.)

It seems to me that tolerance for differences is minimally dependent upon expression of mutual respect, and that respect, or lack of it, is reflected in the language we use. With respect, surely difference could enrich our lives” / Oriah

Den rørte mig ganske dybt. For indebærer kærligheden virkelig, at vi skal være helt ens, eller er kærligheden mere rummelig, sådan at vi kan anerkende og respektere hinandens forskelligheder og måske endda lære og vokse af disse i stedet for.

Min overbevisning er så også, at vi ikke kan have modsatrettede primære værdier i et forhold, men vi kan sagtens have forskellige værdier og respektere disse hos hinanden, så længe at de ikke modarbejder hinanden og her kommer rummeligheden ind.

Naturligvis forudsættes det at vi selv opfører os så vi er partnerens kærlighed og tillid værd, for det er svært at beholde respekten til en person, der ikke viser hverken sig selv eller en respekt.

Hvis vi bliver løjet overfor, holdt ude af vores partners liv, følelser og tanker, hvis vi oplever os talt ned til eller latterliggjort, hvis vi altid eller som oftest får et nej, når vi spørger om hjælp, støtte eller tid sammen eller andet der skubber os væk fra vores partner, så mister vi interessen i denne person, vi mister lysten til at være tæt om det er fysisk eller mentalt, vi mister faktisk respekten og så skal vi til at revurdere vores relation.

Vi skal vurdere om det er denne form for kærlighed vi er interesseret i, om det er den vi giver eller den vi modtager. Vi bør tænke over om vi respekterer vores partners basale personlige rettigheder og om vi selv får respekteret vores

Og så er det på tide at få ryddet op og vælge en anden vej, f.eks. vælge at give den kærlighed, der også indebærer, at vi giver disse personlige rettigheder til vores partner. Vil vi ikke dette, så er der kun tilbage enten at acceptere at leve på denne måde, eller at vælge forholdet fra, når vi er klar til dette.

Det lyder så nemt, når det bare står her sort på hvidt, men det er ikke nemt.

Vi vil jo også selv være rummelige og samtidig give hinanden plads til at fejle, for det har vi jo også ret til som menneske. Men får vi overskredet vores personlige rettigheder gang på gang, får overskredet vores grænser gang på gang, så er det ikke længere fejl fra den andens side, det er ligegyldighed.

Og indebærer kærligheden denne ligegyldighed, det vil jeg påstå at den ikke gør.

Jeg har skrevet et indlæg omkring kærligheden som du kan læse her: ”Kærlighed”.

Så hvilken kærlighed ønsker du og hvilken giver du – den der gør ondt eller den der gør godt?

Læs også gerne mine tanker omkring ligeværd – se link herunder – for det er noget, som er umuligt at komme udenom, når vi taler personlige fundamentale rettigheder for det enkelte menneske i livet som i kærligheden.

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 5 kommentarer

Er en løgn en løgn?

Er en lille hvid løgn også en løgn?en løgn

Vi mennesker har et forskelligt forhold til det at lyve, der er de små og de store løgne, der er de hvide og de sorte løgne.

Der er de der lyver omkring deres handlinger, fordi de tror, at de beskytter andre ved deres løgne, hvor det faktisk er ens handlinger der i første omgang sårer.

Så er der de der lyver, for ikke at gøre nogen kede af det, de såkaldte sympatiløgne, og de der lyver for ikke at opstarte en mulig konflikt samt for ikke at være til besvær og listen kan blive noget så uendelig lang.

”Tell a lie once and all your truths become questionable” / ukendt

Min oplevelse er, at jo tættere en relation, jo vigtigere er troværdigheden for mig. Men også i professionelle sammenhænge er troværdigheden vigtig, for vi handler ikke kun med virksomheder, vi handler også med mennesker, men det er så en helt anden snak, jeg vil her have fokus på de nære relationer.

Hvis vi taler troværdighed, hvad skal der så til, for at opleve andre som troværdige og hvad giver det os og forholdet.

Værdien er jo respekt for mennesket, det er tillid til personen og disse ting gør jo, at vi har lyst til at være sammen med vedkommende, vi tør betro os, vi tør udlevere os selv, vi tør smide masken og være os selv sammen med vedkommende.

Men hvad skal der så til, for at vi har denne respekt og tillid til vedkommende. Det kan være rigtig mange ting, men for mig er det at personen viser åbenhed, giver af sin fortrolighed, er ærlig omkring sig selv og det vedkommende siger, gør og står for. At der ikke er bevidste hemmeligheder og fortielser, at vedkommende er loyal samt handler og agerer sådan, at personen også er min tillid som kærlighed værd.

Betyder ærlighed så. at man skal sige alt altid og så gå og have dårlig samvittighed, hvis der lige er noget som man har glemt at fortælle, nej – naturligvis ikke.

Men er det ting, som man ikke fortæller, fordi man ved, at det vil såre, fordi man ved at man har overskredet nogle grænser eller aftaler, så er det bevidste fortielser der skal beskytte en selv og så er vi tilbage igen til at det er handlingerne den er gal med.

Vi skal da også tænke over om vores mening altid er interessant og vigtig for andre, om det at vi kan lide noget eller ej giver nogen værdi til noget som helst, for gør det ikke det, så kan vi godt holde vores mund. For ofte bunder det i manglende respekt når vi føler et behov for at ytre sådanne meninger, hvis vi ikke bliver spurgt.

Da troværdighed er en af mine primære værdier, så er det også noget som jeg føler ret så stærkt for, jeg har derfor heller ingen gråzoner her. For mig er en løgn en løgn uanset hvad der lyves om og hvorfor. Jeg vil hellere se på hvorfor der lyves og ændre på dette, end at lyve for at skjule noget, som jeg ikke kan og vil stå inde for, tage ansvar for etc.

Jeg har oplevet for mange løgne igennem mit liv og oplever at miste respekten for folk der lyver, akkurat som dette citat siger, så betyder den første løgn at man (jeg) bliver usikker på alt efterfølgende som vedkommende siger. Hellere sige at det orker/ønsker jeg ikke at tale om end lyve mig ud af noget, så skal man jo heller ikke huske hvad man har sagt til den ene og til den anden.

Derfor lyver jeg heller aldrig, og skulle jeg komme til at sige noget forkert, så er det fordi jeg ikke husker hvad der skete eller blot husker det anderledes, jeg kan jo også glemme, men oftest er det ubetydelige ting, jeg ville personligt aldrig kunne glemme hvis jeg har svigtet andres tillid, har overskredet andres grænser eller har handlet mod mine værdier, hvis man gør dette, så oplever jeg det som en bevidst fortrængning og ikke en forglemmelse.

Det betyder så også, at jeg er meget bevidst omkring hvad jeg gør og siger, fordi det er vigtigt for mig, at kunne stå ved mig selv, at kunne tage ansvar for mig selv i mere end én forstand, sådan at jeg ikke behøver at lyve, fordi jeg både kan og vil stå ved mig selv.

Lyder det højhelligt, det gør det måske, men hvis du synes det lyder højhelligt, hvordan kan det så være at du synes det?

Er det fordi du ikke selv er bevist omkring din egen troværdighed eller mangel på samme, er det fordi du ikke ønsker at se indad og dermed se på at dine handlinger påvirker andre mennesker, se at din manglende stillingtagen til dette påvirker dig selv og dit liv, dit kærlighedsforhold. Eller er det blot fordi du har helt andre værdier, som ikke involverer troværdighed.

Apropos citatet som jeg indleder indægget med, så kom jeg til at tænke på en mand jeg engang talte med. Han fortalte at han for længe siden havde været sin hustru utro, at de havde fundet ud af at fortsætte, men at han stadig flere år efter oplevede at hun ikke havde fået tilliden tilbage til ham. Dette talte vi længe om, og igennem vores samtale fandt han frem til at det her med ærligheden var rigtigt vigtigt.

Han kunne godt se, at han ikke tydeligt havde vist en forandring, ikke fordi at han var fortsat med at være utro, det var han ikke, men fordi han stadig tog det lidt let, det her med ærligheden. Derfor kunne han godt se, at hvis hun ikke følte, at han havde forandret sig, hvis hun oplevede at hun ikke kunne stole på ham i det små, hvordan skulle hun så nogen sinde føle sig sikker på, at kunne stole på ham i det store.

Det tager meget lang tid, flere år, at få genopbygget tilliden, men tid er ikke nok i sig selv, der skal meget mere til, og det fandt han heldigvis også frem til.

For mig har ærlighed intet at gøre med at være hellig, jeg ser og oplever blot hvor vigtig den er for vores indbyrdes relationer og så er jeg også meget værdiorienteret.

Denne indsigt, har givet mig en kæmpe indre frihedsfølelse, fordi det har givet mig en klarhed over, hvorfor jeg gør som jeg gør, det hjælper mig til at vælge min retning i livet, det hjælper mig til at kunne vælge mennesker til og fra i mit liv, det har også gjort at jeg har fået et meget større verdensbillede som gør at jeg ser mig selv og andre mennesker i en sammenhæng i stedet for at se ud fra min egen lille navle.

Min erfaring og oplevelse er så også, at løgne er kortvarige løsninger som på længere sigt gør mere ondt og skader mere, end hvad sandheden ville, selvom den kan gøre ondt nok i sig selv, så forværrer løgne det betragteligt.

Men vi mennesker er jo forskellige, og derfor har vi heller ikke samme værdier. Det kan gøre det til noget af en balancegang at være sammen med mennesker der ikke har troværdighed som en af deres værdier og derfor har et mere lemfældigt forhold til det at lyve.

På den ene side vil jeg gerne give plads til at vi er forskellige og med forskellige værdier og på den anden side så stritter alt i mig når andre lyver.

Har fundet frem til at jo tættere en relation jeg har, jo vigtigere er det for mig at vi har samme eller forenelige værdier og så må dette være andres sag som de nu vælger at leve deres liv, så længe at deres løgne ikke involverer/berører mig og mine nærmeste.

Nogle har spurgt mig, om de skal fortælle deres ven/veninde at de ved at deres partner har været dem utro og til det er mit svar ofte: ”hvis det var mig, så ville jeg sætte pris på at få det at vide, hvis min partner ikke er menneske nok og respekterer mig nok, til i første omgang at være mig tro, og respektere mine grænser og vores aftaler, eller som det mindste at være ærlig omkring det, så hellere få det at vide af en anden end slet ikke.

Man kan også vælge at konfrontere personen direkte med det og sige at hvis han/hun ikke fortæller det selv, så vil man sørge for at partneren fik det at vide, for man vil ikke være en del af denne løgn, ved at være vidne til den uden at gøre noget som den ven man gerne vil opleves at være”.

Er det okay at sige ”tak for gaven, jeg er utrolig glad for den”, selvom man lige har tjekket om byttemærket stadig sidder på?

Er det okay at sige ”de bukser sidder sk… godt på dig” selvom man sidder og overvejer at foreslå vedkommende at tage en meget lang bluse på der dækker dem et godt stykke?

Er det okay at fortie om ting som man ved vedkommende gerne vil vide, f.eks. at partneren er utro, at der sladres bag vedkommendes ryg, at nogle ikke er til at stole på etc.?

Er det okay at sige at høretelefonerne eller skoene kostede halvdelen af hvad de rent faktisk kostede fordi man er flov over at have brugt penge man ikke havde råd til at bruge?

Er det okay at lyve, at fortie, at have hemmeligheder der overskrider nærmestes grænser, er hvide løgne okay og hvad indebærer disse, er det okay at lyve for ikke at tage ansvar for sig selv og sine handlinger – eller er en løgn rent faktisk en løgn?

Så hvad er løgne for dig, hvad indebærer troværdighed for dig, hvad skal der til for at du har tillid til andre mennesker, og de til dig…

Vores handlinger er med til at definere den person vi er, så det er med vores handlinger, det vi siger og undlader at sige, det vi gør og undlader at gøre, at vi viser hvem vi er som menneske, som kæreste, som forældre, som ven, som kollega, som medmenneske.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Udgivet i Blog | 6 kommentarer

Åh du milde nærvær

At være to og føle sig ensom ensomhed

Jeg har en oplevelse af, at en del mennesker, der er i forhold, og måske endda bor sammen, føler sig ensomme og det er faktisk trist, at det kan være sådan, men ikke desto mindre, så er dette noget, som mange oplever.

Naturligvis, er der perioder i ens samliv der gør, at man kan have mere travlt eller være optaget af andet. Men det er sådanne ting der gør, at det netop er i perioder og derfor mere undtagelsen end reglen. Det er først, når denne ensomhedsfølelse bliver til reglen og ikke undtagelsen i forholdet, at jeg ser det som et problem.

Mange fortæller, at det gør mere ondt, at føle sig ensom, når man er to. end når man er ene. Måske fordi denne ensomhed ikke er synlig, den mærkes indeni, lidt ligesom de der har oplevet at have stress og/eller en depression.

Andre kan ikke se det, man burde jo ikke have det sådan, man kan smile og tale, man er ikke fysisk alene, så det at det sidder indeni og er usynlig for andre, kan gøre, at det er svært at sætte ord på, fordi det er en følelse og ikke noget konkret, vi kan tage frem og vise som et brækket ben.

Men hvad er det så der skal til, for at vi ikke har denne ensomhedsfølelse. Det kan bunde i rigtig mange ting, det kan være vores selvværd, at vi mangler at gøre noget for os selv, at vi ikke har en omgangskreds eller et netværk der giver os værdi som menneske og meget andet. Så det kan også ligge inde i os selv, som det kan ligge i den relation vi har med vores partner.

Hvis vi ikke har et fortroligt forhold, ikke oplever berøring, smil og varme. Hvis vi ikke oplever en interesse i os som menneske, anerkendelse samt respekt for den vi er og det vi står for, eller ikke oplever at vores partner prioriterer tid med os, prioriterer og tager initiativ til fælles stunder og fælles oplevelser, så kan vi føle os ganske ensomme og ind i mellem overvældende ensomme.

Fælles stunder og fælles oplevelser er ikke at hænge i sofaen og se tv, som der også gøres alle de andre aftener, det kan være rart og hyggeligt, men hvis det er hverdagen, så er det ikke det der giver nærvær.

Det kan først og fremmest være at slukke alt og få talt rigtig sammen, at være nysgerrige på hinanden, at spørge ind og virkelig lytte og søge at forstå, at anerkende hinanden som det menneske vi er med vores viden, erfaringer og holdninger.

Det kan udover dette også være at spille et brætspil og grine sammen, at gå en lang tur hånd i hånd, at gå på udstillinger, museum til koncert eller andet. At gå til dans eller spansk sammen, at sejle kano eller gå til madlavning sammen. Det er en byvandring i ny og næ, at gå til foredrag sammen og ikke mindst at få delt sine tanker omkring disse oplevelser med hinanden.

Det er derfor ikke blot den årlige uge til Mallorca, det er afbrydelser i hverdagen, eller rettere afbrydelser af hverdagen samt at det at virkelig se hinanden i hverdagen, ikke hver dag, men hellere oftere end sjældent.

”Nærvær er et grundvilkår for, at mennesker kan have noget med hinanden at gøre, som ikke bare er overflade. Hvis man skal have en historie sammen, skal man komme ud af sit jeg-hus og få en sammensmeltningsoplevelse. Generelt har mange travlt med at finde ud af sig selv, men i virkeligheden er det måske bedre at finde ud af andre og selv blive fundet” / Jørgen Carlsen (fra artiklen Drømmen om nærvær, Kristeligt dagblad)

Vi kan et langt stykke hen ad vejen, selv tage ansvar for de her fælles stunder og oplevelser, men er det altid os der tager initiativet, os der beder om dette, uden at der kommer noget den anden vej, så kan vi godt blive modløse og derigennem blive bekræftet i vores ensomhedsfølelse.

Når jeg taler personlig udvikling, så taler jeg for. at vi ikke kun kan eller skal se på os selv, vi er også nødsaget til at se på os selv i forhold til vores relationer.

Udgangspunktet er naturligvis, at vi skal lære os selv at kende, vores grænser, vores værdier, moral og etik samt de eventuelle mål vi kan have i livet. Vi skal finde frem til en vej, for hvor vi gerne vil hen som menneske fagligt som personligt. Når vi har nogenlunde styr på dette, så er det også meget nemmere at vælge til og fra i vores liv, fordi det giver os en rettesnor.

Men da vi også er sociale væsener, og har brug
for at elske og blive elsket, for at føle os ensomsom et helt menneske, så må vi derfor også se på os selv i forhold til andre.

Hvem vælger vi til i vores nære liv, hvad er deres værdier, etik, moral og visioner. Hvilken værdi giver vi selv som ven, kæreste eller ægtefælle i disse relationer, og opfører vi os sådan, at vi rent faktisk er deres tillid som kærlighed værd.

Alt dette er jo grundlæggende for et godt kærlighedsforhold, for at vi tør komme til hinanden med vores tanker, bekymringer, sorger og glæder. Det er grundlæggende for, at vi tør vise vores sårbarhed til hinanden og ikke mindst for, at vi evner at tage imod hinanden med alt hvad vi indeholder.

Findes de så, de her forhold hvor alt dette er i skøn harmoni, sikkert og forhåbentligt. Men mon ikke at der i langt de fleste forhold er plads til forbedringer, plads til at vi giver mere af os selv, at vi viser hinanden mere fortrolighed, at vi gør en større indsats, for at være denne fortrolighed samt tillid værd.

Alt for mange tager hinanden for givet, alt for mange har alt for få ambitioner for kærligheden, for fællesskabet, for det at være kærester som en familie. Ambitioner som de selv vil gøre en indsats for.

Men hvilket forhold ønsker vi hver især, ønsker vi fortrolighed, nærvær, fælles stunder og fælles oplevelser som kærester og som familie, så kan vi ikke lade det være op til ens partner, at tage initiativ og prioritere dette, vi må også selv. Det må være ligeværdigt i en eller anden grad og komme fra begge.

Jeg tænker ind imellem, at der skulle lukkes for tv og netværk en hel weekend om måneden, næsten lige som dengang der var bilfri-søndage. Så skal det blot her i stedet være det der ofte gør, at vi lukker os inde i hver vores lille verden. Det der gør, at man kan sidde sammen flere mennesker i samme rum og alligevel føle sig så forbandet alene, ikke hørt, ikke set, ikke værdsat, ikke ønsket.

Skal man lave alt sammen som par, naturligvis ikke, men nogle fælles oplevelser har vi brug for, oplevelser der gør, at der opleves et fællesskab som er unikt i forhold til det fællesskab, som man ellers kan have via kolleger, hobby og sport, oplevelser og stunder der gør, at man netop føler sig som kærester og som en familie.

Naturligvis er vi mennesker forskellige, og har dermed forskellige forventninger til det at være kærester og være en familie. Men hvis vi ikke taler med hinanden om dette, hvis vi ikke søger at imødekomme hinanden og gør en indsats, som tager udgangspunkt i andres behov og ikke blot i os selv, så flytter vi os fra hinanden i stedet for at nærme os hinanden.

Vi mennesker udvikler os også, vi er ikke de samme, som vi var for ti eller tyve år siden. Derfor bør vi holde vores nysgerrighed og interesse i hinanden ved lige, vi må spørge ind, lytte, søge at forstå og ikke mindst åbne op og fortælle.

Hvis vi ikke gør dette, så kommer ensomhedsfølelsen snigende og vi ender med at blive fremmede for hinanden.

Og var det egentlig det vi ville…

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

 

Udgivet i Blog | 6 kommentarer

Aflæring

Gøre plads til nyt http://www.dreamstime.com/-image15712736

Jeg tror på mennesker, jeg tror på livet og kærligheden.

Jeg tror også på troværdigheden, jeg tror på ligeværd og respekt for det enkelte menneske.

I nogen tid har jeg tænkt noget over hvordan det kan være, at jeg også slog min vej ind på ligeværd fra blot troværdighed og kærlighed som oprindeligt var (og er) det, som jeg brænder for.

Det kan godt være svært at finde ud af, fordi det ikke var en enkelt hændelse, det var flere hændelser, egne som andres, samtidig med at jeg søgte at oplyse mig selv.

Det var at se og opleve mine børns og mine voksne elevers udfordringer i hverdagen, det var mit eget liv og de erfaringer jeg har fået, det har været alle de mails og henvendelser jeg har fået igennem min tid med LoveRoad.dk, som jeg begyndte at reflektere mere og dybere over.

Jeg læste (og læser) alt hvad jeg kunne finde om mennesker og relationer, reflekterede og forholdte mig til dette, hvad var jeg enig i og hvad var jeg ikke samt hvorfor og hvorfor ikke.

For udover troværdighed og kærlighed, så brænder jeg nemlig også for retfærdighed og her kommer ligeværd ind. Jeg vil påstå at vi ikke kan have retfærdighed, hvis vi ikke har ligeværd,

Kærligheden bliver også svær, hvis vi ikke har ligeværd, fordi vi så ikke ser hinanden som mennesker, men som stereotype glansbilleder, som vi hver især skal leve op til for at opleve os selv som andre som “rigtige”.

Og dér kommer troværdigheden så ind, for hvis vi ikke oplever os selv som rigtig, som god nok, så vil mange flere søge at give udtryk for, at de er en anden end de rent faktisk er, i stedet for at se på sig selv med et ærligt blik for hvem og hvad de er og handle mod at blive den person, som de ønsker at være og blive opfattet som.

Jeg er idealist, men ikke idealist i den forstand som Wikipedia omtaler, jeg er idealist fordi jeg er en ildsjæl omkring disse emner, fordi jeg aktivt søger at gøre en forskel, ved at oplyse mig selv, deltage i debatter, udvikle oplysningsmateriale og workshops, så små frø her og der, men også fordi jeg selv er igang med en bevidst aflæring.

En aflæring af fordomme og kassetænkning, en aflæring af dårlige vaner og en aflæring af et begrænset menneske- og verdenssyn.
Jeg lærer mig selv at se kontekst og helheder, se vores opdragelses, kulturs og normers påvirkning af os som menneske i livet som i kærligheden.

Det er ligeledes påvirkning igennem vores sprogbrug, vores talemåder, det er vores fordomme om hinanden som grupper af køn, seksualitet, uddannelse etc. Det er mediebilledet om det er via værter, igennem film eller reklamer.

Det har været en åbenbaring at kunne se disse strukturer, men det har og er også ind imellem ganske drænende, fordi vi er omringet af alt det, der begrænser os som menneske. Uanset at vi kan se det og ved hvad der er rigtigt for os selv hver især, så er vi påvirket og skal derfor aflære, for at kunne lære en ny måde at være på.

Det er også svært, at være med mennesker der ikke kan eller vil se disse strukturer og mediernes påvirkning af os. Dette gør, at jeg må vælge nogle mennesker og situationer fra, men også at jeg ind imellem må finde nødhjælpskassen frem med ørepropper og skyklapper for at kunne trække vejret.

For uretfærdighed, uligeværd, utroværdighed, sexisme, racisme, homofobi og generel manglende respekt for andre mennesker har jeg det uendeligt svært med.

Betyder det så, at jeg er en engel – absolut ikke – jeg er også et produkt af kultur, opdragelse og normer, forskellen er blot, at jeg er blevet bevidst omkring dette, sådan jeg kan tage ansvar for at aflære mig selv, igen og igen og igen og…

Ligesom jeg er ved at kaste op af den evige seksualisering af kvinder, så er jeg også ved at kaste op af den her macho-stereotype gengivelse af “rigtige mænd”, den er kedsommelig og dybt uinteressant.

Så jeg søger at gøre en forskel, jeg kommenterer, jeg spørger, jeg undrer mig højlydt og jeg søger at ændre mine egne dårlige vaner, fordomme og kassetænkning, jeg vælger til og fra, og er blevet en meget mere bevidst forbruger.

Er det nemt, nej for pokker, det er ind imellem voldsomt skræmmende rædselsfuldt.

For der er mange mennesker, der klamrer sig fast til deres verdensbillede og menneskesyn og vil forsvare dette, selv ved brug af en retorik, der er racistisk som sexistisk uden selvindsigt, uden reflekteren.

Mennesker der bliver personlige og grænseoverskridende i deres ageren som retorik. Mennesker der søger at pille en ned i stedet for at søge at forstå, ikke nødvendigvis være enige, men give plads.

Tror jeg så, at jeg har “set lyset” at jeg har den “endegyldige sandhed”, absolut ikke.

Jeg undrer mig blot gang på gang over, at vi mennesker virkelig ikke bare kan blive enige om, at der skal være ligeværd, at vi skal behandle hinanden ordentligt.

Jeg undrer mig over at mange debatter og samtaler bliver afsporet til hvem det er værst for, om det her racisme og sexisme virkelig findes og så i Danmark, om at de der får overskredet deres grænser er nærtagende eller hysteriske og de der forsvarer disse mennesker bliver hængt ud som at det bare er for at få noget på den dumme, eller alt andet der afsporer og nedgører.

Uanset at jeg bliver berørt af alt dette, uanset at det kan være pokkers hårdt, så oplever jeg også, at jeg bliver mere indædt, ikke at jeg kan kæmpe hver dag, hver time, men at jeg bliver mere ligeglad for at tage ansvaret for den gode stemning og skal søge at glatte ud.

For rent faktisk, så er det jo de der opfører sig egocentrisk, racistisk, sexistisk etc. som starter med at ødelægge den gode stemning og det skal jeg eller andre vel ikke tage ansvaret for, det må de selv.

Her forleden læste jeg en god kronik på Information, som citatet herunder af Stephanie Caruana er fra.

“Måske kunne vi alle prøve med et “Hey, sådan oplever jeg det ikke, men jeg respekterer at du gør. Hvad kan jeg gøre?” Det andet trækker tænder ud.

Jeg vågner ikke en dag og er antifeminist. Jeg har slugt den røde pille, du må selv tage et valg. Kan du ikke se, at du lever i strukturen? Jeg vil godt hjælpe, men jeg har faktisk et liv, et virke og en revolution at passe.

Måske har jeg bare brug for at råbe op nu og da. Og komme videre. Skal du med, eller vil du bare stå her?”

Jeg håber at du vil være med til at påvirke vores kultur, sådan at vi opnår ligeværd eller i hvert fald bliver mere bevidst om dette, for din og min skyld, for dine og mine børns og deres børns skyld.

Fordi vi mennesker vil have meget bedre betingelser i livet som i kærligheden hvis vi blot kunne være hele ligeværdige og troværdige mennesker – og det er svært at gøre det alene, vi må støtte og hjælpe hinanden.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Udgivet i Blog | En kommentar

2015

Hjertet må banke for nogen og for noget

også i 2015 Glædeligt nytår

Jeg gør det ikke rigtigt i nytårsforsætter, men synes alligevel at årsskiftet er en god lejlighed til at gøre lidt status og se fremad.

For en del år siden, fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne være noget halvt, at jeg er en
enten eller person.

Jeg fandt også ud af, at jeg stadig har meget at lære og at vi løbende udvikler os som menneske, nogle gør det bevidst andre ubevidst, jeg valgte at jeg ville være bevidst om i hvilken retning min udvikling skulle være.

Det var blandt også dengang, jeg blev helt bevidst om, at personlig integritet, hos mig selv som hos andre, har en stor betydning for mig og at jeg dermed ikke ønskede utroværdighed i mit nære liv på nogen måde, dette har du måske nok læst om i tidligere indlæg.

” All of us every single year, we’re a different person. I don’t
think we’re the same person all our lives” / Steven Spielberg

Dengang fandt jeg også frem til mine værdier. Det har hjulpet mig virkelig meget, at blive bevidst omkring disse, hvilke værdier jeg har, hvad de indebærer og indeholder samt hvad jeg selv skal gøre for at leve op til disse værdier.

Dette har rent faktisk også bevirket, at det har været meget lettere for mig, at træffe diverse beslutninger for mig selv.

Jeg er også blevet bedre til at sige til og fra, ikke kun på egne, men også på andres vegne.

Det går også meget bedre, med at lade andres cirkus blive hos dem selv, at slippe opfattelsen af, at jeg skylder nogen at glatte ud, at pleje deres ego, at vende den anden kind til for den gode stemnings skyld, når det rent faktisk er dem selv der ødelægger den gode stemning, med deres ageren og retorik.

”Ring out the false, ring in the true” / A. Lord Tennyson

Den følelse, som afklaring af mine værdier har givet mig, i kombination med at handle tro mod dem, har været helt fantastisk og noget som jeg kun kan tale varmt for, uendeligt varmt for.

I det sidste års tid eller to, har jeg deltaget en del i diverse debatter, omkring emner der har min interesse, emner som jeg brænder for, de bunder alle i ligeværd, om det er ytringsfrihed med ansvarlighed, mod uretfærdighed, for troværdighed, mod sexisme, for feminisme aka ligeværd, mod sexkøb og for rummelighed.

“If you don’t stand for something, you’ll fall for anything” / Alexander Hamilton

Det har været og er vigtigt for mig, ikke blot at give udtryk for noget, hvis jeg ikke også handler på det, så jeg søger at gøre en forskel hvor og når jeg kan og med de midler, som jeg nu kan benytte mig af.

Det har ikke været helt nemt, for jeg har også været bange.

Bange for at ytre mig om noget, som jeg ikke ved absolut alt omkring, bange for at komme til at tale på andres vegne, på en måde som kan skade de, som jeg søger at støtte. Bange for at nogen skulle mene, at jeg ikke kunne have de holdninger, som jeg har. Bange for alt hvad der desværre ofte følger med, når man bevæger sig på nettet.

Jeg har fundet ud af, at jeg ikke behøver at vide absolut alt på forhånd, for at kunne ytre mig, jeg skal blot være åben for at lytte og derigennem lære mere. Jeg har også fundet ud af, at er jeg tro mod mine værdier, så går jeg ikke helt galt i byen.

Jeg er så stadig på listesko, når jeg udtaler mig omkring racisme, fordi det er noget, som jeg som hvid, ikke har oplevet på egen krop, og derfor vil jeg aldrig være den rette til at udtale mig, i forhold til de der oplever det på egen krop og sjæl.

Jeg kan blot støtte op, oplyse mig selv og søge at være bevidst om den racisme som jeg ubevidst selv kan stå for og derigennem gøre en forskel.

Der vil altid være nogen, som vil forsøge at tale ned til en, som vil underkende ens ret til at tænke og føle som man gør, og disse mennesker har jeg lært at sige pyt til, for disse mennesker er alligevel ikke nogen, der hverken kan eller vil nås i en almindelig dialog.

Det der ofte følger med, når man er på nettet og særligt når man deltager i diverse debatter, vænner jeg mig nok aldrig helt til. Det kan indimellem være ganske skræmmende, men heldigvis kan det også være ret så givende.

Det er skræmmende, at nogle bliver personlige og modbydelige i deres forsøg på at argumentere, når nogle afviser racisme eller sexisme, ved selv at være racistiske eller sexistiske i deres retorik samt alle de opmærksomhedskrævende mennesker der også befinder sig på nettet og alle de der slet ikke reflekterer over hvad de giver udtryk for, liker og deler.

Jeg har selv lært at før jeg kan skrive en kommentar til et indlæg på f.eks. Facebook, så skal jeg naturligvis have læst artiklen eller indlægget, men også læse kommentarsporet, for sidstnævnte kan være ganske oplysende som med- og modspil, hvis ikke for at oplyse mere omkring emnet så fordi dette ofte synliggører at der er et problem, som der oprindeligt blev udtrykt.

Det undrer mig gang på gang at vi her i Danmark, påberåber os vores ret til ytringsfrihed uden bevidsthed om at denne ytringsfrihed også indebærer et ansvar, et ansvar som jeg alt for ofte oplever, at alt for mange slet ikke er voksen til og tager ansvar for.

Det undrer mig også at det at være politisk korrekt er blevet til et skældsord. For mig er det at være politisk korrekt noget med god opdragelse, at være høflig og vise andre mennesker respekt, hvordan i alverden kan det være negativt at skulle vise hensyn.

Det synes jeg er ganske skidt, at vi kan bruge vores ret til ytringsfrihed til at såre andre mennesker fordi vi ikke gider vise hensyn, fordi vi er for magelige til at ændre vaner, når det vi siger og gør sårer andre, det er beskæmmende.

Til gengæld er det så ganske givende, når jeg oplever at blive klogere og gøre andre klogere, at opleve mennesker rykke og udvikle sig, at blive inspireret og selv inspirere, at opleve andre menneskers engagement for en god sag og for andre menneskers bedste, det glæder mig usigeligt meget.

Jeg er selv på de sociale medier for at inspirere og selv blive inspireret, for at netværke og for at komme ud til flest muligt med mine budskaber om troværdighed, ligeværd, ansvar, respekt og kærlighed. Derfor har jeg også lukket en masse mennesker ind på bl.a. min personlige facebook-profil.

Dog har jeg sagt nej tak (afvist) de som jeg oplevede som spam-profiler, de hvor jeg i deres profil kunne se, at det de postede samt de billeder de har liggende er milevidt fra mit menneskesyn og mine værdier samt de der tror, at et ja tak til netværke, er en invitation til noget af væsentligt mere intim eller personlig art.

Da jeg har oplevet, at nogle mennesker hverken kan eller vil nås, som er fastlåst i et menneskesyn som jeg ikke kan forlige mig med, så har jeg besluttet mig for i det nye år, hurtigere at sortere de fra, som jeg oplever som bevidst eller ureflekteret racistiske, sexistiske, homofobiske som utroværdige eller på anden vis med manglende respekt for deres medmennesker.

Jeg er udmærket klar over at vi alle er et produkt af opdragelse, kultur og normer og dermed ubevidst handler sexistisk, racistisk etc., det er noget som jeg selv søger at aflære mig og derfor giver jeg også andre mennesker indtil flere chancer og søger at vurdere løbende om de kan nås eller ej.

Jeg er kommet frem til, at jeg ikke kan gå ind for f.eks. ligeværd kun i ord og ud fra hvad jeg selv siger og gør, men må også gøre dette udfra hvem jeg vælger at have i mit personlige netværk og i min nære sfære. Det vil jeg bl.a. gøre, ved at vælge de mennesker fra der ikke evner eller ønsker at se på dem selv som en del af problemet og dermed som en del af løsningen.

Og det er en ganske svær balancegang, at finde ud af hvornår nok er nok, når det blot drejer sig om ens online netværk og ikke ens nære.

”Cheers to a new year and another chance for us to get it right” / Oprah Winfrey

Jeg ved, at jeg selv er en del af problemet, for jeg er også et produkt af opdragelse, kultur og normer. Jeg har flere dårlige vaner, som jeg arbejder på at ændre på, jeg har fordomme som er svære at slippe af med, jeg tænker ind imellem ubevidst i kasser og stereotyper, hvis jeg ikke tager mig selv i det, dog er dette noget som jeg indenfor det sidste år er blevet betragteligt og meget bedre til at reagere på.

Da jeg er blevet ganske bevidst omkring dette, samtidig med at jeg oplyser mig selv, hjælper det mig, til at finde alternativer, andre måder at reagere på, andre ord at bruge samt en anden og mere rummelig måde at se verden og mennesker på,  for ikke at falde i igen og igen.

Det må starte med mig selv, med hvem jeg er og hvad jeg står for, for hvad jeg siger og hvad jeg gør, for hvem jeg omgiver mig med, netop for at jeg også kan være en del af løsningen, sådan at vi får elimineret sexisme, racisme, homofobi, manglende integritet og respekt og alt det der begrænser os, i at være et helt menneske, i livet som i kærligheden.

En anden ting, som jeg vil love mig selv, det er fortsat at huske på hvem og hvad der er vigtigst for mig i mit liv og hele tiden huske, at have mig selv med, mens jeg søger at blive bedre til lige netop dette, også sådan at mit fokus og mine prioriteringer er derefter.

Et rigtigt glædeligt nytår, gid alverdens held og lykke må følge dig på din vej og at du vil tage ansvar for dette.

Må dit hjerte banke for nogen og for noget.

”Let our New Year’s resolution be this: we will be there for one another as fellow members of humanity, in the finest sense of the word” / Goran Persson

Læs gerne:

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

 

Udgivet i Blog | Skriv en kommentar

Med-, mod- og samspil

Er vi hinandens venner eller fjender? A relationship is more than just finding the right person. It’s more about being the right person

Jeg har læst flere indlæg og artikler, hvor der nævnes, at vi skal give hinanden modspil.

Det skal vi sikkert også til en vis grad, men i et parforhold skal vi vel hellere søge mod et samspil hvor mod- og medspil er en del af dette, tænker jeg.

Der er masser af modspil uanset hvor vi befinder os i det offentlige rum, om det er på arbejdet eller i de andre fora vi kan bevæge os i, som fx debatter på de sociale medier, dér skal du nok stå for skud for dine holdninger, tanker og følelser.

Når vi er hjemme i vores nære sfære, så har vi sjældent brug for at vores partners rolle er at lege djævlens advokat for alt hvad vi siger og gør, at vi ikke kan slappe af i os selv, men primært skal stå på mål for alt hvad vi siger og gør.

Det betyder så ikke, at vi ikke skal kaldes ud, hvis vi opfører os utroværdigt over for den person, som vi giver os ud for at være. Hvis vi f.eks. handler eller udtaler os racistisk, sexistisk eller lignende, så er vores nærmeste vel netop den nærmeste, til at hjælpe os med at holde os på sporet.

Ind imellem har jeg hørt denne udtalelse: ”Kvinder søger modspil, mænd søger medspil ” og har læst Anette Heick udtale sig om denne: ” Det må være en meget trist mand, der har sagt det der! Jeg tror, at begge parter har brug for medspil såvel som modspil. Sådan er det i hvert fald hjemme hos mig. Måske har kvinder i højere grad en tendens til at opsøge modspillet, men der er da masser af mænd, som har brug for, at kvinder ikke bare giver dem ret.”

Rasmus Jarlov udtrykte for nogen tid siden, bl.a. noget med at mænd gerne vil have en kvinde der ser op til dem, og at kvinder gerne vil have en mand at se op til. Det udløste en mediestorm på de sociale medier, mænd der udtrykte, at han ikke skulle generalisere over alle mænd på den måde.

Disse mænd udtrykte, at de rent personligt ikke ønskede en kvinde der så op til dem og slet ikke for de ting som han nævnte, at de bestemt ikke ønskede en partner der kun kunne nikke, være sød og se pæn ud.

Kvinder reagerede ligeså, flere udtalte at de ikke ønskede en mand der blot ville ses op til, de ønskede medspil i et forhold og tildeles også modspil på den måde at vi som kærester skal kunne supplere hinanden og ikke modarbejde hinanden eller være hinandens nikkedukke.

Så lad os bare sige at hans udtalelser må stå for helt egen regning og ikke kan eller skal være en generalisering over hvordan vi alle ønsker det hver især i et forhold uanset køn.

Lige for at runde den af, med hensyn til at se op til, så mener jeg, at vi godt kan se op til hinanden, men at denne form for at se op til, nærmere er en respekt for hinanden som menneske.

Det indebærer en respekt for hinandens personlige kompetencer, integritet, troværdighed, stærke sympatiske holdninger etc. og det mener jeg, at vi alle til en vis grad har brug for og dette kan sagtens være ligeværdigt, sådan at den anden ikke er mere værd end os selv, netop fordi vi også selv er denne respekt værd.

Jeg oplever desværre, at flere tror at modspil er det samme som modstand og hvis man er af den opfattelse, at man skal give sin partner modstand, så gør det ikke noget godt for et kærlighedsforhold.

For vi skal hverken sætte hinanden på plads, pille hinanden ned, gøre hinanden usikre på os og på forholdet, opføre os illoyalt, utroværdigt eller på anden vis gøre den anden usikker på, at vi er deres tillid som kærlighed værd.

Modspil kan være en svær balancegang.

Vi skal kunne kalde hinanden ud på uhensigtsmæssig adfærd, og med uhensigtsmæssig mener jeg en adfærd der ikke er tro mod det menneske, som man siger at man er og gerne vil være, en adfærd der går imod det mål man har sat sig i livet som i kærligheden.

Det kan også være. at man er ganske uoplyst på nogle områder og der kan vi også hjælpe hinanden, ikke for at nedgøre den andens manglende viden, men hvis vi har en holdning til noget, så indebærer det også, at vi sætter os ind i hvad dette noget indebærer og indeholder ellers er vores holdning blot et siv i vinden uden tyngde bag.

Vi kan inspirere hinanden og give hinanden noget at reflektere over.

Så det er ikke det, at vi giver modspil, det er måden vi gør det på, om det er med respekt for hinanden eller ej.

Når vi taler om medspil, så tænker jeg på dette, at det er noget vi grundlæggende skal have i vores forhold, for at modspil kan fungere, for at modspil ikke bliver til modstand.

Medspil er et ligeværdigt forhold, hvor begge har samme eller forenelige værdier. Det er at have forenelige mål i livet, det er at være nogenlunde enige om hvad der er vigtigt i livet og ikke samt have et foreneligt menneske- og livssyn. Det er at kunne respektere hinanden som menneske og netop opføre sig, så dette er muligt for partneren.

Morten Albæk har udtalt (frit efter hukommelsen); ”Jeg vil leve mit liv sådan, at min familie også kan elske mig i morgen”.

Så medspil er efter min overbevisning grundessensen i et forhold, modspil er at hjælpe med at holde hinanden på sporet og dette i kombination bliver til et samspil.

Prøv at tænke over, når du tror, at du giver din partner modspil, er det så for at hævde dig selv, for at vedkommende ikke skal føle sig for sikker på dig, eller andet der kan indikere at I ikke har samme eller lignende værdier.

Så du skal se på dig selv og om du handler i samspil med din partner eller ej.

Du kan også samtidig se på din partner og hvordan du oplever dennes adfærd i forhold til dette.

Oplever du vedkommendes adfærd som modstand, så kan det være, at I har en forskellig opfattelse af hvad et godt kærlighedsforhold er, eller måske er uenige om, at det er et fælles ansvar at kunne have et sådant forhold.

Hvis vi ikke kan være hinandens venner – med alt hvad et godt venskab indebærer – i et kærlighedsforhold, men skal være hinandens fjender, hvilket forhold er det så?

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

 

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

Skønheden og den eneste ene

Er vi hinandens kærester eller hinandens trofæ?

Er den eneste ene mon et uopnåeligt glansbillede…Statist i eget liv

For nogen tid siden, læste jeg om en mand der ikke vidste hvordan han skulle fortælle sin kæreste, at hun skulle tabe sig, for ellers ville han ikke længere kunne tænde på hende, den har jeg funderet noget over.

Så hørte jeg i dag en kvinde fortælle, at hun var bekymret for hvad hendes kæreste vil synes om hende, når hun blev ældre og kroppen naturligt fulgte med alderen.

Hvad nu hvis hun fik en slap mås og hængebryster, hvad hvis huden begyndte at hænge og hvad med mormorarme og alt hvad der naturligt følger med det at blive ældre.

Til det svarede hendes kæreste, at så ville han til den tid bare udvikle en fetich for dette, for uanset hvor vild han var med hendes krop, så var det hende som menneske, han var absolut vild med. Han lyder som en klog mand.

For en del tid siden fortalte en kvinde mig at hendes mand ikke længere så til hendes side, han havde kun øje for de yngre kvinder og det gjorde hende trist. Hun var en skøn kvinde, interessant at tale med og havde en god humor, hvor gik den mand dog glip af meget ved ikke at interesse sig for sin hustru, øv.

Disse mennesker oplever jeg desværre også og det der gør mig trist her, det er deres egen manglende erkendelse af at de også selv bliver ældre, at de ikke længere selv ligner en på 20-30 år.

Nogle yngre kvinder har fortalt mig, at nogle af de mest anstrengende mænd, som de oplever i byen, det er dem der er født i 60’erne, de kunne være deres far en eller to gange og alligevel bager de på dem, som om de var jævnaldrende, de er høflige så de smiler pænt tilbage og lader som om at de føler sig smigret og andre gange får de sagt tydeligt fra.

Betyder det så, at man ikke kan blive forelsket i en der er yngre, naturligvis ikke.

Min pointe her er, at hvis man er på jagt efter en der er yngre, fordi man ikke kan tænde på en jævnaldrende, så mener jeg, at der er noget galt, at man har en forvansket virkelighedsopfattelse, netop fordi man også selv bliver ældre, så de der var unge mens man selv var ung, de er også blevet ældre, mens man selv er.

Jeg ved naturligvis også, at vi alle er forskellige og har forskelligt som vi tænder på og modsat som vi slet ikke kan tænde på. Jeg skal derfor slet ikke kloge mig på, hvad der er mest rigtigt eller mest forkert.

Jeg er som du sikkert er bekendt med, ikke fan af at vi putter hinanden i kasser og at vi definere hvad der er mere rigtigt end andet, dog mener jeg at det der er mest rigtigt det er det der er med respekt for en selv som for andre.

Derfor skal du blot læse dette indlæg, som en tankeproces for at blive klogere, få mere indsigt, eller blot for at kunne gøre dig nogle tanker omkring dig selv, i forhold til hvad du selv vil med dig selv og dit kærlighedsforhold.

Når jeg tænker tilbage så har jeg altid evnet at finde min partner meget tiltrækkende uanset at denne udseendemæssigt ændrede sig, så fulgte min tiltrækning til ham blot med. Jeg skal ikke sige om en voldsom ændring, som i virkelig voldsom, ville gøre en forskel, min oplevelse er blot at når jeg elskede personen så var jeg også vild med personens krop.

Jeg fandt steder på personen som jeg var vild med, det kunne være glimtet i øjet, den bløde varme stemme, hænderne, måden at gå eller stå på, en bestemt bevægelse som kunne få det til at krilre helt ned i maven, det skæve smil, måden skulderbladene rykkede sig på ved bevægelse, måden hårene krusede på, de små ar, det tykke hår, den bare plet og så videre.

Jo bedre vi havde det sammen, jo mere kunne jeg finde hos ham, som jeg var vild med. Så for mig er det mennesket jeg er vild med, det at jeg kan stole på min partner, at han gør mig tryg, at han viser mig fortrolighed og jeg kan vise ham min.

At han er loyal, at han kan vise omsorg, at han tager ligeligt del i at hverdagen hænger sammen, at han er en god far, en god ven, en god kæreste, at han har humor, selvironi, selvindsigt, at han gerne vil udvikle sig, at han er åben og ærlig, har integritet med mere. Så jo mere af disse ting han er i besiddelse af, jo mere vild har jeg været med ham –  og sådan har jeg det stadig.

Det betyder så også at jo mindre af de her ting jeg kunne finde hos ham, jo mere kunne jeg også finde ved hans udseende der ikke tiltalte mig.  Min egen lille lommepsykolog siger mig at det er noget vi mennesker er rigtig gode til, vi bruger det at finde fejl hos hinanden for at finde undskyldninger/begrundelser for at vi begynder at se mod andre, at vi vender fokus fra vores partner og vores kærlighedsforhold.

Så tilbage igen til ham der ønskede at hans kæreste tabte sig, her tænker jeg, om et bestemt udseende virkelig betyder så meget for ham og hvis det gør, hvorfor mon så.

Hvis vi ser i film, på reklamer etc. så oplever vi et stereotypt skønhedsideal, de fleste kvinder ligner hinanden i en eller anden grad, som om de var taget fra samme kasse. Desværre bliver vi ubevidst påvirket, for vi kan få en opfattelse af, at det er sådan vi skal se ud for at være helt rigtig.

Vi kan tro at det er sådan vores partner skal se ud, uanset køn, og så bliver det nemt at finde fejl hos virkelige mennesker, fejl der rent faktisk ikke er fejl, men er noget som vil være retoucheret væk eller ændret form og størrelse ved en god gang Photoshop og derfor er det ikke almindelige mennesker vi ser.

Vi ser noget som vi ikke er eller kan finde hos hinanden og på den måde, så bliver virkeligheden til fejl og mangler, hvor det nærmere burde være medie- og reklameindustriens udgaver der skulle ses som fejl.

Desværre oplever jeg også at mænd i langt højere grad end tidligere bliver fremstillet stereotypt i medierne og det ærgrer mig, det er for mig at se ikke ligestilling at gøre det skidt for begge køn, det er blot at forværre noget der i forvejen er skidt.

Fornylig stod Keira Knightley frem og viste sig som hun var skabt, ikke for at få opmærksomhed, men fordi hun var så hamrende træt af, at hun altid fik ændret på sin krop i film og reklamer, så hun aldrig fremstod naturligt og det ville hun gerne give noget modvægt.

Så er det vitterligt fordi den unge mand, som jeg nævnte i indledningen, ikke kan tænde på andre end én med et bestemt udseende, eller er det nærmere en begrundelse han bruger, fordi han ikke længere oplever hende som det trofæ, som han havde troet at hun var, for dermed har han gjort hende til en ting og ikke et menneske, et menneske med personlighed, følelser og meninger.

Dette tror jeg, at han ville have godt af at tænke nærmere over, for ellers vil han igennem alle sine kærester opleve at de ændrer udseende, og så vil han stå med den samme oplevelse igen og igen.

For vi ændrer alle udseende i en eller anden grad, vi ændrer smag, vi udvikler os og får lyst til andre ting, men vi bliver også ældre. Så hvis han ikke finder fra trofæ til menneske, så ender han måske som den mand der ikke så sin kone, men længes efter unge uopnåelige mennesker, som han kunne være far eller farfar til.

Jeg vil gerne opfordre dig til at tænke noget mere over de her skønhedsidealer og hvordan du ser på dig selv og din partner, er vedkommende et trofæ, som du skal vise frem, ser du hans/hendes personlige værdier, har du fokus på alt det gode og lækre vedkommende også er, eller er du nærmere på udkig efter fejl og mangler.

Hvis vores eneste ene er et eller andet glansbillede, så vil vi aldrig stille os tilfreds, vi vil aldrig blive oprigtig glad for den partner vi har og vil altid stå med en fod på vej væk fra forholdet, og på den måde får vi aldrig det forhold som vi inderst inde ønsker os, hvor vi kan blive elsket for den vi er hver især.

Du kan herunder se nogle links til artikler, indlæg og to videoer, som kan give inspiration til flere tanker omkring dette.

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

 

 

Udgivet i Blog | Skriv en kommentar

Med eller mod strømmen…

Følger du med strømmen? Change will not come...

Jeg oplever jævnligt begrundelser (undskyldninger) som “sådan har det altid været”, “det gør alle andre også”, “jamen det er der jo hele tiden”, “det ligger jo frit tilgængeligt” og mange flere.

Disse fortæller mellem linjerne, at det opleves som normalt og derfor ok og derfor sætter man ikke selv spørgsmålstegn til mange af disse ting. som disse begrundelser bliver brugt til, for at retfærdiggøre. at så er det nok ikke så slemt.

“I stedet for at løbe efter alle andre, burde vi løbe den anden vej” / Tor Nørretranders

Tor har udtalt dette til DR Debatten vedr. hvad Danmark skal stille op med det stigende konkurrencepres, men jeg mener at denne formulering kan bruges til meget andet end lige dette.

For vi følger ganske ofte blot med strømmen, uden at forholde os til om det er ok, blot fordi andre gør det og når vi opfatter det som normalt så er det vel ikke så slemt eller hvad.

Men hvem er det ikke slemt for, hvis det blot er en selv, så er det skisme for nemt at komme med disse begrundelser og derigennem fortælle vedkommende at det er hende/ham den er galt med.

Hvis det er fordi, man ikke selv orker at gå imod strømmen, og det kan jeg sagtens sætte mig ind i, så fred være med det, i perioder, for hvis vi altid følger med strømmen, så vil vi ikke selv få det bedre, måske ikke ved at tingene ændrer sig over night, men fordi vi siger fra og pludselig kan opleve støtte fra andre sider og dermed finde ud af, at det ikke er os selv den er gal med, men måske nærmere den vej vi løber ud af, som den er gal med.

Så når nogen siger fra, så gider jeg ikke at høre på “at sådan har det altid været”, for når nogen siger fra, så er der som oftest (og det må være vores udgangspunkt, at anerkende og respektere andres grænser, følelser etc.,) så er det fordi at den vej vi følger, som gør at vi opfatter det som normalt og ok, måske bare ikke er den rigtige.

Derfor må vi hver især være med til at gå mod strømmen, indtil vi bliver så mange, at denne nye vej, bliver vejen der følges. Nemlig en vej der respekterer andre mennesker og derigennem også respekterer os selv.

Når jeg tænker tilbage, så husker jeg flere ting, som jeg har haft det mindre godt med og andre ting som jeg har haft det direkte skidt med.

Mange gange vidste jeg ikke tidligere, hvorfor jeg havde det sådan med de her ting, for det var jo normalt, jeg så det jo alle steder, der blev talt om det som om at det var okay eller i hvert fald normalt, så hvorfor havde jeg det mon skidt med dette, det har taget mig tid at finde ud af, ganske lang tid at kunne sætte ord på.

Jeg fandt faktisk først ud af det, da jeg fandt ud af mig selv. Da jeg fandt ud af hvem jeg er og hvad jeg gerne vil stå for, da begyndte jeg at kunne sætte ord på, hvorfor jeg ikke mente at det ene eller det andet var ok, blot fordi ”vi altid har gjort sådan”.

Mange forhold går i stykker fordi vi er rigtig dårlige til at tale sammen, og jeg oplever at medierne, reklamer og film understøtter vores forestilling om hvordan vi skal agerer som køn, som mand og som kvinde, og ikke som menneske.

Disse reklamer, film etc. holder os fast i de her fordomme vi har omkring mænd og kvinder. Mænd kan ikke tale om følelser, kvinder tolker og overfortolker, mænd gider ikke tale om tingene, de vil kun løse dem, kvinder er for følelsesladede, mænd er forvoksede teenagere, kvinder går kun op i slankekure og udseende, mænd tænker med det tredje hoved, kvinder bagtaler og jeg kan blive ved.

Hvis vi har den her forestilling om os selv og om hinanden, at vi tror at vi skal være mand som kvinde på en bestemt måde, så distancerer vi os nærmere fra hinanden end vi møder hinanden og dermed bliver kommunikationen dårlig eller ikke eksisterende. Kvinder er ikke fra Venus og mænd er ikke fra Mars, mænd og kvinder er fra jorden.

Det vi gør er ikke fordi vi er en mand eller en kvinde, det vi gør er fordi vi har valgt at gøre det, men også fordi vi er blevet påvirket til det igennem kultur, normer og opdragelse. Det kan være svært at gennemskue om vi gør det ene eller det andet fordi vi vil det eller om det er fordi det er denne påvirkning der ubevidst styrer os.

Vi mennesker er ikke styret af biologi eller andet, hvis vi blot bliver bevidst omkring de her strukturer der omgiver vores kultur og opdragelse, først dér kan vi begynde at se på om vi også agerer som det menneske vi er og gerne vil være eller om vi agerer som vi gør, fordi vi tror at det er sådan vi skal være for at opleve os selv som rigtig.

Betyder det så, at vi ikke er forskellige, absolut ikke, vi er da forskellige, men vi er mere forskellige indenfor vores køn end mellem kønnene og hvis vi bliver ved med at se hinanden som køn, fordi det viser film, reklamer etc. at vi skal gøre, så får vi aldrig set hinanden som det individuelle menneske vi hver især er.

Vi begrænser i stedet hinanden til at skulle passe ind i en eller anden kasse, i stedet for at kunne være os selv, at kunne være et helt menneske.

Sådan har jeg det også med vores sprog eller rettere den måde vi mange gange bruger vores sprog på.

Det er så normalt at høre grimme gloser om hinanden, at folk bliver kaldt alverdens øgenavne, at vi i vores skænderier og diskussioner kalder hinanden for de værste ting.

At vi kan sige noget grimt om andre og så undskylde os med at det jo bare er for sjov og dermed lægger vi ansvaret over på den der oplever det grænseoverskridende, for de skal jo bare lade være med at tage det nært, men mon ikke at det blot er os der helt skulle lade være med at tale grimt til og om andre.

Hvordan kan vi i et kærlighedsforhold, sige at vi elsker og respekterer hinanden og så samtidig tale grimt til hinanden, det hænger jo ikke sammen, det giver ingen mening overhovedet. Vi sårer den vi siger at vi elsker, vi viser en manglende respekt som ødelæger vores partners tillid til os og dermed ødelægger vi forholdet.

Ved ikke at tage dette ansvar for os selv, så respekterer vi heller ikke os selv.

Jeg vil gerne opfordre til at vi i højere grad stiller os kritiske over for os selv og verden omkring os, ikke at vi skal møde verden og hinanden fuld af mistillid, men nærmere at vi ikke bare følger med strømmen fordi alle andre gør, fordi sådan har vi altid gjort eller fordi vi opfatter det som normalt, hvis det normale rent faktisk overskrider egne eller andres grænser, hvis det normale måske ikke er den rigtige vej at gå.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

 

Udgivet i Blog | Skriv en kommentar

Køn forskellighed…

Mænd er fra Mars, eller er de nu også det?Act

 

Og er kvinder så fra Venus?

Den gamle traver har virkelig slået rod i os, vi – jeg generaliserer lige – har efterhånden større fokus på forskelligheder kønnene imellem uanset hvor få de er, end vi har på alt det der gør, at vi ikke er så forskellige endda, når det kommer til stykket.

For mænd er fra Jorden og det er kvinder faktisk også.

Jeg oplever, at der er en del der henviser til biologi, for at forklare eller rettere argumentere for forskelle kønnene i mellem. Men jeg er efterhånden af den opfattelse at, ud fra alt det jeg har læst mig til og undersøgt samt ud fra alle de der har skrevet til mig, mænd som kvinder, at vi oprindeligt ikke er så forskellige endda, når vi lige ser bort fra de fysiske forskelle som for eksempel forplantningsevnen.

Ud fra ovenstående så har jeg fundet frem til at vores hjerne kønnene på tværs, ikke er så forskellige, at dette har kunnet bevirke de forskelle vi har set igennem årtier. Jeg tror at de forskelle vi oplever, mere er betinget af kultur og opdragelse.

Jeg oplever også, at vi uanset køn har mange af de samme behov og ønsker for vores liv.

Uanset køn, ønsker langt de fleste af os, at elske og blive elsket, at opnå egen som andres anerkendelse og at blive set som det menneske vi hver især er.

Maslows behovspyramide skelner jo heller ikke mellem køn. Han argumenterer for, at alle mennesker skal have opfyldt de fysiske behov som fx mad, drikke og søvn. Behov for sikkerhed som fx tryghed, stabilitet og beskyttelse med vind og vejr samt smerter og andet ubehag samt fravær af angst og frygt. De sociale behov som fællesskab, kærlighed og venskab samt behovet for at høre til enkeltpersoner og grupper og at føle sig accepteret og her hører også behovet for ligeværd og respekt til.

Disse er de helt basale biologiske behov, som vi alle uanset køn skal have dækket, før vi kan udvikle os selv som mennesker og gå efter agtelse og selvrealisering.

Flere studier viser også, at der rent faktisk er større forskel inden for kønnene end imellem kønnene, de understreger at forskellen ikke er så stor kønnene imellem samt at den forskel vi ser skyldes den sociale påvirkning, netop fordi vores hjerne udvikler sig i den retning som den bliver brugt.

Det vil sige, at selvom testosteron fx har en indflydelse på hjernens udvikling, så kan denne sagtens påvirkes til at udvikle sig fx mindre aggressivt og risikobetonet, ved at man opmuntrer andre dele af et barns opførsel. Dette kan fx ses ved folk der er hjerneskadede hvor andre dele af hjernen tager over og lærer at gøre som de dele af hjernen er for beskadiget til at gøre.

Vi opdrager drenge og piger til at skulle være på en bestemt måde for at ”være rigtig” og dermed påvirker vi vores børn til at fremelske særlige kompetencer og måder at være på.

Jeg oplever desværre, at biologi-argumentet ofte bruges til at fralægge sig ansvaret for sig selv, fralægge sig ansvaret for det man siger og det man gør, og denne manglende ansvarstagen holder bare ikke, netop fordi vi rent faktisk har evnen som menneske til at vælge at gøre og sige anderledes.

Det betyder så ikke, at det er nemt, netop fordi vi også er et produkt af kultur og opdragelse og skal have aflært ganske mange vaner.

Men første skridt er at blive bevidst om at vi ikke er tvangsindlagt til at gøre det ene eller det andet ud fra biologi, og derfra tage et valg omkring os selv, hvem vi er og gerne vil være og handle derefter.

Jeg ønsker ikke. at alle mennesker er ens, jeg ønsker tværtimod at vi mennesker skal have lov til at være forskellige, at være den vi er og har lyst til at være, blot det er med respekt for andre mennesker.

Vi mennesker er rigtig gode til at putte hinanden i de her kasser af at være ”rigtig”, en rigtig dreng, en rigtig mand, en rigtig pige og en rigtig kvinde. Min oplevelse er at vi gør dette for at gøre det nemmere for os selv, det her med at kunne finde ud af hinanden. For hvis vi er i en forud defineret boks, så behøver vi jo heller ikke at gøre en indsats for at lære hinanden at kende som menneske.

Desværre begrænser vi så også hinanden rigtig meget ved brug af de her bokse, det går ud over vores selvværd, vores relationer og vores mulighed for at vokse op og finde vores egen identitet, uden at opleve os selv som mindre rigtig i ganske mange sammenhænge.

Jeg oplever også, at ganske mange forhold opløses på grund af manglende eller dårlig kommunikation. Disse bokse er medvirkende til, at vi så ofte går fejl af hinanden, netop fordi vi har defineret hinanden på forhånd ud fra køn, med alle vore fordomme og forud indtagelser i stedet for at lære hinanden rigtig at kende, som det individ vi nu engang er.

Om du ønsker at være hjemmegående uanset køn, om du ønsker at have en karriere uanset køn, om du ønsker at have børn uanset køn, eller hvordan du nu vælger at leve dit liv uanset køn, så skal der være plads til dette, uden at andre skal vurdere om det er rigtigt, om vi er det på den rigtige måde og ser ud på den rigtige måde.

Vi mennesker tænder på hinandens udseende, udstråling og væremåde og det at alle ikke er inden for den kategori som vi hver især tænder på, gør jo ikke disse mennesker til forkerte mennesker, blot forkerte for os at være partner med.

Vi mennesker er ikke sat i verden for at tilfredsstille alle andres forestillinger og fantasier om hvordan vi skal være for at være rigtig for dem. Vi må tværtimod søge mod at være rigtig for os selv og derigennem finde den, som er rigtig for os selv hver især.

Jeg tror, at det vil gøre livet meget nemmere, hvis vi kunne komme ud af de her bokse, vi kan starte med at befri os selv, hinanden og vores børn og derigennem håbe, at næste generation eller næste igen kan blive fri som menneske og få meget bedre betingelser i livet som i kærligheden.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også på bloggen:

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

 

Udgivet i Blog | En kommentar