Du skal ikke moralisere … eller bør du?

Du skal ikke moralisere

– eller bør du? 

Jeg oplever, at moral(-isere) er blevet et skældsord. Det at forholde sig etisk og moralsk til forskellige emner er ikke populært, og opfattes af flere som at begrænse vores frihed, vores neoliberalistiske frihed, hvor alle er sig selv nærmest og alt kan og skal kapitaliseres er min påstand.

Men den skal netop udfordres, fordi vi ellers bliver et samfund med hver vores individuelle etik, hvor vi derfor ikke kan eller må påtale, når nogen opfører sig sådan, at det går ud over andre enten personligt eller som gruppe.

Hvordan ville vores samfund se ud, hvis vi undlod at forholde os til os selv, hinanden og vores samfund uden denne etik og moral? Eller hvis (når) den individuelle frihed til at agere ud fra egne umiddelbare behov uden tanke for andre, eller hvis vi for at støtte den individuelles frihed i forhold til dette, gør det på bekostning af en masse andre? Ikke et samfund, som jeg ønsker at være en del af i hvert fald.

Flere af vores love er jo netop bygget på moral, f.eks. at vi ikke længere må slå vores børn. Der er sket en holdningsændring via lovgivning, sådan at de fleste opfatter det etisk forkert at slå og særligt børn, så derfor skal der netop lovgives, for at opnå en fælles forståelse for, at dette er moralsk forkert i vores samfund.

Det at have en etik og moral og søge at efterleve denne, er jo også et spørgsmål ikke blot om selvrespekt, men også i forhold til at kunne respektere og have tillid til hinanden, og dette har stor betydning for det samfund vi lever i.

Rodotà: »Institutioner og mennesker bliver ikke respekteret, når de ikke længere fremstår som respektable. Og jo mere udbredt dette fænomen bliver, des mere umulig bliver den politiske konsensus, som afløses af stiltiende accept og medskyldighed.« / Det er nødvendigt at moralisere, Information 31.12.11.

Der er løbende debatter om hvorvidt vi må moralisere overfor hinanden, og ikke mindst hvorvidt politikere må dette. Jeg vil påstå, at dette er nødvendigt, fordi vi som samfund, bør have en fælles etik og moral f.eks. i forhold til menneskerettigheder og hvordan dette skal udmønte sig i forhold til lovgivning og hvordan vi vil agere overfor hinanden.

Når debatten f.eks. går på prostitution eller omkring porno, så er der flere der stejler, fordi de mener at dette er private anliggender. Men kan det virkelig være et privat anliggende, når det har konsekvenser for andre end lige os selv, og endda også når de konsekvenser det har for os selv, påvirker vores samfund? Og er det så ikke også private anliggender hvorvidt man vil slå sine børn, ryge på offentligt steder, køre med sikkerhedssele eller ej, om man vil donere sine organer etc.? Alligevel har vi lovgivet omkring dette, og det er jo ud fra et etisk synspunkt, i forhold til hvilket samfund, som vi ønsker at leve i.

Så hvad er det så egentlig for et samfund vi ønsker? Det er på tide, at vi får drøftet dette, fordi det er det der danner baggrund for hvordan vi forholder os til os selv, hinanden og ikke mindst de love vi skal leve efter.

Danmark har skrevet under på FNs Verdenserklæring om Menneskerettighederne og har derfor ved dette givet udtryk for, at vi vil søge et leve op til disse. Dette er desværre ikke bindende, for de lande der har underskrevet erklæringen, men hvor troværdig er vi egentlig som land og samfund, hvis vi ikke gør en ihærdig indsats, for at leve op til disse – ellers har vi blot pyntet os med lånte fjer.

Så hvis vi skal gøre en indsats, for at leve op til dette – og det vil jeg absolut mene, at vi skal – så er vi også nødsaget til, at se på hvad sexindustrien rent faktisk er, og hvordan den påvirker os, ikke blot de som er i industrien, men også individuelt som borger, vores relationer, menneskesyn og dermed også vores samfund.

Og det er det, som jeg vil opfordre til, en samfundsdebat omkring vores etik og moral kontra menneskerettighederne, kontra det samfund vi ønsker at være en del af. Og her kan diverse medier og politikere godt tage et stort ansvar, i stedet for at vade om den varme grød, af frygt for ikke at være populære, fordi det vitterligt er emner, som mange har svært ved eller endda ikke ønsker at forholde sig etisk og moralsk til – men dette skal ikke afholde os.

Dog kræver det også, at vi sætter os ind i disse emner, og lytter til de der har undersøgt, forsket og oplevet konsekvenserne på nært hold, direkte og indirekte. Desværre, uanset vi har uanede mængder af muligheder, for at opnå denne indsigt, så er der ikke nok der opsøger denne, eller tror at de opnår indsigt ved at læse et enkelt medie eller to. Vi lever i en click-baite kultur, hvor nyheder skal serveres ’sexet’ og i langt højere grad er mikrofonholderi end det er kritisk opsøgende journalistisk, og det påvirker vores samfund negativt.

Jeg oplever, at vi i Danmark har langt sværere ved at debattere og forholde os på et niveau, der ikke nødvendigvis tager udgangspunkt i egen navle. Og det er vel heller ikke uden grund, at vi er røget helt ned på en 19. plads ifølge den årlige ligestillingsrapport fra World Economic Forum (WEF), Global Gender Gap Report 2016, hvor Danmark er faldet fra en 14. plads i 2015 til at være nummer 19 ud af 144 lande. Til sammenligning er Island, Finland, Norge og Sverige henholdsvis nummer 1, 2, 3 og 4 på listen.

Vi er utroligt konfliktsky – eller også så forhippet på at være populære – at vi hellere insisterer på vores skyklapper og for små sko. Jeg oplever også, at vi er så selvfede, at vi hellere vil bekræfte hinanden (og os selv), end vi vil forholde os selvkritisk, uanset dette har store menneskelige konsekvenser for os selv, vores relationer og samfund og dermed for de næste generationer.

/ Jannie

Læs gerne:

Læs også:

 

Udgivet i Blog | Skriv en kommentar

Splittelse indenfor feminismen

Splittelse 

Feminisme er for mig et ønske om, at der skal være ligeværd og at vi får gjort op med den skævvridning der er, hvor mænd og det ”mandlige” har højere status og er mere værd end kvinder og det ”kvindelige” og dette tror jeg er noget som vi kan blive enige om, uanset hvilken retning vores feminisme hver især tager.

Og til dig, der ikke har sat dig ind i feminisme, og har fået dig forvildet ind i dette indlæg, eller ikke lige ved hvad jeg mener med ovenstående, så vil jeg i første omgang henvise dig til denne: Ligeværd

Jeg opfatter mig selv som primær radikal feminist og sekundær intersektionel feminist og kalder mig blot feminist  – basic feminist.

Radikal feminisme

Herunder har jeg kopieret en tekst ind som jeg har taget fra en gruppebeskrivelse, da den i store træk, med enkelte undtagelser, meget godt beskriver hvad jeg primært arbejder for, når vi taler feminisme.

“Vi opfatter feminisme som en kamp for kvinders befrielse fra patriarkatet. Patriarkatet skal forstås som et samfundssystem, der sikrer mænds dominans over kvinder. For os handler feminisme ikke om, hvad den enkelte kvinde føler giver hende magt, men om hvad der giver kvinder magt som gruppe på lige fod med mænd. En handling er først feministisk, når den udfordrer patriarkatet som system.

Vi opfatter køn som opdelt i to kategorier: det biologiske og det sociale (femininitet og maskulinitet). Kvindeundertrykkelse sker på baggrund af kvindens biologiske køn. At være kvinde vil med andre ord sige, at være født med kvindelig biologi og have modtaget kvindelig socialisering siden fødslen. Vi identificerer os på ingen måde med den feminine kønsrolle, af hvilken grund vi afviser betegnelsen ”cis”. Vi afviser også idéen om, at feminine og maskuline træk skulle være medfødte, og vi vil til enhver tid bekæmpe en sådan kønsessentialistisk tankegang. Ingen kvinder er ”cis”. Det er hele pointen med feminisme!

Vi opfatter prostitution og porno som et udtryk for den ultimative objektificering af kvinder. Vi er imod, at mænd skal kunne købe kvinder, da det blot forstærker idéen om, at mænd har ret til kvinders kroppe. Det samme gælder for porno, der sender et signal om, at kvinder kun eksisterer for at tilfredsstille mænd. Prostitution og porno er i vores øjne dybt kvindefjendske fænomener.

Vi er desuden modstandere af den nedværdigende behandling, kvinder oplever i industrierne. Vi mener, det er vigtigt, at man analyserer emner som prostitution, porno, make-up, sex osv. kritisk. At besvare al kritik af kvinders handlinger med bemærkningen om, at det er kvindernes ”frie valg”, finder vi derfor formålsløst.

De valg, som kvinder træffer i et patriarkalsk system, kan ikke undgås at være påvirket af misogyne tendenser i vores samfund. Vi har brug for feminismen til at gennemskue denne ufrihed. Først når vi har forstået, hvor dybt kvindehadet(/-modstanden) stikker, kan vi begynde at bekæmpe det.”

Splittelse indenfor feminismen

Jeg oplever, at intersektionel feminisme er ved at blive overtaget af nogle virkelig ekstreme holdninger og dermed ageren, som har fået mig til at trække mig fra flere forskellige fora. Dette har jeg så også oplevet, i forhold til feminister der giver udtryk for at være radikal feminister, og det kan efterhånden være noget af en balancegang at være i de feministiske kredse når debatten går højt.

Gail Dines taler om, at det nærmere er en splittelse i forhold til ideologier, om man er såkaldt 2. eller 3. bølge feminist. Andre taler om en splittelse i forhold til intersektionel-liberal og radikal feminisme.

“En intersektionel analyse bygger på postmoderne feministisk teori , queerteori , postkolonial teori og blackfeminisme . Formålet er ikke kun at synliggøre hvor afvigende, underordnede eller ekskluderede identiteter (for eksempel “rasifierede”, “homoseksualitet” eller “arbejderklasse”) produceres i disse skæringspunkter, men at lægge mærke til fx “hvidhed”, “heterosexualitet” eller “overklasse” som identitetskategorier”.

Helt kort, så er intersektionel feminisme oprindelig en analysemetode, der skal tage højde for, at man kan have færre privilegier end andre grundet flere faktorer, som f.eks. en kvinde der også er sort, har både sit køn og sin hudfarve imod sig og er hun så også homoseksuel, arbejdsløs, uuddannet, handicappet og måske endda også en transkvinde. så vil hun have langt færre privilegier og dette bliver så teoretisk sådan, at jo lavere du er rangeret på privilegielisten, jo større taletid skal du have.

Det vil så i praksis sige – som jeg selv har oplevet det i flere intersektionelle fora – at 2% af personerne i en gruppe kan bestemme og styre samtaler, som har konsekvenser for f.eks. 78%.

Jeg oplever også en splittelse indenfor intersektionelle feminister i forhold til sexindustrien, der er nogen der taler den i mod og dermed står sammen med radikal-feminismen på dette emne, og så er der de der er fortalere og argumenterer for at det er et frit valg og empowerment, hvad jeg er dybt uenig i.

Min oplevelse er, at liberal feminisme og intersektionel feminisme er begyndt at overlappe hinanden, og det kan være ganske svært at adskille og gennemskue. Dette begrunder jeg med, at jeg i diverse intersektionelle fora, særligt i forbindelse med debatter omkring sexualisering og herunder sexindustrien, oplever at der er større fokus på “min feminisme”. En feminisme hvor individet definerer sig selv og udtrykker empowerment ved f.eks. at sælge sig eller sexsualisere sig selv, uanset det har konsekvenser for f.eks. kvinder som gruppe. Gail Dines forklarer det ganske godt med et billede af nogle cheerleaders, hvor der er enkelte der står på skuldrene af andre, det symboliserer at man er sig selv nærmest og gerne udnytter andre for egen vinding.

Det er efter min bedste overbevisning ikke feministisk, at ignorere eller negligere de personlige samt samfundsmæssige konsekvenser der er f.eks. i forbindelse med sexindustrien, blot fordi man selv – eksempelvis for at kunne være i denne industri eller kunne benytte sig af den – hverken vil se sig selv som offer eller undertrykker.

“Nowadays, with the popularity of third wave liberal feminism, feminism* can be whatever you want it to be. Anybody can be a feminist, including men, and any act can be a ‘feminist’ statement- even if it upholds institutions and structures that oppress and harm women as a whole – it’s all good as long as a woman ‘chooses’ it.” / Feminism That Doesn’t Challenge Male Entitlement Isn’t Feminism

Indenfor radikal feminisme er der ligeledes en splittelse, bl.a. fordi nogle mener at mænd ikke har noget at gøre i feminismen, og andre er af den opfattelse, at vi også har brug for mændene til at støtte op, og ikke nødvendigvis være feminister, men så i hvert fald pro-femisme som f.eks. kønsforskerne Kenneth Reinicke og Robert Jensen.

Jeg er selv for at mænd godt kan være feminister, eller i hvert fald pro-feminisme. For hvorfor skal mænd dog ikke kunne gå ind for at kvinder opnår ligeværd og agere derefter. Det er desværre så ofte blot det sidste, som det kniber gevaldigt med for flere mænd, der endda også giver udtryk for at være feminister eller pro- og ja, så er de jo ikke reelt hverken det ene eller det andet.

“Jeg vil mene, at radikal skal forstås i betydningen ”som tager tingen ved roden”.

Det udtrykker et ønske om at omstyrte patriarkatet og lave samfundet helt om, frem for blot at lave om på visse institutioner i et forsøg på at gøre dem feministiske.

Tag prostitution som et eksempel. En liberal feminist vil arbejde på at gøre prostitution ”empowering” for kvinder, hvorimod en radikal feminist vil afvise idéen om, at sexindustrien nogensinde kan være feministisk, fordi industrien bygger på et kvindefjendsk fundament.

Det samme gælder socialt køn/gender. Her prøver liberale/intersektionelle-feminister at opfinde flere kønskategorier. En radikal feminist ville derimod gå ind for at afskaffe idéen om socialt køn/gender, da hele konceptet skader kvinder.” / Anonym

Hvis du har fulgt debatten, som egentlig startede ud med at Jette Anne-Marie Hansen i et facebookopslag problematiserede, at den intersektionelle feminisme var mere eller mindre overtaget af queer-bevægelsen, med støtte fra flere intersektionelle og liberale feminister. Særligt hvor nogle enkelte rabiate transaktivister krævede triggerwarnings på alle opslag der omhandlede kvinders anatomi, at billeder af kvinders kroppe kom ned i kommentarsporet ligeledes med triggerwarnings, at sproget for kvindelige biologiske kønsdele skulle ændres og nogle endnu mere grelle eksempler som f.eks. verbalt at angribe lesbiske, der ikke ønsker at have sex med transkvinder om de har penis eller ej.

Da Jette har flere opslag omkring dette, og hendes opslag er offentlige, så vil jeg anbefale dig at gå disse igennem, hvis du vil læse Jettes analyser, og eventuelt se de forskellige kommentarspor.

Dette opslag blev opfattet som transfobi, hvad det nu ikke var, feminismens fornemmeste opgave, er jo også at forholde sig kritisk til strukturer, herunder også indenfor egne rækker. Men debatten tog om sig og blev om muligt endnu mere uklar, fordi der blev plantet stråmænd, folk blev direkte uvenner, folk blev blokeret på kryds og tværs og der blev udøvet voksenmobning med udarbejdelse af diverse memes etc. Ret så grotesk, at stå på sidelinjen og observere,og samtidig læse med for at blive klogere på et emne, som jeg ikke selv ved nok om.

Da jeg ikke har fulgt med i alt, og selv er blevet blokeret af både radikal feminister og liberal-/intersektionelle feminister, så er diverse kommentarspor også noget af en jungle at finde rundt i, og derfor kan jeg sagtens have misset noget. Du får derfor også lige Proletarprinsessens aka Trine Steens Facebook-opslag, som forhåbentlig også kan være medvirkende til en indsigt i det opgør som vi oplever.

Jeg ærgrer mig, men jeg kan også – når jeg hæver mig op i helikopteren – se nødvendigheden af denne splittelse, fordi den insisterer på, at vi hver især ser nærmere på den feminisme, som vi hver især støtter op om. Det kan måske få ryddet op i, at vi ikke af vanens magt fortsætter i et spor, som ikke er hensigtsmæssigt for feminismen, og dermed for at opnå det ligeværd vi jo alle kæmper for.

Jeg er udmærket klar over, at jeg nu stikker hånden ned i en hvepserede, og risikerer at blive udstillet, voksenmobbet, at mine fb-venner bliver stalket og chikaneret, at blive blokeret af både rad- og int- feminister og jeg vil blot sige, at det hænger mig langt ud af halsen. Jeg er så uendeligt træt af det her interne crap, og derfor uanset jeg sympatiserer for og også på sin vis inkluderer intersektionel feminisme, så er jeg mere radikal feminist end noget andet – and so be it, hvis nogen ikke kan håndtere dette.

Min træthed er efterhånden så omfattende, at jeg trækker mig fra flere og flere feministiske fora, og det er ikke fordi, jeg er blevet mindre feminist. Det er fordi jeg hellere vil bruge min energi på feministisk aktivisme enten solo eller også med de, der er lige så trætte som jeg.

Jeg har taget den røde pille, skyklapperne er blevet smidt og de for små sko er brændt ned til aske, så jeg vil sige, som jeg så i et meme (ha ha) et sted: “Stop shooting idiot, we are in the same team”.

Jannie Nielsen Hansen

Læs også:

Udgivet i Blog | Tagget , , , | Skriv en kommentar

Connecting the dots

Connecting the dots! 

For en del år siden fandt ud af, at der var noget der hed hverdagssexisme – da jeg så daværende forkvinde for Everyday Sexism Project Danmark (ESPD), Irene Manteufel, i et tv-program oplyse om dette.

Dér blev jeg opmærksom på, at alt det som jeg fra jeg var ca. ti år havde oplevet, det havde et navn og at det var noget, som jeg ikke var alene om. Laura Bates startede dette project op i Storbritannien og har bl.a. lavet en TED-talk, hvori hun fortæller hvad der lå til grund for dette.

ESPD var dermed medvirkende til, at jeg for alvor gik i gang med at undersøge hvad sexisme og dermed feminisme er, og jeg fandt ud af, at jeg – naturligvis – er feminist.

ESPD er sat i verden med det formål at dokumentere oplevelser og beretninger, der vidner om en ubalance mellem kønnene i enhver henseende. Som vores moderprojekt der startede i England i 2012 fokuserer det danske projekt på sexisme rettet mod piger og kvinder. Det betyder ikke at andre køn ikke kan opleve diskrimination, men dette er vores fokus. Fra tilråb på gaden til seksuelle overgreb, fra kønsstereotyper i børnehaven til seksualisering i medierne og forskelsbehandling på arbejdspladsen. Fra de mindre hændelser til de mest graverende. For at vise omverdenen hvor alvorligt problemet er, og hvor mange kvinder, der bliver påvirket af det dagligt” / ESPD

ESPD har ligeledes en facebook side, hvis du vil følge med, støtte eller blive klogere på hverdagssexisme, samt hjemmesiden Everyday Sexisme Project Danmark, hvor man anonymt kan dele sine oplevelser om hverdagssexisme. Disse bliver registreret i en database, som bl.a. bruges til at registrere omfang og typer af sexisme som piger og kvinder oplever. ESPD samarbejder med politikere, journalister m.fl. for at dokumentere og oplyse om hverdagssexismen i Danmark.

Jeg opsøgte derfra mere viden og blev klogere på strukturer, på kultur og samfund og på hele spektret af sexisme og den undertrykkelse den kommer til udtryk i – jeg blev ligeledes klogere på hvilke konsekvenser det har for den enkelte, uanset køn, og dermed for vores indbyrdes relationer og vores samfund. Jeg støtter derfor ESPD sådan at vi kan få mere oplysning og mere fokus på hverdagssexisme, og dermed få påvirket medier, foreninger, organisationer, politikere etc. så vi kan få gjort noget ved dette.

Det ledte mig dernæst til at sætte mig ind i prostitution og tage stilling for et forbud for køb af seksuelle ydelser, altså at gå ind for Den Nordiske Model, hvor det er sexkøberen der kriminaliseres og ikke den prostituerede. Det er et komplekst emne, som jeg ikke vil komme ind på her, det har jeg også tidligere skrevet om.

Prostitution er en af de yderste konsekvenser af sexisme og er vold mod kvinder. Jeg støtter derfor op om 8. marts initiativet der netop arbejder for mindre prostitution i Danmark.

“Udviklingen i sexindustrien med den stigende globalisering og deraf følgende kvindehandel kræver, at vi tør tænke nyt ved at fjerne retten til at købe sex. Fordi konsekvenserne af mænds sexkøb er så ødelæggende – på det konkrete plan for de prostituerede, og på det strukturelle plan for samfundets syn på kvinder. Prostitution hindrer kvinders mulighed for at opnå reel ligestilling” / 8. marts initiativet

Da jeg blev klogere på prostitutionsområdet ledte det mig til sexindustrien generelt og jeg så en tråd fra strip, til porno og til prostitution og blev noget overrasket over, at der også er f.eks. trafficking indenfor porno og at der er så mange lighedstræk mellem pornoskuespillere og prostituerede både når det gælder indgangen til industrien men også de konsekvenser der er.

Lige så længe at der kan købes adgang til at udnytte kvinder og vores sexualitet er kapitaliseret, lige så længe vil vi ikke opnå fuld ligestilling herunder ligeværd. Kvinder bliver derigennem opfattet som objekter og ikke subjekter, vi er kvinder før vi er mennesker, til forskel fra mænd, som er menneske før deres køn.

Porno er filmet prostitution og jeg støtter Porno og Samfund i arbejdet for større oplysning om porno, sådan at det skal vælges bevidst til på et oplyst grundlag og ikke som det er nu, hvor det bliver eksponeret uanset om der er bedt om det eller ej.

“Vi er kritiske overfor det menneskesyn, som præsenteres i pornoen. Sex reduceres til en fysisk handling uden intimitet og følelser. Det er en forenkling og tingsliggørelse af sexualiteten med et undertrykkende og begrænsende menneskesyn.

Børn og unge er meget modtagelige over for mediernes påvirkning. Børn skal ikke tvangskonfronteres med porno, men i stedet have mulighed for at udforske deres seksualitet i deres eget tempo. Pornoens ensidige og kønsdiskriminerende fremstilling af sex risikerer at blive opfattet som normen. Fagfolk har udtrykt bekymring for den massive udbredelse af porno i børnehøjde, på nettet, i TV mv. Også vi er bekymrede” / Porno og Samfund

For at nå til dette, så har jeg ligeledes undersøgt pornoindustrien både i forhold til de der er i industrien og til de konsekvenser det har for den enkelte og de relationer som vedkommende har.

Og jeg er blevet mere og mere overbevist om at sexindustrien er løbet løbsk og den totalt frie adgang til dette har alvorlige konsekvenser. Jeg vil sige som Gail Dines, at vores sexualitet er blevet highjacked af pornoindustrien.

”And you have to believe that people want to do the right thing and want to live in a society with respect and dignity and not in the kind of world that the pornographers want us to live in. Because that’s not going to be pleasant for anybody. If they continue to hijack the culture, then it’s going to make everyone’s life increasingly difficult. It’s going to make relationships very difficult. It’s going to make bringing up children very difficult” / Gail Dines

Som du forhåbentlig kan se – eller hvis du selv undersøger det nærmere, så vil det stå ganske klart – så hænger alt dette sammen og har stor betydning for vores selvværd, menneskesyn, relationer og dermed for vores samfund. Vi kan ikke se på de forskellige dele enkeltvist, da de understøtter og forstærker hinanden, og derfor har vi brug for en indsats der sætter ind flere steder.

Derfor støtter jeg også Feministisk Forandring, som er en forening der arbejder på at blive et politisk parti og vil sætte ligestilling på dagsordenen, til forskel fra størstedelen af vore andre partier.

Der er lavet flere undersøgelser af økonomiske vismænd-/kvinder samt skrevet flere artikler og indlæg, som netop har tydeliggjort samt synliggjort at jo mere ligestilling et samfund har, jo større økonomisk gevinst har dette samfund også.

”Rapporten leverer over 150 sider en dybtgående analyse af ligestillingens tilstand, globalt og på regionale/nationale niveauer. Derudover det økonomiske potentiale der ligger, hvis vi formå at skabe en mere ligestillet verden mellem mænd og kvinder. Således kommer rapporten med bud på, hvordan vi kan skabe verdens næste bølge af ”inclusive growth”, hvor ligestilling er løftestangen for en ny inkluderende vækst i verden” / Marianne Egelund Siig, Berlingske Business Blog, ’Derfor er mangel på ligestilling dyrt for Danmark’.

Så kan du måske tænke, ’jamen vi har jo ligestilling i Danmark’ og så vil jeg spørge dig om der ikke er nogen der kører overfor rødt, om der ikke er nogen der slår deres børn og om der ikke snydes i skat uanset vi har lovgivet mod dette? Det ved du sikkert udmærket godt, så hvorfor er det egentlig så svært for dig/andre at anerkende vore oplevelser og ikke mindst de statistikker der klart påviser, at uanset vi har ligestilling på papiret, så har vi det ikke i praksis?

Det er et meget komplekst emne, og det har taget mig indtil flere år, at opnå den viden, som jeg har i dag – og der er meget mere viden at hente, så jeg er ikke færdig endnu.

Så ja, jeg er feminist – helt basic feminist – som arbejder aktivt for ligestilling mellem kønnene, ikke at kvinder skal stræbe efter at blive som den mandlige kønsstereotyp (læs gerne op på toxic masculinity samt artiklen The Tragedy Of Men), men at vi finder frem til en ligeværdig måde at være vores køn på, hvor vi ikke begrænser hinanden eller har stereotype fordomme som forventninger – herunder krav – til hvordan vi skal være vores køn på.

Vil du være med?

Så kan du støtte på mange måder, du kan melde dig ind i foreningerne, løbende støtte med et bidrag, blive aktiv og involvere dig eller du kan være med til at sprede budskaber omkring ligeværd og helt basic kan du sige til og fra i din hverdag, når du oplever sexisme.

Tak!

Jannie Nielsen Hansen

Læs også:

samt:

Udgivet i Blog | Tagget , , , , , , | Skriv en kommentar

Følelser er hårdt arbejde

Emotional labor er som oftest ganske usynlig
IMG_2703og bliver først synligt når der ikke er nogen
der tager ansvar for dette, så derfor er det noget som man som kvinde sjældent får anerkendelse eller endda løn for.

Jeg har igennem nogen tid nu undersøgt begrebet Emotional Labor – jeg har desværre endnu ikke fundet frem til et godt dansk ord for begrebet – og der er to aspekter i dette.

Det ene, som er det jeg har fokus på, er det følelsesmæssige ansvar som der helt generelt forventes af kvinder på den private front og så den anden del der er de forventninger der er til kvinder i arbejdslivet i kraft af kønnet. Og det griber faktisk ind over hinanden, men jeg vil alligevel prøve at se om jeg kan adskille det.

Der er en hel del der hører ind under dette begreb, men hvis jeg skal komme med nogle eksempler, så kan det f.eks. være:

  • Ansvar for den gode stemning, uanset hvem der ødelægger den – der glattes ud, smiles og grines måske
  • Ansvar for at tage pænt imod særligt mænds grænseoverskridelser f.eks. catcalls, befamlinger, uønskede seksuelle tilnærmelser, kommentarer på udseende etc.
  • Ansvar for at holde styr på aftaler omkring børnene, det kan være legeaftaler, forældremøder institution, skole og sport, gaver til børnefødselsdage osv.
  • Ansvar for ikke at bringe emner på bane, dele sine meninger, viden etc. som ikke er i tråd med f.eks. mandens og dermed vil ødelægge den gode stemning
  • Ansvar for stort set alt det praktiske omkring børnene ift. om tøjet passer, om der er flere strømper uden huller, om tøjet skal vasket, om idrætstøj og -udstyr er intakt osv.
  • Ansvar for at der er hyggeligt, det kan være alt lige fra rengøring til at der er friske blomster, tændte stearinlys, dug på bordet osv.
  • Ansvar for at familien laver ting sammen om det er at spille et spil eller tage på udflugt
  • Ansvar for de nære stunder, at kigge i øjnene, at lytte, at søge at forstå, at kærtegne og lign. i hverdagens travlhed
  • Ansvar for at alle bliver lyttet til, bliver hørt, rost og får grædt eller raset ud

Jeg oplever at mænd bliver bedre og bedre for hver generation til at deltage og tage et medansvar i forhold til meget af det praktiske om det er indkøb, rengøring, lave mad eller andet, men når det kommer til det mere følelsesmæssig som at tage et medansvar for at alle har det godt indeni, der kniber det desværre gevaldigt.

Der er stadig mange knudemænd eller træmænd derude og jeg er efterhånden ret klar over hvad det kommer af, det er myten om den såkaldte rigtige mand der ikke må vise følelser og meget andet skidt, der har store konsekvenser ikke blot for manden selv, men også for de forhold han indgår i og dermed også for den partner han er sammen med.

Men det er ret så komplekst, og for at forstå dette, så skal man kunne få øje på disse strukturer der er i vores samfund og det kan være ganske svært, fordi de netop er internaliseret i os alle igennem kultur, normer og opdragelse og derfor kan være ganske usynlige indtil man får øje på dem.

Min oplevelse er også, at det i langt højere grad er kvinder der opsøger personlig udvikling, der forholder sig kritisk til sig selv, der opsøger terapeuter, mentorer og psykologer. Det er primært kvinder der læser selvhjælpsbøger og i det hele taget tager langt det største ansvar for at udvikle sig og udvikle forholdet.

Og hvorfor er det mon sådan, det mener jeg også er en del af den samme mønt som beskrevet ovenfor. Jeg tænker stadig og jeg undersøger stadig, så der vil komme mere omkring dette emne, når jeg er klar.

I mellemtiden vil jeg opfordre dig til at opsøge viden, reflektere og agere efter den nye indsigt du har fået, for kun på den måde kan vi forandre noget til det bedre.

Du kan f.eks. læse disse:

OBS! Dette indlæg vil blive fyldt på, ændret etc. over flere omgange, da jeg i første omgang primært har skrevet det, for at få taget hul på emnet. Derfor har jeg heller ikke linket til det i nogle opslag eller gjort opmærksom på indlægget som jeg plejer, da det godt må hvile lidt her i stilhed, indtil jeg er klar.

Og lige for en sikkerheds skyld, så vil jeg lige nævne, at hvis du er mand der læser dette og du tænker at sådan er du i hvert fald ikke, så siger jeg bare good for you og for dine nærmeste.

Men hvis du nu tænker rigtig godt efter, så vil jeg påstå at du alligevel kan genkende en del, hos dig selv i dit tidligere jeg, hos nogle af dine venner, din familie eller hos dine nuværende som tidligere kolleger. Og dette er ikke en påstand, men noget der er lavet flere undersøgelser omkring, som du også kan læse i nogle af de links der er herover.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | Skriv en kommentar

Porno er uncool

Igennem en hel del år efterhånden, 1363083_chain_of_time_5har jeg haft det noget mystisk med hensyn til porno, jeg har undersøgt det over flere omgange og har virkelig prøvet at være cool omkring det.

Jeg havde jo en opfattelse af, at det måtte være helt i orden, fordi vi i Danmark er meget stolte af, at vi var de første der frigav porno. Det er overalt omkring os, vi lever i et pornoficeret samfund under sex-sælger-alt-parolen og kan dårligt nok google efter noget helt banalt uden at vi bliver præsenteret for sex på den ene eller anden måde.

Robert Jensen (is a professor in the School of Journalism at the University of Texas at Austin. He is the author of “Getting Off: Pornography and the End of Masculinity.”) fortæller i artiklen “How porn makes inequality sexually arousing” at han af nogle unge kvinder fik at vide, at han ikke fulgte med ungdommen og mere i den stil, når han forholdt sig kritisk til pornoindustrien.

Han spurgte så kvinderne: “Hvis I havde valget mellem to fyre I ville date, de var lige attraktive men den ene så porno og den anden gjorde det ikke, hvem ville I date?” Til det var svaret, at de ville date den der ikke så porno. Ergo havde det alligevel en betydning.

“Spørg mig, hvorfor jeg ikke længere gider have sex med folk som har et regelmæssigt forbrug af såkaldt mainstream porno? Forestil dig titlerne på pornofilm som bogtitler. Og at de bøger stod frit fremme i vedkommendes bogreol. Række på række. Ville du så have lyst at blive i det hjem ret længe?” / Anonym

”Why the disparity between the stated commitment to being porn-friendly and the actual preference in partners? Further conversation with those students, and many others, suggests that women know what pornography is and how men use it, but feel a sense of resignation about contemporary pop culture.

Commercial pornographers want us to believe that their product is just routine sexual activity on film. While there is considerable variation in graphic sexually explicit material, the most common pornography offers sexualized male dominance on screen, with the gonzo genre pushing the boundaries of the degradation of, and cruelty toward, women. Beyond the extreme material produced by the “legitimate” pornography industry are even harsher genres that sexualize every inequality you can imagine, especially racist porn. At its core, that’s what pornography does: It makes inequality sexually arousing.”

Denne artikel gjorde, at jeg nu kunne sætte ord på overfor mig selv i forhold til hvorfor jeg længe prøvede at være helt cool omkring porno, og det er naturligvis fordi det er så indgroet en del af vores kultur, at jeg ikke kan undgå det i en eller anden grad.

Da jeg var ung, var jeg mere optaget af at skulle være cool, at passe ind, end jeg er i dag, og derfor søgte jeg dengang at udtrykke en ligegyldighed overfor porno, for jeg skulle i hvert fald ikke give udtryk for at jeg ikke havde det fint med det. Dengang havde jeg heller ikke den viden som jeg har i dag, eller den samme sikkerhed i mig selv.

Uanset at jeg vælger at lade være med at google efter, klikke på og se det, så bliver jeg præsenteret for porno stort set hver gang jeg er på nettet i en eller anden afskygning. Så meget, at jeg efterhånden ikke bider så meget mærke i det mere, det er primært min underbevidsthed der registrerer og jeg ved jo også, at der er alt for mange der benytter sig af porno og dermed vil jeg skulle holde mig fra en masse mennesker, som jeg kender og holder af.

“Science and research are showing that pornography can change and rewire how the brain works. For those who watch porn, their perceptions of healthy relationships and sexuality become warped by what they’ve viewed” / #Fight the new drug

Selv pornoindustrien siger, at der ikke er nogen der er interesseret i, at de der bruger porno, skal blive bevidste omkring forholdene, fordi det ikke vil tænde de der sidder og wanker* til dette og så kan de jo risikere at miste en indtjening.

Vi har derfor brug for oplysning omkring denne industri, og vi har brug for en holdningsændring i vores samfund.

Mit ubehag ved porno har jeg ikke rigtigt kunne sætte ord på og jeg har længe tænkt, at det måske er mig der er noget galt med, fordi vores samfund efterhånden er sådan at man for alt i verden ikke må forholde sig kritisk til porno eller sexindustrien i det hele taget, uden at få skudt i skoene, at man vil begrænse andres frihed (læs: frihed til at udnytte andre mennesker, pakket ind i argumentation for friheden til at sælge sin krop), at man er sex-forskrækket eller at man må være så grim at ingen gider bolle med én og man derfor er ude på et eller andet hævntogt.

“Når jeg læser mandeblade, føler jeg mig som en jøde, der studerer Mein Kampf” / Gloria Steinem

Men jo mere jeg dykker ned i dette emne, jo mere bevidst bliver jeg om at det er dybt problematisk. Ikke blot for de implicerede men også for vores menneskesyn – her går det værst ud over vores kvindesyn, men manden som den der tager og får er ligeledes ikke uproblematisk – og det går ud over vores relationer og alt dette gør at det er et samfundsproblem.

”Når noget er gratis, så kan du være helt sikker på, at nogen længere nede i processen har betalt for det.” / Almen viden siger jeg

Jeg har for nyligt set dokumentaren ”Pornocracy” hvor Ovidie – en tidligere pornoskuespiller – har søgt at vise bl.a. de barske forhold som pornoskuespillere arbejder under – særligt kvinder – samt hvor kapitalistisk denne industri er, med pengebagmænd der er fløjtende ligeglade med konsekvenser for de involverede som for samfundet.

Læs ”Gratis netporno har gjort branchen mere brutal”.

Pengebagmænd der er en del af karteller og mafiaen som Die Welt også har haft flere artikler, bl.a. en stor artikel på flere sider omkring (Die Welt: Wall-Street-Millionen bauten das Youporn-Imperium) Dette var også med i dokumentaren og vi fik vist hvordan denne industri hænger sammen og det er vitterligt money talks, ethic walks.

Der sidder nogle karteller der bliver finansieret af mafiaen. Disse karteller har opkøbt alle de store gratis porno websites, og fordi disse er så store og ejer alle de første sider i Google resultaterne, så er alle pornodistributører afhængige af at være medlem af disse pornsites, derfor betaler de for medlemskab til disse. Udover dette så betaler de små 78% til kartellerne af det de tjener og de sidste 22% går til aflønning og hvad der ellers skal til på et pornoset. De penge de tjener er så en mikro-procentdel af dette og der skal derfor vildt mange optagelser til for at kunne leve af det.

Så det er ikke pornoen som sådan der tjenes penge på, det er den trafik der foregår, altså hver gang der klikkes ind på siderne.

Kartellerne lever altså af at der klikkes og af at de flytter penge rundt mellem deres underafdelinger som er placeret i forskellige lande.

De her karteller er altså fløjtende ligeglad med de der er i industrien, det kunne lige så godt være folk der lavede små søde figurer, hvis der altså var en masse mennesker der ville klikke på dem.

For ikke at spolere din nattesøvn, så vil jeg ikke gå i detaljer med deres forhold og hvad – særligt kvinderne udsættes for – men tro mig på mit ord når jeg fortæller at det er ganske modbydeligt.

Jeg væmmes over folks ligegyldighed, bare de kan sidde og wanke ganske anonymt imens de støtter denne industri.

Og jeg er vred over samme ligegyldighed over for hvad det gør mod vores samfund og dermed menneske-(kvinde-)syn.

Tilmed er jeg ganske bekymret for at vores børn vokser op og bliver påvirket igennem pornoindustrien.

Det er ikke nok at sætte ind overfor pornoindustrien alene, da der skal ske indsatser flere steder, men specifikt omkring denne industri så tror jeg i første omgang – hvis det ikke skal forbydes helt – så bør vi:

1) Gå efter pengene og få kartellerne lukket for skatte-unddragelse

2) Få det adskilt på nettet, sådan at man skal logge sig på med Nem-Id og/eller bankoplysninger (så begrænses adgangen væsentligt for de under 15 år)

3) Få foretaget mere forskning der ser på hvilken betydning porno har for de implicerede samt for vores samfund og derefter om vi skal:

3a) Banne porno fuldstændigt alternativt få en styring med det der smides på nettet af porno o.lign.

eller

3b) Have tilsyn og styring med de der producerer og tjener penge på porno

Uanset hvor væsentligt det er at se på de forhold som de involverede pornoskuespillere arbejder under, så er det bestemt ikke mindre vigtigt at se på hvilken betydning det har for vores samfund, vores relationer og vores menneskesyn og dette er der mange der søger at belyse og derfor vil jeg linke til flere artikler, indlæg med mere herunder.

“De sidste par år har jeg haft en pornofri elsker – nu kæreste.
Der kan siges en del godt om folk, der nægter at bruge en computer, medmindre de er tvunget til det. Det er ret så skræmmende, at det åbenbart er blevet nemmere at rode rundt på nettet efter en anden persons filmatiserede fantasier, end at danne billeder i eget hoved og forholde sig til den man er sammen med.” / Anonym

Det er ikke nemt at forholde sig åbent og kritisk til porno- herunder sexindustrien, fordi der kommer så mange ubehagelige modreaktioner, selv pornoskuespillere fortæller at de ikke kan fortælle om branchen uden at opleve fysisk og psykisk chikane udover at de risikerer ikke at have noget arbejde.

Tidligere prostituerede der står frem og fortæller om livet i prostitution oplever det samme og os der ikke er eller har været i industrien vi oplever også en voldsom modstand og det er bekymrende, at vi har fået sådan et samfund, der går mere op i retten til at udnytte andre mennesker end hvad konsekvenserne er for denne såkaldte rettighed.

“At indføre en lov der forbyder andres menneskers ret til at kunne købe sig til seksuel adgang til andre fattigere og mere udsatte kvinders kroppe er på linje med forbuddet mod at du kan købe min nyre, mine hornhinder eller leje min livmoder. At tingsliggøre kvinder og sidestille dem med hvilken som helst anden vare, er hele tiden at skyde en ligestilling kønnene imellem langt ud i horisonten. Så længe vi lever med “alle kvinder er til salg – det er bare et spørgsmål om pris” ligeså længe er ligestilling en fjern drøm” / Dorit Otzen

Et samfund der er så mageligt og bange for at blive upopulær, at det hellere vil lukke øjnene. Selv et stort antal af vores politikere er så bange for at miste deres taburet, at de ikke tør at have en klar holdning til sexindustrien eller udtale sig kritisk om denne. Heldigvis er der nogle der melder klart ud at de går ind for Den Nordiske Model når det kommer til prostitution, men det er et fåtal der tør og når det kommer til porno, er der endnu færre.

Som jeg har hørt flere udtale og som jeg efterhånden også selv er kommet frem til, så er modstanden, hos det enkelte menneske, mod at forholde sig kritisk til sexindustrien så banal som at hvis man gør dette, så er man også nødsaget til at forholde sig kritisk til sin egen ageren i forhold til dette og denne nye indsigt vil kræve, at man ændrer sig og får nogle nye vaner og måde at tænke på bl.a. i forhold til sex.

“Desværre kan et forbrug af porno være direkte skadeligt for vores evne til at være i ordentligt til stede i vores kærlighedsforhold. Var vi virkeligt så seksuelt frigjorte, ville vi være mere optaget af at nyde hinanden og eksperimentere end af at stirre på pornofilm. Vi ville lege mere. Folk ville vove at overføre fysisk læring fra krop til krop, fordi det rent faktisk er meget nemmere at forstå og opleve seksuelle nuancer hands on end ved at læse om det” / Sara Skaarup

Så det at sexindustrien er blevet en så stor del af ens identitet, det siger alligevel noget om vores samfund og vores kultur, som jeg oplever dybt bekymrende.

Læs også: Fra sexisme til sexindustrien.

“Jeg er ikke modstander af porno i princippet, men jeg er modstander af udnyttelse af andre mennesker og dermed bliver jeg modstander af porno i praksis” / Anonym

Vil du udfordre dig selv og blive klogere på emnet, så er der herunder et udvalg du kan gå igang med.

“Mænd der frasiger sig pornografi for at undgå impotens, er ikke mere beundringsværdige end hvide der dropper marchen med Ku Klux Klan fordi de er bange for at forstuve anklen. Vores kamp mod pornografi og det modbydelige system af maskulin magt det repræsenterer, skal stikke dybere end en egennyttig interesse i at beskytte vores seksuelle praksis” / Jonah Mix

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

________________________________________________

*At wanke betyder at onanere. Jeg bruger den engelske betegnelse, da jeg ikke har fundet et andet ord for at onanere på bekostning af andre, hvad jeg mener onani i sammenhæng med porno er.

Udgivet i Blog | 3 kommentarer

Ved du eller tror du blot?

“There are facts, and there are beliefs, and there are things you want so badly to believe that they become as facts to you.”The future depends

Jeg tænker jævnligt over hvad det var der fik mig til at åbne øjnene, altså at blive mere
modig omkring at forholde mig kritisk til det jeg troede jeg vidste, samt mere kritisk til samfundet og de strukturer vi lever i og med.

Den nød vil jeg så gerne knække, fordi jeg kan genkende mig selv i ganske mange, altså mig selv fra dengang jeg lukkede øjne og ører og blot fandt tryghed i det jeg kendte uanset at det havde nogle konsekvenser for mig, mine børn og ja også for andre, som jeg på daværende tidspunkt ikke kunne adressere.

Og det er ikke fordi jeg er blevet åh så klog og ved bedre end alle andre. Det er faktisk nærmere, at jeg efterhånden ved så meget om de emner jeg har sat mig ind i, at jeg også ved hvad jeg mangler at vide mere om. Og ikke blot det, jeg er også blevet så bevidst omkring viden, at jeg ved når jeg mener og når jeg rent faktisk ved noget. Jeg er blevet mere ydmyg omkring det at have en holdning til noget, og kræver faktisk ganske meget af mig selv for at kunne have en holdning, det har også givet mig mulighed for at have en undrende tilgang til flere emner og give udtryk for min viden som min uvidenhed.

Jeg er også blevet bevidst omkring at det her med ignorance og viden, det er primært et bevidst valg, For om vi vælger at holde fast i det som gør os tryg, de overbevisninger vi er vokset op med, som er blevet internaliseret i os igennem kultur, normer og opdragelse eller om vi tør udfordre dette og opsøge viden, tør lytte til de vi ikke før har lyttet til. Det kan godt være svært, fordi vi på den måde får vippet vores selv- og vores verdensbillede og derfor skal til at ændre på os selv, fordi denne nye indsigt gør, at vi ikke længere kan agere ud fra gamle vaner.

Jeg kunne godt tænke mig, at flere kunne sige: “Det ved jeg endnu ikke nok om til at have en holdning til, men fortæl gerne og hvis du kender til noget jeg bør læse eller se for at finde ud af mere, så fortæl mig gerne det”.

Alt for mange afslutter en diskussion eller samtale med: “Nå, men det er altså min mening”, uden at forholde sig til at det jo netop blot er en mening, en holdning, og at der derfor er grundlag for at finde ud af mere, som den man taler med måske kan hjælpe med.

Jeg oplever det sværere og sværere at være i sådanne samtaler, og det er ikke fordi at man skal diskuttere alt, men en mere ydmyg tilgang til sine holdninger og meninger vil klæde ganske mange.

Efterhånden tænker jeg, at bevidst ignorance også er en form for dumhed og er det så en dumhed man skal være ligeglad med eller en dumhed der skal udfordres igen og igen?

For holdninger og meninger er ikke ligegyldige, især ikke de der ytres. De holdninger der ytres påvirker andre og vores samfund. Som jeg nævnte i et tidligere opslag, fra et afsnit i en videnskabsteorisk bog, så kan vi ikke bare sige at vi har en mening, hvis denne mening har konsekvenser for andre og det har den lige så snart den siges højt. Derfor skal meninger bygges på viden.

Så nej, vi kan ikke bare sige “Nå, men det mener jeg altså”, hvis vores mening ikke kan understøttes af viden, og det er ikke nok at man f.eks. kan sige at i ens omgangskreds så er det altså sådan og sådan.

Der findes forskellige videnskabsteoretiske tilgange til viden, og det er noget vi benytter os af som menige borgere ganske ubevidst. Den jeg ofte ser er den positivistiske tilgang der blot er beskrivende og observerende og derfor ikke interesserer sig for baggrunden for det observerede.

Viden kan ikke blot bunde i observationer. For at det rent faktisk er viden, så skal man efter min bedste overbevisning også se på de andre videnskabsteoretiske tilgange, der afklarer kontekst, konstruktioner, konsekvenser etc. og det indebærer at man også kigger ud fra sin egen navle og bliver bevidst om at disse holdninger rent faktisk har konsekvenser og ikke “bare er en mening”.

No, It’s not your opinion. You’re just wrong!

http://www.houstonpress.com/…/no-it-s-not-your-opinion-you-…

Nå, men tilbage igen, hvordan får vi knækket denne nød i forhold til at flere oplyser sig selv og ikke af vanvare eller tryghed holder fast i en mening, der ikke er bygget på viden og som har konsekvenser for det samfund vi lever i?

Når jeg ser tilbage, så var det et bevidst valg jeg tog, om at lytte og læse med ganske længe, inden jeg selv deltog i debatter og diskussioner. Og hvorfor tog jeg dette bevidste valg, det er jeg ikke helt sikker på, men umiddelbart tror jeg at jeg så småt fik øje på at disse ting altså også var noget der ramte mig og mine nære, jeg kunne pludselig så småt adressere nogle af de ting, som jeg havde gået og tumlet med og det var faktisk en god oplevelse, så jeg gik ganske ihærdigt igang med at oplyse mig selv – og gør det stadig, for der er stadig meget at lære.

Min yngste fortalte mig her forleden, at de i skolen havde fået til opgave at fortælle hvad meningen var med livet. Jeg tror at meningen er, at vi skal udvikle os selv som menneske, blive bedre og give noget godt videre til de næste, og for at kunne dette, så skal vi opsøge viden og vi skal ændre vores ageren efter den nye indsigt vi opnår, ellers går vi blot i ring.

https://www.theatlantic.com/…/this-article-wont-cha…/519093/

PS! Denne tekst er fra mit opslag på Facebook den 14.03.17

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | En kommentar

Ansvar i forholdet

”Græsset er grønnest der hvor du vander det” græsset er grønnest lige der hvor du vander det

Eller ”Græsset er grønnest på den anden side”.

Modsat den sidste, som jeg oplever har en meget passiv tilgang der primært er observerende, misundelig og uden indsigt i hvad man selv har. Så oplever jeg den første have en mere aktiv tilgang, der lægger op til at man selv skal gøre en indsats.

“Fravær – den almindelige kur mod kærlighed” / Miguel de Cervantes Saavedra

Så er der den anden, og den kan jeg godt lide fordi den fortæller at man faktisk skal handle, at man ikke bare kan gå rundt og se på alt det man mener er bedre, for det er der intet der bliver bedre af, og slet ikke det man er i.

Når det drejer sig om et forhold, en tæt relation, så er det ikke nok at den ene part går og vander plænen, altså forholdet hele tiden, hvis den anden ikke også tager et medansvar for dette, for det dræner langt ind i sjælen og til sidst kan man ikke mere uanset hvor meget man selv har vandet plænen, så skal den også have noget gødning, klippes til osv. Og det skal man altså være mindst to om.

Nu kommer jeg til at træde nogle over tæerne, måske endda mest mænd, men inden I evt. farer i kridthuset, så vil jeg bede jer om at orientere jer på emnet, lade det bundfælde sig og dernæst tænke efter.

Jeg er for nylig blevet introduceret til et begreb jeg ikke anede fandtes, nemlig ”emotionel labour” på dansk ”følelsesmæssigt arbejde (ansvar)”. Den har godt nok ligget og ulmet længe i mig, men jeg har ikke fået de rigtige ord på hvad det var, som jeg oplevede både på tæt hold, men også i de relationer som jeg får indsigt i, både fysisk men også via alt det jeg læser omkring mennesker og relationer.

Det er meget komplekst og kan ikke forklares i dette indlæg alene, derfor vil jeg nederst linke til flere artikler, hvoraf mange desværre er på engelsk, men der er heldigvis også nogle danske, for flere og flere bliver heldigvis opmærksom på dette.

Min påstand er, at kvinder har eller får det største ansvar, når det kommer til emotionel labour (jeg bruger den engelske betegnelse, da jeg ikke mener at oversættelsen dækker begrebet godt nok). Kvinder lærer igennem deres opvækst, at være opmærksom på hvordan andre har det, at give plads til andre, at tilsidesætte egne behov, at tage ansvar for den gode stemning og at glatte ud uanset hvem det er der ødelægger den gode stemning.

Mange kvinder har gået i flinkeskolen hvor de lærer at være pleasere, ikke vise vrede eller gøre andre opmærksom på deres uhensigtsmæssige ageren (pænt sagt), for så bliver de jo kede af det, når de får at vide at de ikke opfører sig helt så smart.

Så kvinder lærer ofte at lægge låg på deres vrede, og hvis de så siger fra, så bliver det ofte på en undskyldnede måde, som helst ikke skal såre, ikke fordi der er noget i vejen med at man ikke vil såre, men hvis nu, kvinden er blevet såret og det at fortælle dette gør den der har såret ked af det, vred, utilpas etc. så kan kvinden jo aldrig sige fra, men må påtage sig ansvaret for alene at få det godt igen, fordi den anden ikke kan eller vil stilles til ansvar. Det blev lidt snørklet, håber at det giver mening.

Det er oftest også kvinder der tager ansvar for at forholdet og de selv udvikler sig, det er oftest kvinder der læser selvhjælpsbøger, går til terapi, i sorggrupper o.lign. Det er også oftest kvinder der søger kommunikationen i forholdet, fortæller om sine behov, spørger ind til den anden, og ikke blot ved et enkelt spørgsmål – så-har-man-spurgt-agtigt – men stiller flere uddybende spørgsmål til den anden og søger at forstå.

Kvinder giver generelt langt mere nærhed som at søge og give fortrolighed, at give omsorg og flere kærtegn, knus, smil, et lyttende øre og søde beskeder, hvor mænd derimod og ganske generelt ikke tager et medansvar for at vise og give nærhed andet end igennem sex. Nogle/flere mænd, får dækket deres behov for nærhed igennem porno og hvad der ellers findes på nettet af sexualisering, objektivisering etc. og dette påvirker så også den sex man har med hinanden, som ofte og derfor ikke opleves som nærhed af kvinden.

Kvinder lærer også at tage sig af alt det der er mere synligt når vi taler forhold, det er f.eks. det praktiske omkring børnene, at være den primære omsorgsperson i kraft af at kvinder tager den længste barsel, at kvinder tager den største del af ansvaret for soveritualer, legeaftaler, at trøste, at tale om og give plads til de svære og de nære ting.

Det er oftest også kvinder der står for at samle familien, at sørge for nære stunder, oplevelser sammen etc. om det er ture eller at spille et spil. De står oftest også for forældreintra og at være opmærksom på når børnene vokser ud af deres tøj samt at interessere sig for hvad børnene laver og hvem de gør det med osv. De praktiske ting her, er de yngre generationer – efter min opfattelse – så noget bedre til at deles om, end de der er min generation og de der er ældre.

“If you hurt someone enough, they eventually fall out of love for you and if they don’t it’s because someone who raised them confused them with abuse as being a form of love” / Mary Jo Rapini

Siger jeg så, at mænd ikke kan finde ud af disse ting?

Nej, bestemt ikke, men mænd lærer desværre igennem opdragelse og normer at de ikke kan finde ud af disse ting. Der er tøhø-udtalelser som ”mænd kan ikke tale om følelser”, ”mænd kan ikke tage sig af deres børn, de passer børn – for hustruen altså” og meget andet skidt.

Så mange mænd går i troen på, at de altså ikke kan finde ud af de her nære ting (emotionel labour). Og de tør måske ikke forsøge sig af frygt for at blive bekræftet i den usikkerhed som de er vokset op med – eller måske endda endnu værre – at tro at de så ikke er en rigtig mand, eller andre tror de ikke er en rigtig mand, hvis de gør ting som traditionelt kvinder har fået det fulde ansvar for.

“Stolthed er sjældent kærligheden til gavn” / Jan Hessner Backe

Dette har mange konsekvenser, for kvinder, for mænd, for børn, for de nære relationer og faktisk dermed også for vores samfund.

Mange kvinder oplever sig ensomme i forholdet og føler sig følelsesmæssigt overbelastet og mange mænd kan ikke klare at blive alene fordi de har været vant til at andre tog ansvar for deres følelsesliv, det er der mange undersøgelser der har afdækket og kan bekræfte.

Der er mange aspekter i dette som jeg bliver nødsaget til at tage i små bidder, men vil du gerne blive klogere på dette, så kan jeg anbefale dig at læse disse artikler og indlæg:

Jeg er slet ikke færdig med dette emne, fordi det netop er så komplekst og ofte også ganske usynligt, fordi det primært bliver synligt når og hvis der ikke er nogen der tager ansvaret, det er først når dette sker at vi bliver opmærksomme på at det mangler.

Så kære kvinde, jeg vil opfordre dig til at blive opmærksom på dette, på hvad du gør fordi det ellers ikke bliver gjort, hvad du gør fordi du godt kan lide det sådan og hvad du gør fordi du bevidst eller ubevidst oplever at det forventes af dig, måske endda som et krav for at være en rigtig kvinde og/eller en rigtig mor.

Kære mand, jeg vil så opfordre dig til at læse op på dette og bide mærke i hvad du selv gør, hvilken relation har du selv til jeres barn/børn, er de trygge nok ved dig, sådan at de kommer til dig med de svære ting eller er jeres samtaler oftest om ufarlige ting som f.eks. sport, tipskuponen, geografi, kongerækken osv.?

Jeg vil også opfordre dig til at bide mærke i om du giver plads til din hustru/kæreste til at du anerkender hendes følelser, holdninger og viden. At du er interesseret i og gør noget for at hun har det godt følelsesmæssigt, at du tænker over hvordan du taler til og om hende, at du ikke overskrider hendes grænser, at du imødekommer hendes behov som et voksent ligeværdigt menneske.

Det kræver at du, kære mand, tager et større følelsesmæssigt ansvar for jeres relation og dette indebærer, at du også tager et stort ansvar for dig selv, sådan at du er en person din hustru/kæreste kan have tillid til.

Og du kære kvinde, det kræver så at du også giver plads til at din mand/kæreste tager dette medansvar i forholdet, for jeg er ikke blind for at dette kan være svært som kvinde, når man er internaliseret til at dette er kvindens ansvar hvis man gerne vil opleves som en rigtig kvinde.

Derfor skal vi støtte op om hinanden i dette, ikke kun i de enkelte relationer, men også i vores samfund.

Kvinder der bliver vrede er ikke hysteriske eller nærtagende, de er blot vrede som enhver anden ville oftest vil være i samme situation. Mænd der sætter ord på deres følelser og er interesseret i sin partners følelser og tager hensyn til disse, er ikke under tøflen, men er en person der behandler sin partner med respekt.

Vi skal sige til og fra også når vi er blandt venner og bekendte samt på arbejde, f.eks. når manden går tidligt for at hente børn, når manden lige skriver en sød besked til konen – så er han ikke en tøffelhelt, men en omsorgsfuld person, som måske endda er glad for sin kone.

Det er ligeledes når kvinden arbejder over for karrieren, det er når kvinden sover længe og manden tager på tur med ungerne – så er han ikke en helt og hun er ikke en dårlig mor og det er når børnene helst vil trøstes af far osv. osv. osv.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

 

Udgivet i Blog | En kommentar

Skabes narcissister?

Tanker om narcissister, køn og strukturer … problem-with-gender

Jesper Bergstrøm har lavet en god video omkring nogle tendenser vedr. en meget problematisk adfærd, som han har fået øje på igennem sit arbejde som netop adfærds-ekspert, dette har BT så skrevet en artikel om, som jeg linker til her:

”Her er de 10 mest skræmmende tegn på, at du skal væk fra en mand i en fart”.

Jesper har rent faktisk fået øje på, at der findes en del narcissister iblandt os. Det kan være mænd som kvinder, men her er det mændene han har fået øje på. Der er to ting i dette, som jeg gerne vil tage hul på, det første kommer her og det andet vil jeg afslutte indlægget med.

For det første, så er de ti iagttagelser som Jesper kommer med, ganske gode og nogle som flere af os kan genkende hos en nuværende eller tidligere partner i større og mindre grad.

Disse tager udgangspunkt i, at man som relation til en person med sådan en ageren, kan genkende en eller flere og måske endda alle punkter i denne. Der står i artiklen, at punkterne henvender sig til den person, der har denne ageren, men sådan oplever jeg det ikke, derfor vil jeg gerne se om jeg – ud fra Jespers punkter – kan henvende mig direkte til disse personer.

Det er dog sådan, at hvis man er full-blown narcissist eller hverdagspsykopat som denne ageren også kan kaldes for, så vil man aldrig læse sådan et indlæg, hverken mit her eller det som Jesper Bergstrøm har lavet, fordi man ikke evner og ikke ønsker at se på sig selv som en del af problemet, eller måske endda som værende problemet.

Men der er så også de der ikke er full-blown, de der er det i mindre grad, de der gør disse ting af helt andre årsager end en decideret brist i sindet, hjernen what so ever, som jeg ikke skal kloge mig på, det kan måske være en oplevet berettigelse, dårlige vaner, opdragelse etc. Disse mennesker er mit ”for det andet” som jeg vil gøre mig tanker om afslutningsvist.

Jespers punkter herunder tager udgangspunkt i at personen der har den narcisistiske som hverdagspsykopatiske ageren er en mand, derfor gør jeg det samme. Men som jeg nævnte tidligere, så kan kvinder også have disse træk.

1, Han vil ikke have kvinden tæt på

For at kunne have den nærhed og fortrolighed som er vigtigt i et godt forhold, så kræver det tillid fra begge, ikke blot at man viser hinanden tillid, men også at man er tilliden værd.

  • Gør du ting som bevirker at din partner har svært ved at have tillid til dig?
  • Viser du selv fortrolighed og betror du din partner din sårbarhed, dine tvivl, din usikkerhed?
  • Lytter du når din partner viser dig fortrolighed og spørger du ind uden at dømme og bestemme hvad vedkommende skal og ikke skal gøre?
  • Giver du plads til at din partner har anden viden, interesser, holdninger, erfaringer end dig og anerkender du disse?

2. Han er manipulerende og kontrollerende

Man kan manipulere og kontrollere på mange måder, det kan være igennem det man siger og det man gør. Det kan være ved at blive aggressiv eller nedladende når man ikke får det som man vil have det. Det kan også være ved på beregnende vis, at give nærhed som kærtegn, for at belønne en adfærd eller undlade at give dette for at straffe for ikke at have fået sin vilje eller andet. Dette er en del af psykisk terror eller psykisk vold.

  • Hvor vigtigt er det for dig at det bliver på din måde?
  • Giver du plads til at andre måder også kan være ok?
  • Bruger du straf og/eller ros for at styre din partner?
  • Er du bevidst om du bidrager til eller endda er ansvarlig for ”den dårlige stemning”?

3. Han vil ikke indrømme fejl
4. Han bliver hurtigt aggressiv
5. Han benægter alt

Der kan være mange grunde til dette. Nogle kan være, at man har et selvbillede og/eller har sat sig selv op på en piedestal, der ikke harmonerer med at kunne lave fejl, at gøre andre ondt, at være usikker, sårbar etc. og derfor benægter man hellere selv de mindste ting, end man vil tage ansvar for dem. Det kan også gøre, at man hellere vil skjule det man foretager sig, som ikke er i tråd med det menneske man giver udtryk for at være, end man vil ændre på sin adfærd, sådan at man ikke har noget at skjule eller lyve omkring.

  • Kan du sige pyt, og måske grine af dig selv, når du laver mindre fejl?
  • Siger du undskyld når du laver fejl der påvirker andre?
  • Har du nok selvindsigt til at kunne se når du laver disse fejl, som kan være alt fra de helt små til de der sårer andre?
  • Går du til angreb, hvis andre kommenterer kritisk på det du gør eller siger?
  • Benægter du hvis andre – måske særligt din partner – konfronterer dig med de handlinger som du ikke vil stå ved?
  • Vender du ansvaret, sådan at det du gør som f.eks. gør andre ondt, det er andres skyld Hvis du f.eks. har været utro, så var det den andens skyld, fordi vedkommende lokkede dig eller var en skidt person der også var ude efter andre, eller du har måske oprettet en datingprofil og giver den nemme adgang til dette skylden, for du var jo bare nysgerrig osv.? Eller den der har opdaget du har såret, svigtet osv. bærer efter din mening skylden, for personen kunne jo bare have ladet være med at opdage det eller konfrontere dig med det?

6. Han fejlfortolker, når kvinden bliver ked af det

Hvis man ikke kan rumme når ens nære er kede af det, og slet ikke kan rumme hvis det er en selv der har gjort personen ked af det, så har man også problemer med det første punkt, altså problemer med at give og tage imod nærhed som fortrolighed. Dette kan også hænge sammen med punkterne herover, for en af grundene til at man ikke kan eller vil rumme det, det kan også være at man ikke kan eller vil tage ansvar for sin egen andel i dette.

  • Har du egentlig empati og kan sætte dig ind i andres sted ud fra deres side og ikke blot ud fra din egen?
  • Viser du omsorg når din partner er ked af det eller måske bare når vedkommende er syg?
  • Spørger du overhovedet ind til hvordan din partner har det?
  • Negliserer du din partners følelser?

7. Han er seksuelt fraværende

Dette betyder nødvendigvis ikke, at man så slet ikke har sex – det er mere den sex man har med hinanden, hvordan denne er. Dette hænger også sammen med punktet omkring at give og modtage nærhed og fortrolighed, men det hænger også sammen med de andre punkter fordi optakten til sex er lige så vigtig – hvis ikke vigtigere – end sexen alene, for at det er elskov man har sammen og ikke blot scener fra en pornofilm. Det betyder ikke, at man skal være inderlig hver eneste gang og ikke kan afprøve andet, det betyder blot, at hvis man kun kan porno-sex, så distancerer man sig fra hinanden og sex bliver ikke det følelsesmæssige bindemiddel, som det også kan være.

  • Ser du pornofilm og det der ligner og er du bevidst om hvordan det påvirker dig og jeres relation?
  • Kan du give dig hen eller er du nærmere i en rolle?
  • Giver du kærtegn og lign.. i løbet af dagen og ikke kun som optakt til sex?
  • Udforsker du din partner og sørger for nydelse til denne, eller følger du blot det samme manuskript, lidt massage her, et tryk der, lidt gramsen her og en to tre færdig?
  • Lytter du til og søger du at gøre de ting som din partner har fortalt vedkommende sætter pris på, som altså ikke overskrider dine grænser?
  • Kan din partner stole på dig, sådan at vedkommende også har lyst til at give sig hen til dig? Og her er tillid mere end troskab.

8. Han er jaloux

Hvis jalousien ikke er begrundet, så er det problematisk at reagere som om at den var. Hvis din partner ikke lyver, har hemmeligheder, ikke er eller har været utro hverken fysisk eller online, så skal man søge hjælp for denne jalousi. Men bruger man det, at opføre sig som om at man er jaloux, så er det manipulerende og kontrollerende adfærd. Denne adfærd, kan også være et forsøg på at flytte fokus væk fra det, som man selv foretager sig, altså en måde at fralægge sig og flytte ansvaret væk fra sig selv.

  • Er jalousien begrundet eller ej?
  • Forsøger du at flytte fokus fra din egen adfærd?
  • Bruger du anklagerne mod din partner, som et fripas til at du så selv kan gøre hvad du vil?

9. Han er charmerende

Mange af disse mennesker har et stort behov for andres anerkendelse, for at andre synes man er interessant, klog, dygtig og/eller smart som flot eller at man får anerkendelse via sin partner ved at denne f.eks. ser godt ud og man dermed har scoret godt eller har et pænt vedhæng til armen ved selskabelige lejligheder. Disse mennesker er derfor ofte dygtige til at tale med alle eller mange typer af mennesker og forsøger sig ofte med humor og en kvik bemærkning. Hvis man så også har en anden side, som er beskrevet i punkterne herover, som f.eks. nedladende, aggressiv, manipulerende etc. som man kun eller primært viser sine nærmeste, så kan det være at man ikke blot er narcissist men også psykopat, det skal jeg ikke kloge mig på, men det er i hvert fald nogle af kendetegnene for sådan et menneske.

  • Er du anderledes overfor dine nærmeste end du er over for f.eks. dine kolleger?
  • Iscenesætter du dig selv blandt andre?
  • Har du nok selvindsigt til at kunne se disse ting, hvis de var tilfældet?

10. Du bliver pludseligt smidt ud

Det er ikke kun dette med at blive smidt ud af fælles bolig, det kan ligeledes være sengen eller trusler om dette eller om at afslutte forholdet. Det er ligeledes en manipulerende adfærd og bør derfor ses sammen med flere af de andre punkter.

  • Går du efter at såre mest muligt, når du skal vise din utilfredshed?
  • Tager du ikke din partners følelser alvorligt?

“Feministiske studier kan få mænd til at erkende, at deres “mentale smerte” ofte stammer fra de mandedominerede kulturformer, og at de derfor har noget at vinde ved at ændre sig. De fleste mænd er tvunget eller i hvert filfælde socialiseret til at udleve en form for patriarkalsk eksistens og kan opleve følelsesmæssige smerter som konsekvens af denne rolle” / Kenneth Reinicke

Ovenstående er blot kortfattet og bør uddybes yderligere af fagfolk, hvis man virkelig skulle henvende sig til de der har denne adfærd og som har nok selvindsigt til at kunne og ville læse omkring en problematik, som man selv har et stort ansvar for, men det er også mere for at vise nogle af mine tanker omkring dette.

Nu siger jeg det lige igen – kvinder kan også have sådan en adfærd og det er ikke alle mænd der har denne adfærd – så skulle den forhåbentlig være på plads. Ærgerligt at det er nødvendigt, men det siger min erfaring mig fra diverse debatter at det er. Så en gang til for Prins Knud; indlægget er om mænd med narcissistiske anlæg, så alle de mænd der ikke har dette, det handler ikke om jer, men I bør så være en del af løsningen, sammen med alle de kvinder, som det heller ikke handler om.

Jeg vil her gøre mig tanker om hvordan det kan være, at flere mænd end kvinder har denne adfærd og her tror jeg faktisk at problematikken omkring kønsroller er meget væsentlig.

Vi har i vores samfund nogle forventninger til, hvordan man er og skal være i de forskellige kønsroller og dermed forventninger til det at være maskulin kontra feminin. Mange – overvældende mange – forventer at manden er all maskulin i sin adfærd og kvinden all feminin, som gør at vi en del udfordringer i ganske mange relationer.

Vi glemmer i vores samfund ganske ofte, at alle køn er maskulin OG feminin i varierende grad og det er ikke kønsbestemt ej heller biologisk, men efter min opfattelse ud fra alt det, som jeg har læst og erfaret, noget som vi opdrager hinanden til at være. Det kan du bl.a. læse mere om her: Køn via Gyldendal

Maskulin er blevet synonym med mand (mandig), ligesom feminin er blevet synonym med kvinde (kvindelig), dette er problematisk, fordi vi tillægger disse begreber maskulin som feminin bestemte handlinger som vi ligeledes har værdisat i vores samfund.

“Det er ikke let at få mænd til at tage et opgør med den kultur, der har opdraget dem til at kunne ende i situationer hvor de oplever frygt og smerte, fordi de samtidig er opdraget til ikke at måtte udtrykke netop frygt og smerte. Det er derfor en stor udfordring for pro.feministiske mænd at skulle forklare deres kønsfæller, at feminisme også er godt for mænd” / Kenneth Reinicke

At have maskulin adfærd er ikke forbeholdt manden og omvendt med det feminine. Vi har alle det feminine som det maskuline i os, vi agerer blot efter det som vi får mest anerkendelse for.

Derfor styrer drenge oftest efter den anerkendelse, som de får igennem at udøve det maskuline begreb og væk fra den latterliggørelse de ofte oplever ved at udøve det feminine begreb og det samme gælder omvendt for piger, som dog ikke latterliggøres, men kaldes for drengepiger og lign. og som voksne bliver de ofte opfattet som “for maskuline”, “for meget”, “fylder for meget”, “en bitch” osv.

“Når vi op gennem vores ungdomsår og tidlige voksenår afskrækkes fra at udtrykke følelser, så kommer det til at betyde for mange af os, at vi klippefast afviser at udtrykke nogen som helst form for fortrydelse, når vi ser nogen, der såres af vores handlinger” / Yashar Ali

Hvis og når vi lærer drenge, at de ikke må vise samt tale om følelser, at de bare skal tage sig sammen, få hår på brystet og hvad der ellers siges til drenge, så lærer vi dem ikke at tage ansvar for deres følelsesliv og dermed gør vi det også svært for dem at forholde sig til og rumme andres følelser.

Hvis og når vi lærer piger, at tage det fulde ansvar for hvordan andre har det, og sørge for den såkaldte gode stemning, ikke vise vrede, ikke være besværlige, vise andre omsorg osv. Så lærer vi piger, at det er vigtigere hvordan andre har det, end hvordan de selv har det, vi har opfostret pleasere.

“Det er ikke så sært, at kvinder ubevidst er passiv-aggressive, når de udtrykker vrede, bedrøvelse eller frustration. I årevis har de været genstand for så meget gaslighting, at de ikke længere kan udtrykke sig på en måde, som føles ægte for dem”  / Yashar Ali

En helt anden ting, som jeg har tænkt på, det er at hvis vi stadig lærer drenge, at de som såkaldte rigtige mænd skal være styrende, handlingsorienterede, beslutningsdygtige, bestemmende og alt hvad vi ellers putter i det at være maskulin, så bliver det en konflikt i vores samfund, hvor vi reelt har lovgivet omkring ligestilling, men desværre ikke og måske derfor ikke efterlever dette.

Dette kan ovenstående være medskyldig i, for der er en konflikt mellem det at være en såkaldt rigtig mand ud fra de maskuline sider, som ikke må indeholde de feminine sider, hvis han samtidig skal give plads til at pigen som kvinden er ligeværdig med ham selv.

Jeg læste en artikel her forleden der netop kom ind på noget af dette, som jeg lige linker til her: ”Hvis en mand vil dominere en frigjort kvinde, er han nødt til at kontrollere hende mentalt”.

Igen – det er ikke alle mænd. Men disse mænd findes og flere end hvad godt er for vores samfund, så jeg vil gerne opfordre til at vi hver især og i fællesskab opsøger viden omkring hvad det er der gør, at vi skaber disse mennesker. Jeg er af den opfattelse at det er noget der er blevet en del af vores kultur, det er i vores sprog, i den måde vi opdrager vores børn på, i de forventninger vi har til hinanden ud fra vores køn, det selvbillede der skabes igennem normer, stereotyper og medier etc.

Det samme gælder i forhold til at vi får skabt kvinder, der kan have svært ved at sige til og fra, kvinder der påtager sig det fulde ansvar for det følelsesmæssige i relationerne og dermed fratager mændene dette ansvar, som disse mænd ved at frasige sig de feminine værdier heller ikke af sig selv påtager sig.

Måske skal vi først og fremmest have gjort op med at maskulin er synonym med at være mandig, ikke at der er noget forkert med det maskuline begreb, jeg indeholder da selv en del fra det maskuline begreb som f.eks. beslutningsdygtig og løsnings- som handlingsorienteret, disse ting har vi absolut brug for. Problemet er blot, at vi ikke hver især får en balance mellem det feminine og det maskuline begreb uanset køn.

Og det er vigtigt, at vi får sat spotlys på dette. Det er strukturerne vi skal have belyst og debatteret og så skal vi have talt løsninger, sådan at vores børn eller deres børn får nogle bedre relationer.

Og nej, jeg er bestemt ikke ude efter at fratage mennesker der opfører sig sådan ansvaret for sig selv, for det er stadig voksne mennesker vi taler om. Men måske er en anddel af de narcissister, som vi har i vores samfund, nogle som vi selv er med til at skabe, og er det dette, så må vi også kunne gøre noget ved dette – i fællesskab.

Jeg vil gerne opfordre dig til at se samt reflektere over disse:

Og derefter disse:

Du kan også læse dette:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

 

Udgivet i Blog | Tagget , , , , , , | 3 kommentarer

Konflikter der dræner eller udvikler

Konfliktsky? A relationship is more than just finding the right person. It’s more about being the right person

Mange mennesker bryder sig ikke om konflikter, vi vil allerhelst bare have det rart og det er som oftest ikke rart at være uenige og særligt ikke med de vi holder af.

Mange er også opdraget til, at skulle sørge for den gode stemning, og dermed lærer man at sno sig uden om konflikter.

Og så er der de, der har så svært ved at se på sig selv, at de bagetaliserer og negliserer de konflikter, som primært er opstået af ens egen ageren, uanset at det går ud over den person som de er i relation med. De sætter dermed sig selv bevidst eller ubevidst før relationen. De vil både blæse og have mel i munden, billedligt talt.

Above all, don’t lie to yourself. The man who lies to himself and listens to his own lie comes to a point that he cannot distinguish the truth within him, or around him, and so loses all respect for himself and for others. And having no respect he ceases to love”
/ Fyodor Dostoyevsky

Men konflikter der ikke behandles, de optrappes, uanset hvad grunden end er.

Jeg var på kursus i går i konflikthåndtering for at få nogle nye værktøjer og indgangsvinkler til dette emne, som jeg i forvejen ved en del om og jeg gik heldigvis ikke forgæves så jeg vil gerne dele noget af dette med dig.

En konflikt bygger primært på en uoverensstemmelse som måske kun den ene er klar over, hvis man ikke har fået meldt ud at man har fået overskredet sine grænser, føler sig svigtet, ikke lyttet til etc. Eller hvis den anden part ikke gør en indsats for at sætte sig ind i hvordan den første part har det.

En definition på en konflikt kan være; ”to individer, et individ og en eller flere grupper er i konflikt, når den ene part oplever den anden som en hindring eller som en kilde til frustration”.

Problemer kendetegnes ofte som:

  • Problemer som ingen har taget sig ordentligt af
  • Problemer som ikke er blevet løst over tid

Som oftest har den ene part gjort opmærksom på dette, måske af flere omgange og på flere måder, uden at det har resulteret i anden ændring end at den anden part måske bare søger at skjule mere, lyve bedre etc. og det er i højere grad en eskalering af konflikten og dermed bygges konflikten op over længere tid.

Hvis man så samtidig ikke kan have en åben og ærlig dialog omkring det, så bliver det umuligt at finde en løsning. Og dermed bliver resultatet enten at man går fra hinanden eller at den ene part bider så meget i sig, at vedkommende til sidst mister sig selv – og dette ender så ofte også i at man går fra hinanden.

Der er forskellige former for konflikttyper:

Den instrumentelle
Denne handler om konkrete mål, midler, metoder, strukturer og procedurer.

Håndtering af denne skal ske gennem problemløsning eller forhandling.

Resultatet skal være et ønske om at blive enige.

Værdikonflikten
Denne handler om personlige eller kulturelle værdier som man vil slås for, altså værdier som har en personlig betydning.

Håndtering af denne skal ske gennem en åben og ærlig kommunikation og dialog.

Resultatet skal være et ønske om gensidig forståelse.

Interessekonflikten
Denne handler om fordeling af ressourcer som penge, arbejdsopgaver, plads, tid, ting etc.

Håndtering af denne skal ske ved mægling eller forhandling.

Resultatet er et ønsket om at indgå en aftale.

Den personlige konflikt
Denne handler om tillidsbrud, afvisning, loyalitet, selvværd og identitet.

Håndtering af denne skal ske gennem en åben og ærlig kommunikation og dialog.

Resultatet af denne skal være et ønske om en gensidig forståelse og afhængig af hvad konflikten omhandler også indgåelse af en aftale.

Løsning af en konflikt indebærer kommunikation

Som du kan se herover omkring håndtering så indebærer en løsning altid en kommunikation, så hvis den ene part lukker af for at kommunikere, evt. forsøger at fortsætte som om der ikke foreligger en konflikt i håb om at den anden nok glemmer det, så vil konflikten altid ligge og ulme i forholdet og højest sandsynligt også optrappes yderligere over tid.

Der findes forskellige konfliktoptrappende som konfliktnedtrappende adfærd og retorik, som er værd at sætte sig ind i, dette vil jeg måske komme nærmere ind på i et andet indlæg. Her vil jeg holde det på et mere overordnet plan, som gerne skulle få dig til at tænke nærmere over om du flygter eller går i dialog og hvorfor du gør det ene eller det andet, og ikke mindst hvordan du kan forholde dig til den anden parts flugt eller dialog.

Hvis man står i en situation, hvor man forgæves har forsøgt denne dialog, måske endda flere gange, så er det ganske naturligt til sidst at give op. Man har måske en erfaring med at der lukkes af og ikke kan tales om det, at det ikke bliver til en åben og ærlig dialig eller måske endda at den anden part bliver ubehagelig og nedladende.

Og så er der faktisk ikke andet tilbage, end at se på fakta. Mens man måske håber på et mirakel, et mirakel som man ikke længere kan sætte sin lid til.

Hvad er det der tilbydes i forholdet og ønsker man at leve sådan?

“Life is too precious to live it feeling bad about your choices, so be sure to take the right ones” / Mary Jo Rapini

Det er en lang proces og kan derfor tage ganske lang tid at blive afklaret omkring, for man er jo også i forholdet, fordi der er flere gode ting, og man holder af vedkommende, man har sikkert også et fællesskab herunder fælles minder og måske endda børn sammen, som også er med til at binde en sammen.

Man har måske også nogle drømme sammen, og har set sig selv som par om fem, ti og tyve år og den drøm kan også være svær at slippe.

For at kunne løse en konflikt, skal vi forstå hvad der er på spil og derfor er det godt lige at træde et skridt tilbage og prøve at analysere den, hvad omhandler konflikten? Hvor mange lag er der i den? Hvad er der på spil for en selv som for den anden? Hvor vigtigt er relationen for en selv?

Vi har også hver især forskellige konfliktstile, det vil sige handlemåder som vi bevidst som ubevidst indtager når vi er en del af en konflikt.

Ifølge Thomas Kilmann så har vi mennesker præference for en særligt konflikthåndteringsstil ud af fem.

Der er Den kæmpende, Den problemløsende, Den undvigende, Den imødekommende og Den kompromissøgende.

Alle konfliktstile har sine styrker og svagheder, afhængig af hvilken konflikt der skal løses. Når vi taler konflikter i en relation, så afhænger det af hvilken type konflikt om det er omkring uenighed om arbejdsfordeling eller om det er overskridelse af grænser som værdier.

Jeg ser ofte at det er den der f.eks. har fået overskredet sine grænser eller andet, der går i gang med at udvikle sig selv, for at løsrive sig selv fra den person – der opleves som en der ikke var mere værd end at blive behandlet sådan – den person vil man ikke være mere.

Man går sikkert også i gang med den udvikling, i håb om at den anden følger med og derved får ændret på nogle dårlige vaner eller andet som virker konfliktoptrappende.

Men man kan ikke løse en konflikt alene, der skal mindst to til at løse den og det er de aktører der er en del af denne konflikt.

Og hvorfor vil den ene part måske så ikke dialogen, den dialog der indebærer en løsning og en udvikling af ikke blot relationen men også af en selv som menneske, som partner?

“Oh yes, the past can hurt. But the way I see it, you can either run from it or you can learn from it” / unknown

Det kan være svært at vide, men kender man den anden part godt, så kan man måske gisne. Dog skal man være bevidst om, at ens gisninger og tolkninger er igennem ens eget verdensbillede og måske kan det ramme tæt på, men det bliver aldrig spot on. Dog kan det give en et billede af hvad man er oppe i mod og om det er det værd.

Det som den anden part måske ikke er opmærksom på, det er at ens opførsel der ledte til konflikten, samtidig med ens manglende vilje og ansvarstagen i forhold til at få løst konflikten, er med til at deautorisere en selv. Det vil sige, at man mister væsentligt af sin autoritet, på den måde at autoritet er det at fremstå troværdig og med integritet sådan at andre har og bevarer respekten som tilliden til en. Og det i sig selv er også konfliktoptrappende.

Så udover at der er relationen på spil, så er der også begge parters selvværd samt ens egen integritet.

“You can’t keep hurting a person and expect them to keep loving you” / unknown

Som vores underviser Pia Frisch fra firmaet HumanAct også sagde: ”Vores adfærd er ikke gratis, den har konsekvenser for de relationer vi indgår i og dermed også for os selv”.

Afslutningsvis vil jeg nævne at konflikter ikke er en dårlig ting, hvis man løbende behandler de konflikter der opstår, så er konflikter faktisk en kilde til udvikling. Det er derimod de konflikter der ikke behandles der dræner og er ødelæggende for mere end blot relationen.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

Giv plads

Er du ved at drukne? ensom

Måske tror du, at du kender din partner og gider så ikke lægge energi i at spørge, lytte og søge at forstå og måske bliver du vred, når du oplever, at din partner ser verden på en anden måde end dig

– eller også kan du genkende din partner i dette.

Hvis du gør disse ting, så er du med til at I skubbes fra hinanden følelsesmæssigt, fortroligt og dermed også intimt. Du føler dig måske ensom i forholdet og du kan være ret så sikker på, at din partner også føler sig ensom sammen med dig.

Når nogen – også ens partner – mener noget andet end en selv, så er det som udgangspunkt ikke et angreb på ens person og måske kan det endda udvide ens eget verdensbillede, hvis man spørger ind, lytter og søger at forstå. Man behøver ikke ende med at være enige, verden går ikke under af den grund. Men man kan give hinanden plads og holde nysgerrigheden på hinanden i live, for det er også den der nærer forholdet.

“It is not a lack of love, but a lack of friendship that makes unhappy marriages” / Friedrich Nietzsche

Hvis man i forholdet oplever ikke at kunne tale om tingene, uden at det opfattes som angreb og man får møg tilbage uanset hvor neutralt man formulerer sig, hvis man oplever en manglende interesse for en som person, hvad man står for, for ens viden og interesser, så vil mange mennesker trække sig mentalt og det bevirker at man i forholdet kan føle sig ganske ensom og have en følelse af at man træder vande, fordi det kræver et stort overskud at gå på land og kræve at blive set og hørt – igen og igen.

Det vil derfor kunne bevirke, at man finder andre at drøfte livet og verden med og det er med til at man i forholdet trækker sig endnu mere fra hinanden, fordi fortroligheden og de gode samtaler rykker ud af forholdet.

“Det er i kærlighedens lotteri som i ethvert andet, at man ikke kan spille på en ottendedel og samtidig forlange fuld gevinst” / Nis Petersen

Jeg læste et sted at den helt store årsag til skilsmisser, det er manglende eller dårlig kommunikation, så disse ting er værd at tænke over og handle på.

Nogle af de spørgsmål du kan stille dig selv er:

Giver du plads til at din partner kan mene noget andet end dig?

Reagerer du med angreb når din partner mener noget andet end dig?

Lytter du når din partner taler eller er du mere optaget af hvad du selv vil sige?

Taler du kun med din partner for at få bekræftelse, eller er du åben for at få udvidet dit verdensbillede?

Spørger du ind og søger du at forstå eller er din egen holdning til tingene vigtigere end din partners holdninger, viden og følelser?

Evner du at se ind ad, eller er du hurtig til at erklære alt der ikke svarer til dit billede af dig selv og omverdenen til at være forkert, sådan du undgår at se på dig selv og hvad du selv kan ændre på?

Kan du sige undskyld, når du overreagerer eller negliserer og bagatelliserer på din partners vegne?

“A relationship is more than just finding the right person. It’s about being the right person”  / ukendt

Intet menneske er det samme livet igennem, nogle udvikler sig i store skridt andre med bitte små skridt med lange mellemrum, men vi rykker os alle – uanset tempo.

Derfor nytter det heller ikke at holde krampagtigt fast i den vi eller ens partner var for ti eller tyve år siden.

Tænk hvis vi alle skulle fortsætte med at være den vi var da vi var tyve, tredive eller fyrre år til vores dages ende. Nej tak, jeg sætter selv personligt stor pris på, at have fået udvidet mit verdensbillede, min samfunds-forståelse og være blevet et mere bevidst og ansvarsfuldt menneske.

Og når vi netop udvikler os som menneske, så kan vi heller ikke læne os tilbage i et forhold, men må holde nysgerrigheden på hinanden levende, for ellers kan vi ikke udvikle os sammen og ender med at gå fejl af hinanden og som nævnt herover blive ensomme i vores forhold og til sidst ende ud med at der ikke er noget forhold, som bygger på andet end en fælles adresse og det er vel de færreste der ønsker sådan et forhold.

Michael Kold fortæller i videoen “5 måder at tage ansvar på” omkring ansvarlighed og læg her mærke til særligt den ene måde, den der ikke evner at tage ansvar for sit følelsesliv. Min egen lille lommepsykolog siger mig her, at der er en sammenhæng mellem denne form for (u)ansvarlighed og den manglende evne til at kommunikere med sin partner.

Så er du en af disse mennesker, der har det svært med nogle af disse ting jeg har nævnt her, så skal du vide, at den eneste der kan gøre noget ved det – det er dig selv. Og nu du har læst så langt som hertil, så tænker jeg at du allerede, er så småt igang med at gøre noget ved det – godt for dig.

“Words and hearts should be handled with care for words when spoken and heart when broken are the hardest thing to repair” / Ukendt

Og er du en af disse mennesker, der har en partner der opfører sig som beskrevet, så er det ikke dit ansvar, du kan fortælle din partner hvordan du har det, du kan prøve at kommunikere og dermed har du taget ansvar for din del, den sidste del skal komme fra din partner og er ikke noget du kan tvinge igennem.

Du må så tage et valg på et tidspunkt, om du ønsker at leve sådan eller ej, ud fra hvordan situationen er og ikke ud fra hvordan du ønsker at den var. Min oplevelse er at dette kan være en ganske lang process, som sagtens kan løbe over nogle år, at finde frem til.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | En kommentar

Demi-seksuel

Demi-seksuel, hedder det jo! Græsset er grønnest med LoveRoad.dk

Jeg er først for nylig blevet klar over, at der rent faktisk findes et ord for min seksualitet og det har været sjovt samt interessant at læse om, og ikke mindst at kunne genkende mig selv i større og mindre grad.

Demiseksuel, eller demi-heteroseksuel hedder det vel nærmere, når man er heteroseksuel og har behov for at have en følelsesmæssig tilknytning til den man har sex med.

Så kan jeg dæleme bedre forstå, at ”den første gang” med nogen aldrig har været noget særligt og jeg kan bedre forstå, at min lyst til et andet menneske er afhængig af hvordan vi har det sammen og om jeg oplever vedkommende tiltrækkende ved sin personlighed og den måde personen er på overfor mig som overfor andre.

Der er nogle karaktertræk og handlinger, der er direkte turn-off for mig og omvendt er der handlinger og karaktertræk der virker ganske tiltrækkende. Og dette er jeg med årene blevet mere og mere bevidst omkring også sådan at jeg vil gå på mindre og mindre kompromis med dette.

“Don’t choose the one who is beautiful to the world; choose the one who makes your world beautiful” / unknown

Nu kan jeg også meget bedre forstå, at jeg tillægger for-forspil en så kæmpe stor betydning for at have et godt forhold.

For-forspil er den måde, som man har det sammen på i hverdagen, at man husker at smile til hinanden, at røre ved hinanden om det er et knus, en kærlig berøring eller tage hinandens hånd.

For mig er det ligeledes partnerens som egen evne for at agere sådan at man kan og vil stå ved sig selv, altså nogle for mig gode værdier som vedkommende selv efterlever. Det er ærligheden, fortroligheden, ansvarligheden samt opmærksomheden og nysgerrigheden på hinanden, det er ømheden, omsorgen og flirten.

Det er ligeledes, at man tager et fælles ansvar, ikke blot for praktikken i hverdagen men også for nærheden i forholdet.

Hvad er turn-off for mig så, ja det er jo alt det modsatte f.eks. utroværdighed som løgn og fortielser der kun er for at beskytte sig selv mod at tage ansvar for egen ageren. Det er manglende ansvarlighed for en selv som for hverdagen sammen. Det er hvis der kun kan gives nærhed i forbindelse med sex, det er selvhøjtidelighed og manglende empati og selvindsigt samt ikke mindst en manglende evne til og ønske om at reflektere.

“When you’ve been together for quite a while, it might seem easy to take your partner for granted. Say “thank you” more, tell them you love them, or send cute texts. Let your partner know how much he/she means to you so they never feel taken for granted” / Lifehack

Jeg vil ikke sige, at udseende ikke betyder noget – som det sikkert er for mange med denne form for seksualitet – men det er ikke altafgørende for mig. Med udseende er det vigtigt for mig med en god udstråling, god hygiejne og rent tøj. Disse ting betyder noget for mig og så kan manden være overvægtig, være ekstra lav eller ekstra høj, have en for mig spøjs tøjstil, en stor næse, flyveører what so ever, alt sådan noget jeg vil finde en ømhed eller lignende overfor, såfremt personen har sin karakter og sin ageren med og ikke mod sig.

Der går også en prås op for mig, med hensyn til at min lyst også afhænger af hvordan jeg har det med personen. Afhængig af dette, kan min lyst være stor og indimellem nærmest umættelig til ikke eksisterende.

Jeg har også undret mig over, at nogen kan adskille sex fra kærlighed eller i det mindste en personlig interesse i personen som ja, person. Men det er jo klart, hvis vi har forskellige seksualiteter og disse mennesker så ikke er demi-seksuelle, så har det ikke samme betydning for dem som for mig.

”Hvis du skriver intimt som fortroligt med andre end din partner, så træder du ud af dit forhold med en del af din bevidsthed og er dermed ikke længere tro” / Christel Sonne-Rasmussen

Derfor vil jeg have svært ved at have sex med en tilfældig mand, som jeg møder i byen Jeg ville skulle have behov for at lære vedkommende at kende, have en fortrolighed og en sympati og det er jo så også derfor jeg mener at det er hamrende vigtigt at holde fortroligheden og intimiteten i forholdet, for ellers vil utroskaben kunne være det næste skridt man tager, hvis man altså ikke lige som jeg er bevidst monogam og derfor søger at undgå situationer etc. der vil gøre utroskab til en valgmulighed.

Men der er i hvert fald gået en prås op for mig og jeg kan nu se en sammenhæng mellem en masse ting, som jeg bare har tænkt:”nå men, sådan er jeg altså”, men det, at det har et ord, at det er et begreb, det giver en anden form for forståelse og ikke mindst anerkendelse af hvordan jeg/man har det.

“Ægte kærlighed kommer ikke bare, det er noget to mennesker skaber, ved at holde hinanden tæt” / Niclas Bille

Kan du genkende dig selv i meget af det jeg nævner omkring demi-seksualitet, så er du måske også demi-seksuel og kan du ikke genkende dig selv, så er du alligevel blevet lidt klogere på dig selv, for så ved du da hvad du ikke er.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | En kommentar

At blive svigtet

Brev fra “den der stadig kæmper indeni” ord skaber mennesker

Jeg har fået en længere mail omkring utroskab, som personen har bedt mig om at poste her på siden. Det gør jeg gerne, for det er et meget vedkommende indlæg, som jeg tænker, at andre nok kan genkende sig selv eller noget i.

Jeg har efter aftale omformuleret og anonymiseret indlægget, da personen gerne vil være anonym.

“Utroskab starter dér hvor man bedrager en anden, som man har aftalt “spilleregler” med, dette uanset om det er rent korporligt eller blot i tanken, drømmen eller fantasien” / Carsten Wiehe

Kære Elskede

For en del år siden, efter dit svigt først med at være mig utro med en kollega og dernæst efter du lovede mig, at jeg nu kunne stole på dig, og at du så alligevel et par år efter oprettede en datingprofil og igen begyndte at lyve og have hemmeligheder for mig, hvor vi igen fik talt ud – tror jeg – og du igen lovede mig at nu, nu kunne jeg stole på dig, sidder jeg igen her på kanten af at føle mig ok og føle mig ødelagt indeni

Du har aldrig rigtigt ville tale om det, du ville glemme det og lade som om at det ikke var sket, og det var da også det nemmeste – for dig. Men jeg har det jo stadig indeni. Du sagde at det bare skulle være som før, men jeg vil fanden galeme ikke have det som før, det var jo før at du svigtede mig, ikke en men to gange og det værste var faktisk, at du gjorde det igen.

“Den, der sårer andre, bekymrer sig ikke om sig selv” / Leonardo Da Vinci

Før satte jeg dig nærmest på en piedestal, jeg troede at jeg kendte dig, troede at du havde nogle bundsolide værdier, nogle værdier som jeg så op til og værdsatte, men det er jo ikke nok at have dem i munden, hvis de ikke også er i ens gerninger.

Jeg fandt ud af, at du tager ganske let på løgn, det gør du stadig, jeg ved ikke om du er stoppet med at lyve overfor mig, men jeg oplever at du lyver overfor andre, småting, bevares, men lyv er det, og det gør mig utryg i forhold til hvilke løgne du så giver mig.

Kan jeg ikke stole på dig i det små, hvordan skal jeg så kunne stole på dig når det virkelig gælder, dér ligger mine tvivl. Og de bliver vækket til live når jeg bliver i tvivl om din ærlighed og din åbenhed.

Jeg bliver i tvivl hver eneste fucking gang du går på din mobil, din computer eller iPad, om du tror jeg ved det eller ej, og de stritter i alle retninger, når du lige tipper iPad’en eller mobilen, vender skærmen på din computer eller andet der gør at jeg ikke kan se med. De stritter også, når jeg ser, at du lukker en masse faneblade ned, fordi det vækker minder, afsindigt dårlige minder.

Omvendt, så bliver jeg mere tryg, når jeg føler mig sikker på, at du er ærlig, når du af dig selv fortæller og betror mig ting, når du fortæller hvad du skriver eller hvad du læser eller ser på, når du viser mig og andre at du er glad for mig.

“Seksuel og følelsesmæssig troskab er så fundamental en del af et parforhold (hvor andet ikke er aftalt), at tilliden, intimiteten og selvværdet tager skade ved at svigte denne troskab. Så pas på dig selv og hinanden – og på kærligheden, som fortjener vilkår, den kan vokse og næres under” / Christina Copty

Nogle gange, så tænker jeg på, at hvis vi ikke havde børn sammen, hvis vi ikke havde diverse lån, lejlighed og kolonihave sammen og vores familier ikke var viklet ind i hinanden, ville jeg så have smidt dig af helvede til, første gang eller i hvert fald anden gang, det får jeg aldrig svar på.

Engang i mellem tager jeg mig selv i at tænke på, at det ikke gjorde noget, hvis du kørte galt.

Jeg leger med tanken, om jeg ville foretrække, at du døde og tænker på, om jeg ville være mest ked af det, eller om jeg ville være mere glad for at slippe for at gå i frygt, for at du vil svigte min tillid igen. Det er morbidt, jeg ved det godt, men jeg tænker det jo ikke fordi jeg vitterligt ønsker dig død, men mere fordi jeg søger at finde svar i mig selv.

Nu sidder jeg lige og læser det igennem, det jeg har skrevet og tænker; ”så gør dog det forhold forbi, du er jo bundulykkelig”, men sådan er det heller ikke, det er i perioder, perioder som der bliver længere og længere imellem, men de kommer troligt med mellemrum.

Det gør ondt i mit hoved, når jeg har det sådan, tankerne myldrer og hamrer og banker i min tinding, det går ud over mig selv, jeg bliver så træt og sover hele tiden, bliver glemsom og distræt, og jeg ved, at det ikke er godt.

”I trust you” is a better compliment than “I love you” because you may not always trust the person you love, but you always love the person you trust” / ukendt

Jeg tænker ind imellem på, hvad det er der holder på mig, bortset fra børn, banklån, lejlighed, kolonihave etc., og jeg ved det ikke, jeg tror at jeg stadig elsker, jo det gør jeg da, jeg begærer i hvert fald og får stadig et sug i maven ved et blik.

Men er det nok, særligt når der bliver længere og længerer imellem det der gør, at jeg har lyst til sex. Længere og længere imellem, at du spørger efter min mening og virkelig lytter, at jeg oplever, at det jeg siger og tænker har interesse. Der går længere imellem at min hånd bliver taget, at jeg får kærtegn, søde beskeder, bliver kigget dybt i øjnene og får smil, uden at jeg har startet det selv og selv det at få det tilbage er der langt imellem.

Men alt er ikke som før, jeg har forandret mig, jeg har brugt dette til at finde ind til mig selv, finde ud af hvem jeg er og hvad jeg står for, jeg har fundet styrke i selvindsigt og viden generelt, jeg er blevet en langt stærkere og mere indsigtsfuld udgave af mig selv.

Jeg ved nu, at jeg sagtens kan klare mig selv. Jeg ved, at det ikke vil tage to split-sekunder at gøre det forbi, hvis jeg får svigtet min tillid igen. Jeg har fået mig et netværk, interesser og ting som jeg brænder for, så jeg er ikke bange for at skulle stå alene, jeg er heller ikke bange for økonomien for jeg prioriterer anderledes end tidligere, og jeg er ikke længere specielt knyttet til hverken lejlighed eller kolonihave, men jeg er stadig bange i forhold til børnene, dem er jeg meget øm overfor.

Så hvad er det der gør, at jeg stadig er her, for det er vel ikke kun på grund af børnene… det tænker jeg på, når jeg er nede – og jeg ved, at i morgen eller om et par dage, så er jeg oppe igen og har lagt afstand til disse tanker, men lige nu, lige nu og her, så fylder de i mig og skal bearbejdes, igen, igen og igen.

“At komme igennem en smertefuld oplevelse i livet, er lige som at gå armgang, du er nødt til at give slip på et tidspunkt for at komme videre” / ukendt

Jeg ville ønske, at du ikke bare ville glemme, men også ville bruge dette, til at blive mere bevidst omkring dig selv og dine værdier, at du vil være åben omkring dem, sådan at jeg kan føle mig sikker på hvem du er som menneske, som partner, som kæreste.

Men det er måske for meget forlangt, at ville vide sig sikker på nogen …, men det er i hvert fald ikke denne usikkerhed der holder mig i forholdet, det er tvært i mod denne usikkerhed der gør, at jeg får disse tanker.

Og ja, jeg ved godt at jeg skal slippe det, men jeg kan ikke slippe det alene, jeg har brug for din hjælp for dette, ved den person du er, det du siger og det du gør – hver dag, en dag af gangen.

Kærligst Mig

“En udfordring ved at udvikle dig som menneske, er hvis den person du elsker, ikke er klar til at følge dig på rejsen, via egen udvikling” / Jannie Nielsen Hansen

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 4 kommentarer

Tillid, tillid og atter tillid

Tillid og mistillid 

Photo: Benny Severin Hansen

Photo: Benny Severin Hansen

Jeg er efterhånden af den overbevisning, at tillid er absolut grundlæggende for det at være menneske, tillid til sig selv som til andre.

“Knyt dig kun til mennesker med en god karakter, for det er bedre at være alene end i dårligt selskab” / Booker T. Washington

For at have tillid til os selv, så kræver det, at vi har et godt selvværd, et godt rodnet, der gør at vi ikke blæser omkuld, men nemmere rejser os igen når vi oplever modvind, fordi vi ved at vi er gode nok, vi ved at vi kan, vi ved at vi fortjener det, vi ved at vi kan stå inde for og stå ved os selv.

Det kræver også at vi har selvtillid, da vi også er sociale mennesker, så betyder omverdenens syn på os også noget i denne sammenhæng.

Når vi så oplever, at få svigtet vores tillid, så føles det ofte ganske voldsomt, ubeskriveligt voldsomt, for der er rigtig meget på spil i sådanne situationer. Det er lige fra den tiltro vi havde til et andet menneske og deres etik, moral og dømmekraft samt det at vedkommende har troet at man var dum, naiv, nem etc., til at man ikke var mere værd for vedkommende, end at personen satte venskab som kærlighed på spil og for hvad.

“Når du bedrager et andet menneske, bedrager du også dig selv” / Isaac Bashevis Singer

Alt dette gør, at man også begynder at tvivle på sig selv, tvivler på at man ikke evner at vurdere andres troværdighed inden man involverer sig intimt som fortroligt og man kan begynde at tvivle på, om man nu er det værd, som man troede og ens selvværd kan få et gevaldigt knæk.

Det er vigtigt, at vi kan have tillid til andre og for at kunne have tillid til hinanden, ja, så skal vi være hinandens tillid værd. Derfor er det også vigtigt at se på os selv, tage stilling til vores etik, moral og værdier, være åben omkring dem og selv sørge for at efterleve dem.

“Det at du får dårlig samvittighed eller forsøger at skjule noget for din partner er et skarpt signal til dig selv om at du ikke lever i overensstemmelse med dig selv” / Christel Sonne-Rasmussen

Dette emne er noget som berører mig en hel del, ikke kun personligt fordi det også er vigtigt for mig, men også fordi det er noget, som jeg bliver mere og mere bevidst om igennem alt det jeg læser samt ved de henvendelser jeg får via LoveRoad.dk og derfor er det også et emne, som jeg igennem tiden løbende har skrevet en del om.

Du kan f.eks. læse mere her:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

 

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

 

Udgivet i Blog | 4 kommentarer

Du bliver hvad du …

Du bliver hvad du fylder dig selv medYou can learn great things...

Jeg er med årene blevet mere kritisk, med hensyn til hvad jeg fylder i min hjerne, jeg vælger at tro, at det er fordi jeg er blevet klogere, mere oplyst 🙂

Efterhånden er jeg af den overbevisning, at det ikke er ligegyldigt hvad vi fylder i os.

Jeg ser jo, hvordan f.eks. reklameindustrien søger at påvirke os og hvis vi vitterligt ikke blev påvirket af det vi så og læste, så ville alle de reklamepenge være ganske spildt og så giver det ikke nogen mening, at der bliver postet så mange penge i netop reklamer.

Jeg oplever også, hvordan vi bliver påvirket af ord, hvordan ord er med til at forme os, vores egen identitet samt opfattelse af hinanden påvirkes. Jeg ser også at vi bevidst eller ubevidst søger at få bekræftet vores fordomme og har svært ved at se alle de gange, hvor de netop bliver afkræftet.

I øjeblikket er jeg sideløbende i gang med en erhvervspædagogisk diplomuddannelse og i dette forum drøftede vi her forleden læring og det at udvikle sig som menneske, at dette har nogle udfordringer fordi vi mennesker ofte er tilbøjelige til at vurdere alt ud fra ”hvad kan jeg bruge det til”.

Når vi altid eller som oftest gør dette, så vil vi kun tage de informationer til os, som passer til det bevidsthedsniveau vi er i lige i øjeblikket, og derfor får vi ikke udvidet vores horisont og vores kompetencer for at agere i verden og i vores nuværende som kommende relationer.

“Facebook er et værktøj. De, der kan bruge det, bliver beriget. De, der ikke kan, bliver dummere” / Thomas Ulrik Larsen

Vi skal derfor være villige til at læse og se det vi ikke lige forstår, vi skal kunne reflektere og evne at se sammenhænge og strukturer.

Som eksempel så fungerer Facebook – og nettet generelt – sådan, at man får vist mere af det som man har vist interesse for, vi får vist mere af det samme og dermed får vi ikke udvidet vores horisont. Derfor har jeg også liket et utal af forskellige medier, meningsdannere, debattører etc, med enkelte bevidste undtagelser, for ikke kun at se alt fra én vinkel af, for ikke at blive blind for nuancerne.

Udfordringen nu, hvor jeg har fået øje på de strukturer der er i vores samfund, i vores kultur, i vores relationer og igennem mediebilledet og hvordan vi bliver påvirket af disse, de er jo at der er film, serier, programmer etc. som jeg før bare slugte for underholdningens skyld, disse vil jeg ikke længere kunne se, for jeg ønsker ikke at se dem.

Jeg ønsker ikke at blive påvirket af dem og jeg ønsker ikke at støtte dem på nogen måde, fordi jeg også ved, at jo flere seerere/læsere de har og jo flere der klikker, liker, deler, kommenterer etc. jo større sandsynlighed er der for, at det bliver vist igen og at der bliver produceret mere af den slags.

Det betyder så også for mig, at der er mangt en tv-aften der er ødelagt, hvis jeg skal sætte min lid til de forskellige tv-kanaler, for det er ikke ligefrem kvalitet de smider om sig med. Eller i det mindste bare film der lever op til nogle mindstekrav, som jeg vitterligt ikke mener er for meget forlangt i 2016, og dog, det er det så åbenbart alligevel, fordi der er langt mellem disse, ganske langt.

Betyder det så, at jeg ikke kan se en film, der blot er let underholdning og som der ikke skal tænkes nærmere over, naturligvis gør det ikke det, det kan jeg sagtens. Jeg vil blot have frabedt mig racisme, sexisme, diverse menneske-fobier og voldsforherligelse brugt som normer, standarder og for at ”sælge filmen”.

Filmen må meget gerne udfordre disse, de skal blot ikke vises som normen og dermed som noget der er helt ok mainstream hverdag, heller ikke hvis det er pakket ind i humor. Det bliver desværre jævnligt et kompromis for mig at se en film, så jeg vælger mellem pest eller kolera.

Sådanne film, programmer, artikler og indlæg – som f.eks. er sexistiske eller racistiske – bliver jeg faktisk vred over, vred fordi jeg oplever at blive talt ned til og min oplevelse er også at mange af disse programmer, artikler, film etc. virker direkte fordummende.

Men jeg bliver også vred, fordi der sidder rigtige mennesker bag og reproducerer noget som opfattes og opleves diskriminerende med mere af andre mennesker og har vidtrækkende konsekvenser for hvordan vi er i vores relationer og opfatter hinanden og verdenen på.

“For hvor svært kan det egentlig være? Hvor uudholdelig kan man blive, før man ender med at se sig selv i spejlet en dag og få øje på en overflade, der ikke dækker over andet end en personlighed, man heller ikke selv kan holde ud. Eller holde af?” / Annegrethe Rasmussen

Jeg er også blevet mere bevidst om hvad de forskellige nyhedsmedier repræsenterer af holdninger, og derfor søger jeg som oftest også, at se og vurdere afsender af den artikel jeg læser, for netop at kunne forholde mig kildekritisk over for deres eventuelle agenda for at publicere artiklen.

Der var engang, hvor jeg så TV-Avisen og Nyhederne som ja nærmest et sandhedsorakel, desværre oplever jeg, at disse med tiden også er blevet uneutrale nyhedsformidlere, de soler sig også i at sprede forargelse og at have fokus på en enkelt side af en sag, ofte en sag der kan have mange flere sider og derfor bliver vi ikke oplyst ved at se nyhederne, vi bliver påvirket i en bestemt retning.

Jeg ser alligevel nyheder, dog er jeg blevet bevidst om og opmærksom på, at de netop oftest kun viser en side, en holdning. De gange, hvor de har flere i studiet, der skal repræsentere flere holdninger, der vælger de ekstremerne, fanatikerne ud, de der kan forarge og dermed bliver debatten grumset og kommer aldrig til at handle om andet end netop ekstremer.

Nettet er godt på så mange måder, jeg oplever dog efterhånden, at det er os mennesker, der ikke kan finde ud af at bruge det, alt bliver lagt op uden noget samfundssind, alt bliver slugt uden at forholde sig til om det på sigt er godt for os, for andre, eller ej.

Blot fordi det er det, blot fordi det er gratis og nemt tilgængeligt, så fratager det os ikke fra et individuelt ansvar for hvordan, hvornår og hvad vi vil bruge det til og ikke mindst hvad vi direkte som indirekte støtter via vores surfen på nettet.

Ønsker jeg censur, tjae egentlig ikke – enkelte emner kan dog godt debatteres her – men først og fremmest så ønsker jeg, at mennesker har et større samfundssind og bliver mere bevidste forbrugere af de forskelige medier og derigennem påvirker de medieansvarlige til at sørge for bedre kvalitet af det de sender ud til deres forbrugere/læsere/lyttere etc..

“Above all, don’t lie to yourself. The man who lies to himself and listens to his own lie comes to a point that he cannot distinguish the truth within him, or around him, and so loses all respect for himself and for others. And having no respect he ceases to love”
/ Fyodor Dostoyevsky

Jeg tror på, at vi bliver hvad vi fylder os selv med, jeg søger derfor, at være varsom med hvad jeg fylder mig selv med og derigennem tage ansvar for mig selv og min omverden.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 3 kommentarer

Jeg er en egoist

Egoisme der også hjælper andre The future depends

Kan man gå ind i noget af egoistiske årsager, der hjælper mange andre end sig selv, og vil det så være ok, eller skal man gå ind i noget af totalt uselviske årsager?

Min oplevelse er, at vi mennesker vågner, når vi oplever noget gå ud over os selv eller vores nærmeste.

Når vi oplever en krise, uretfærdighed og måske endda en verden, som vi ikke har lyst til at give videre til vores børn som børnebørn, så sætter det noget igang i mange af os.

Jeg læste for nogen tid siden i en debattråd, at nogle blev fordømt, fordi de var feminister (går ind for ligeværd) af egoistiske årsager og det undrer mig, for så kender jeg ganske mange mennesker der skal fordømmes inklusiv mig selv.

Da jeg i sin tid blev opmærksom på feminismen, var det jo fordi jeg selv oplevede nogle ting, som jeg havde det skidt med og derigennem fandt et værktøj i feminismen for at løse nogle af disse ting.

At jeg så efterfølgende er blevet opmærksom på, at mine problemer, er lig ganske mange andres problemer, at sexisme og racisme går hånd i hånd, da begge tager udgangspunkt i undertrykkelse, at jeg har fået øje på det store billede og derfor søger at gøre en indsats for dette, så bunder det jo stadig i mig selv i en eller anden grad.

Ja, jeg vil gerne have gjort noget ved sexismen, fordi det påvirker min hverdag, det påvirker mine relationer, mine børn og verden omkring mig, er det så egoistisk, so be it.

For en del år siden efterhånden, da jeg blev opmærksom på Laura Bates og Everyday Sexism Project og derigennem blev opmærksom på Irene Manteufel og Everyday Sexism Project Danmark (ESPD), da det startede op, så var der en verden der åbnede sig for mig, en ventil der blev løsnet med en ganske befriende oplevelse til følge.

Det at finde ud af, at man langt fra – som i virkelig langt fra – er den eneste, der har oplevet mange af de ting som jeg har, var rart, fordi det gjorde, at jeg kunne få lettet byrden fra mine skuldre, den byrde af at det nok var mig der var noget galt med, det var mig der havde sagt eller gjort noget forkert, det var mig der var snerpet, nærtagende, så syner, overfortolkede og bare ikke forstod noget som helst.

For jeg blev klar over, at når vi nu var og er så mange, der oplever de her ting, som jeg vil kalde for hverdagssexisme, så er det med meget stor sandsynlighed ikke os alle hver især, der er noget galt med, det må så nærmere være vores kultur, vores normer, opdragelse etc. der gør, at vi agerer, som vi gør mennesker imellem.

Jeg blev også opmærksom på at denne kultur ikke kun er skidt for kvinder, men også for mænd og ved at vi får gjort noget ved denne, så vil det sætte det enkelte menneske fri, og det var noget af en øjenåbner.

Mit fokus er på hverdagssexismen, og til dels også på hverdagsracismen. Jeg er af den opfattelse, at vi ikke alle kan gøre en indsats på alle områder, det er menneskeligt umuligt, men vi kan hver især gøre vores og derigennem leverer vi hver vores brik til det store puslespil for ligeværd for alle, som feminismen jo er indbegrebet af. Derfor støtter jeg også hvor og når jeg kan, når det omhandler ligeværd.

Jeg overvejede her, om jeg skulle til at forklare hvad feminisme betyder, at det er et værdisæt, at det er for alle og er meget mere specifikt end humanisme, jeg overvejede også, om jeg skulle forklare hvad sexisme eller racisme er, men vil hellere opfordre til, at man selv undersøger dette, for det gøres ikke igennem en enkelt slagfærdig sætning eller via et link til en enkelt artikel, det tager tid at sætte sig ind i og dette bør man hver især selv tage ansvar for.

Læs gerne Et kvindeliv (Et helt menneske) og se disse videoer på engelsk (TEDtalks):

Læs også gerne de fortællinger der er på ESPDs hjemmeside, og tænk over hvordan det kan være, at disse oplevelser er en del af så mange menneskers hverdag. Tror du virkelig, at hver enkelt af disse mennesker misforstår et og andet, eller kan du forestille dig, at det er en del af noget større, som vi alle hver især er en del af?

PS! Link til ESPD hjemmesiden virker ikke pt, men vil blive lagt på lige så snart siden er oppe igen. Men her er link til Facebooksiden Everyday Sexism Project Danmark på Facebook

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | En kommentar

Ligeværd på dagsordenen

Godt nytår, 2016

http://www.dreamstime.com/-image15712736

Jeg har igennem nogle år været på en såkaldt
dannelsesrejse, det er i hvert fald sådan jeg har oplevet det.

Det er kærligheden, mennesker og relationer der optager mig, og igennem min søgen efter viden og indsigt, så har jeg fundet ud af, at jeg ikke kan komme udenom at forholde mig til begrebet ligeværd.

Det jeg har oplevet – og stadig oplever – er at ganske mange mennesker går fejl af hinanden, de kan ikke finde ud af at kommunikere med hinanden, de har forud-opfattelser af hinanden og det ødelægger ganske meget for den enkelte relation, som kunne være så meget bedre.

Ligeværd er ganske mange ting, det er en oplevelse samt en opfattelse af, at man er lige meget værd, en oplevelse af at være ok og mene at andre også er ok.

Det er også at nogle ikke er mere værd end andre, bliver lyttet mere til end andre, bliver taget seriøst og ikke får negligeret sine tanker, følelser og holdninger. Det er respekt for det enkelte menneske og det kan vi ikke komme udenom heller når vi taler livet og kærligheden, netop for at disse skal have de bedste betingelser.

Jeg søger derfor, at gøre en indsats for netop ligeværd, ved at sætte fokus på hvad det indebærer samt hvor vi halter efter og kan gøre det bedre.

For mig er feminisme lig med en humanisme, der samtidig anerkender at vi endnu ikke har opnået dette ligeværd, fordi sexisme, racisme, homo-/transfobi samt masser af fordomme stadig er en del af vores kultur.

Ligestilling, ligeværd, feminisme etc. er ikke en kamp mellem mænd og kvinder. Det handler om at begge parter opfattes som og oplever sig som ligeværdige. Dette begreb ligger der ganske meget i og det har taget mig flere år at finde ud af dette. Det er heller ikke sådan, at hvis nogen får samme respekt som andre, så går der respekt fra de der har og havde den i forvejen, det er ikke sådan det fungerer.

”Jeg er også feminist. Både fordi det er en vigtig og aktuel kamp for konkrete menneskers liv, sikkerhed og levned for hele verden, men også fordi det er en kamp for at skabe mening og kulturel udvikling og berigelse for alle. Og hvad angår mig selv, er det en kamp for min egen frihed også som mand til at tænke, handle og udtrykke mig, som jeg vil, når jeg vil det” / Jorgo Kapow

Her lige op til jul, fik jeg en idé til at sprede et budskab ud, om hvor bred feminismen er og hvor mange mennesker der faktisk – og heldigvis for det – går ind for feminisme, altså går ind for at alle mennesker skal opfattes og behandles som ligeværdige og derigennem helt generelt have de samme muligheder.

Den 26. december satte jeg sammen med Lærke en kampagne i gang under hashtagget #JegErOgsåFeminist samt #FeminismForAll. Vi havde i løbet af ganske få dage flere end 1500 mennesker der tilmeldte sig denne kampagne med at synliggøre feminismen, få den sat mere på dagsordenen, at den er for alle der ønsker og går op i ligeværd og ikke mindst vise, at en der er feminist eller pro-feminisme er vores nabo, ven, kollega, læge, lærer eller den der holder døren for os næste gang – uanset køn.

For mere end hundrede år siden, dér gav det god mening at feminismen kæmpede for kvinders rettigheder, da kvinder på daværende tidspunkt ikke reelt havde nogle. Men feminismen er ikke fastlåst, da den også er afhængig af konteksten og den tid vi lever i, derfor udvikler den sig også.

Jeg var selv ganske længe om at kalde mig selv for feminist, jeg havde svært ved at forholde mig til ordet og til sammenligningen med at være en rødstrømpe, og da jeg går ind for ligeværd for alle og netop gerne vil se på udfordringer som sexisme, racisme, homofobi og de her stereotyper af at være “rigtig” og de konsekvenser disse har, så kunne jeg længe ikke finde ud af, at feminisme rent faktisk også inkluderer dette.

If we, here, us, the 1% in a global perspective accepts the injustice, if we shut up and stop fighting for things we can actually change (in our vicinity and while we can)… we betray the others” / Andrea Hejlskov

Jeg ser, at vi har en masse udfordringer for os, hver især, uanset køn, etnicitet, baggrund etc. Igennem vores kultur, normer og opdragelse sætter vi hinanden fast i kasser og det at være en såkaldt ”rigtig mand” og ”rigtig kvinde”, og det bevirker, at vi begrænser hinanden som mennesker samt at vi ikke rigtig gør os den ulejlighed at lære hinanden at kende som et individ.

Mennesker er forskellige, og hvis vi ser bort fra det anatomiske, så er mennesker mere forskellige inden for den enkelte køns-kategori end kønnene imellem. Så hvis vi på forhånd definerer hinanden ud fra vores køn, så vil vi ikke kunne leve op til disse definitioner ganske mange af os, nogle vil naturligvis, men rigtig mange vil kun i nogen grad og mange slet ikke.

Jeg vil godt slå et slag for, at vi gør en indsats for at lære hinanden bedre at kende også inden for det enkelte parforhold, for mange føler sig ensomme i deres forhold, de oplever ikke at partneren interesserer sig for hvad de foretager sig, hvad de interesserer sig for, hvad de tænker, mener og føler om noget som giver mening for dem og mange par går også fejl af hinanden i deres kommunikation eller mangel på samme.

Jeg vil også insistere på, at vi som mennesker, bliver mere rummelige og ej så fordømmende, at vi gør en langt større indsats for at oplyse os selv i stedet for at holde fast i fordomme, at vi løfter blikket fra vores egen navle og ser os selv i sammenhæng med andre mennesker.

Derfor vil jeg i det nye år sætte ligeværd mere på dagsordenen for livet og kærlighedens skyld og jeg vil opfordre dig til at opsøge viden og indsigt, at læse, reflektere samt spørge ind med et åbent sind og derigennem tage ansvar for din egen dannelsesrejse.

Denne er ikke klaret i løbet af 14 dage, der er ikke nogle nemme løsninger her, det kræver vilje, målrettethed, åbenhed, nysgerrighed, at kunne reflektere, at kunne se sammenhænge samt mod til at smide skyklapperne.

Jeg ønsker dig et rigtig godt, lykkebringende og indsigtsfuldt nytår samt at du må tage det første skridt og det næste og næste igen mod det liv du ønsker dig, med respekt for dig selv som for andre.

Bedste hilsner Jannie

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | Skriv en kommentar

Porno

Med hvilken grund er du med eller imod porno? lyve

Jeg har flere steder læst en masse grunde til hvorfor man(d) ikke bør se porno og mange af disse grunde går netop på, at det går ud over manden selv.

Det kan være hans erektionsevne, hans evne til at give og modtage god sex og meget andet der bygger på mandens evne som sexpartner, en evne mange mænd – og naturligvis også kvinder – vil være kede af ikke at have.

Nogle af grundende har også været frygten for at blive opdaget, ikke blot i hjemmet men også på arbejdet eller blot sådan, at da de fleste af os ved, at alt hvad vi laver gemmes i cyperspace og dermed kan disse oplysninger også findes af de der vil, om det er for at ydmyge os eller for at afpresse os, muligheden eksisterer.

Jeg læste sågar om en mand, der var blevet filmet, uden han vidste det, mens han så porno, og derefter blev afpresset med, at filmen ville blive sendt til hans arbejdsplads hvis han ikke gav x-antal penge.

Der har været flest artikler, indlæg etc. omkring mænd og pornoforbrug derfor sammen med fokus på netop dette i den oversatte artikel herunder, gør dette at jeg ikke her går ind i kvinder og porno, altså kvinder som forbruger af porno.

Man kan jo også sagtens være pro-porno, altså for porno, og her vil jeg opfordre de der nu er dette, til at tænke efter om grunden bunder i egne behov og dermed på bekostning af andres og eventuelt også på bekostning af sit forhold til sin partner eller kvaliteten af dette forhold, samt se på om man reelt har sat sig ind i dette store emne (det kan du læse nærmere om i menupunktet; Mærkesag: Sexindustrien som du kan finde link til nederst i dette indlæg).

Så det er noget der sker og det er da en reel frygt alle disse grunde, men hvis grunden til at man ikke ser porno, kun bunder i at man er sig selv nærmest, hvor godt er det så, hvis vi ikke samtidig er bevidst om hvad det egentlig er vi støtter og fastholder når vi direkte som indirekte støtter sexindustrien.

Dette har Jonah Mix skrevet et indlæg om, hvor han gør sig mange gode tanker. Dette indlæg som er på engelsk er blevet oversat af Berit Sofie Feminismus Nielsen og kommer her:

“Feminisme er ikke et seksuelt hjælpemiddel for mænd”
27. oktober, 2015

“Som barn af de tidlige 90’ere, voksede jeg op med internetporno. De fleste amerikanske hjem havde modem-forbindelse da jeg fyldte 13 år, da jeg forlod gymnaset var vi stort set trådløse. Pornhub og Xtube eksisterede ikke i 2005, men da jeg fyldte 18 var de to af de 10 mest populære hjemmesider på planeten.

Min generation gik ind I det sidste århundrede med Playboy under sengen og forlod det igen med Facial Abuse på telefonen. Men på trods af dette kvantespring, haltede enhver seriøs mandlig italesættelse af porno mindst 10 år bagud i forhold til dets eksplosion i tilværelsen.

I min opvækst oplevede jeg ikke en eneste mandlig kritisk stemme, udover min fars. Selv de yngre mænd jeg kendte online lod ikke til at være i stand til at se noget forkert i det. I lang tid var jeg heller ikke selv i stand til det.

Det har ændret sig. I de senere år har vi set flere og flere mænd som identificerer sig som specifikt anti-pornografi. Desværre er langt størstedelen af disse mænd religiøse konservative, som er forblændet af muligheden for at fordømme lyst og synd snarere end patriarkatet og maskulin vold. Og alligevel er opvæksten af den sekulære eller angiveligt pro-feministiske, mandlige anti-pornobevægelse endnu mere skuffende.

Jeg har til dato læst flere artikler af mænd om pornografiens rolle I deres manglende evne til at bevare en erektion, end dens rolle I den globale underkastelse af kvinder for mænds magt.

Hele fællesskaber på populære hjemmesider som Reddit og Facebook eksisterer med det ene formål at støtte mænd i deres bestræbelser på at undlade at onanere til porno – ikke fordi vi derved bidrager til dens udnyttelse og misbrug af andre mennesker, men fordi denne udnyttelse og misbrug har gjort vores pikke bløde.

Og I den endnu tungere ende har vi professionelle organisationer som Fight the New Drug, som undlader at nævne patriarkatet og feminismen, de to frygtede ord som måske kunne skræmme de unge mænd væk, som er mere bekymrede over at skuffe kvinder seksuelt end at undertrykke dem politisk. Deres sammenligning af porno med et giftstof eller en afhængighed centrerer det ensidige fokus solidt på mandligt helbred. Men kvinden, i modsætning til en håndfuld piller eller en bane coke, er et levende væsen; hvis pornografi er et stof, så er det stof du knuser og sniffer, et andet menneske.

Til deres forsvar skal det siges at FTND er villige til at påpege sammenhængene mellem pornografi, menneskelig trafficking og voldtægt. Men uden forbindelsen mellem de tre og de større strukturer af mandlig magt, hvad er så pointen? Måske ville intet af dette være så frustrerende hvis det ikke var for den åbenlyse plyndring af feministisk teori.

Forbindelserne mellem seksuel vold, pornografi og prostitution blev ikke oprindeligt opridset af mænd som vægrede sig ved at udpege mandlig magt. De blev afsløret af kvinder som baserede hele deres idegrundlag på ideen om mænd som undertrykkere og kvinder som undertrykte. Når vi tager hele dette feministiske teoriværk, hvidvasker det og forlanger at det skal dele en ligeværdig kamp med epidemien af bløde pikke, så er det ren hån.

Mandlige aktivister som taler imod pornografi udfra en solid feministisk vinkel eksisterer så sandelig, mange af dem er mine venner, mænd som jeg respekterer dybt og som jeg selv håber at kunne regne mig iblandt. Men de bliver druknet af en konkurrerende masse som har omdannet kvindernes frihedskamp til et seksuelt hjælpemiddel, mænd for hvem feminismens største landevindinger hjælper dem til at udregne den mest effektive måde at opnå orgasme.

Porno er ikke moralsk forkasteligt fordi det gør os ude af stand til at knalde kvinder. Det er moralsk forkasteligt lige præcis fordi at det så mange af os gør, efter vi har forbrugt det, er at gå ud og knalde kvinder – brutalt, uden omsorg eller omtanke. Selv de som ikke gør, vil stadig have internaliseret den endeløse strøm af misogyni, racisme, vold og brutalitet som definerer pornografi i det 21. århundrede. Og alt det kan du sagtens leve ud, blød pik eller ej.

Det nye fokus på erektioner og seksuelt helbred I den pro-feministiske bevægelse er et desperat forsøg på at finde en egennyttig grund til at afvise pornografi. Men udover vores egen menneskelighed, er der intet vi står til at vinde ved at frasige os misbrug.

Voldtægt, hustruvold, incest, prostitution og pornografi gavner os som mænd, vores liv er bedre pga. det. Udsigten til et opgør med mandlig vold, herunder pornografi, er udsigten til afviklingen af de fordele vi drager af vold.

Mænd der frasiger sig pornografi for at undgå impotens, er ikke mere beundringsværdige end hvide der dropper marchen med Ku Klux Klan fordi de er bange for at forstuve anklen.

Vores kamp mod pornografi og det modbydelige system af maskulin magt det repræsenterer, skal stikke dybere end en egennyttig interesse i at beskytte vores seksuelle praksis – særligt når denne seksuelle praksis i sig selv alt for ofte består i synet af maskulin undertrykkelse og vold mod kvinder.

Sandheden er at feminismen, snarere end at facilitere mandlig seksualitet, burde være uvenligt stemt overfor den.

Som mænd udviklede vi vores erotik fra en magtposition. At tro på at denne politiske bevægelse mod selsvsamme magt, på en eller anden måde skulle efterlade vores sexliv uberørte, ligefrem forbedre dem, er en bizar fantasi.

Hvis din modstand mod pornografi stammer fra en angst for at miste nem adgang til seksuel tilfredsstillelse, så er hverken anti-pornografi-bevægelsen eller feminismen for dig; de vil ikke gøre dig impotent, men de vil sandsynligvis fratage dig en del af dine dyrebare orgasmer..”

Du kan læse det oprindelige indlæg her: “Feminism Isn’t a Sex Aid for Men”

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

Ord skaber din virkelighed

Er ord ligegyldige? ord skaber mennesker

Du er sikkert klar over, at det mener jeg naturligvis ikke at de er, ord er ikke ligegyldige, de er med til at skabe vores som andres virkelighed, og dermed hvordan vi opfatter os selv som andre på og dermed også hvordan andre opfatter sig selv som andre på.

“Think twice before you speak, because your words and influence will plant the seed of either success or failure in the mind of another” / Napoleon Hill

Jeg har engang for mange år siden været i et forhold, hvor ord og stemmeleje blev brugt til at hævde sig selv på, på andres som min bekostning, og derigennem en måde at søge at holde mig nede på, det var sikkert ikke bevidst af vedkommende, men ikke desto mindre, så var det lige sådan, som jeg oplevede det.

Noget af det jeg husker, og som sad ganske længe i mig, faktisk flere år efter at jeg gik fra ham, det var f.eks. at han ofte beskyldte mig for at være klodset, hvis jeg tabte min gaffel eller andet, så blev der altid gjort et stort nummer ud af det og jeg fik at vide hvor klodset jeg altid var.

Selv mange år efter, når jeg tabte noget, så stivnede jeg lige i nogle sekunder, og afventede en reaktion fra andre som ikke kom, og jeg mærkede en kæmpe lettelse indeni.

Igennem min opvækst har jeg oplevet, at den anerkendelse som ros, som jeg skulle og kunne få, det var igennem andre, så deres mening om hvordan jeg var og så ud, var vigtigere end hvordan jeg selv havde det indeni. Jeg blev rost for alt det  ydre, det andre kunne se og opleve, i langt højere grad end jeg blev rost for den person jeg var.

Det bevirkede at jeg havde et lavt selvværd, men til gengæld en høj grad af selvtillid, det bevirkede så også, at jeg ikke kunne tænke, føle og mene som jeg gjorde uden at skulle have andres accept af dette for at give mig selv lov til mine følelser og holdninger og det har virkelig krævet en hel del for mig som voksen, at ændre på dette.

“Words are singularly the most powerful force available to humanity. We can choose to use this force constructively with words of encouragement, or destructively using words of despair. Words have energy and power with the ability to help, to heal, to hinder, to hurt, to harm, to humiliate and to humble” / Yehuda Berg

For en del år siden, inden jeg satte mig ind i personlig udvikling, mennesker, kærlighed og relationer, dér sad vi nogle stykker og talte sammen over maden, da en person sagde til min søn: “du er dum” eller lignende, og det fik min søn til at reagere med “jeg ér ikke dum”, og dér slog forskellen mig. For han er bestemt ikke dum, faktisk ganske langt fra, men han sagde noget dumt, eller rettere han gav udtryk for noget der bundede i at han ikke havde hørt efter.

Så jeg gav ham ret, og sagde til ham, at han naturligvis ikke er dum, men det var det han sagde der godt kunne opleves dumt og der er en væsentlig forskel på at være dum og gøre noget dumt.

Det vi får at vide, at vi er, det sætter sig oftest i os, særligt hvis vi får det at vide mange gange, og så identificerer vi os ud fra dette, det påvirker vores selvværd og vores selvtillid, alt afhængig af hvad det er.

Får vi til gengæld at vide, at vi har gjort noget dumt, så har vi en mulighed for at handle anderledes en anden gang, vi er ikke vores handling, den kan vi i højere grad ændre på.

Hvis vi ofte hører om andre, at de er dumme, grimme, klodsede eller andre udtryk der skal nedgøre vedkommende, så vil vi gradvis og ubevidst få denne opfattelse af vedkommende uanset om vi kender vedkommende eller ej. Det bevirker også, at vi ubevidst vil se efter de ting, der kan bekræfte os i vores opfattelse og vi kan være tilbøjelige til at se bort fra de ting, der fortæller os det modsatte.

Det gælder også vores fordomme om andre mennesker og grupper af mennesker, ubevidst så ser vi efter det der bekræfter os i dette. Som et eksempel, så var jeg ude at køre med en mand for nogle år siden og da vi kørte var der pludselig en bil foran os der virkede noget ubeslutsom mht. hvilken vejbane vedkommende ville være i, føreren af bilen kørte også lige i underkanten af hastighedsgrænsen, så min ven her udbrød lettere snerrende, i det han overhalede, “det er sikkert en kvinde”.

Da vi kørte forbi, kiggede han – og jeg – ind af ruden på den anden bil, og det var så en mandlig fører, dette kommenterede min ven slet ikke på, jeg smilede blot.

Dette skete så igen lidt senere, og dér var det en kvindelig bilist, dette fik min ven til at udbryde: “Se hvad jeg sagde, kvinder kan ikke køre bil”.

Han så efter det der bekræftede ham i hans fordom om at kvinder ikke kan køre bil og ignorede det der ikke kunne bekræfte ham i dette.

“Whatever words we utter should be chosen with care for people will hear them and be influenced by them for good or ill” / Buddha

Vi bliver også påvirket i vores opfattelse af andre mennesker igennem det vi ser og læser, hvis vi f.eks. altid læser det samme medie, som har en holdning om grupper af mennesker som gennemsyrer alt hvad der skrives, så kan det påvirke os til at blive bekræftet i denne holdning, fordi vi igennem at læse den samme vinkel igen og igen ikke får set andre sider og får dermed ikke sat spørgsmålstegn ved om vores holdning nu også bygger på oplysthed eller ensrettethed.

For en del tid siden var der flere debatter på de sociale medier omkring brug af ordet “neger”. Flere mørke mennesker havde givet udtryk for at de ikke brød sig om ordet, de oplevede at det var med til at holde dem nede, ordet havde en betydning for dem, som de ikke længere ønskede at skulle identificere sig ud fra.

Jeg oplevede mange, i langt overvejende grad hvide mennesker, der gav udtryk for at det ville de selv bestemme, de sagde bl.a. at de ikke mente noget med ordet, at de ikke mente det nedladende, de argumenterede med at ordet betød noget andet end de det omhandlede oplevede og ganske meget andet som alt sammen bevirkede at de insisterede på at benytte sig af et ord, som de selv havde defineret betydningen af, uanset hvordan de som ordet omhandlede havde det med det.

Så på vegne af de som ikke brød sig om det, sagde disse mennesker, at det ikke var noget problem og derfor skulle de ikke gå op i dette.

Jeg sammenligner det lidt med, at jeg kan sparke dig over skinnebenet og hvis du beklager dig, så kan jeg sige til dig, at det skal du altså ikke tage så nært, for det gjorde jo ikke ondt på mig.

For en del år siden, faktisk tilbage til 2. verdenskrig og årene før denne, dér blev ord om andre grupper at mennesker brugt strategisk, for at kunne undertrykke denne gruppe og ikke mindst for at kunne retfærdiggøre deres ageren overfor denne gruppe – og ja, jeg taler om jøder, forfølgelsen samt forsøg på udryddelsen af disse mennesker.

Jeg stødte på en artikel fra Journalisten: “Ord skaber folk“, som der kommer et lille uddrag af herunder:

”Den nazistiske sprogdragt var bastant, fattig på nuancer og talesprogsagtig. Man hentede vendinger fra militærets verden. Det handlede om kamp, storm og angreb. Det handlede også om blod, slægt, jord og om retten til at undertrykke og udrydde ‘undermenneskene’, herunder seks millioner (!) jøder. 

Alle begivenheder blev udskreget som ‘historiske’, man hyldede fanatismen, dyrkede følelser frem for fornuft og (blind )tro frem for viden. Spindoktor Goebbels brugte gentagelse, iscenesættelse og forenkling. Anderledes tænkende var kryb, kræftbylder og parasitter.

Klemperer tog i krigsårene dagbogsnotater om ændringerne i det tyske sprog. Mod det lunefulde, det hadefulde. Sym- og antipatier flyttede sig, uden det blev taget alvorligt. Først undervurderede man grovhederne som tom retorik, siden blev man vant til dem. 

Grænsen mellem drilleri, mobning og forfølgelse er flydende.”

Dette oplever jeg som ganske tankevækkende og jeg kan se paralleller til hvordan nogle medier som mennesker omtaler andre mennesker på, særligt i flygtningedebatten, jeg kan se det i diverse kommentarspor og det gør mig trist.

“It takes considerable knowledge just to realize the extent of your own ignorance” / Thomas Sowel

Hvis vi bliver vant til at se grupper af mennesker blive omtalt på en bestemt måde, uanset vi kan opfatte det nok så ligegyldigt, så vil vi blive påvirket af det, vi vil få ændret på vores virkelighedsopfattelse og derfor er det vigtigt at vi siger fra, at vi siger at vi ikke vil høre på det, når der tales grimt om grupper af mennesker som enkeltpersoner.

Så vi må starte med os selv, i vores hverdag, den måde vi taler til og om andre på, den måde vi taler om os selv på, ved at forholde os kritisk til det vi læser, ser og hører, ved at søge indsigt via oplysning og ikke mindst ved at sige til og fra til verden og mennesker omkring os, på egne som på andres vegne.

“The people who say you are not facing reality actually mean tha you are not facing their idea of reality. Reality is above all else a variable. With a firm enough commitment, you can sometimes create a reality which did not exist before” / Margaret Halsey

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 3 kommentarer

Klogere på kærligheden

At blive klogere på kærligheden Du kan ikke blive elsket...

Jo mere jeg læser og uddanner mig selv omkring livet, kærligheden, mennesker og relationer, jo mere komplekst oplever jeg at dette er. For det er ikke muligt blot at blive klogere på kærligheden uden samtidig at se på mennesket, på vores relationer og hvordan og ikke mindst hvorfor vi gebærder os som vi gør.

Vi mennesker er ikke ens, vi er uendeligt forskellige uanset køn og indenfor det enkelte køn, men vi er også ens. Ens i den forstand, at vi alle har behov for at give og modtage kærlighed og et behov for anerkendelse og tryghed.

Jeg startede i tidernes morgen ud med at ville opnå en større indsigt i kærligheden og i min vej til dette, er jeg blevet opmærksom på, at vi bliver påvirket som mennesker igennem vores opdragelse, kultur, normer samt forventninger til os selv som til hinanden.

Derfor er det ikke muligt, at adskille kærligheden fra det vi bliver påvirket af, det der udvikler os og det der begrænser os. Derfor er jeg efterhånden også blevet meget optaget af ligeværd. Hvad skal der til, for at vi oplever os som ligeværdige mennesker, sådan at vi alle kan gå ind i nære relationer med respekt for os selv som for hinanden, dette er meget komplekst.

I denne kompleksitet er jeg blevet opmærksom på rigtig mange faktorer, der påvirker os som menneske og som begrænser os, fordi vi alle søger mod anerkendelsen, og oplever vi, at denne anerkendelse er afhængig af, om vi spiller en bestemt rolle for at opfattes som “rigtig”, så søger vi mod dette bevidst som ubevidst.

Jeg er også blevet opmærksom på, at ord påvirker os, den måde som vi taler til og om hinanden på, og at ord derfor er med til at skabe os hver især og bidrager til hvad vi hver især søger mod for at være helt rigtig.

Derfor er ord ikke ligegyldige, det er ikke ligegyldigt hvad vi griner af og griner med på, det er ikke ligegyldigt at afvise betydningen af ord der har konsekvenser for andre, blot fordi det ikke har konsekvenser eller betydning for os selv.

Jeg er også blevet opmærksom på hvilke faktorer, der bidrager til, at vi ikke oplever ligeværd, faktorer der gør, at vi nærmere distancerer os fra hinanden end nærmer os hinanden. Derfor har jeg efterhånden taget nogle mærkesager til mig, som jeg gerne vil gøre en ekstra aktiv indsats for, fordi jeg vil mennesket, jeg vil kærligheden og jeg vil respekten for os selv og for hinanden.

En af disse mærkesager er omkring sexindustrien, som du kan læse nærmere om i menupunktet: Ligeværd/Mærkesag: Sexindustrien.

Uddrag fra indlægget:

“En helt anden ting, som jeg også mener er vigtigt, det er den måde, som dette også påvirker vores relationer på, i kraft af den utroskab der sker, mentalt som fysisk, at mennesker trækker sig fra hinanden følelses- og lystmæssigt og ikke mindst får et forvrænget billede af nære relationer eller måske rettere, jo mere sexindustrien fylder i ens liv, i tanke som i handling, jo sværere har mange mennesker det med at opbygge tætte relationer.

Der er flere der har skrevet til mig, og givet udtryk for netop dette – og ja, naturligvis er der nogen der kan finde ud af at adskille og at balancere, men uanset hvad, så kan vi mennesker kun give 100% af os selv og går de 60-80% med et, så er der kun 20-40% tilbage til andet. Og får vi dækket vores behov for nærhed igennem f.eks. onani, så er der ikke energi eller lyst til at opbygge den nærhed der skal til i et forhold.”

Du behøver slet ikke være enig med mig, men det vil glæde mig gevaldigt, hvis du selv vil sætte dig ind i dette store emne, reflektere og bruge tid på det, inden du tager stilling.

PS! Det har taget mig ganske mange år, at lære at se bagom, så tid er ikke klaret med 14 dage.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

At lade sig nøjes …

Mor; kan du nøjes med far?until you make peace

For nogle år siden, da jeg for første gang blev opmærksom på Victoria Milan fandt jeg ud af, at min yngste søn, som på daværende tidspunkt havde været omkring 7-8 år, også havde bidt mærke i den og faktisk tænkt en hel del over den.

En dag i et fortroligt øjeblik, spurgte han mig; ”mor, du kan da godt nøjes med far, ik’?”

Det skal lige siges, at flere af hans kammerater fra klassens forældre var blevet skilt for nyligt og dette sammen med disse reklamer havde gjort, at han igennem nogen tid, var gået med en frygt for om vi måske også skulle skilles engang.

Men ikke blot det her med en skilsmisse, han havde også igennem reklamerne tænkt, at hvis dette var normalt, som de jo gav udtryk for, så ville der komme flere skilsmisser og det kunne lige så godt være hans mor og far.

Den reklame ramte også mig på flere måder, jeg havde en samtale med en person, som jeg ellers anser for at være et fornuftigt menneske, hvor personen gav udtryk for at ”Sådan noget sker hele tiden, og hvis der er nogen der kan tjene penge på det, så fred være med det”, men sådan har jeg det faktisk ikke.

Jeg tænker ikke fred være med det, jeg er ikke ligeglad med hvor mange mennesker der går og svigter hinandens tillid, hvor mange mennesker der ikke lever i overensstemmelse med sig selv, hvor mange mennesker der lever et dobbeltliv. Naturligvis er det deres sag, absolut. Men hvis det så kun gik ud over dem selv, så ville jeg også være fuldstændigt ligeglad.

Og ja, det er mange måder at svigte hinanden på, utroskab behøver ikke kun være at man er fysisk eller digitalt seksuelt sammen med en anden, det kan også være at man giver andre en fortrolighed som man ikke viser sin partner. Det kan også være at man negliserer og ignorerer den andens behov og følelser, at man lyver og har hemmeligheder – altså foretager sig ting som man ikke vil stå ved.

Det kan være at trække sig mentalt eller fysisk om det er de små smil og berøringer i hverdagen eller seksuelt eller at man bliver doven og ikke gør det som det indebærer at vise den anden sin kærlighed og være en del af fællesskabet.

Er jeg så en moralsk dommer, ja, det er jeg vel, men er vi ikke alle det i en eller anden forstand. Hvis nogle handler amoralsk, uetisk og uanstændigt eller blot tarveligt over for andre mennesker, er vi så ikke de nærmeste til at kalde folk ud, for hvis der ikke er nogen der siger fra, vil noget så nogensinde ændre sig til det bedre, det tror jeg ikke.

Jeg tror, at vores stemme hver især er vigtig, det var vigtigt for min søn, at jeg gjorde opmærksom på at blot fordi de reklamerer med utroskab, som om at det var løsningen, så har de ikke nødvendigvis ret i dette og at de faktisk slet ikke har ret, er så også min personlige overbevisning.

Vi talte om alle de reklamer vi havde set, med legetøj der kunne en hel masse og så så sejt ud i reklamerne, men som intet kunne, når man først havde købt det, og at dette blot var endnu en reklame, som man desværre heller ikke kunne stole på.

Vi talte også lidt om, hvad det vil sige, at være en god kæreste og om man egentlig selv havde lyst til at være kæreste med en, som man ikke kunne stole på, en som hellere ville være sammen med andre end en selv, og at det er vigtigt, at man kan stole på hinanden, så man skal ikke love hinanden noget, f.eks. at man ikke vil være sammen med andre, hvis man ikke vil holde det.

“You can’t keep hurting a person and expect them to keep loving you” / unknown

Jeg undrede mig over alle de mennesker, der havde oprettet en profil på dette såkaldte datingside, for hvilke argumenter havde de egentlig brugt over for sig selv, for at kunne overbevise sig selv om, at det nok ikke var så slemt, at det var ganske uskyldigt, at de havde fortjent det etc.

Dengang oprettede jeg nogle dækprofiler på websitet – min mand ved det godt – for at finde ud af hvad det egentlig gik ud på og bundede i, det skrev jeg et indlæg om, som jeg også har postet på siden her, det hedder ”Utro(lig) kærlighed”.

Jeg tror egentlig ikke, at disse mennesker havde tænkt særligt langt og slet ikke forholdt sig ærligt til de konsekvenser deres handlinger indebar, ikke blot for dem selv, for deres partner, for deres eventuelle børn og for deres venner og familie, men også i forhold til hvad det gjorde ved dem selv som menneske, at opføre sig sådan, over for den de gav udtryk for at elske og måske endda havde lovet eller aftalt troskab med.

Dengang faldt jeg også over et indlæg, som en dreng på 15 år havde skrevet, som virkelig ramte mig, fordi det beskrev mange af de samme tanker som jeg selv havde gjort mig. Artiklen hedder ”I ødelægger børns tro på kærligheden” fra Politiken, 2011.

”Jeg vil ikke på nogen måde forsøge at lægge skjul på min forargelse over jeres uacceptable og upassende reklame. Det forekommer uetisk ligefrem at opfordre folk til utroskab.

Jeg vil ikke engang sige, at jeg forstår jeres holdning om, at en affære kan føre noget som helst godt med sig, men jeg kan i det mindste driste mig til at acceptere, at det er frivilligt, hvorvidt man vil besøge hjemmesiden eller ej.

Hvad jeg ikke forstår, er, at I tilsyneladende ikke har skænket konsekvenserne ved utroskab en tanke: I min folkeskoleklasse er der fem skilsmissebørn, og i min storebrors var der ti.”

Og nej, det er naturligvis ikke Victoria Milans skyld, at nogle benytter sig af muligheden, men jeg mener, at de har et stort socialt ansvar ved at deres reklamer udtrykker at utroskab er det der skal til for et kedeligt forhold, det er så modsætnings-fyldt, så det gør helt ondt ned i lilletåneglen.

“Ægteskabsbrud er en betydeligt overvurderet fornøjelse” / svensk ordsprog

Nu har der så været et hacker-angreb på et lignende site, nemlig Ashley Madison, og alle datingprofilerne er blevet offentliggjort på en liste. Det kan du læse mere om i artiklen “Jeg var tæt på at kaste op, da jeg så at sitet var blevet hacket … det koster mig mit ægteskab” Berlingske, august 2015.

Jeg må ærligt indrømme, at min lille indre onde karma-Gremlin den frydede sig, ikke over de mennesker, som er der af andre grunde end utroskab, men de der er der for præcis dette.

Min personlige holdning, til at begå sig på internettet er så også, at hvis man tror, at man er helt privat når man googler, klikker rundt, opretter profiler, køber produkter etc. så skal man nok tro helt om igen. For de der gerne vil finde ud af hvad man foretager sig, der er der rigeligt af muligheder for dette.

Men det er ikke risikoen for at blive opdaget, som jeg ønsker skal skræmme en til at opføre sig ordentlig, uagtet at det nok er det der skal til for nogle mennesker, så kunne jeg i stedet tænke mig, at man satte barren noget højere for sig selv, sådan at man ikke handlede sådan, at man ikke kunne eller ville stå ved sig selv.

Og nej, det gælder naturligvis ikke de mennesker, som bliver forfulgt på grund af at de er homoseksuelle etc., jeg er ganske udmærket klar over, at der er en kæmpe forskel, på at opføre sig idiotisk og skjule det samt på at måtte skjule sig for sin egen sikkerheds skyld.

Jeg har så også hørt nogle mennesker give udtryk for, at utroskab jo ikke er ulovligt, men tænk hvis vi skulle lovgive om alt, det vil betyde, at vi ikke kan regne med, at mennesker kan agere som et anstændigt menneske, hvis det ikke står i loven.

“It is so refreshing when you meet someone who keeps their word. Strive to be that person for someone else” / Mary Jo Rapini

Det at agere, som et anstændigt menneske, det er efter min opfattelse sådan overordnet; at behandle sig selv som andre med respekt herunder ligeværdigt.

Og er man sin partner utro, så behandler man ikke denne med respekt, for utroskab indebærer at svigte den tillid man er blevet givet.

Det indebærer også ofte løgne, fortielser og desværre også anvendelse af magtteknikker og gaslighting som f.eks. at give udtryk for at den anden er for nærtagende, hysterisk, ser syner og andet der ødelægger vedkommendes tro på egne evner for at kunne læse en situation og sin partner – og ikke mindst, så går det voldsomt ud over selvværdet – og det er dæleme ikke respektfuldt på nogen måde.

Og nej, utroskab er ikke de der er single, det er heller ikke de der lever i åbne (polyamorøse) forhold, utroskab er, når man lever i et monogamt forhold, hvor man har lovet hinanden eller aftalt troskab og hvad denne troskab indebærer. Det kan være den fysiske og/eller den fortrolige.

“No true relationship of love is for you. Love is about the person you love” / Seth Adam Smith

Søren Kierkegaard giver udtryk for, at man skal ville kærligheden ved at vælge den og det indebærer at man skal gøre alle de ting, som indebærer at elske et andet menneske.

Så vælger man utroskab – og ja, det er et valg – så fravælger man dermed kærligheden i et monogamt forhold. Derfor, så må man inden da, gøre op med sig selv, om man vil gøre noget FOR kærligheden i forholdet eller om man hellere vil ud af forholdet og så handle derefter, inden man sårer et andet menneske så voldsomt, som utroskab opleves.

Naturligvis skal der to til et forhold, det giver sig selv, og man kan ikke være ene om at have et levende forhold, det kræver at begge ikke blot vil det, men også gør det der skal til.

Det kræver også at vi ind imellem også lader os nøjes, at vi lærer at glædes over det vi har, og ikke hele tiden holder en dør åben, for tænk hvis der kom noget mere spændende forbi, på den måde, så lever vi nemlig kun halvt, vi har kun valgt forholdet halvt og dermed får vi med stor sandsynlighed også kun et halvt forhold.

“Når du har forventninger til andre mennesker, så husk at fortælle dem om dem -ellers er resultatet ofte at du bliver skuffet og de bliver overrasket” / Christian Campbell

Lever vi i et halvt forhold, evt. med en sofakartoffel, der kun kan løfte sig fra sofaen og vende ansigtet fra tv- eller computerskærmen hvis det er for vedkommendes egen interesse, ikke evner at tage et følelsesmæssigt medansvar eller andet og det ikke er sådan vi ønsker at leve, så skal vi heller ikke vælge utroskaben, men tage snakken med partneren. Har man gjort dette, uden at have gode erfaringer med at det at kommunikere om tingene har nogen positiv effekt, så er der kun tilbage at afbryde forholdet eller finde en måde der ikke indebærer svigt at være i forholdet på.

Så ja, jeg nøjes, jeg fornøjes, og jeg har lært at sætte pris på hverdagen, på de små ting og de store ting, jeg har lært ikke at forvente mere end jeg selv ville gøre, jeg har lært at vi har forskellige interesser og det er ok, jeg har lært at tage ansvar for at gøre de ting som gør mig glad, og nogle må så blive uden ham.

Og jeg har lært mig selv så godt at kende og at stole på  mig selv, så jeg ved hvor mine grænser går, hvordan jeg ønsker at leve og ikke at leve, hvad jeg kan gå på kompromis med og hvad jeg ikke kan.

Jeg har så også fundet ud af, at kærlighed er og skal være tovejs – at det kræver at begge tager ansvar for ikke blot at hverdagen fungerer men også at man har den følelsesmæssige nærhed og tillid i forholdet, der skal til.

Kærlighed kræver, at man er interesseret i hinanden, oplever at have et fællesskab, at man respekterer hinanden og hinandens viden, holdninger og følelser, at man husker hinanden også i hverdagen via berøringer og kærtegn, knus, små beskeder, vise ægte interesse, at lytte og søge at forstå. Det er ligeledes betænksomhed samt et smil og flirt med hinanden.

Så hvis kærligheden ikke kan vises gennem hverdagens stunder, men kun via f.eks. sex og praktisk gøren, så vil jeg opleve mig drænet og føle mig ensom, uanset det er i en andens fysiske selskab.

Men det bliver ikke Victoria Milan eller lignende der vil kunne få mig dertil, det er kun et følelsesmæssigt fattigt forhold der vil kunne dette. Og derfor ikke hvad jeg oplever at kærligheden skal stå for og indebære – Den vil jeg ikke nøjes med.

“Ægte kærlighed kommer ikke bare, det er noget to mennesker skaber, ved at holde hinanden tæt” / Niclas Bille

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

 

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

Pest eller kolera

”Hvis du er utilfreds nu, så kan jeg da gøre dig mere utilfreds – Hvad vil du helst?” Du har først valgt kærligheden...

Når sætningen herover kommer på skrift, så er det meget nemt at se, hvor usympatisk det rent faktisk er.

Med andre ord, i andre formuleringer, så bliver det ofte brugt i selvforsvar eller nærmere som modangreb.

Dette sker ofte, når der bliver stillet spørgsmålstegn ved ens beslutninger, når man ved sin agereren gør andre kede af det og hellere vil sparke ud ad end se ind ad.

Vi behøver ikke altid at vælge mellem pest eller kolera, ofte er der også en anden eller flere andre muligheder. Hvorfor sætte to dårlige valgmuligheder op mod hinanden, når der er bedre at tage af?

Min yngste kunne ikke finde noget bestemt i morges og gik og brokkede sig, jeg spurgte ham om han havde brug for at jeg hjalp ham, det sagde han så ja til og vi (jeg) fandt så det han søgte.

Jeg sagde til ham, at det ikke hjalp noget, at han bare gik og brokkede sig, uden at spørge om hjælp, eller bare lede ordentligt, til det svarede han ”jeg kan da også brokke mig mere” og jeg spurgte ham så, om det hjælper på en dårlig situation, at gøre den endnu dårligere, det måtte han så svare nej til. Jeg håber, at den ligger i baghovedet på ham til en anden god gang.

Men det fik mig til at tænke på noget, som har ligget i baghovedet på mig i flere måneder.

For en del tid siden overhørte jeg en samtale, som har naget mig, ikke fordi det var første gang jeg oplevede eller hørte lignende, men måske mere fordi jeg stod helt udenfor og kunne se på det helt neutralt og analysere på det på en anden måde, end man kan hvis man har nogle følelser i klemme eller har sympati for en person mere end en anden og så videre.

“You can’t keep hurting a person and expect them to keep loving you” / unknown

Mand fortæller om hvor meget han rejser, og hustruen siger at hun synes at han rejser rigtig meget, faktisk oplever hun, at det er alt for meget i forhold til at kunne have et kæreste- og et familieliv, som hun ønskede det.

Mandes svar var – tadaaaa – ”jeg kan da godt rejse mere, hvis du synes det er slemt nu, så skal du bare se hvor slemt det kan være” og hustruen sagde ikke mere. Jeg tænkte, at de havde haft den samtale flere gange og at hun måske havde givet lidt op.

Jeg vil ikke komme ind på om hun skal sætte ham stolen for døren, opbryde familien eller andet, men jeg vil komme ind på den manglende respekt sådan et svar er og opleves som, for den man forhåbentlig elsker og dermed burde respektere.

Kunne han have svaret anderledes, absolut, kunne hun have valgt et andet tidspunkt, end at sige det i et festligt lag, absolut, men det ændrer jo ikke på, at hun ikke trives med hans rejseri og at han tilsyneladende er ligeglad.

Han anerkender slet ikke hendes følelser omkring at han er så meget væk hjemmefra som han er, samt alle de konsekvenser der er for hende ved hans fravær.

Hun fortæller bl.a. også i en anden sammenhæng, at hun søger nyt arbejde, men at det skal være et deltidsarbejde, fordi hverdagen ellers ikke kan hænge sammen for hende, når hun jævnligt er alene om hus, have, børn, skole, hjem, aftaler og alle mulige praktiske ting som der kræves og samtidig har hun også sit eget arbejde at passe og måske nogle interesser som hun tilsidesætter igen og igen.

Det kunne også være, at hun savnede et andet voksent menneske i sin hverdag, at hun savnede nærvær, savnede at han interesserede sig for hende og hvordan hun havde og har det, at hun ikke blot savnede en partner, men også en kæreste på mere fast basis end han tilbød hende. At hun følte sig låst og måske endda havde den oplevelse, at hun ligeså godt kunne leve alene, når hun alligevel ofte gik i alene seng.

”Any problem, big or small, within a family, always seems to start with bad communication. Someone isn’t listening” / Emma Thompson

Jeg oplever hans udtalelse og manglende interesse for hendes situation, som om at han sætter sig selv først, sig selv før hende, før familien, før forholdet og dermed bliver hun måske 2., 3. eller 4. prioritet for han har også interesser, som han plejer, når han ikke er ude at rejse.

Nogle mennesker trives sådan, fred være med det, men hun trives ikke og det er pointen her. Hun har gjort ham opmærksom på, at hun ikke trives sådan og ikke ønsker at leve sådan. Hans reaktion er ikke imødekommende, den er tvært imod afstandstagende som distancerende.

Måske bliver hun en dag træt af at være 3.-4. prioritet, måske bliver hun en dag træt af, at hendes tanker og følelser ikke har nogen betydning eller interesse for ham, måske finder hun en dag ud af, at hun ikke længere ønsker ham on-off i sit liv.

Måske kunne han begynde at lytte til hvad hun rent faktisk fortæller ham og måske kunne han i stedet begynde at vælge at tilbyde hende noget bedre, end at true hende med noget der er værre.

Blot en tanke…

“En mand, der begår en fejl og ikke retter den, begår endnu en fejl” / Konfutse

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

Svigt, løgn og latin

Svigt, løgn og latin svigt af tillid

Jeg siger at jeg elsker dig, så jeg taler også lige ned til dig, ignorerer dig, holder ting hemmeligt for dig, overskrider dine grænser, lyver over for dig, bebrejder dig for de ting som jeg gør eller hævder mig selv på din bekostning.

Det giver jo rigtig god mening, ik’?

Nogle af de henvendelser jeg igennem tiden har modtaget omhandler at den der skriver har fået overskredet sine grænser, er blevet løjet overfor eller andet som beskrevet herover og personen er ganske naturligt bundhamrende ulykkelig.

Personen har talt med sin partner, har fortalt og vist hvor meget det går en på og hvor ødelæggende det er for en og dermed for forholdet og alligevel fortsætter partneren med at overskride grænser med mere og personen bliver mere og mere ulykkelig.

For vedkommende kan jo godt se alt hvad de kunne være sammen, kan også se det gode og skønne i partneren, det var vel for pokker det som gjorde, at man blev forelsket i første omgang, det er desværre bare ikke det som der bliver vist mere af.

Personen hæger sig mere og mere ved de gode øjeblikke, men tvivlen, utrygheden og det støt manglende selvværd af at blive behandlet sådan, det kommer til at fylde så meget, at selv de gode øjeblikke bliver utrygge.

Noget af det som jeg også har bidt mærke i, det er den måde som den her partner reagerer på, når vedkommende bliver konfronteret med sine handlinger, når vedkommende får at vide, at han/hun gør sin partner bundhamrende ulykkelig, så siger disse mennesker ikke undskyld, dog siger enkelte undskyld for at få fred og fortsætter så blot alligevel, måske endda i det skjulte og det gør blot ondt værre.

Jeg ville ønske at der var endnu flere af disse, der ville stoppe op og tænke; ”hov, sådan vil jeg da ikke være” og rette op ved fremadrettet at agere som de gerne vil opfattes som og opleves som, i selv samme forhold. Nogle af disse tager desværre selv samme adfærd med sig ind i et nyt forhold, hvor de når forelskelsen har lagt sag, kører ud af akkurat samme spor.

Men det er ikke disse mennesker dette indlæg skal omhandle, for andre kan ikke ændre på disse, det skal de selv ville, og det kan de først, hvis de bliver bevidste om deres eget ansvar og det er netop det de ikke er, når de benytter sig af f.eks. magtteknikker samt gaslighting når de bliver konfronteret.

Der findes flere forskellige magtteknikker (også kaldet for herskerteknikker) og de bruges primært i uligeværdige forhold, hvor den ene føler sig mere værd end den anden, eller af samfundet som vores kultur bliver opfattet som af mere værd, eller hvor den ene har givet den anden denne magt.

Vi kan som sagt ikke ændre på andre mennesker, vi kan bede dem om at agere anderledes, men vi kan ikke bestemme det. Vi kan så beslutte om de er værd at have i vores liv afhængig af deres ageren.

Med hensyn til magtteknikker, så kan vi jo heller ikke bestemme at andre ikke skal bruge dem, men vi kan lære at genkende dem og deraf reagere hensigtsmæssigt på dem og måske endda fjerne os selv fra mennesker der benytter disse i udpræget grad.

Desværre kan vi nok ikke sige os helt fri fra selv at have brugt dem i en eller anden forstand eller komme til det, men igen, det at vi bliver bevidst omkring hvad de indeholder og hvad de gør ved andre, det kan hjælpe os selv til at undgå at bruge dem mod andre.

Du kan læse mere omkring disse teknikker i dette indlæg: ”Herskerteknikker – magt findes alle steder”.

Hvis du lever sammen med et menneske som udøver disse magtteknikker jævnligt, så kan du måske opleve at I lever i konstant åben krig fordi der hele tiden skal siges til og fra eller at der hele tiden skal placeres skyld og ansvar.

Det kan også være at du er blevet træt, meget træt, og derfor ikke orker mere, så du har indrettet dig, du har tilpasset dig, og tænker måske, at du hellere vil undgå alt det der åbenbart tænder den anden af. Læs her artiklen: “At gå på listesko skaber angst“.

Det kan også være, at du tænker ”ind af det ene øre og ud af det andet”, men på et tidspunkt så hober det sig op inde i dig, du kan ikke blive ved med at trække på skulderen.

Uanset at du ved at du ikke er forkert på den, så sidder der alligevel en lille nisse indeni og søger at så tvivl i dig, fordi du hører så tit at du ikke tænker dig om, at du ser syner, at du er nærtagende, at du er hysterisk, at du er for følsom, at du overreagerer og meget andet, som på et eller andet tidspunkt vil påvirke dit selvværd.

Ikke nok med at dit selvværd også bliver påvirket hvis din partner opfører sig som beskrevet i det indledende afsnit med at svigte din tillid, overskride dine grænser etc., så bliver du så ovenikøbet udsat for magtteknikker og gaslighting og det dræber selvværdet des mere.

Du kan læse mere omkring dette i artiklen: ”10 signs your man is ’gaslighting’ you to make you seem crazy”.

Jeg vil ikke i indlægget her forholde mig til køn, hvem der gør mest og værst, men blot fortælle, at det er noget som alt for ofte bliver brugt i vores kultur i alle vores relationer, nære som fjerne, mod tætte som mod fremmede og at vi i det forhold vi er i, skal holde os langt væk fra brugen af dette samt fra mennesker der benytter disse teknikker om det er bevidst eller ubevidst, hvis vi har vores selvværd kært.

Min oplevelse af dette er, at de der benytter sig af disse teknikker, ikke evner eller ønsker at tage ansvar for dem selv, for deres følelser og for deres handlinger, de bilder sig selv ind at de ikke kan gøre for det, at det er naturligt, at andre (mange) også gør det, at det er andre der får en til det og så videre.

Udfordringen er jo også, at hvis de bliver bevidst omkring deres eget ansvar, så må næste skridt være at se på sig selv som menneske, som kæreste, som partner, som forælder, som relation i det hele taget, og hvis man først bliver bevidst om at man ikke reelt er, som man går og bilder sig selv ind, så skal næste skridt være at skulle ændre på sig selv.

Og det at skulle se på sig selv, kan opleves så svært, at man hellere tager skyklapperne på og fortsætter med at leve i sin egen boble der kun indeholder ens egen selvopfattelse og alt der ikke harmonerer med dette, bliver fortsat ignoreret, nedgjort med mere.

For nylig var der en kvinde der skrev til mig, at hun ikke kunne leve sådan mere, men hun vidste ikke hvad hun skulle gøre, jeg svarede blandt meget andet, at hun selv havde svaret, da hun selv havde skrevet at hun ikke kunne leve sådan mere, så derfor havde hun kun den valgmulighed tilbage at flytte sig fra sin partner, fra forholdet og finde sig selv igen.

Jeg er udmærket godt klar over at det ikke er nemt, det er hamrende svært, men hvad andet kan hun gøre, lige nu er hun bundhamrende ulykkelig, hun vil stadig være ulykkelig en tid efter at hun har afsluttet forholdet, men jeg er sikker på at hun vil få det bedre, når hun har fået ham på afstand.

For hvad er alternativet, at blive i et forhold der igen og igen og igen gør hende ulykkelig, det er vel ikke at foretrække, set sådan her ude fra sidelinjen, men som jeg også skrev til hende, hun ved selv bedst, jeg håber blot at hun har nogen at kunne støtte sig op af, nogen der vil høre på at hun siger det samme igen og igen, at hun får grædt ud, nogen der bare vil lytte og lade hende få det hele ud, indtil det hele er talt til atomer.

For det gør ondt, at blive svigtet gør ondt, at blive udsat for magtteknikker og gaslightning gør ondt og at blive i sådan et forhold gør ubeskriveligt ondt.

Så dette er en opfordring til at være opmærksom på at disse teknikker findes og at de bliver brugt. Jeg håber at du vil sætte dig ind i dem, så du kan genkende dem og selv holde dig fra at bruge dem, og fjerne dig fra de der bruger dem i udpræget grad, og hvad er udpræget grad så? Udpræget grad er, når det påvirker dig negativt, når du bliver ked, utryg med mere, eller når/hvis du gør samme ved andre, så er det ikke sundt for dig, for vedkommende, for jeres relation og dermed for jeres forhold.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Ønsker du at læse mere omkring livet og kærligheden og få indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så vil jeg opfordre dig til at købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

 

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

Troværdig politiker søges

Folketingsvalg 2015 

Foto: Benny Severin Hansen

Foto: Benny Severin Hansen

For første gang nogensinde, er jeg helt i vildrede med hensyn til hvor jeg skal sætte mit kryds.

Jeg aner ikke engang om jeg er mest enig med blå eller med rød blok, for jeg kan finde synspunkter hos alle partier som jeg er enig som uenig i.

Jeg gad godt at kunne få lov til at plukke fra de enkelte partier, som en buket blomster hos blomsterhandleren og selv sammensætte min buket, her et parti, men sådan fungerer det så ikke lige.

Derfor skal jeg nu til at vælge, jeg skal gå på kompromis og tage det sure med det søde, når jeg endelig vælger et parti eller en kandidat at stemme på.

Der findes diverse valg-test, som jeg også har taget, de udmærker sig ved at have fokus på forskellige dele lige fra økonomi til værdipolitik og deraf er det så muligt at se hvem man er mest samt mindst enig med.

Desværre har der ikke været noget entydigt for mig, der har sågar været en test hvor det viste sig at jeg er lige enig med de fleste partier.

Politik er vigtigt, for det påvirker vores hverdag, vores samfund, vores kultur og den måde vi relaterer til hinanden på. Dog oplever jeg at der ikke er den helt store forskel på de forskellige partier uanset partifarve, hvis vi lige ser bort fra nogle af de grelle holdninger som enkelte partier og/eller kandidater har, rød som blå.

Så jeg tænker at jeg skal have fundet ud af hvilke områder der er vigtigst for mig og ud fra dette se hvilke partier der er mest enig med mig i disse.

For mig er ligeværd vigtig sammen med velfærds-, familiepolitikken og uddannelsesområdet, derfor betyder det også noget for mig om og hvordan de enkelte partier prioriterer disse områder. Og samtidig kan jeg heller ikke ignorere vores miljø, integrationen samt udfordringerne omkring arbejde kontra dagpenge/kontanthjælp og alle de mennesker der kommer i klemme omkring dette.

Der er også meget andet der er vigtigt, og jeg vil dag gerne have det hele, jeg vil gerne kunne tage for mig og være grådig, have lave skatter og et velfungerende sygehusvæsen, at der bliver taget hånd om alle, at det at investere i det enkelte menneske ikke blot ses som en omkostning.

Jeg ønsker samtidig at vores ytringsfrihed også indebærer at det ikke er en pligt men en ret sådan at denne også indebærer et ansvar sådan at vores ytringer er med respekt for hinanden.

At vi alle skal kunne indrette os som single, som familie, med og uden børn, i kollektiv eller alene på en lille ø. At det er fuldstændigt ligegyldigt hvilket udseende, køn og hudfarve vi har, at det tværtimod er vores handlinger der definerer os som menneske.

Jeg har så mange ønsker at jeg ved det er rent utopi at få dem alle opfyldt lige nu og her, men jeg kan gøre mit i hverdagen og så støtte de der også gør deres for at det går den vej.

Der er rigtig meget inde under de forskellige områder, ligeværd er jo ikke blot ligestilling, velfærd er ikke blot at kunne gå til lægen, familiepolitik er ikke blot institutioners åbningstider eller muligheden for at kunne have deltidsarbejde og uddannelsesområdet er ikke blot rettigheden til at få en uddannelse men også kvaliteten og rammerne i forhold til dette.

Så jeg læser en del, læser om diverse politikere og deres partier og politik, læser ikke-politikeres indlæg og forholder mig til hvilke partier de støtter ud fra deres udtalelser som holdninger, jeg følger flere politikere og partier på Facebook og Twitter, jeg læser meningsmålinger, som jeg efterhånden desværre oplever som ganske utroværdige og manipulerende, og jeg reflekterer, vurderer og diskuterer.

Da jeg var ganske ung stemte jeg rødt, tror faktisk at det første parti jeg stemte på var SF, så blev det Socialdemokratiet for dernæst at blive De Konservative, en enkelt flirt med Kristendemokraterne, Venstre og Liberal Alliance. Og nu står jeg så og er ikke engang klar over om jeg er rød eller blå. Men jeg ved dog at der er nogle af de nævnte partier, som jeg under ingen omstændigheder vil stemme på denne gang.

De sidste gange jeg har stemt, der har jeg stemt personligt på en kandidat som jeg har fundet troværdig og med værdier så lig med mine egne som muligt.

Dette bliver også min fremgangsmåde denne gang, så jeg søger en politiker der er troværdig, én med personlig integritet, som er værdiorienteret og gerne feminist for at sikre at vedkommende går ind for ligeværd og respekt for det enkelte menneske, ikke blot i ord men også i handling. Jeg søger en der har klare holdninger og med hjerne og hjerte. Et menneske, en politiker som jeg har samme eller forenelige værdier med.

Jeg har derfor taget Sherlock Holmes hatten på, luppen i hånden og er gået på jagt efter sådan en politiker og så må tiden vise om vedkommende er rød eller blå.

Hvis du gerne vil prøve nogle af de test som jeg har forsøgt mig med så linker jeg til dem herunder:

Jeg havde faktisk overvejet en blank stemme, men har besluttet mig for at jeg SKAL have fundet mig en kandidat, håber så ikke at det bliver et valg mellem pest eller kolera, men at jeg rent faktisk ender ud med at finde én som kan leve op til de fleste af mine krav/ønsker.

Det er min overbevisning at vi hver især har pligt til at deltage i demokratiet og benytte os af vores ret til at stemme, for at påvirke vores hverdag og den verden som vi lever i og skal give videre til næste generation.

Rigtig godt valg!

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | Skriv en kommentar

Et kvindeliv

Et helt menneskecouple

Jeg er blevet spurgt om hvorfor jeg interesserer mig for ligeværd, nu at det er livet og kærligheden som jeg brænder for.

Men det giver virkelig god mening for mig, at vi faktisk ikke har så gode betingelser i livet og kærligheden, hvis vi ikke også har ligeværd og derfor er det vigtigt at se bagom hvad der bidrager til disse besværligheder.

Derfor er det min overbevisning at ligeværd må være grundstenen, for at vi kan trives i livet som i kærligheden.

Her følger en personlig fortælling, som jeg har fået lov til at dele.

Blot et kvindeliv

Igennem min barndom og opvækst samt i mit voksenliv, har jeg haft nogle oplevelser, som jeg ikke var okay med, men jeg kunne ikke sætte ord på hvad det egentlig var der gjorde, at det ikke var ok, netop fordi det var normale oplevelser, noget der hændte ofte for mig som for andre.

Fra jeg var helt lille og til mine forældres skilsmisse da jeg var omring 6 år, var jeg fars prinsesse. Jeg fik håret sat højt på hovedet med fine slangekrøller ned af kinderne, fine kjoler og velourbånd om halsen, jeg blev vist frem og der var stor fokus på, at jeg var pæn og sød at se på.

Da jeg var ti år, skulle jeg en dag alene med bussen, jeg kan huske at jeg havde mit nye tøj på, og der satte sig en mand ved siden af mig, som tog mig på låret helt oppe. Jeg blev helt stiv og anede ikke om jeg skulle reagere og hvordan jeg så skulle dette, han smilede til mig og jeg sad stadig stiv af skræk, heldigvis skulle han af næste gang, jeg fortalte det aldrig til nogen, jeg skammede mig.

Også i mine præteens oplevede jeg, at et mandligt familiemedlem prikkede mig på mine spirende bryster og kommenterede på at jeg var ved at få bryster. Jeg tror egentlig ikke, at han mente noget særligt med det, men jeg oplevede det meget ubehageligt, jeg oplevede mig ikke som et menneske og da jeg fortalte det til en anden voksen, fik jeg også at vide, at han mente jo nok ikke noget med det. Min oplevelse af at det havde været grænseoverskridende blev ikke anerkendt.

Omkring 11-års alderen, var jeg på 3-ugers koloni med folkeskolen og dér var der en pige (14-15 år) fra en af de store klasser som havde store bryster. Det gjorde åbenbart, at mange af drengene rendte efter hende, faktisk overfaldt hende, væltede hende om i græsset for at tage hende på brysterne, de voksne sagde ikke noget til drengene, det var boys-will-be-boys og jeg havde en ubehagelig følelse på mit køns vegne, som jeg ikke kunne sætte ord på.

Da jeg var 12 år var jeg lige startet i ungdomsklub, det var moderne med lange bluser ned over bagen, og jeg fik at vide af en af de store drenge, at jeg skulle trække blusen op, så han kunne se min røv, for han var hamrende træt af den her mode, der gemte røvene væk. Jeg vidste igen ikke hvad jeg skulle sige, smilte blot høfligt og skyndte mig væk fra ham.

En strøgtur sammen med en veninde som 14-årig, hvor nogle unge mænd, passede os op og hev ud i min jakke for at vurdere mine bryster, de drøftede størrelsen og hvor gammel jeg mon var, det skal lige siges at brysterne sad på mig, jeg var tilstede, behøver jeg at fortælle hvor ubehageligt og grænseoverskridende dette var?

Som ca. 18-årig og på vej hjem fra arbejde en lørdag eftermiddag, en ung mand følger efter mig ud af bussen, han fulgtes med nogle andre, så han gik fra dem for at følge efter mig, da jeg nåede til en vej hvor der ikke var så mange mennesker passede han mig op og tog mig på brysterne, jeg løb.

På diverse barer, diskoteksbesøg etc. har jeg oplevet alt fra at blive taget på røven til at blive presset op af en væg og kun blive sluppet fri hvis jeg gav et kys eller et smil til den der holdt mig fast.

Men jeg lærte da noget af alt det her, jeg lærte at den anerkendelse jeg kunne få, den skulle jeg have igennem mænd, at de skulle finde mig like- eller fuck-able, for at jeg var noget, at jeg så var noget og ikke nogen, havde jeg ikke lige lært at kende forskel på.

Så jeg opsøgte bekræftelsen, en tur gennem strøget gav mig et plaster på og et øjebliks velbehag, fordi jeg fik kommentarer, blev fløjtet af, blev inviteret ud etc. Jeg fik at vide at når mænd kommenterede på mig eller rørte ved mig, så var det et kompliment, og jeg lærte at det var noget, som jeg bare måtte tage med.

Når mænd fulgte efter mig, når jeg var på vej hjem fra byen, så sagde jeg det ikke til nogen, ikke engang da en mand fulgte mig helt hjem og sad uden for min hoveddør i flere timer, sagde jeg det til nogen, jeg barrikaderede døren og sov med en brødkniv.

Jeg skammede mig, for hvordan kunne jeg synes at alt dette var ubehageligt, det var jo kun drengestreger i voksne mænds kroppe, og jeg havde jo også opfordret dem til det, ved at have gjort mig like- eller fuck-able, det troede jeg i hvert fald, for jeg havde ikke lært andet.

Som ung fik jeg besøg af en mandlig ven, som simpelthen ignorerede at jeg bad ham om at gå, da jeg skulle i seng, han insisterede og jeg endte til sidst med at gøre noget, som jeg ikke ville, blot for at slippe for noget endnu mere intimt.

Jeg har ikke fortalt dette til nogen overhovedet, for jeg skammede mig over at jeg ikke havde fået sagt nok fra, at det åbenbart ikke var på den rigtige måde, fordi han ikke forstod det. Men har nu fundet ud af, at ligegyldigt hvordan et nej, det falder, så skal et nej tages alvorligt, desværre påtog jeg mig alt ansvaret, i stedet for at lægge det hos ham, der havde ignoreret min manglende interesse.

Et af mine første langvarige forhold var fuld af svigt og til tider fysisk voldeligt. Mit næste langvarige forhold, var med en mand der var manipulerede og gjorde det i trusler og psykisk vold. Han havde stor fokus på, hvordan jeg så ud, og jeg oplevede at han søgte efter den bekræftelse, som han fik blot andre vendte sig om efter mig. Mig = hans ejendom.

Jeg havde ikke lært at sige fra, jeg havde ikke lært, at det var ok at sige fra, jeg havde tvært imod lært at mænds meninger, følelser og holdninger var mere værd end mine.

Fra jeg var ca. 14-35 har jeg oplevet et utal af mænd der har onaneret foran mig, særligt på en særlig rute, hvor der var et stort træ, som åbenbart er et yndet tilholdssted for flere af disse mennesker. Men jeg kunne naturligvis også bare have taget en omvej, så jeg slap for dem, min fejl (ironisk).

En anden – kan vi kalde det for en onanihændelse? – var i toget, jeg sad med front mod mellemgangen og en mand der stod dér blottede sig og begyndte at onanere foran mig – og det var så lige i ansigtshøjde og gjorde det bare endnu mere ubehageligt – jeg drejede hovedet og han fulgte fysisk efter, sådan at han igen var i mit åsyn, jeg drejede hovedet igen, denne gang ud mod perronen, som vi holdte ved, og han gik ud på perronen og stillede sig igen foran mit ansigt, dørene lukkede og toget kørte heldigvis videre uden ham.

I mange år troede jeg også, at jeg havde udseendet imod mig, når det vedrørte muligheden, for at blive taget alvorligt, at kunne have stærke holdninger uden at blive smilt overbærende af og til. En stort set altid glad blondine, ikke så høj eller så bred, med ringe fysisk pondus, kan jo heller ikke mene noget sådan helt alvorligt.

Indtil jeg fandt ud af, at selv mænd med samme fysiske pondus, smilende og blonde mænd blev der lyttet mere til end til mig, så jeg oplevede, at have mit køn imod mig. For det var ikke fordi jeg ikke vidste hvad jeg talte om, som en af mine tidligere chefer (en kvinde) sagde til mig, at jeg jo ikke var den der blandede mig i alt, så når jeg gjorde det, så vidste hun, at hun skulle lytte, for jeg vidste hvad jeg talte om, og var ikke blot 100 men nærmere 110% sikker når jeg udtalte mig.

Til modsætning, så oplever jeg at ganske mange mænd, sagtens kan have stærke faste holdninger samt udtale sig om noget uden at være tilnærmelsesvis 70% vidende om det de taler om, men det oplevede jeg så ikke var en mulighed for mig, dette er ikke klynk, men ren konstatering.

I diverse debatter oplever jeg, at være enten usynlig som kvinde, eller også at blive talt ned til på grund af mit køn. Har jeg stærke holdninger til noget, så er jeg ikke et stærkt menneske men nærmere en Bitsch. Jeg får åbenbart for lidt pik, jeg kender ikke min plads og får forklaret af andre hvad jeg mener, tænker, føler og har oplevet.

Mine holdninger er ikke valide, de er hysteriske, for nærtagende, for følsomme, for meget af det ene og for meget af det andet, uanset at jeg er saglig og taler ud fra mig selv, samt ud fra den store viden, som jeg har oparbejdet og tillært mig, inden for det som jeg forholder mig til og giver udtryk for.

Da jeg tog mit kørekort, dér havde jeg to forskellige kørelærere, den ene var ekstremt modbydelig og sexistisk i sin retorik og råbte af kvinderne på glatkørebanen som om vi var tumpede børn. Det gjorde han ikke til de unge mænd, som var lige så meget amatører som vi andre var. Det var så slemt, så jeg insisterede på, at jeg aldrig skulle ud og køre med ham igen og derfor endte ud med den anden mand, som var helt ok.

Jeg har oplevet en chef, der ville have mig til at deltage i et kundearrangement og som argument for dette brugte han ”så er der også noget pænt at se på”, dér fik jeg heldigvis sagt fra.

Jeg har oplevet så meget og særligt igennem mit voksenliv, voldsomt meget fra jeg var 18-35 år og derefter noget mindre, dog er det ikke stoppet og den sexisme der findes på nettet stopper ikke, blot fordi jeg er blevet 50.

Der er flere samt værre ting, som jeg ikke har nævnt her, af hensyn til nogle mennesker, som jeg holder af, men jeg kan ikke rumme det mere, det hele flyder sammen og jeg kan efterhånden ikke adskille den ene hændelse fra den anden længere og kun enkelte episoder står tydeligt i hukommelsen, det er for hårdt at gå og huske på det hele, men det sidder indeni, under huden.

Jeg får ribbet op i det hele, når jeg oplever jokes der går på mit køn, ord der bliver brugt nedsættende om mit køn, når mediebilledet viser kvinden seksualiseret i film som reklamer, når jeg oplever at kvinder tjekkes ud, vurderes, bedømmes efter fremmede mænds like-/fuckable skala samt igennem al den anden sexisme der findes i vores hverdag, i vores sprog, i den måde vi agerer på overfor hinanden som i mediebilledet.

Når jeg ser tilbage, kan jeg sagtens se, at jeg selv har søgt at passe ind i den stigmatisering der er omkring vores kønsroller, for at være en rigtig pige/kvinde, som der også er for at være en rigtig dreng/mand og jeg har desværre taget det med mig i opdragelsen af mine to ældste børn i en eller anden grad.

Bare en enkelt ting, da de var helt små – tvillinger, en dreng og en pige på omkring 5 år – da ville min søn vise mig, hvor dygtig han var til at gå armgang og i det samme, så var min datter også hurtigt oppe og tog den i rap armgang og jeg holdt hende tilbage, jeg fik en oplevelse af, at det var synd for min søn, at hun kunne det samme.

Lige i det samme, jeg havde gjort det, så vidste jeg alligevel, at den var helt gal, og jeg gjorde det aldrig igen. Jeg holdt ikke længere min datter tilbage, når hun ville klatre, spille fodbold og andet som traditionelt var for drenge.

Da min yngste søn var lille, havde jeg gemt de stores legetøj, så han kørte sine bamser og biler rundt i den røde dukkevogn, lavede mad i det store røde plastickøkken, byggede togbane og klædte sig ud som mariehøne eller Spiderman, indtil én han holdte af og stolede på grinte af ham, blot fordi han havde en kjole på og ”lignede en tøs”, så gjorde han aldrig dette mere – nogensinde.

En dag kom min søn hjem fra skole og var rigtig stolt, fordi han havde kunnet holde sine tårer tilbage i skolen. Han havde været rigtig ked af det og det var lykkes ham at skjule det, sådan at ingen opdagede det. Den gjorde s.. ondt helt ind i hjertet. For drenge græder jo ikke, eller…

Jeg oplever unge mænd og kvinder, som ikke føler, at de lever op til det, at være en rigtig mand som kvinde. De er for høje eller for lave, de har for lidt eller for meget af det ene eller det andet, de er ikke tynde nok, pæne nok eller rigtige nok, ifølge de forventninger de har til sig selv og som de oplever fra medierne som omverdenen.

Jeg læser om unge mennesker, der begår selvmord, har lavt selvværd på grund af dette og ser igennem medierne, hvordan vi bliver fremstillet som objekter, stigmatiserede glansbilleder. Jeg oplever forhold der går i stykker eller som bare er ren op af bakke, fordi parterne går fejl af hinanden og ikke mindst af sig selv, for at leve op til hvad det tror de skal for at være en “rigtig” mand, kvinde, what ever.

Drenge som mænd bliver ofte fremstillet som enten boys-will-be-boys uansvarlige teenagere (uanset alder) eller også macho-klarer-lige-hele-verden-agtigt og kvinder er som oftest seksualiseret i en eller anden forstand, enten som lolita-barbie-sygeplejersken eller den der ser beundrende op på manden som hans medhjælper, assistent eller lignende og engang imellem bliver jeg bare så uendeligt træt, træt, træt på alle køns vegne.

Du undrer dig måske over, hvorfor jeg vælger at være anonym. Først og fremmest er det for de jeg holder af, sådan at de ikke skal belemres med alle de kommenterer, der oftest er i kølvandet af indlæg der berører sexisme eller feminisme, men også fordi jeg ikke ønsker alle de mails og beskeder her, dér og allevegne, beskeder som oftest ikke er det mindste respektfulde som lødige – og som jeg nævnte, jeg er træt.

En kvinde, du kan kalde mig for Anne-Li.

Læs også:

Har du lignende beretninger som Anne-Li, så kan du dele disse på Everyday Sexism Project Danmarks åbne side via dette link: ESPD, det er muligt at være anonym som Anne-Li hvis du foretrækker dette.

Hverdagssexisme er et forholdsvist nyt begreb, som ESPD hjælper med at få fokus på via den åbne side som sikrer dokumentering overfor politikere, samfundsdebattører med flere, sådan at vi ved at få dette frem så det ikke længere er noget som den enkelte pige og kvinde går og bærer på alene, kan få det på dagsordenen og derigennem få ændret på den kultur der gør,at gangske mange kvinder oplever en hverdag, et liv som Anne-Li.

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

Blot et liv

Et liv blandt andre The difference between... (2)

Jeg har en lille historie, som jeg gerne vil fortælle dig, men jeg ved ikke hvor jeg skal starte eller slutte for den sags skyld.

Jeg ved heller ikke hvad pointen er i historien, men tænker at du må trække det ud af den, som du kan bruge, det som er rigtigt for dig og det som kan give dig stof til eftertanke, så her kommer den:

Der var engang en lille yndig pige, som var fars prinsesse, hun var ganske køn, lille og fin, med langt lyst hår og altid bærende et smil og leende øjne. Hun blev vist frem og fik stor anerkendelse for sit udseende og fik derigennem også en stor selvtillid.

Desværre gik det ikke lige så godt med hendes selvværd, hun fik f.eks. aldrig rigtig at vide, at hun var en god ven, at hun var kvik, rar at være sammen med eller dygtig til så meget andet end at passe sig selv og opføre sig pænt.

Igennem medier og meget andet godt, lærte denne pige også, at det ikke kun var hos hende at udseendet var vigtigt, det var det faktisk generelt for hendes køn, se blot denne reklame anno 2015 fra Eurosko via facebookstatus fra Ayşe Dudu Tepe.

Pigen lærte, at hvad andre særligt drenge/mænd tænkte om hende samt synes om hendes udseende var vigtigst.

Hun lærte derigennem, at det var her, hun kunne og måske endda skulle hente sin anerkendelse, så den søgte hun.

Hun fik sit fix, med kommentarer og berøringer hvoraf flere også var grænseoverskridende, men hey, hun skulle jo tage det som et kompliment, hun lærte så at være noget og ikke nogen.

Hendes forhold var ikke primært lykkelige, hun fandt desværre flere gange sammen med de, som bidrog til at holde hende fast i at være noget og ikke nogen.

Men hun havde heller ikke lært andet, hun havde ikke lært at sige til eller fra, hun havde ikke lært at hendes følelser, holdninger og ønsker var vigtige. Hun havde lært at tilsidesætte sig selv og agere, som hun nu oplevede og troede, at andre forventede af hende.

Hun oplevede nogle kriser i sit liv, blev syg og dette bidrog til, at hun valgte at tage sit liv op til revision.

Hun valgte at tage sig selv op til revision og dermed begyndte en sej, herlig, svær og givende tid, hvor hun et skridt af gangen, lærte at gøre plads til sig selv i sit liv. Hun øvede sig og lærte at sige til og fra, ikke altid, men ofte nok til at hun genfandt sit selvværd, en lille bid af gangen.

“Personlig ledelse er en proces, der holder din vision og dine værdier op foran dig, og får dig til at indrette dit liv, så det er i overensstemmelse med dem” / Stephen Covey

Kvinden oplevede også en sult, en sult på at lære mere om verden, om sig selv, om livet og om mennesker omkring hende.

Så hun uddannede sig selv og oplevede en dag, at hun havde gået gennem livet med skyklapper på. Det var som at få smidt nogle lænker, da disse skyklapper røg, men også som at gå på kul og være den eneste der kunne se og mærke disse kul.

Det gav et meget større verdensbillede, en meget større indsigt og selvindsigt, ikke at hun kender Sandheden, men hun kunne pludselig se sammenhænge og strukturer, normer og kultur på en helt anden måde, end hun tidligere har kunnet.

Det åbnede også op for nye venskaber og fællesskaber, det gav mod og lyst til at være en del af løsningen, og helt kliché-agtigt at bidrage til at gøre en forskel.

Dengang søgte hun desperat at passe ind, at passe ind i en kasse, som hun ikke trives i, men alligevel desperat søgte mod.

Måske fordi det kan være så svært, at stille spørgsmålstegn til normen og at skille sig ud.

Fordi hvis man begynder at blive kritisk, om end det er konstruktivt kritisk, til omverdenen, så kræver det, at man også ser indad, for det er ikke muligt at ændre på verdenen, uden først at ændre på sig selv.

Og det var ikke fordi hun var så anderledes, hun passede egentlig til normen, når man så på hende udefra. Det var indeni, at hun ikke oplevede at hun passede, at hun var blevet påduttet en rolle igennem opdragelse, normer og kultur, som hun ikke befandt sig i.

Hun opdagede også, at hun langt fra var den eneste,som havde det sådan. Hun så det hos sine børn, hun læste det i bøger og artikler, så det i debatter og hørte det i diskussioner.

Hun opdagede, at mange mennesker gik fra hinanden på grund af dårlig eller manglende kommunikation, bristede forventninger til hinanden, manglende åbenhed og ærlighed omkring hvem vi hver især er som menneske. Manglende forståelse for og anerkendelse af at vi hver især er individuelle mennesker, at vi ikke er en foruddefineret kasse, men et ægte levende menneske med ønsker, håb, følelser og drømme.

”Any problem, big or small, within a family, always seems to start with bad communication. Someone isn’t listening” / Emma Thompson

Dette indså hun en dag, og så sprang hun kassens rammer, hun tog et skridt hver dag, nogle gange et kvantespring og andre gange et bitte lille museskridt, mod den person hun gerne ville være, i retning af hvad hendes værdier foreskrev, mod den verden, som hun gerne vil være en del af og hvilken herlig indre frihed hun oplevede.

Det var ikke nemt, det var hårdt fysisk som psykisk og det er til tider stadig hårdt, men alligevel hårdt på en anden og bedre måde, fordi retningen er sat og sat af hende selv, så hun har endelig sluppet det at være noget, for i stedet at være nogen, et menneske, et helt menneske, blandt andre individuelle mennesker.

“For at kunne finde roden i dig selv må du finde ud af hvem du er og hvad du står for og handle derefter – først dér vil du undgå at blæse omkuld uanset hvor meget livet end rusker i dig” / Jannie Nielsen Hansen

Behøver jeg at sige, at dette menneske er mig.

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 5 kommentarer

Når kærligheden gør ondt

Av min hjertekule 

Barn: ”Mor, elsker du far? ”svigt af tillid
Mor: ”Ja da, men hvorfor spørger du? ”
Barn: ”Fordi du altid snerrer af far, gør man det til den man elsker? ”

Barn: ”Far, elsker du mor? ”
Far: ”Naturligvis elsker jeg mor, hvorfor spørger du? ”
Barn: ”Fordi du tit gør grin med de ting som mor interesserer sig for, gør man det mod den man elsker? ”

Hmmm, giver det egentlig mening at opføre sig sådan overfor den man giver udtryk for at elske og hvad er det så, at vi dermed giver videre til vores børn omkring det at elske?

Vi mennesker har nogle grundlæggende rettigheder i forhold til det at være menneske. Det er rettigheder som bygger på værdighed og fredelig sameksistens.

”Vil du være med til at sikre fred i verden, så gå hjem og elsk din familie”

Vi har også hver især nogle basale og helt fundamentale personlige rettigheder, som er i god tråd med netop værdighed og fredelig sameksistens, det drejer sig om retten til:

  • At blive behandlet med respekt
  • At der bliver lyttet til en
  • At blive taget alvorligt
  • At ændre mening
  • At sige NEJ
  • At sige JA
  • At fejle
  • At bede andre om hjælp
  • At blive behandlet ligeværdigt

Når disse rettigheder er grundlæggende for os hver især, så gælder det netop i de relationer vi har, særligt de nære, at vi oplever at have disse rettigheder. Disse er ikke noget vi blot kan tage, det er nogle som vi kan forvente, men det er også nogle som andre skal give os.

Hvis vi ikke får respekteret vores basale personlige rettigheder, så gør det ondt, er det af vores partner, så gør kærligheden usigeligt ondt.

Når vi får overskredet vores grænser og ikke oplever os respekteret, så går det dybt ind, det påvirker vores selvværd og vores relation negativt.

Vi kan miste tilliden til vores partner og føle os skubbet længere og længere væk fra denne.

For hver gang at vi bliver skubbet væk, så kan vi opleve at det bliver sværere og sværere at finde følelses- og lystmæssigt tilbage til vores partner og en dag er det umuligt for os at finde tilbage igen.

Hvis vi ikke i kærlighedens navn, kan sikre vores partner disse rettigheder, der giver tryghed og tillid, tillid til at betro sig og tillid til at give sig hen, hvilken kærlighed er det så?

Forleden læste jeg en post på Facebook som du kan se uddrag af herunder:

”I am thinking tonight about agreeing to disagree with people we love. How much room is there in any relationship for differing points of view? If those views reflect core values for at least one person does disagreement (or indifference) limit the intimacy?

When my marriage ended the wasband said, “You know, I never believed in all the spiritual stuff you do!” And I replied, “I never asked you to.” And I hadn’t. Was I naive to think that I could build a life with someone who did not share my focused interest in all things spiritual?

Interestingly, after we separated he contacted me about an accident he had, wanting to know if I had “made it happen.” I admit, it was tempting to say something like, “You’ll never know,” in a sinister tone, but I erred on the side of truth (although did point out that he didn’t believe in anything like that, so why was he asking.)

It seems to me that tolerance for differences is minimally dependent upon expression of mutual respect, and that respect, or lack of it, is reflected in the language we use. With respect, surely difference could enrich our lives” / Oriah

Den rørte mig ganske dybt. For indebærer kærligheden virkelig, at vi skal være helt ens, eller er kærligheden mere rummelig, sådan at vi kan anerkende og respektere hinandens forskelligheder og måske endda lære og vokse af disse i stedet for.

Min overbevisning er så også, at vi ikke kan have modsatrettede primære værdier i et forhold, men vi kan sagtens have forskellige værdier og respektere disse hos hinanden, så længe at de ikke modarbejder hinanden og her kommer rummeligheden ind.

Naturligvis forudsættes det at vi selv opfører os så vi er partnerens kærlighed og tillid værd, for det er svært at beholde respekten til en person, der ikke viser hverken sig selv eller en respekt.

Hvis vi bliver løjet overfor, holdt ude af vores partners liv, følelser og tanker, hvis vi oplever os talt ned til eller latterliggjort, hvis vi altid eller som oftest får et nej, når vi spørger om hjælp, støtte eller tid sammen eller andet der skubber os væk fra vores partner, så mister vi interessen i denne person, vi mister lysten til at være tæt om det er fysisk eller mentalt, vi mister faktisk respekten og så skal vi til at revurdere vores relation.

Vi skal vurdere om det er denne form for kærlighed vi er interesseret i, om det er den vi giver eller den vi modtager. Vi bør tænke over om vi respekterer vores partners basale personlige rettigheder og om vi selv får respekteret vores

Og så er det på tide at få ryddet op og vælge en anden vej, f.eks. vælge at give den kærlighed, der også indebærer, at vi giver disse personlige rettigheder til vores partner. Vil vi ikke dette, så er der kun tilbage enten at acceptere at leve på denne måde, eller at vælge forholdet fra, når vi er klar til dette.

Det lyder så nemt, når det bare står her sort på hvidt, men det er ikke nemt.

Vi vil jo også selv være rummelige og samtidig give hinanden plads til at fejle, for det har vi jo også ret til som menneske. Men får vi overskredet vores personlige rettigheder gang på gang, får overskredet vores grænser gang på gang, så er det ikke længere fejl fra den andens side, det er ligegyldighed.

Og indebærer kærligheden denne ligegyldighed, det vil jeg påstå at den ikke gør.

Jeg har skrevet et indlæg omkring kærligheden som du kan læse her: ”Kærlighed”.

Så hvilken kærlighed ønsker du og hvilken giver du – den der gør ondt eller den der gør godt?

Læs også gerne mine tanker omkring ligeværd – se link herunder – for det er noget, som er umuligt at komme udenom, når vi taler personlige fundamentale rettigheder for det enkelte menneske i livet som i kærligheden.

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig.

Udgivet i Blog | 5 kommentarer

Er en løgn en løgn?

Er en lille hvid løgn også en løgn?en løgn

Vi mennesker har et forskelligt forhold til det at lyve, der er de små og de store løgne, der er de hvide og de sorte løgne.

Der er de der lyver omkring deres handlinger, fordi de tror, at de beskytter andre ved deres løgne, hvor det faktisk er ens handlinger der i første omgang sårer.

Så er der de der lyver, for ikke at gøre nogen kede af det, de såkaldte sympatiløgne, og de der lyver for ikke at opstarte en mulig konflikt samt for ikke at være til besvær og listen kan blive noget så uendelig lang.

”Tell a lie once and all your truths become questionable” / ukendt

Min oplevelse er, at jo tættere en relation, jo vigtigere er troværdigheden for mig. Men også i professionelle sammenhænge er troværdigheden vigtig, for vi handler ikke kun med virksomheder, vi handler også med mennesker, men det er så en helt anden snak, jeg vil her have fokus på de nære relationer.

Hvis vi taler troværdighed, hvad skal der så til, for at opleve andre som troværdige og hvad giver det os og forholdet.

Værdien er jo respekt for mennesket, det er tillid til personen og disse ting gør jo, at vi har lyst til at være sammen med vedkommende, vi tør betro os, vi tør udlevere os selv, vi tør smide masken og være os selv sammen med vedkommende.

Men hvad skal der så til, for at vi har denne respekt og tillid til vedkommende. Det kan være rigtig mange ting, men for mig er det at personen viser åbenhed, giver af sin fortrolighed, er ærlig omkring sig selv og det vedkommende siger, gør og står for. At der ikke er bevidste hemmeligheder og fortielser, at vedkommende er loyal samt handler og agerer sådan, at personen også er min tillid som kærlighed værd.

Betyder ærlighed så. at man skal sige alt altid og så gå og have dårlig samvittighed, hvis der lige er noget som man har glemt at fortælle, nej – naturligvis ikke.

Men er det ting, som man ikke fortæller, fordi man ved, at det vil såre, fordi man ved at man har overskredet nogle grænser eller aftaler, så er det bevidste fortielser der skal beskytte en selv og så er vi tilbage igen til at det er handlingerne den er gal med.

Vi skal da også tænke over om vores mening altid er interessant og vigtig for andre, om det at vi kan lide noget eller ej giver nogen værdi til noget som helst, for gør det ikke det, så kan vi godt holde vores mund. For ofte bunder det i manglende respekt når vi føler et behov for at ytre sådanne meninger, hvis vi ikke bliver spurgt.

Da troværdighed er en af mine primære værdier, så er det også noget som jeg føler ret så stærkt for, jeg har derfor heller ingen gråzoner her. For mig er en løgn en løgn uanset hvad der lyves om og hvorfor. Jeg vil hellere se på hvorfor der lyves og ændre på dette, end at lyve for at skjule noget, som jeg ikke kan og vil stå inde for, tage ansvar for etc.

Jeg har oplevet for mange løgne igennem mit liv og oplever at miste respekten for folk der lyver, akkurat som dette citat siger, så betyder den første løgn at man (jeg) bliver usikker på alt efterfølgende som vedkommende siger. Hellere sige at det orker/ønsker jeg ikke at tale om end lyve mig ud af noget, så skal man jo heller ikke huske hvad man har sagt til den ene og til den anden.

Derfor lyver jeg heller aldrig, og skulle jeg komme til at sige noget forkert, så er det fordi jeg ikke husker hvad der skete eller blot husker det anderledes, jeg kan jo også glemme, men oftest er det ubetydelige ting, jeg ville personligt aldrig kunne glemme hvis jeg har svigtet andres tillid, har overskredet andres grænser eller har handlet mod mine værdier, hvis man gør dette, så oplever jeg det som en bevidst fortrængning og ikke en forglemmelse.

Det betyder så også, at jeg er meget bevidst omkring hvad jeg gør og siger, fordi det er vigtigt for mig, at kunne stå ved mig selv, at kunne tage ansvar for mig selv i mere end én forstand, sådan at jeg ikke behøver at lyve, fordi jeg både kan og vil stå ved mig selv.

Lyder det højhelligt, det gør det måske, men hvis du synes det lyder højhelligt, hvordan kan det så være at du synes det?

Er det fordi du ikke selv er bevist omkring din egen troværdighed eller mangel på samme, er det fordi du ikke ønsker at se indad og dermed se på at dine handlinger påvirker andre mennesker, se at din manglende stillingtagen til dette påvirker dig selv og dit liv, dit kærlighedsforhold. Eller er det blot fordi du har helt andre værdier, som ikke involverer troværdighed.

Apropos citatet som jeg indleder indægget med, så kom jeg til at tænke på en mand jeg engang talte med. Han fortalte at han for længe siden havde været sin hustru utro, at de havde fundet ud af at fortsætte, men at han stadig flere år efter oplevede at hun ikke havde fået tilliden tilbage til ham. Dette talte vi længe om, og igennem vores samtale fandt han frem til at det her med ærligheden var rigtigt vigtigt.

Han kunne godt se, at han ikke tydeligt havde vist en forandring, ikke fordi at han var fortsat med at være utro, det var han ikke, men fordi han stadig tog det lidt let, det her med ærligheden. Derfor kunne han godt se, at hvis hun ikke følte, at han havde forandret sig, hvis hun oplevede at hun ikke kunne stole på ham i det små, hvordan skulle hun så nogen sinde føle sig sikker på, at kunne stole på ham i det store.

Det tager meget lang tid, flere år, at få genopbygget tilliden, men tid er ikke nok i sig selv, der skal meget mere til, og det fandt han heldigvis også frem til.

For mig har ærlighed intet at gøre med at være hellig, jeg ser og oplever blot hvor vigtig den er for vores indbyrdes relationer og så er jeg også meget værdiorienteret.

Denne indsigt, har givet mig en kæmpe indre frihedsfølelse, fordi det har givet mig en klarhed over, hvorfor jeg gør som jeg gør, det hjælper mig til at vælge min retning i livet, det hjælper mig til at kunne vælge mennesker til og fra i mit liv, det har også gjort at jeg har fået et meget større verdensbillede som gør at jeg ser mig selv og andre mennesker i en sammenhæng i stedet for at se ud fra min egen lille navle.

Min erfaring og oplevelse er så også, at løgne er kortvarige løsninger som på længere sigt gør mere ondt og skader mere, end hvad sandheden ville, selvom den kan gøre ondt nok i sig selv, så forværrer løgne det betragteligt.

Men vi mennesker er jo forskellige, og derfor har vi heller ikke samme værdier. Det kan gøre det til noget af en balancegang at være sammen med mennesker der ikke har troværdighed som en af deres værdier og derfor har et mere lemfældigt forhold til det at lyve.

På den ene side vil jeg gerne give plads til at vi er forskellige og med forskellige værdier og på den anden side så stritter alt i mig når andre lyver.

Har fundet frem til at jo tættere en relation jeg har, jo vigtigere er det for mig at vi har samme eller forenelige værdier og så må dette være andres sag som de nu vælger at leve deres liv, så længe at deres løgne ikke involverer/berører mig og mine nærmeste.

Nogle har spurgt mig, om de skal fortælle deres ven/veninde at de ved at deres partner har været dem utro og til det er mit svar ofte: ”hvis det var mig, så ville jeg sætte pris på at få det at vide, hvis min partner ikke er menneske nok og respekterer mig nok, til i første omgang at være mig tro, og respektere mine grænser og vores aftaler, eller som det mindste at være ærlig omkring det, så hellere få det at vide af en anden end slet ikke.

Man kan også vælge at konfrontere personen direkte med det og sige at hvis han/hun ikke fortæller det selv, så vil man sørge for at partneren fik det at vide, for man vil ikke være en del af denne løgn, ved at være vidne til den uden at gøre noget som den ven man gerne vil opleves at være”.

Er det okay at sige ”tak for gaven, jeg er utrolig glad for den”, selvom man lige har tjekket om byttemærket stadig sidder på?

Er det okay at sige ”de bukser sidder sk… godt på dig” selvom man sidder og overvejer at foreslå vedkommende at tage en meget lang bluse på der dækker dem et godt stykke?

Er det okay at fortie om ting som man ved vedkommende gerne vil vide, f.eks. at partneren er utro, at der sladres bag vedkommendes ryg, at nogle ikke er til at stole på etc.?

Er det okay at sige at høretelefonerne eller skoene kostede halvdelen af hvad de rent faktisk kostede fordi man er flov over at have brugt penge man ikke havde råd til at bruge?

Er det okay at lyve, at fortie, at have hemmeligheder der overskrider nærmestes grænser, er hvide løgne okay og hvad indebærer disse, er det okay at lyve for ikke at tage ansvar for sig selv og sine handlinger – eller er en løgn rent faktisk en løgn?

Så hvad er løgne for dig, hvad indebærer troværdighed for dig, hvad skal der til for at du har tillid til andre mennesker, og de til dig…

Vores handlinger er med til at definere den person vi er, så det er med vores handlinger, det vi siger og undlader at sige, det vi gør og undlader at gøre, at vi viser hvem vi er som menneske, som kæreste, som forældre, som ven, som kollega, som medmenneske.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Udgivet i Blog | 6 kommentarer

Åh du milde nærvær

At være to og føle sig ensom ensomhed

Jeg har en oplevelse af, at en del mennesker, der er i forhold, og måske endda bor sammen, føler sig ensomme og det er faktisk trist, at det kan være sådan, men ikke desto mindre, så er dette noget, som mange oplever.

Naturligvis, er der perioder i ens samliv der gør, at man kan have mere travlt eller være optaget af andet. Men det er sådanne ting der gør, at det netop er i perioder og derfor mere undtagelsen end reglen. Det er først, når denne ensomhedsfølelse bliver til reglen og ikke undtagelsen i forholdet, at jeg ser det som et problem.

Mange fortæller, at det gør mere ondt, at føle sig ensom, når man er to. end når man er ene. Måske fordi denne ensomhed ikke er synlig, den mærkes indeni, lidt ligesom de der har oplevet at have stress og/eller en depression.

Andre kan ikke se det, man burde jo ikke have det sådan, man kan smile og tale, man er ikke fysisk alene, så det at det sidder indeni og er usynlig for andre, kan gøre, at det er svært at sætte ord på, fordi det er en følelse og ikke noget konkret, vi kan tage frem og vise som et brækket ben.

Men hvad er det så der skal til, for at vi ikke har denne ensomhedsfølelse. Det kan bunde i rigtig mange ting, det kan være vores selvværd, at vi mangler at gøre noget for os selv, at vi ikke har en omgangskreds eller et netværk der giver os værdi som menneske og meget andet. Så det kan også ligge inde i os selv, som det kan ligge i den relation vi har med vores partner.

Hvis vi ikke har et fortroligt forhold, ikke oplever berøring, smil og varme. Hvis vi ikke oplever en interesse i os som menneske, anerkendelse samt respekt for den vi er og det vi står for, eller ikke oplever at vores partner prioriterer tid med os, prioriterer og tager initiativ til fælles stunder og fælles oplevelser, så kan vi føle os ganske ensomme og ind i mellem overvældende ensomme.

Fælles stunder og fælles oplevelser er ikke at hænge i sofaen og se tv, som der også gøres alle de andre aftener, det kan være rart og hyggeligt, men hvis det er hverdagen, så er det ikke det der giver nærvær.

Det kan først og fremmest være at slukke alt og få talt rigtig sammen, at være nysgerrige på hinanden, at spørge ind og virkelig lytte og søge at forstå, at anerkende hinanden som det menneske vi er med vores viden, erfaringer og holdninger.

Det kan udover dette også være at spille et brætspil og grine sammen, at gå en lang tur hånd i hånd, at gå på udstillinger, museum til koncert eller andet. At gå til dans eller spansk sammen, at sejle kano eller gå til madlavning sammen. Det er en byvandring i ny og næ, at gå til foredrag sammen og ikke mindst at få delt sine tanker omkring disse oplevelser med hinanden.

Det er derfor ikke blot den årlige uge til Mallorca, det er afbrydelser i hverdagen, eller rettere afbrydelser af hverdagen samt at det at virkelig se hinanden i hverdagen, ikke hver dag, men hellere oftere end sjældent.

”Nærvær er et grundvilkår for, at mennesker kan have noget med hinanden at gøre, som ikke bare er overflade. Hvis man skal have en historie sammen, skal man komme ud af sit jeg-hus og få en sammensmeltningsoplevelse. Generelt har mange travlt med at finde ud af sig selv, men i virkeligheden er det måske bedre at finde ud af andre og selv blive fundet” / Jørgen Carlsen (fra artiklen Drømmen om nærvær, Kristeligt dagblad)

Vi kan et langt stykke hen ad vejen, selv tage ansvar for de her fælles stunder og oplevelser, men er det altid os der tager initiativet, os der beder om dette, uden at der kommer noget den anden vej, så kan vi godt blive modløse og derigennem blive bekræftet i vores ensomhedsfølelse.

Når jeg taler personlig udvikling, så taler jeg for. at vi ikke kun kan eller skal se på os selv, vi er også nødsaget til at se på os selv i forhold til vores relationer.

Udgangspunktet er naturligvis, at vi skal lære os selv at kende, vores grænser, vores værdier, moral og etik samt de eventuelle mål vi kan have i livet. Vi skal finde frem til en vej, for hvor vi gerne vil hen som menneske fagligt som personligt. Når vi har nogenlunde styr på dette, så er det også meget nemmere at vælge til og fra i vores liv, fordi det giver os en rettesnor.

Men da vi også er sociale væsener, og har brug
for at elske og blive elsket, for at føle os ensomsom et helt menneske, så må vi derfor også se på os selv i forhold til andre.

Hvem vælger vi til i vores nære liv, hvad er deres værdier, etik, moral og visioner. Hvilken værdi giver vi selv som ven, kæreste eller ægtefælle i disse relationer, og opfører vi os sådan, at vi rent faktisk er deres tillid som kærlighed værd.

Alt dette er jo grundlæggende for et godt kærlighedsforhold, for at vi tør komme til hinanden med vores tanker, bekymringer, sorger og glæder. Det er grundlæggende for, at vi tør vise vores sårbarhed til hinanden og ikke mindst for, at vi evner at tage imod hinanden med alt hvad vi indeholder.

Findes de så, de her forhold hvor alt dette er i skøn harmoni, sikkert og forhåbentligt. Men mon ikke at der i langt de fleste forhold er plads til forbedringer, plads til at vi giver mere af os selv, at vi viser hinanden mere fortrolighed, at vi gør en større indsats, for at være denne fortrolighed samt tillid værd.

Alt for mange tager hinanden for givet, alt for mange har alt for få ambitioner for kærligheden, for fællesskabet, for det at være kærester som en familie. Ambitioner som de selv vil gøre en indsats for.

Men hvilket forhold ønsker vi hver især, ønsker vi fortrolighed, nærvær, fælles stunder og fælles oplevelser som kærester og som familie, så kan vi ikke lade det være op til ens partner, at tage initiativ og prioritere dette, vi må også selv. Det må være ligeværdigt i en eller anden grad og komme fra begge.

Jeg tænker ind imellem, at der skulle lukkes for tv og netværk en hel weekend om måneden, næsten lige som dengang der var bilfri-søndage. Så skal det blot her i stedet være det der ofte gør, at vi lukker os inde i hver vores lille verden. Det der gør, at man kan sidde sammen flere mennesker i samme rum og alligevel føle sig så forbandet alene, ikke hørt, ikke set, ikke værdsat, ikke ønsket.

Skal man lave alt sammen som par, naturligvis ikke, men nogle fælles oplevelser har vi brug for, oplevelser der gør, at der opleves et fællesskab som er unikt i forhold til det fællesskab, som man ellers kan have via kolleger, hobby og sport, oplevelser og stunder der gør, at man netop føler sig som kærester og som en familie.

Naturligvis er vi mennesker forskellige, og har dermed forskellige forventninger til det at være kærester og være en familie. Men hvis vi ikke taler med hinanden om dette, hvis vi ikke søger at imødekomme hinanden og gør en indsats, som tager udgangspunkt i andres behov og ikke blot i os selv, så flytter vi os fra hinanden i stedet for at nærme os hinanden.

Vi mennesker udvikler os også, vi er ikke de samme, som vi var for ti eller tyve år siden. Derfor bør vi holde vores nysgerrighed og interesse i hinanden ved lige, vi må spørge ind, lytte, søge at forstå og ikke mindst åbne op og fortælle.

Hvis vi ikke gør dette, så kommer ensomhedsfølelsen snigende og vi ender med at blive fremmede for hinanden.

Og var det egentlig det vi ville…

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

 

Udgivet i Blog | 6 kommentarer

Aflæring

Gøre plads til nyt http://www.dreamstime.com/-image15712736

Jeg tror på mennesker, jeg tror på livet og kærligheden.

Jeg tror også på troværdigheden, jeg tror på ligeværd og respekt for det enkelte menneske.

I nogen tid har jeg tænkt noget over hvordan det kan være, at jeg også slog min vej ind på ligeværd fra blot troværdighed og kærlighed som oprindeligt var (og er) det, som jeg brænder for.

Det kan godt være svært at finde ud af, fordi det ikke var en enkelt hændelse, det var flere hændelser, egne som andres, samtidig med at jeg søgte at oplyse mig selv.

Det var at se og opleve mine børns og mine voksne elevers udfordringer i hverdagen, det var mit eget liv og de erfaringer jeg har fået, det har været alle de mails og henvendelser jeg har fået igennem min tid med LoveRoad.dk, som jeg begyndte at reflektere mere og dybere over.

Jeg læste (og læser) alt hvad jeg kunne finde om mennesker og relationer, reflekterede og forholdte mig til dette, hvad var jeg enig i og hvad var jeg ikke samt hvorfor og hvorfor ikke.

For udover troværdighed og kærlighed, så brænder jeg nemlig også for retfærdighed og her kommer ligeværd ind. Jeg vil påstå at vi ikke kan have retfærdighed, hvis vi ikke har ligeværd,

Kærligheden bliver også svær, hvis vi ikke har ligeværd, fordi vi så ikke ser hinanden som mennesker, men som stereotype glansbilleder, som vi hver især skal leve op til for at opleve os selv som andre som “rigtige”.

Og dér kommer troværdigheden så ind, for hvis vi ikke oplever os selv som rigtig, som god nok, så vil mange flere søge at give udtryk for, at de er en anden end de rent faktisk er, i stedet for at se på sig selv med et ærligt blik for hvem og hvad de er og handle mod at blive den person, som de ønsker at være og blive opfattet som.

Jeg er idealist, men ikke idealist i den forstand som Wikipedia omtaler, jeg er idealist fordi jeg er en ildsjæl omkring disse emner, fordi jeg aktivt søger at gøre en forskel, ved at oplyse mig selv, deltage i debatter, udvikle oplysningsmateriale og workshops, så små frø her og der, men også fordi jeg selv er igang med en bevidst aflæring.

En aflæring af fordomme og kassetænkning, en aflæring af dårlige vaner og en aflæring af et begrænset menneske- og verdenssyn.
Jeg lærer mig selv at se kontekst og helheder, se vores opdragelses, kulturs og normers påvirkning af os som menneske i livet som i kærligheden.

Det er ligeledes påvirkning igennem vores sprogbrug, vores talemåder, det er vores fordomme om hinanden som grupper af køn, seksualitet, uddannelse etc. Det er mediebilledet om det er via værter, igennem film eller reklamer.

Det har været en åbenbaring at kunne se disse strukturer, men det har og er også ind imellem ganske drænende, fordi vi er omringet af alt det, der begrænser os som menneske. Uanset at vi kan se det og ved hvad der er rigtigt for os selv hver især, så er vi påvirket og skal derfor aflære, for at kunne lære en ny måde at være på.

Det er også svært, at være med mennesker der ikke kan eller vil se disse strukturer og mediernes påvirkning af os. Dette gør, at jeg må vælge nogle mennesker og situationer fra, men også at jeg ind imellem må finde nødhjælpskassen frem med ørepropper og skyklapper for at kunne trække vejret.

For uretfærdighed, uligeværd, utroværdighed, sexisme, racisme, homofobi og generel manglende respekt for andre mennesker har jeg det uendeligt svært med.

Betyder det så, at jeg er en engel – absolut ikke – jeg er også et produkt af kultur, opdragelse og normer, forskellen er blot, at jeg er blevet bevidst omkring dette, sådan jeg kan tage ansvar for at aflære mig selv, igen og igen og igen og…

Ligesom jeg er ved at kaste op af den evige seksualisering af kvinder, så er jeg også ved at kaste op af den her macho-stereotype gengivelse af “rigtige mænd”, den er kedsommelig og dybt uinteressant.

Så jeg søger at gøre en forskel, jeg kommenterer, jeg spørger, jeg undrer mig højlydt og jeg søger at ændre mine egne dårlige vaner, fordomme og kassetænkning, jeg vælger til og fra, og er blevet en meget mere bevidst forbruger.

Er det nemt, nej for pokker, det er ind imellem voldsomt skræmmende rædselsfuldt.

For der er mange mennesker, der klamrer sig fast til deres verdensbillede og menneskesyn og vil forsvare dette, selv ved brug af en retorik, der er racistisk som sexistisk uden selvindsigt, uden reflekteren.

Mennesker der bliver personlige og grænseoverskridende i deres ageren som retorik. Mennesker der søger at pille en ned i stedet for at søge at forstå, ikke nødvendigvis være enige, men give plads.

Tror jeg så, at jeg har “set lyset” at jeg har den “endegyldige sandhed”, absolut ikke.

Jeg undrer mig blot gang på gang over, at vi mennesker virkelig ikke bare kan blive enige om, at der skal være ligeværd, at vi skal behandle hinanden ordentligt.

Jeg undrer mig over at mange debatter og samtaler bliver afsporet til hvem det er værst for, om det her racisme og sexisme virkelig findes og så i Danmark, om at de der får overskredet deres grænser er nærtagende eller hysteriske og de der forsvarer disse mennesker bliver hængt ud som at det bare er for at få noget på den dumme, eller alt andet der afsporer og nedgører.

Uanset at jeg bliver berørt af alt dette, uanset at det kan være pokkers hårdt, så oplever jeg også, at jeg bliver mere indædt, ikke at jeg kan kæmpe hver dag, hver time, men at jeg bliver mere ligeglad for at tage ansvaret for den gode stemning og skal søge at glatte ud.

For rent faktisk, så er det jo de der opfører sig egocentrisk, racistisk, sexistisk etc. som starter med at ødelægge den gode stemning og det skal jeg eller andre vel ikke tage ansvaret for, det må de selv.

Her forleden læste jeg en god kronik på Information, som citatet herunder af Stephanie Caruana er fra.

“Måske kunne vi alle prøve med et “Hey, sådan oplever jeg det ikke, men jeg respekterer at du gør. Hvad kan jeg gøre?” Det andet trækker tænder ud.

Jeg vågner ikke en dag og er antifeminist. Jeg har slugt den røde pille, du må selv tage et valg. Kan du ikke se, at du lever i strukturen? Jeg vil godt hjælpe, men jeg har faktisk et liv, et virke og en revolution at passe.

Måske har jeg bare brug for at råbe op nu og da. Og komme videre. Skal du med, eller vil du bare stå her?”

Jeg håber at du vil være med til at påvirke vores kultur, sådan at vi opnår ligeværd eller i hvert fald bliver mere bevidst om dette, for din og min skyld, for dine og mine børns og deres børns skyld.

Fordi vi mennesker vil have meget bedre betingelser i livet som i kærligheden hvis vi blot kunne være hele ligeværdige og troværdige mennesker – og det er svært at gøre det alene, vi må støtte og hjælpe hinanden.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Udgivet i Blog | En kommentar

2015

Hjertet må banke for nogen og for noget

også i 2015 Glædeligt nytår

Jeg gør det ikke rigtigt i nytårsforsætter, men synes alligevel at årsskiftet er en god lejlighed til at gøre lidt status og se fremad.

For en del år siden, fandt jeg ud af, at jeg ikke kunne være noget halvt, at jeg er en
enten eller person.

Jeg fandt også ud af, at jeg stadig har meget at lære og at vi løbende udvikler os som menneske, nogle gør det bevidst andre ubevidst, jeg valgte at jeg ville være bevidst om i hvilken retning min udvikling skulle være.

Det var blandt også dengang, jeg blev helt bevidst om, at personlig integritet, hos mig selv som hos andre, har en stor betydning for mig og at jeg dermed ikke ønskede utroværdighed i mit nære liv på nogen måde, dette har du måske nok læst om i tidligere indlæg.

” All of us every single year, we’re a different person. I don’t
think we’re the same person all our lives” / Steven Spielberg

Dengang fandt jeg også frem til mine værdier. Det har hjulpet mig virkelig meget, at blive bevidst omkring disse, hvilke værdier jeg har, hvad de indebærer og indeholder samt hvad jeg selv skal gøre for at leve op til disse værdier.

Dette har rent faktisk også bevirket, at det har været meget lettere for mig, at træffe diverse beslutninger for mig selv.

Jeg er også blevet bedre til at sige til og fra, ikke kun på egne, men også på andres vegne.

Det går også meget bedre, med at lade andres cirkus blive hos dem selv, at slippe opfattelsen af, at jeg skylder nogen at glatte ud, at pleje deres ego, at vende den anden kind til for den gode stemnings skyld, når det rent faktisk er dem selv der ødelægger den gode stemning, med deres ageren og retorik.

”Ring out the false, ring in the true” / A. Lord Tennyson

Den følelse, som afklaring af mine værdier har givet mig, i kombination med at handle tro mod dem, har været helt fantastisk og noget som jeg kun kan tale varmt for, uendeligt varmt for.

I det sidste års tid eller to, har jeg deltaget en del i diverse debatter, omkring emner der har min interesse, emner som jeg brænder for, de bunder alle i ligeværd, om det er ytringsfrihed med ansvarlighed, mod uretfærdighed, for troværdighed, mod sexisme, for feminisme aka ligeværd, mod sexkøb og for rummelighed.

“If you don’t stand for something, you’ll fall for anything” / Alexander Hamilton

Det har været og er vigtigt for mig, ikke blot at give udtryk for noget, hvis jeg ikke også handler på det, så jeg søger at gøre en forskel hvor og når jeg kan og med de midler, som jeg nu kan benytte mig af.

Det har ikke været helt nemt, for jeg har også været bange.

Bange for at ytre mig om noget, som jeg ikke ved absolut alt omkring, bange for at komme til at tale på andres vegne, på en måde som kan skade de, som jeg søger at støtte. Bange for at nogen skulle mene, at jeg ikke kunne have de holdninger, som jeg har. Bange for alt hvad der desværre ofte følger med, når man bevæger sig på nettet.

Jeg har fundet ud af, at jeg ikke behøver at vide absolut alt på forhånd, for at kunne ytre mig, jeg skal blot være åben for at lytte og derigennem lære mere. Jeg har også fundet ud af, at er jeg tro mod mine værdier, så går jeg ikke helt galt i byen.

Jeg er så stadig på listesko, når jeg udtaler mig omkring racisme, fordi det er noget, som jeg som hvid, ikke har oplevet på egen krop, og derfor vil jeg aldrig være den rette til at udtale mig, i forhold til de der oplever det på egen krop og sjæl.

Jeg kan blot støtte op, oplyse mig selv og søge at være bevidst om den racisme som jeg ubevidst selv kan stå for og derigennem gøre en forskel.

Der vil altid være nogen, som vil forsøge at tale ned til en, som vil underkende ens ret til at tænke og føle som man gør, og disse mennesker har jeg lært at sige pyt til, for disse mennesker er alligevel ikke nogen, der hverken kan eller vil nås i en almindelig dialog.

Det der ofte følger med, når man er på nettet og særligt når man deltager i diverse debatter, vænner jeg mig nok aldrig helt til. Det kan indimellem være ganske skræmmende, men heldigvis kan det også være ret så givende.

Det er skræmmende, at nogle bliver personlige og modbydelige i deres forsøg på at argumentere, når nogle afviser racisme eller sexisme, ved selv at være racistiske eller sexistiske i deres retorik samt alle de opmærksomhedskrævende mennesker der også befinder sig på nettet og alle de der slet ikke reflekterer over hvad de giver udtryk for, liker og deler.

Jeg har selv lært at før jeg kan skrive en kommentar til et indlæg på f.eks. Facebook, så skal jeg naturligvis have læst artiklen eller indlægget, men også læse kommentarsporet, for sidstnævnte kan være ganske oplysende som med- og modspil, hvis ikke for at oplyse mere omkring emnet så fordi dette ofte synliggører at der er et problem, som der oprindeligt blev udtrykt.

Det undrer mig gang på gang at vi her i Danmark, påberåber os vores ret til ytringsfrihed uden bevidsthed om at denne ytringsfrihed også indebærer et ansvar, et ansvar som jeg alt for ofte oplever, at alt for mange slet ikke er voksen til og tager ansvar for.

Det undrer mig også at det at være politisk korrekt er blevet til et skældsord. For mig er det at være politisk korrekt noget med god opdragelse, at være høflig og vise andre mennesker respekt, hvordan i alverden kan det være negativt at skulle vise hensyn.

Det synes jeg er ganske skidt, at vi kan bruge vores ret til ytringsfrihed til at såre andre mennesker fordi vi ikke gider vise hensyn, fordi vi er for magelige til at ændre vaner, når det vi siger og gør sårer andre, det er beskæmmende.

Til gengæld er det så ganske givende, når jeg oplever at blive klogere og gøre andre klogere, at opleve mennesker rykke og udvikle sig, at blive inspireret og selv inspirere, at opleve andre menneskers engagement for en god sag og for andre menneskers bedste, det glæder mig usigeligt meget.

Jeg er selv på de sociale medier for at inspirere og selv blive inspireret, for at netværke og for at komme ud til flest muligt med mine budskaber om troværdighed, ligeværd, ansvar, respekt og kærlighed. Derfor har jeg også lukket en masse mennesker ind på bl.a. min personlige facebook-profil.

Dog har jeg sagt nej tak (afvist) de som jeg oplevede som spam-profiler, de hvor jeg i deres profil kunne se, at det de postede samt de billeder de har liggende er milevidt fra mit menneskesyn og mine værdier samt de der tror, at et ja tak til netværke, er en invitation til noget af væsentligt mere intim eller personlig art.

Da jeg har oplevet, at nogle mennesker hverken kan eller vil nås, som er fastlåst i et menneskesyn som jeg ikke kan forlige mig med, så har jeg besluttet mig for i det nye år, hurtigere at sortere de fra, som jeg oplever som bevidst eller ureflekteret racistiske, sexistiske, homofobiske som utroværdige eller på anden vis med manglende respekt for deres medmennesker.

Jeg er udmærket klar over at vi alle er et produkt af opdragelse, kultur og normer og dermed ubevidst handler sexistisk, racistisk etc., det er noget som jeg selv søger at aflære mig og derfor giver jeg også andre mennesker indtil flere chancer og søger at vurdere løbende om de kan nås eller ej.

Jeg er kommet frem til, at jeg ikke kan gå ind for f.eks. ligeværd kun i ord og ud fra hvad jeg selv siger og gør, men må også gøre dette udfra hvem jeg vælger at have i mit personlige netværk og i min nære sfære. Det vil jeg bl.a. gøre, ved at vælge de mennesker fra der ikke evner eller ønsker at se på dem selv som en del af problemet og dermed som en del af løsningen.

Og det er en ganske svær balancegang, at finde ud af hvornår nok er nok, når det blot drejer sig om ens online netværk og ikke ens nære.

”Cheers to a new year and another chance for us to get it right” / Oprah Winfrey

Jeg ved, at jeg selv er en del af problemet, for jeg er også et produkt af opdragelse, kultur og normer. Jeg har flere dårlige vaner, som jeg arbejder på at ændre på, jeg har fordomme som er svære at slippe af med, jeg tænker ind imellem ubevidst i kasser og stereotyper, hvis jeg ikke tager mig selv i det, dog er dette noget som jeg indenfor det sidste år er blevet betragteligt og meget bedre til at reagere på.

Da jeg er blevet ganske bevidst omkring dette, samtidig med at jeg oplyser mig selv, hjælper det mig, til at finde alternativer, andre måder at reagere på, andre ord at bruge samt en anden og mere rummelig måde at se verden og mennesker på,  for ikke at falde i igen og igen.

Det må starte med mig selv, med hvem jeg er og hvad jeg står for, for hvad jeg siger og hvad jeg gør, for hvem jeg omgiver mig med, netop for at jeg også kan være en del af løsningen, sådan at vi får elimineret sexisme, racisme, homofobi, manglende integritet og respekt og alt det der begrænser os, i at være et helt menneske, i livet som i kærligheden.

En anden ting, som jeg vil love mig selv, det er fortsat at huske på hvem og hvad der er vigtigst for mig i mit liv og hele tiden huske, at have mig selv med, mens jeg søger at blive bedre til lige netop dette, også sådan at mit fokus og mine prioriteringer er derefter.

Et rigtigt glædeligt nytår, gid alverdens held og lykke må følge dig på din vej og at du vil tage ansvar for dette.

Må dit hjerte banke for nogen og for noget.

”Let our New Year’s resolution be this: we will be there for one another as fellow members of humanity, in the finest sense of the word” / Goran Persson

Læs gerne:

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

 

Udgivet i Blog | Skriv en kommentar

Med-, mod- og samspil

Er vi hinandens venner eller fjender? A relationship is more than just finding the right person. It’s more about being the right person

Jeg har læst flere indlæg og artikler, hvor der nævnes, at vi skal give hinanden modspil.

Det skal vi sikkert også til en vis grad, men i et parforhold skal vi vel hellere søge mod et samspil hvor mod- og medspil er en del af dette, tænker jeg.

Der er masser af modspil uanset hvor vi befinder os i det offentlige rum, om det er på arbejdet eller i de andre fora vi kan bevæge os i, som fx debatter på de sociale medier, dér skal du nok stå for skud for dine holdninger, tanker og følelser.

Når vi er hjemme i vores nære sfære, så har vi sjældent brug for at vores partners rolle er at lege djævlens advokat for alt hvad vi siger og gør, at vi ikke kan slappe af i os selv, men primært skal stå på mål for alt hvad vi siger og gør.

Det betyder så ikke, at vi ikke skal kaldes ud, hvis vi opfører os utroværdigt over for den person, som vi giver os ud for at være. Hvis vi f.eks. handler eller udtaler os racistisk, sexistisk eller lignende, så er vores nærmeste vel netop den nærmeste, til at hjælpe os med at holde os på sporet.

Ind imellem har jeg hørt denne udtalelse: ”Kvinder søger modspil, mænd søger medspil ” og har læst Anette Heick udtale sig om denne: ” Det må være en meget trist mand, der har sagt det der! Jeg tror, at begge parter har brug for medspil såvel som modspil. Sådan er det i hvert fald hjemme hos mig. Måske har kvinder i højere grad en tendens til at opsøge modspillet, men der er da masser af mænd, som har brug for, at kvinder ikke bare giver dem ret.”

Rasmus Jarlov udtrykte for nogen tid siden, bl.a. noget med at mænd gerne vil have en kvinde der ser op til dem, og at kvinder gerne vil have en mand at se op til. Det udløste en mediestorm på de sociale medier, mænd der udtrykte, at han ikke skulle generalisere over alle mænd på den måde.

Disse mænd udtrykte, at de rent personligt ikke ønskede en kvinde der så op til dem og slet ikke for de ting som han nævnte, at de bestemt ikke ønskede en partner der kun kunne nikke, være sød og se pæn ud.

Kvinder reagerede ligeså, flere udtalte at de ikke ønskede en mand der blot ville ses op til, de ønskede medspil i et forhold og tildeles også modspil på den måde at vi som kærester skal kunne supplere hinanden og ikke modarbejde hinanden eller være hinandens nikkedukke.

Så lad os bare sige at hans udtalelser må stå for helt egen regning og ikke kan eller skal være en generalisering over hvordan vi alle ønsker det hver især i et forhold uanset køn.

Lige for at runde den af, med hensyn til at se op til, så mener jeg, at vi godt kan se op til hinanden, men at denne form for at se op til, nærmere er en respekt for hinanden som menneske.

Det indebærer en respekt for hinandens personlige kompetencer, integritet, troværdighed, stærke sympatiske holdninger etc. og det mener jeg, at vi alle til en vis grad har brug for og dette kan sagtens være ligeværdigt, sådan at den anden ikke er mere værd end os selv, netop fordi vi også selv er denne respekt værd.

Jeg oplever desværre, at flere tror at modspil er det samme som modstand og hvis man er af den opfattelse, at man skal give sin partner modstand, så gør det ikke noget godt for et kærlighedsforhold.

For vi skal hverken sætte hinanden på plads, pille hinanden ned, gøre hinanden usikre på os og på forholdet, opføre os illoyalt, utroværdigt eller på anden vis gøre den anden usikker på, at vi er deres tillid som kærlighed værd.

Modspil kan være en svær balancegang.

Vi skal kunne kalde hinanden ud på uhensigtsmæssig adfærd, og med uhensigtsmæssig mener jeg en adfærd der ikke er tro mod det menneske, som man siger at man er og gerne vil være, en adfærd der går imod det mål man har sat sig i livet som i kærligheden.

Det kan også være. at man er ganske uoplyst på nogle områder og der kan vi også hjælpe hinanden, ikke for at nedgøre den andens manglende viden, men hvis vi har en holdning til noget, så indebærer det også, at vi sætter os ind i hvad dette noget indebærer og indeholder ellers er vores holdning blot et siv i vinden uden tyngde bag.

Vi kan inspirere hinanden og give hinanden noget at reflektere over.

Så det er ikke det, at vi giver modspil, det er måden vi gør det på, om det er med respekt for hinanden eller ej.

Når vi taler om medspil, så tænker jeg på dette, at det er noget vi grundlæggende skal have i vores forhold, for at modspil kan fungere, for at modspil ikke bliver til modstand.

Medspil er et ligeværdigt forhold, hvor begge har samme eller forenelige værdier. Det er at have forenelige mål i livet, det er at være nogenlunde enige om hvad der er vigtigt i livet og ikke samt have et foreneligt menneske- og livssyn. Det er at kunne respektere hinanden som menneske og netop opføre sig, så dette er muligt for partneren.

Morten Albæk har udtalt (frit efter hukommelsen); ”Jeg vil leve mit liv sådan, at min familie også kan elske mig i morgen”.

Så medspil er efter min overbevisning grundessensen i et forhold, modspil er at hjælpe med at holde hinanden på sporet og dette i kombination bliver til et samspil.

Prøv at tænke over, når du tror, at du giver din partner modspil, er det så for at hævde dig selv, for at vedkommende ikke skal føle sig for sikker på dig, eller andet der kan indikere at I ikke har samme eller lignende værdier.

Så du skal se på dig selv og om du handler i samspil med din partner eller ej.

Du kan også samtidig se på din partner og hvordan du oplever dennes adfærd i forhold til dette.

Oplever du vedkommendes adfærd som modstand, så kan det være, at I har en forskellig opfattelse af hvad et godt kærlighedsforhold er, eller måske er uenige om, at det er et fælles ansvar at kunne have et sådant forhold.

Hvis vi ikke kan være hinandens venner – med alt hvad et godt venskab indebærer – i et kærlighedsforhold, men skal være hinandens fjender, hvilket forhold er det så?

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

 

Udgivet i Blog | 2 kommentarer

Skønheden og den eneste ene

Er vi hinandens kærester eller hinandens trofæ?

Er den eneste ene mon et uopnåeligt glansbillede…Statist i eget liv

For nogen tid siden, læste jeg om en mand der ikke vidste hvordan han skulle fortælle sin kæreste, at hun skulle tabe sig, for ellers ville han ikke længere kunne tænde på hende, den har jeg funderet noget over.

Så hørte jeg i dag en kvinde fortælle, at hun var bekymret for hvad hendes kæreste vil synes om hende, når hun blev ældre og kroppen naturligt fulgte med alderen.

Hvad nu hvis hun fik en slap mås og hængebryster, hvad hvis huden begyndte at hænge og hvad med mormorarme og alt hvad der naturligt følger med det at blive ældre.

Til det svarede hendes kæreste, at så ville han til den tid bare udvikle en fetich for dette, for uanset hvor vild han var med hendes krop, så var det hende som menneske, han var absolut vild med. Han lyder som en klog mand.

For en del tid siden fortalte en kvinde mig at hendes mand ikke længere så til hendes side, han havde kun øje for de yngre kvinder og det gjorde hende trist. Hun var en skøn kvinde, interessant at tale med og havde en god humor, hvor gik den mand dog glip af meget ved ikke at interesse sig for sin hustru, øv.

Disse mennesker oplever jeg desværre også og det der gør mig trist her, det er deres egen manglende erkendelse af at de også selv bliver ældre, at de ikke længere selv ligner en på 20-30 år.

Nogle yngre kvinder har fortalt mig, at nogle af de mest anstrengende mænd, som de oplever i byen, det er dem der er født i 60’erne, de kunne være deres far en eller to gange og alligevel bager de på dem, som om de var jævnaldrende, de er høflige så de smiler pænt tilbage og lader som om at de føler sig smigret og andre gange får de sagt tydeligt fra.

Betyder det så, at man ikke kan blive forelsket i en der er yngre, naturligvis ikke.

Min pointe her er, at hvis man er på jagt efter en der er yngre, fordi man ikke kan tænde på en jævnaldrende, så mener jeg, at der er noget galt, at man har en forvansket virkelighedsopfattelse, netop fordi man også selv bliver ældre, så de der var unge mens man selv var ung, de er også blevet ældre, mens man selv er.

Jeg ved naturligvis også, at vi alle er forskellige og har forskelligt som vi tænder på og modsat som vi slet ikke kan tænde på. Jeg skal derfor slet ikke kloge mig på, hvad der er mest rigtigt eller mest forkert.

Jeg er som du sikkert er bekendt med, ikke fan af at vi putter hinanden i kasser og at vi definere hvad der er mere rigtigt end andet, dog mener jeg at det der er mest rigtigt det er det der er med respekt for en selv som for andre.

Derfor skal du blot læse dette indlæg, som en tankeproces for at blive klogere, få mere indsigt, eller blot for at kunne gøre dig nogle tanker omkring dig selv, i forhold til hvad du selv vil med dig selv og dit kærlighedsforhold.

Når jeg tænker tilbage så har jeg altid evnet at finde min partner meget tiltrækkende uanset at denne udseendemæssigt ændrede sig, så fulgte min tiltrækning til ham blot med. Jeg skal ikke sige om en voldsom ændring, som i virkelig voldsom, ville gøre en forskel, min oplevelse er blot at når jeg elskede personen så var jeg også vild med personens krop.

Jeg fandt steder på personen som jeg var vild med, det kunne være glimtet i øjet, den bløde varme stemme, hænderne, måden at gå eller stå på, en bestemt bevægelse som kunne få det til at krilre helt ned i maven, det skæve smil, måden skulderbladene rykkede sig på ved bevægelse, måden hårene krusede på, de små ar, det tykke hår, den bare plet og så videre.

Jo bedre vi havde det sammen, jo mere kunne jeg finde hos ham, som jeg var vild med. Så for mig er det mennesket jeg er vild med, det at jeg kan stole på min partner, at han gør mig tryg, at han viser mig fortrolighed og jeg kan vise ham min.

At han er loyal, at han kan vise omsorg, at han tager ligeligt del i at hverdagen hænger sammen, at han er en god far, en god ven, en god kæreste, at han har humor, selvironi, selvindsigt, at han gerne vil udvikle sig, at han er åben og ærlig, har integritet med mere. Så jo mere af disse ting han er i besiddelse af, jo mere vild har jeg været med ham –  og sådan har jeg det stadig.

Det betyder så også at jo mindre af de her ting jeg kunne finde hos ham, jo mere kunne jeg også finde ved hans udseende der ikke tiltalte mig.  Min egen lille lommepsykolog siger mig at det er noget vi mennesker er rigtig gode til, vi bruger det at finde fejl hos hinanden for at finde undskyldninger/begrundelser for at vi begynder at se mod andre, at vi vender fokus fra vores partner og vores kærlighedsforhold.

Så tilbage igen til ham der ønskede at hans kæreste tabte sig, her tænker jeg, om et bestemt udseende virkelig betyder så meget for ham og hvis det gør, hvorfor mon så.

Hvis vi ser i film, på reklamer etc. så oplever vi et stereotypt skønhedsideal, de fleste kvinder ligner hinanden i en eller anden grad, som om de var taget fra samme kasse. Desværre bliver vi ubevidst påvirket, for vi kan få en opfattelse af, at det er sådan vi skal se ud for at være helt rigtig.

Vi kan tro at det er sådan vores partner skal se ud, uanset køn, og så bliver det nemt at finde fejl hos virkelige mennesker, fejl der rent faktisk ikke er fejl, men er noget som vil være retoucheret væk eller ændret form og størrelse ved en god gang Photoshop og derfor er det ikke almindelige mennesker vi ser.

Vi ser noget som vi ikke er eller kan finde hos hinanden og på den måde, så bliver virkeligheden til fejl og mangler, hvor det nærmere burde være medie- og reklameindustriens udgaver der skulle ses som fejl.

Desværre oplever jeg også at mænd i langt højere grad end tidligere bliver fremstillet stereotypt i medierne og det ærgrer mig, det er for mig at se ikke ligestilling at gøre det skidt for begge køn, det er blot at forværre noget der i forvejen er skidt.

Fornylig stod Keira Knightley frem og viste sig som hun var skabt, ikke for at få opmærksomhed, men fordi hun var så hamrende træt af, at hun altid fik ændret på sin krop i film og reklamer, så hun aldrig fremstod naturligt og det ville hun gerne give noget modvægt.

Så er det vitterligt fordi den unge mand, som jeg nævnte i indledningen, ikke kan tænde på andre end én med et bestemt udseende, eller er det nærmere en begrundelse han bruger, fordi han ikke længere oplever hende som det trofæ, som han havde troet at hun var, for dermed har han gjort hende til en ting og ikke et menneske, et menneske med personlighed, følelser og meninger.

Dette tror jeg, at han ville have godt af at tænke nærmere over, for ellers vil han igennem alle sine kærester opleve at de ændrer udseende, og så vil han stå med den samme oplevelse igen og igen.

For vi ændrer alle udseende i en eller anden grad, vi ændrer smag, vi udvikler os og får lyst til andre ting, men vi bliver også ældre. Så hvis han ikke finder fra trofæ til menneske, så ender han måske som den mand der ikke så sin kone, men længes efter unge uopnåelige mennesker, som han kunne være far eller farfar til.

Jeg vil gerne opfordre dig til at tænke noget mere over de her skønhedsidealer og hvordan du ser på dig selv og din partner, er vedkommende et trofæ, som du skal vise frem, ser du hans/hendes personlige værdier, har du fokus på alt det gode og lækre vedkommende også er, eller er du nærmere på udkig efter fejl og mangler.

Hvis vores eneste ene er et eller andet glansbillede, så vil vi aldrig stille os tilfreds, vi vil aldrig blive oprigtig glad for den partner vi har og vil altid stå med en fod på vej væk fra forholdet, og på den måde får vi aldrig det forhold som vi inderst inde ønsker os, hvor vi kan blive elsket for den vi er hver især.

Du kan herunder se nogle links til artikler, indlæg og to videoer, som kan give inspiration til flere tanker omkring dette.

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

 

 

Udgivet i Blog | Skriv en kommentar

Med eller mod strømmen…

Følger du med strømmen? Change will not come...

Jeg oplever jævnligt begrundelser (undskyldninger) som “sådan har det altid været”, “det gør alle andre også”, “jamen det er der jo hele tiden”, “det ligger jo frit tilgængeligt” og mange flere.

Disse fortæller mellem linjerne, at det opleves som normalt og derfor ok og derfor sætter man ikke selv spørgsmålstegn til mange af disse ting. som disse begrundelser bliver brugt til, for at retfærdiggøre. at så er det nok ikke så slemt.

“I stedet for at løbe efter alle andre, burde vi løbe den anden vej” / Tor Nørretranders

Tor har udtalt dette til DR Debatten vedr. hvad Danmark skal stille op med det stigende konkurrencepres, men jeg mener at denne formulering kan bruges til meget andet end lige dette.

For vi følger ganske ofte blot med strømmen, uden at forholde os til om det er ok, blot fordi andre gør det og når vi opfatter det som normalt så er det vel ikke så slemt eller hvad.

Men hvem er det ikke slemt for, hvis det blot er en selv, så er det skisme for nemt at komme med disse begrundelser og derigennem fortælle vedkommende at det er hende/ham den er galt med.

Hvis det er fordi, man ikke selv orker at gå imod strømmen, og det kan jeg sagtens sætte mig ind i, så fred være med det, i perioder, for hvis vi altid følger med strømmen, så vil vi ikke selv få det bedre, måske ikke ved at tingene ændrer sig over night, men fordi vi siger fra og pludselig kan opleve støtte fra andre sider og dermed finde ud af, at det ikke er os selv den er gal med, men måske nærmere den vej vi løber ud af, som den er gal med.

Så når nogen siger fra, så gider jeg ikke at høre på “at sådan har det altid været”, for når nogen siger fra, så er der som oftest (og det må være vores udgangspunkt, at anerkende og respektere andres grænser, følelser etc.,) så er det fordi at den vej vi følger, som gør at vi opfatter det som normalt og ok, måske bare ikke er den rigtige.

Derfor må vi hver især være med til at gå mod strømmen, indtil vi bliver så mange, at denne nye vej, bliver vejen der følges. Nemlig en vej der respekterer andre mennesker og derigennem også respekterer os selv.

Når jeg tænker tilbage, så husker jeg flere ting, som jeg har haft det mindre godt med og andre ting som jeg har haft det direkte skidt med.

Mange gange vidste jeg ikke tidligere, hvorfor jeg havde det sådan med de her ting, for det var jo normalt, jeg så det jo alle steder, der blev talt om det som om at det var okay eller i hvert fald normalt, så hvorfor havde jeg det mon skidt med dette, det har taget mig tid at finde ud af, ganske lang tid at kunne sætte ord på.

Jeg fandt faktisk først ud af det, da jeg fandt ud af mig selv. Da jeg fandt ud af hvem jeg er og hvad jeg gerne vil stå for, da begyndte jeg at kunne sætte ord på, hvorfor jeg ikke mente at det ene eller det andet var ok, blot fordi ”vi altid har gjort sådan”.

Mange forhold går i stykker fordi vi er rigtig dårlige til at tale sammen, og jeg oplever at medierne, reklamer og film understøtter vores forestilling om hvordan vi skal agerer som køn, som mand og som kvinde, og ikke som menneske.

Disse reklamer, film etc. holder os fast i de her fordomme vi har omkring mænd og kvinder. Mænd kan ikke tale om følelser, kvinder tolker og overfortolker, mænd gider ikke tale om tingene, de vil kun løse dem, kvinder er for følelsesladede, mænd er forvoksede teenagere, kvinder går kun op i slankekure og udseende, mænd tænker med det tredje hoved, kvinder bagtaler og jeg kan blive ved.

Hvis vi har den her forestilling om os selv og om hinanden, at vi tror at vi skal være mand som kvinde på en bestemt måde, så distancerer vi os nærmere fra hinanden end vi møder hinanden og dermed bliver kommunikationen dårlig eller ikke eksisterende. Kvinder er ikke fra Venus og mænd er ikke fra Mars, mænd og kvinder er fra jorden.

Det vi gør er ikke fordi vi er en mand eller en kvinde, det vi gør er fordi vi har valgt at gøre det, men også fordi vi er blevet påvirket til det igennem kultur, normer og opdragelse. Det kan være svært at gennemskue om vi gør det ene eller det andet fordi vi vil det eller om det er fordi det er denne påvirkning der ubevidst styrer os.

Vi mennesker er ikke styret af biologi eller andet, hvis vi blot bliver bevidst omkring de her strukturer der omgiver vores kultur og opdragelse, først dér kan vi begynde at se på om vi også agerer som det menneske vi er og gerne vil være eller om vi agerer som vi gør, fordi vi tror at det er sådan vi skal være for at opleve os selv som rigtig.

Betyder det så, at vi ikke er forskellige, absolut ikke, vi er da forskellige, men vi er mere forskellige indenfor vores køn end mellem kønnene og hvis vi bliver ved med at se hinanden som køn, fordi det viser film, reklamer etc. at vi skal gøre, så får vi aldrig set hinanden som det individuelle menneske vi hver især er.

Vi begrænser i stedet hinanden til at skulle passe ind i en eller anden kasse, i stedet for at kunne være os selv, at kunne være et helt menneske.

Sådan har jeg det også med vores sprog eller rettere den måde vi mange gange bruger vores sprog på.

Det er så normalt at høre grimme gloser om hinanden, at folk bliver kaldt alverdens øgenavne, at vi i vores skænderier og diskussioner kalder hinanden for de værste ting.

At vi kan sige noget grimt om andre og så undskylde os med at det jo bare er for sjov og dermed lægger vi ansvaret over på den der oplever det grænseoverskridende, for de skal jo bare lade være med at tage det nært, men mon ikke at det blot er os der helt skulle lade være med at tale grimt til og om andre.

Hvordan kan vi i et kærlighedsforhold, sige at vi elsker og respekterer hinanden og så samtidig tale grimt til hinanden, det hænger jo ikke sammen, det giver ingen mening overhovedet. Vi sårer den vi siger at vi elsker, vi viser en manglende respekt som ødelæger vores partners tillid til os og dermed ødelægger vi forholdet.

Ved ikke at tage dette ansvar for os selv, så respekterer vi heller ikke os selv.

Jeg vil gerne opfordre til at vi i højere grad stiller os kritiske over for os selv og verden omkring os, ikke at vi skal møde verden og hinanden fuld af mistillid, men nærmere at vi ikke bare følger med strømmen fordi alle andre gør, fordi sådan har vi altid gjort eller fordi vi opfatter det som normalt, hvis det normale rent faktisk overskrider egne eller andres grænser, hvis det normale måske ikke er den rigtige vej at gå.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

 

Udgivet i Blog | Skriv en kommentar

Køn forskellighed…

Mænd er fra Mars, eller er de nu også det?Act

 

Og er kvinder så fra Venus?

Den gamle traver har virkelig slået rod i os, vi – jeg generaliserer lige – har efterhånden større fokus på forskelligheder kønnene imellem uanset hvor få de er, end vi har på alt det der gør, at vi ikke er så forskellige endda, når det kommer til stykket.

For mænd er fra Jorden og det er kvinder faktisk også.

Jeg oplever, at der er en del der henviser til biologi, for at forklare eller rettere argumentere for forskelle kønnene i mellem. Men jeg er efterhånden af den opfattelse at, ud fra alt det jeg har læst mig til og undersøgt samt ud fra alle de der har skrevet til mig, mænd som kvinder, at vi oprindeligt ikke er så forskellige endda, når vi lige ser bort fra de fysiske forskelle som for eksempel forplantningsevnen.

Ud fra ovenstående så har jeg fundet frem til at vores hjerne kønnene på tværs, ikke er så forskellige, at dette har kunnet bevirke de forskelle vi har set igennem årtier. Jeg tror at de forskelle vi oplever, mere er betinget af kultur og opdragelse.

Jeg oplever også, at vi uanset køn har mange af de samme behov og ønsker for vores liv.

Uanset køn, ønsker langt de fleste af os, at elske og blive elsket, at opnå egen som andres anerkendelse og at blive set som det menneske vi hver især er.

Maslows behovspyramide skelner jo heller ikke mellem køn. Han argumenterer for, at alle mennesker skal have opfyldt de fysiske behov som fx mad, drikke og søvn. Behov for sikkerhed som fx tryghed, stabilitet og beskyttelse med vind og vejr samt smerter og andet ubehag samt fravær af angst og frygt. De sociale behov som fællesskab, kærlighed og venskab samt behovet for at høre til enkeltpersoner og grupper og at føle sig accepteret og her hører også behovet for ligeværd og respekt til.

Disse er de helt basale biologiske behov, som vi alle uanset køn skal have dækket, før vi kan udvikle os selv som mennesker og gå efter agtelse og selvrealisering.

Flere studier viser også, at der rent faktisk er større forskel inden for kønnene end imellem kønnene, de understreger at forskellen ikke er så stor kønnene imellem samt at den forskel vi ser skyldes den sociale påvirkning, netop fordi vores hjerne udvikler sig i den retning som den bliver brugt.

Det vil sige, at selvom testosteron fx har en indflydelse på hjernens udvikling, så kan denne sagtens påvirkes til at udvikle sig fx mindre aggressivt og risikobetonet, ved at man opmuntrer andre dele af et barns opførsel. Dette kan fx ses ved folk der er hjerneskadede hvor andre dele af hjernen tager over og lærer at gøre som de dele af hjernen er for beskadiget til at gøre.

Vi opdrager drenge og piger til at skulle være på en bestemt måde for at ”være rigtig” og dermed påvirker vi vores børn til at fremelske særlige kompetencer og måder at være på.

Jeg oplever desværre, at biologi-argumentet ofte bruges til at fralægge sig ansvaret for sig selv, fralægge sig ansvaret for det man siger og det man gør, og denne manglende ansvarstagen holder bare ikke, netop fordi vi rent faktisk har evnen som menneske til at vælge at gøre og sige anderledes.

Det betyder så ikke, at det er nemt, netop fordi vi også er et produkt af kultur og opdragelse og skal have aflært ganske mange vaner.

Men første skridt er at blive bevidst om at vi ikke er tvangsindlagt til at gøre det ene eller det andet ud fra biologi, og derfra tage et valg omkring os selv, hvem vi er og gerne vil være og handle derefter.

Jeg ønsker ikke. at alle mennesker er ens, jeg ønsker tværtimod at vi mennesker skal have lov til at være forskellige, at være den vi er og har lyst til at være, blot det er med respekt for andre mennesker.

Vi mennesker er rigtig gode til at putte hinanden i de her kasser af at være ”rigtig”, en rigtig dreng, en rigtig mand, en rigtig pige og en rigtig kvinde. Min oplevelse er at vi gør dette for at gøre det nemmere for os selv, det her med at kunne finde ud af hinanden. For hvis vi er i en forud defineret boks, så behøver vi jo heller ikke at gøre en indsats for at lære hinanden at kende som menneske.

Desværre begrænser vi så også hinanden rigtig meget ved brug af de her bokse, det går ud over vores selvværd, vores relationer og vores mulighed for at vokse op og finde vores egen identitet, uden at opleve os selv som mindre rigtig i ganske mange sammenhænge.

Jeg oplever også, at ganske mange forhold opløses på grund af manglende eller dårlig kommunikation. Disse bokse er medvirkende til, at vi så ofte går fejl af hinanden, netop fordi vi har defineret hinanden på forhånd ud fra køn, med alle vore fordomme og forud indtagelser i stedet for at lære hinanden rigtig at kende, som det individ vi nu engang er.

Om du ønsker at være hjemmegående uanset køn, om du ønsker at have en karriere uanset køn, om du ønsker at have børn uanset køn, eller hvordan du nu vælger at leve dit liv uanset køn, så skal der være plads til dette, uden at andre skal vurdere om det er rigtigt, om vi er det på den rigtige måde og ser ud på den rigtige måde.

Vi mennesker tænder på hinandens udseende, udstråling og væremåde og det at alle ikke er inden for den kategori som vi hver især tænder på, gør jo ikke disse mennesker til forkerte mennesker, blot forkerte for os at være partner med.

Vi mennesker er ikke sat i verden for at tilfredsstille alle andres forestillinger og fantasier om hvordan vi skal være for at være rigtig for dem. Vi må tværtimod søge mod at være rigtig for os selv og derigennem finde den, som er rigtig for os selv hver især.

Jeg tror, at det vil gøre livet meget nemmere, hvis vi kunne komme ud af de her bokse, vi kan starte med at befri os selv, hinanden og vores børn og derigennem håbe, at næste generation eller næste igen kan blive fri som menneske og få meget bedre betingelser i livet som i kærligheden.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også på bloggen:

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

 

Udgivet i Blog | En kommentar

At finde sin identitet

Hvem er du og hvad står du egentlig for? The difference between... (2)

Der er flere der har spurgt mig hvordan man egentlig finder ind til sin egen identitet, jeg tror at der er flere veje til dette, men jeg kan fortælle lidt om min vej.

Jeg deler Kierkegaards opfattelse af, at vi ikke er hele mennesker, før vi er bevidste om at blive det, som han også udtrykker det; ” et menneske er ikke uden videre sig selv, men må gennemløbe en række forløb for at blive det”.

Vi må simpelthen finde ud af hvilken vej vi vender, og det kan være rigtigt svært, netop fordi vi også er et produkt af opdragelse og kultur og samtidig bliver bombet med et forventningspres for at være rigtig på den måde som vi får fortalt og bliver fremstillet som køn og som menneske igennem diverse film, reklamer etc.

Så samtidig med, at vi skal finde ud af hvad vi selv står for, så skal vi også kunne sortere opdragelsens og kulturens påvirkning af os helt fra ,og det er ikke en nem opgave, fordi vi har det så meget inde under huden, at vi kan have svært ved at gennemskue hvad der er hvad.

“Integrity without knowledge is weak and useless, and knowledge without integrity is dangerous and dreadful” / Samuel Johnson

Men her kommer den måde, som jeg har grebet det an på.

Da jeg blev bevidst om at jeg ikke blot var mig, men også var ”mig som der blev forventet af mig” samt at jeg faktisk havde så meget, som jeg var begyndt at sætte spørgsmålstegn ved, vidste jeg at jeg og verden måtte være mere og andet end jeg havde i min egen lille bobbel.

For hvordan kunne det være at jeg havde det skidt med det eller det, hvis det vitterligt var noget som blev opfattet som normalt og derfor implicit som ok, var det så mig der var noget galt med, var jeg for nærtagende, for usikker, for meget eller for lidt…

Så jeg startede med at læse alt hvad jeg overhovedet kunne opdrive indenfor personlig udvikling, meget godt og ganske meget skidt, men jeg begyndte at blive god til at sortere i det, fordi jeg begyndte at spørge mig selv hvorfor jeg mente at det og det var godt eller skidt og derigennem fandt jeg en rød tråd i forhold hvad der føltes godt og rigtigt for mig.

Jeg læste også en masse filosofi, og for en filosofi-amatør som mig, så var det noget af en opgave, fordi sproget der bruges inden for denne genre kan være noget mudret at gennemskue, men jeg fik kæmpet mig igennem meget mere end hvad jeg havde troet muligt (en sejr til mig) og begyndte at hive citater ud som jeg kunne relatere til og bruge til min egen personlige udvikling.

Igennem filosofien fandt jeg frem til, at der var en hel masse eksistentielle spørgsmål som jeg simpelthen blev nødt til at finde ud af i forhold til mig selv og mine værdier, så jeg begyndte at søge viden om kærlighed, værdier, relationer, respekt, menneskesyn, ligeværd og ikke mindst troværdighed og dermed personlig integritet.

Jeg begyndte også at læse en masse om personlige kompetencer og forskellige måder at måle eller afklare disse på, så jeg gik i gang med de 7 (9) intelligenser, eneagrammet og meget mere.

Som du sikkert kan se, så har det været en lang proces, ikke mindst med alle disse undersøgelser og alt det jeg har læst med mere, før jeg overhovedet kunne gå i gang med at være aktiv omkring det. Jeg vil også nævne at jeg gik til en masse foredrag, deltog i et hav af debatter og fulgte med i lige så mange fra sidelinjen af for at blive klogere på emnerne og hvor jeg selv stod i forhold til disse.

Det kom der så en e-bog ud af, som jeg sælger via Saxo.com, bogen hedder ”Helt ærligt!” og tager alle de her eksistentielle emner op, som jeg mener er vigtig at vi hver især tager stilling til for at kunne finde ud af hvem vi rent faktisk er, hvad vi står for og hvor vi gerne vil hen, som menneske.

“Personlig ledelse er en proces, der holder din vision og dine værdier op foran dig, og får dig til at indrette dit liv, så det er i overensstemmelse med dem” / Stephen Covey

Da jeg så havde fået afklaret hvad jeg stod for i alle de her vigtige punkter, så gik jeg i gang med at lave mig min helt egen personlige grundlov, en grundlov hvor jeg skrev hvad jeg gerne vil stå for, hvordan jeg ville komme dertil og holde mig på sporet samt hvad jeg ville have i mit liv og hvad jeg ikke ville have samt hvad jeg ville gøre for at overholde alle mine punkter.

Da jeg havde gjort mig det helt klart, hvad der skulle til for at jeg kom dertil hvor jeg gerne vil se mig selv om fem, ti, tyve og halvtreds år, så blev jeg bevidst aktiv omkring at gøre det der skulle til og fandt ud af, at det ikke var så farligt som jeg ind imellem forestillede mig, det var nærmere en lettelse, et skridt af gangen fik jeg fjernet en mursten fra mine skuldre og fra mit hjerte.

Da jeg fandt en masse sikkerhed i at kende mig selv og stole på mig selv, netop fordi jeg ved det jeg gjorde og sagde stod inde for mig selv sådan at jeg oplevede mig selv som troværdig, det gav mig et kæmpe overskud til også at se ud over min egen lille verden, og begynde aktivt at gå ind for nogle mærkesager som er vigtig for mig f.eks. ligeværd.

Jeg fandt nemlig ud af hvordan vi er påvirket og begrænset af vores kultur og opdragelse og at det gav nogle ringe betingelser for kærligheden og for vores indbyrdes relationer

Min oplevelse har været, at det et skridt af gangen er blevet nemmere at være og stå ved mig selv. Jeg har fundet ud af, at jeg slet ikke har behov for andres anerkendelse for at kunne være, den er rar og jo tættere en relation jo mere værdsætter jeg den, men den er ikke nødvendig for at kunne være mig.

Det der er vigtigere end anerkendelse, det er respekt, respekt for mine følelser, mine holdninger, mine værdier og mine grænser.

Derfor har det sværeste også været det at skulle vælge mennesker til og fra i mit liv ud fra dette og det er noget jeg stadig øver mig på, i at finde en balance og tage konsekvensen af relationer der trækker mig ned ved deres manglende respekt, for derigennem er der jo også en manglende respekt for mig selv, hvis jeg ikke tager konsekvensen af disse.

Som så mange andre, er jeg også et produkt af opdragelse og kultur, jeg er også opdraget som så mange andre i flinkeskolen og har været en rigtig dygtig pige (er det til dels stadig) der blandt andet også har taget ansvaret for den gode stemning her, der og allevegne og har altid haft behov for at forklare og forklare mine følelser, fordi jeg havde en opfattelse af, at jeg ikke havde lov til at føle eller mene som jeg gjorde, hvis det ikke blev anerkendt af andre, sådan har jeg det heldigvis ikke mere og det har været en kæmpe lettelse at slippe for.

Så hvis du gerne vil finde din identitet, så skal du finde frem til hvad du mener, hvad du føler og være helt bevidst om at du både har ret til og lov til at føle og mene som du nu gør. Andre behøver ikke at være enige med dig, de skal blot respektere og ikke nedgøre dig.

“Det er ikke svært at træffe beslutninger, hvis man kender sine værdier” / Roy Disney

Nogle af de bøger som jeg har læst, som har hjulpet mig til at finde ud af hvor jeg står og hvorfor er disse:

  • De 7 gode vaner af Stephen R. Covey
  • Kærlighedens fem sprog af Gary Chapman
  • Hvorfor er feminister så snerpede af Gretelise Holm

Samt en masse artikler af forskellige forfattere og filosoffer.

Så – nu har du fået nogle indspark, men du må selv tage vejen et skridt af gangen og jeg vil ønske dig en rigtig god tur.

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

 

Udgivet i Blog | 5 kommentarer

Skattekisten

At dræne, eller give til forholdet

Photo: Benny Severin Hansen

Photo: Benny Severin Hansen

Prøv at se på et godt kærlighedsforhold, som en skattekiste der hele tiden pudses og plejes og der jævnligt fyldes gode sager i, sådan at kisten bliver mere og mere værdifuld.

Og se så på hvad du egentlig selv bidrager med for at skattekisten stiger i værdi. Er det noget som styrker jeres forhold eller har du blot kisten, fordi den er rar at have stående ovre i hjørnet og kan vises frem i ny og næ?

Viser du jævnligt din partner din kærlighed og din glæde ved vedkommende og jeres forhold eller er det mere sådan on off efter dit eventuelle behov for nærhed, sex etc?

Vi mennesker er forskellige og har derfor forskellige behov samt en forskellig måde at vise kærlighed på, men noget af det som vi har til fælles, det er at vi har et behov for at føle os elsket, værdsat, anerkendt, respekteret som helhed, det er vores krop som vores intellekt.

Og oplever vi ikke disse ting i forholdet i langt højere end i langt mindre grad, så vil vi ikke føle os elsket og vil ende med at trække os, for uanset hvor meget vi selv giver og giver, hvis vi ikke oplever at der går noget den anden vej, så vil vi føle os drænet.

Kærlighed er ikke en byttehandel, det er ikke noget for noget, men hvis vi elsker et andet menneske, så giver vi jo heller ikke kærlighed for at få men fordi vi ikke kan lade være, indtil vi måske oplever os helt drænet for så er der ikke meget mere at give af.

Derfor skal vi passe på med at dræne hinanden, vi skal i stedet fylde hinanden op med kærlighed.

Vi skal se på vores forhold som en skattekiste, hvor vi jævnligt fylder i, så der altid er rigeligt at tage af, når overskuddet lige mangler, når sygdommen sætter ind, når de travle perioder bliver trælse, når ungerne ti dage i træk bare ikke vil sove, når fryseren strejker og pengepungen tømmes. Ja, så vil vi opleve at det alligevel er ok i en eller anden forstand, fordi der er noget der er vigtigere.

Så hvad er det så, der skal til sådan rent praktisk for at vi får fyldt vores skattekiste op?

Det er rent faktisk nogle ganske små ting, som mange glemmer i hverdagen, når den første forelskelse har lagt sig og det er skisme synd, for hvor står den her lov, at man ikke længere må gøre alle de her små ting der glæder hinanden, når man har kendt hinanden xx antal år?

Det står ingen steder, absolut ingen steder, så det er vores egen ugidelighed, vores egen ligegyldighed og denne ugidelighed og ligegyldighed er også vores egen fjende hvis vi ikke holder den i ave. Det er så menneskeligt, desværre, at tage hinanden for givet. Men hvis vi ikke gør en aktiv indsats så får vi ikke det forhold som vi ønsker.

For ligesom vi selv ønsker kærlighed, respekt, anerkendelse og nærvær, så gør vores partner det med meget stor sandsynlighed også. Så hvis vi går og venter og venter og venter på at få, så har vi totalt misforstået essensen af et kærlighedsforhold. For der kommer intet af at vente, hvis vi ikke selv giver og fylder i den her skattekiste som et godt kærlighedsforhold er.

Nogle mennesker viser deres kærlighed igennem sex. Men hvis vores partner ikke føler sig elsket i hverdagen, hvis vi ikke har det godt sammen, hvis vores partner føler sig ensom i forholdet med os, så er lysten til sex med os ganske minimal. Og mangler lysten, så mangler sex’en og så viser vi ikke kærlighed, og viser vi ikke kærlighed så… kører den onde spiral derudaf og forholdet er på vej ud i intetheden.

Derfor er det godt også at kunne vise sin kærlighed på andre måder end blot igennem sex.

Andre mennesker viser deres kærlighed ved at gå meget op i det fælles hjem, der bliver renoveret, bygget til, malet, gjort rent, ryddet ud og ryddet op i en uendelighed. Så imens tiden man kunne have brugt sammen bliver brugt til at ”vise kærlighed” så føler vores partner sig mindre og mindre elsket, fordi nærheden og tiden sammen mangler.

Så det er værd at finde en balance, for det ene udelukker ikke det andet, men det kræver en prioritering.

Gary Chapman har skrevet bogen ”Kærlighedens fem sprog” som er værd at læse hvis du vil blive klogere på hvordan vi hver især kan vise samt ønsker at modtage kærlighed.

Jeg har i et tidligere indlæg fortalt om en underviser jeg har haft engang som altid startede dagen med at sige ”Hvor svært kan det være” og altid med udgangspunkt i alle de her små ting der gør at vi hver især føler os elsket og anerkendt.

Og han har så ganske ret, for hvor svært kan det være at sende en lille sms i ny og næ, hvor svært kan det være at købe en lille gave med hjem engang imellem, hvor svært kan det være at tage sin partners hånd og se vedkommende dybt og varmt i øjnene, hvor svært kan det være at… (fortsæt selv listen).

Forestil dig en dag hvor du som det første når du vågner om morgenen er at række ud efter din partner, tage hans/hendes hånd, give et kys eller stryge vedkommende over håret inden du står op.

Vil du selv synes at det var en god start på dagen, hvis det var din partner der gjorde sådan, uanset om du stadig halvsov? Vi registrerer jo ofte når vores partner er på vej ud af sengen, så det her med lige at blive bemærket kærligt, det er alligevel rart.

I løbet af dagen sender du så en sms eller en mail til din partner, det behøver slet ikke at være om noget særligt, du kan også blot skrive ”jeg tænker på dig”. Du kan ringe blot for at høre hans/hendes stemme og nej, det er ikke fjollet, det giver for mange en dejlig varme indeni som giver lyst til at ses igen, om det så blot er samme dag.

Du kan også være ude at rejse, husker du så at sige/skrive godmorgen og godnat og måske sende et billede af hvor du er, eller andet der viser at vedkommende er i dine tanker?

Når du kommer hjem fra arbejde, hvis din partner allerede er hjemme, giver du så et kys og et smil eller sætter du dig bare med avisen eller computeren, så tænk over næste gang hvordan du selv ville ønske at blive mødt.

Tager du også ansvar for den gode stemning i hjemmet, ved at tale ordentligt til hinanden, ved at være hjælpsom, omsorgsfuld og støttende som lyttende eller synes du at når du kommer hjem så skal du af med alle de indebrændte aggressioner du har båret på i løbet af dagen, eller at nu har du taget hensyn til kolleger så skal du ikke også tænke på hensyn hjemme.

Du kræver måske din ret for at slappe helt af når du her hjemme, også sådan at du ikke behøver at vise hensyn og din familie dermed skal agere psykisk boksebold. Sådan tænker du sikkert ikke, men sådan kan det opleves af dine nærmeste hvis du ikke prioriterer at tage et medansvar for at I alle har det godt sammen også hjemme.

Det betyder ikke, at man ikke kan fortælle hinanden om hverdagens fortrædeligheder, absolut ikke, men om man inviterer sin partner ind i sine tanker, ønsker, håb og drømme eller om man blot afreagerer, dér er der en kæmpe forskel og det er måden det gøres på, det er tonefaldet og de ord der bruges.

Man kan sagtens være uenige og måske endda rygende uenige, men igen, er det hvordan man er det og om man er uenig på en sådan måde, at der er mulighed for og lyst til at finde ind til hinanden igen bagefter.

Tænker du over hvordan du taler til din partner og til dine børn, taler du til eller taler du ned, for der er stor forskel på den følelse du efterlader i andre ved den måde du taler til vedkommende på og denne følelse kommer jeres forhold til at bære præg af, det er også dit ansvar.

Hvor er dit fokus, er det på alt det gode du rent faktisk har eller mod alt det du tror at du går glip af, alt det der er derude som også lige skal tjekkes ud samt at du også lige skal tjekke din ”markedsværdi” som partner og derfor skal være i kontakt med andre for at opleve dig selv som tiltrækkende, interessant eller what ever?

Så skal du vide, at ved at du har dit fokus ud ad, så påvirker du dit forhold negativt, din partner vil ikke føle sig vigtig og elsket og det ville du sikkert heller ikke hvis det var omvendt.

Jeg har dog hørt nogle sige, at de ville være ligeglad, at deres partner må være fri, men det siger de blot for at kunne dække sig selv ind og derigennem give sig selv lov til at handle sådan, for min oplevelse er at ganske mange af disse mennesker ville have det rædsomt hvis partneren gjorde det samme, fordi det opleves som utroskab uanset at den måske ikke er fysisk.

Har man en aftale i forholdet om at disse ting er ok, så er det en fælles aftale ellers er det overskridelse af hinandens grænser og tillid og det gør intet godt for noget forhold, tvært imod.

Aldrig nok kærlighed...

Når I er i byen sammen, så tag gerne din partners hånd og hold om vedkommende ind i mellem, husk at se varmt og kærligt på din partner og send varme blikke og smil gennem lokalet.

Det at vise omverdenen at man elsker hende/ham giver et fælleskab til forholdet som er værd at have med i skattekisten. For selv om man er et fast par, så bør det at flirte med hinanden, smile til hinanden og vise at man er glad for hinanden ikke kun høre til forelskelsesfasen men faktisk være en integreret del af forholdet og af det at være kærester.

Kender du til begrebet for-forspil… det er faktisk det her med hvordan vi har det med hinanden i hverdagen, ikke at sex skal være målet, det kan også blot være lysten til at sidde tæt sammen. Sex og intimitet skal ikke være et mål men en naturlig del af det at elske hinanden.

At være tæt, er en intimitet langt de fleste mennesker også har brug for og den indebærer, at vi rent faktisk også har lyst, til at være hinanden nær og derfor er vores hverdag sammen og vores evne til at vise hinanden kærlighed, respekt, anerkendelse, omsorg og give støtte af basal betydning for dette.

Uanset at vi ikke er ens, så prøv at tænke over hvad der i hverdagen vil få dig til at føle dig elsket, værdsat og anerkendt. Tal meget gerne med din partner om dette, for at finde ud af hvad din partner værdsætter og gør det.

Lad det ikke kun være ord, men hav handling bag – for hvor svært kan det egentlig være…

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

 

Udgivet i Blog | 4 kommentarer

Respekterer du din partners følelser og holdninger

At være kærester er også et fællesskab 

Photo: Benny Severin Hansen

Photo: Benny Severin Hansen

Når man indgår i et fællesskab, som det at være kærester rent faktisk er, så har man også et ansvar for at fællesskabet er ligeværdigt, at man kan komme til hinanden, at der er plads til andre holdninger, en andens følelser etc.

At man er nysgerrige på hinanden og at der dermed er en interesse i at lære hinanden at kende igen og igen, for vi udvikler os som menneske, nogle hurtigere end andre.

Dette kræver at vi løbende lytter til hinanden, bliver inspireret af hinanden, søger at forstå og få udvidet vores verdensbillede og derigennem bliver forelsket i hinandens nye jeg igen og igen, så vi følges ad i forholdet og ikke skubbes fra hinanden ved vores manglende engagement i hinanden.

Søger du at lytte, forstå og anerkender du din partners tanker, følelser og holdninger eller vender du nærmere det hvide ud af øjnene når du ikke er enig eller du ikke ønsker at tale om de ting, som er vigtige for din partner?

Taler du endda ned til din partner og begynder at blive personlig ”du er da også xxx” osv.?

Så skal du vide, at du tromler din partners følelser og dræner kærligheden, for hvis vi ikke kan tale om vores tanker, følelser og holdninger med hinanden, så kan vi heller ikke være os selv i forholdet og det er jo lige netop dér, det er vigtigt, at vi ikke er en anden, end den vi er.

Når og hvis vi behandler hinanden respektløst, så påvirker det vores følelser for og vores lyst til hinanden i negativ retning.

Du skal ikke have svar på alt, det er ok bare at lytte og spørge ind, blot du anerkender din partner og ikke taler ned, for på den måde så skubber du hende/ham fra dig og var det egentlig meningen.

Hvis vi ikke kan være trygge ved at være den vi er, ved at kunne tale sammen om de ting vi hver især finder vigtige, så indebærer det, at der bliver færre og færre ting vi orker at gå til hinanden med og så begynder vi måske at trække os fra forholdet.

Så vil du egentlig din partner eller vil du blot være i et forhold, hvad er det du egentlig vil?

Vil du din partner, så skal du også være kærligheden og tilliden værd på alle plan, du skal støtte og anerkende hans/hendes viden, holdninger etc. Du behøver ikke at være enig, men du skal anerkende uden at tale ned, blot fordi du eventuelt ikke forstår.

Vil du blot være i et forhold, så skal du vide at det kræver at du har et forhold til et andet menneske, et kærlighedsforhold, hvor du ikke blot tager imod men også giver af dig selv og respekterer din partner og dennes grænser, holdninger og følelser.

Og så skal du finde ud af om det skal være med den partner du har nu eller om det skal være med en anden, du skal blot vide at du vil stå i akkurat samme situation med en eventuelt ny, hvor du skal lære at kommunikere, at anerkende og respektere din partners tanker, følelser og holdninger.

Kommunikationen er ofte den der gør at mange forhold går i stykker, det er den manglende kommunikation og den dårlige kommunikation.

En ting der også er rigtig godt at have i tankerne, er at vi er rollemodeller for vores børn, hvis vi behandler vores partner respektløst, ikke anerkender vedkommendes følelser, holdninger etc. så giver vi det videre til vores børn, vi lærer dem, at det er sådanne relationer der er normalt, at det er sådan vi skal behandle hinanden i et kærlighedsforhold.

Vi ønsker vores børn det bedste, lad os også give dem nogle gode værktøjer og rollemodeller for deres eget kommende kærlighedsforhold og til når de måske engang selv sætter børn i verden.

Nogle mennesker føler sig ensomme i deres forhold, og det kan sagtens være fordi der ikke kan tales sammen om de vigtige ting, det kan være at ens partner ikke er åben og ærlig, det kan være at man oplever sig tromlet og talt ned til, når man udtrykker sine holdninger.

Nogle mennesker tror. at de skal vide alt, de forklarer og fortæller, og når partneren spørger om noget, og der måske ikke kan svares på dette, så begynder de at forklare om noget andet i stedet for. Men det gør ikke noget godt for kommunikationen.

Der er også de der går til angreb, fordi de tolker alt personligt som et angreb i stedet for at lytte og finde en fælles løsning.

Så er der de der føler sig dårligt tilpas, utryg og usikker når samtalen falder på ting ,som de enten ikke ved noget særligt om eller ting som de ikke kan styre, og derfor bliver disse emner tabu i forholdet, fordi reaktionen bliver sådan at partneren til sidst prøver at holde sig fra disse emner for ikke at ”ødelægge den gode stemning”.

Men den gode stemning er et fælles ansvar og ikke noget som den ene part skal tage hovedansvaret for. Og når dette sker, så gør det også noget skidt ved kommunikationen i forholdet, den bliver ikke åben og ærlig og man begynder at leve sidelæns af hinanden og efter stemninger. Det er uholdbart.

Så næste gang din kæreste giver udtryk for sine følelser eller holdninger, som du ikke lige ved hvordan du skal reagere på, så husk at der ikke er andre forventninger til dig andet end at du respektfuldt anerkender, lytter og meget gerne søger at forstå.

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Udgivet i Blog | 3 kommentarer

3 valgmuligheder

Er du utilfreds?

– med din partner, dit arbejde, uretfærdigheden i verden eller andet… 

Foto: Benny Severin Hansen

Foto: Benny Severin Hansen

Den situation som jeg vælger ud i indlægget her, er hvis vi er utilfreds i vores forhold, med vores partner, med noget som han/hun har sagt eller gjort.

Dog vil jeg lige først kort berøre en anden form for utilfredshed, hvor vi har et medmenneskeligt ansvar.

Vi mennesker kan være rigtig gode til at gå og brokke os over alt det, som vi er utilfredse med.

Som f.eks. alle de mennesker der ikke lige opfører sig eller ser ud, som vi personligt finder rigtigt og meget mere.

Jeg vil lige slå en ting fast; alt det vi kan brokke os over, som ikke involverer os direkte eller er grænseoverskridende som respektløst overfor andre, det er spild af tid og faktisk også ganske uinteressant.

Dækker vores utilfredshed over at andre mennesker faktisk bliver behandlet skidt, respektløst etc., så er det ikke nok at brokke os, så skal og bør der også handling til.

“Change will not come if we wait for some other person or some other time. We are the ones we’ve been waiting for. We are the change that we seek” / Barack Obama

Vi skal støtte de der bliver skidt behandlet og vi skal sige fra på andres vegne, for ellers samtykker vi, hvis andres dårlige opførsel får lov til at stå/være uimodsagt.

Hvis det er på nettet, behøver vi ikke at gå ind i en diskussion med vedkommende, nogle mennesker kan ikke nås, men vi kan sige fra i tråden, så det store tavse flertal der læser med, får en anden vinkel end den de ellers får præsenteret.

Vi kan også melde os ind i grupper og foreninger og mere aktivt være med til at gøre en forskel. Helt basalt, så kan vi rent faktisk selv gøre en forskel, ved at være opmærksom på vores egen adfærd.

“With every choice you create the life you’ll live; with every decision you design it”  / Mollie Marti

Men så er der også det andet, det der vedrører os personligt og det som dette indlæg vedrører.

Det kan være, at vi er i et forhold hvor vi ikke trives, vores partner kan opføre sig illoyalt og respektløst overfor os eller vi kan have det skidt på arbejdet.

Her kan jeg kun se tre muligheder, og lad os bare tage udgangspunkt i, at vi ikke trives med vores partner.

Det kan være noget som han/hun har sagt eller gjort (du kan sagtens overføre det til arbejdet eller andet du måske ikke trives i eller med) og hvad kan vi så gøre…

  1. Du kan fjerne dig fra situationen

Med fjerne sig, dér mener jeg, at du skal gøre forholdet forbi, hverken mere eller mindre.

  1. Du kan søge at ændre situationen

Det er her vigtigt, at du fortæller din partner klart og tydeligt, at sådan vil du ikke leve og at du f.eks. er klar til at gøre forholdet forbi, hvis det ikke ændrer sig lige med det samme.

Det betyder, at du skal være absolut klar på at tage den konsekvens som du sætter op, for ikke at miste din egen selvrespekt samt din partners respekt for det du giver udtryk for.

Du skal derfor ikke sige, at du vil gøre det forbi, hvis du ikke er klar til dette, men finde på en anden konsekvens, hvis det da ikke er nok for din partner, at du ikke har det godt, med det som han/hun foretager sig (tænk lige nærmere over det…).

“Livskvalitet er at vælge at tage konsekvenserne af sine valg. Vi vælger ikke altid, hvad der rammer os, men vi vælger selv, hvordan vi reagerer på det, der rammer os” / Fernando Savater

Alle mennesker udvikler sig og dermed udvikler alle forhold sig, det kan simpelthen ikke undgås. Nogle dog mere end andre.

Du er sikkert ikke den samme som 50-årig som du var som 20-årig, og heldigvis for det. For tænk hvis du havde samme håb, drømme, behov etc. som 50-årig, som 20-årig, så er du jo ikke kommet et eneste skridt videre.

“De mennesker der tager afstand fra selvudvikling – og ikke selv mener de har brug for det – er som regel dem der trænger aller mest” / Jesper Bergstrøm

I vores udvikling, vil vi have rigtig godt af at lære at kommunikere med hinanden, for at kunne sige til og fra, for at kunne udvikle os selv og forholdet.

For at kunne kommunikere, så skal vi lære at lytte og vi skal lære at tage udgangspunkt i os selv, når vi giver udtryk for ting/situationer/personer, som vi ikke trives i og med.

“En mand, der begår en fejl og ikke retter den, begår endnu en fejl” / Konfutse

Du tror måske at du er god til at lytte, jeg vil æde min bøllehat på, at det er du ikke. Det er de absolut færreste mennesker, der er rigtig gode til at lytte, virkelig lytte.

Når vi lytter, så hører vi rent faktisk efter hvad der bliver sagt og efter hvad vi ser af kropssprog, mimik, stemmeføring etc. Vi søger også at forstå, vi spørger ind uden at flytte fokus på det som fortælleren giver udtryk for, uden at rykke fokus til os selv og vores tanker, behov og følelser.

Vi anerkender også den andens tanker, følelser, behov uden at negligere eller bagatellisere vores partner og det som han/hun giver udtryk for, uden at gå til angreb eller i forsvarsposition, så lytter vi til vedkommende er helt færdig med at fortælle, vi giver også plads til pauser, sådan at vedkommende kan få mulighed for at komme på mere at sige.

Vi lytter altså for at søge at forstå og ikke for at forberede hvad vi selv vil sige.

“Få mennesker har visdommen til at foretrække den kritik, der ville gøre dem godt, frem for den ros der bedrager dem” / Francois De La Roche

Først når vores partner er færdig og klar til at høre vores tanker omkring situationen, så er det vores tur til at fortælle, hvis det overhovedet giver nogen mening, for mange gange har vi blot brug for at blive lyttet til, brug for at vores tanker og følelser bliver anerkendt og imødekommet, at vi bliver set, hørt og respekteret uden at blive bedømt og vurderet.

Det vi føler, det er rigtigt for os, og skal derfor ikke vurderes af andre, om det kan være rigtigt eller ej, det er vores opfattelse og vores følelser og derfor er de rigtige.

Så er det op til vores partner om vores følelser, vores forhold er vigtigst eller om det som han/hun foretager sig der sårer os er vigtigst. Og dér må vores partner så melde ud så vi kan lave en aftale som begge kan leve med. Sådan at vi kan vælge hinanden til og fra på et ærligt grundlag.

Det, som vi også har godt af at lære er at tage udgangspunkt i os selv, når vi fortæller.

Hvis du ikke kender til Giraf-sprog, så vil jeg anbefale at lære dig selv grundelementerne i dette, fordi det er en måde at kommunikere på, der er konflikt-nedtrappende og ikke anklagende/fordømmende.

Du fortæller hvad du oplever, hvordan du har det med det og hvad du vil foreslå for at det bliver bedre, du kan også tilknytte en konsekvens, men den er ofte ikke nødvendig (i første omgang).

For at noget kan ændre sig, så indebærer det at vi selv skal ændre os. Vi skal gøre noget som vi ikke plejer at gøre.

Hvis vi altid trækker os, går til angreb eller negligerer vores partners følelser omkring vores handlinger, så bliver intet anderledes, hvis vi ikke vælger at reagere anderledes.

Plejer vi at lukke i, så skal vi i stedet vælge at lukke op og begynde at kommunikere. Plejer vi at gå når det bliver svært, så skal vi i stedet vælge at blive – vi skal rent ud sagt vokse med opgaven.

Jeg anerkender helt bestemt, at det kan være voldsomt svært, at skulle tage konsekvenserne af, at den man elsker, ikke respekterer en ved at opføre sig loyalt og troværdigt og blot gentager sine svigt af vores tillid i flere forklædninger.

Men så må vi til at spørge os selv, om det er sådan et forhold, som vi ønsker, om det er hvad kærlighed er for os.

“Der er intet galt med at lave fejl, blot det ikke er gentagelser, for disse er kendetegnende for din manglende bevidsthed” / Dave Sim

Vi skal naturligvis give plads til hinandens fejltagelser, så vi får mulighed for at vokse og udvikle os, men der må også være en grænse og den har vi godt af hver især, at blive bevidst omkring.

Alt det svære i vores liv, kan vi gøre os selv den store tjeneste at bruge til at udvikle os, til at være en meget mere moden og autentisk som troværdig udgave af os selv, hvor vi tager styringen over vores eget liv og handler sådan, at vi er tro mod den person, som vi ønsker at være, samt tro mod de valg vi tager i livet og kærligheden.

Vi kan vælge at vokse og udvikle os, eller vi kan vælge, at gøre og være som altid og dermed vil intet ændre sig, andet end hvis andre tager konsekvensen af vores fastlåshed ved at vælge os fra, og så er vi pludselig tvunget ud i en ændring, som vi måske ikke havde ønsket.

“Vi kan ikke leve bedre end i en søgen efter at blive bedre” / Sokrates

Jeg afholder kursus/workshop i personlig kommunikation og oplever, at bare det at lytte rigtigt og at kommunikere ud fra sig selv, er en øjenåbner for ganske mange. Og selvom jeg selv underviser i dette og kender til principperne, så falder jeg også i vandet igen og igen.

Men jeg bliver bedre, et skridt af gangen, for det kræver øvelse og det kræver noget andet, som er meget vigtigt udover viljen, nemlig at vi får os nogle gode vaner omkring dette. Vi skal have gjort det at lytte og at tale med udgangspunkt i os selv, til en god vane i vores kommunikation med andre mennesker og særligt i vores nære relationer.

“You never fail until you stop trying” / Albert Einstein

Så vælger du denne løsning, så skal du først og fremmest tage udgangspunkt i dig selv og gøre noget som du ikke plejer, f.eks. at sige fra eller åbne op og fortælle om dine tanker, følelser og behov.

  1. Du kan acceptere

Hvis du ikke vil handle på det du er utilfreds med, så har du kun en sidste mulighed og det er at acceptere situationen, uden forbehold og uden ønske om at ville ændre på den.

Du skal faktisk lære dig selv at trives med noget, som du ikke befinder dig godt med. For det holder ikke, at du siger at du har accepteret, og så alligevel går og brokker dig, er ked af det, bliver vred etc., for på den måde, så har du valgt, at ville være i dine følelsers magt uden at noget skal blive bedre.

“Our thoughts create our reality – where we put our focus is the direction we tend to go” / Peter McWilliams

Så for at du kan trives med den sidste valgmulighed, så skal du have ændret dit fokus.

Vi mennesker kan være rigtig gode til at have fokus på alt det vi ikke synes om og alt det der irriterer os. Men når vores fokus er på det negative, så bliver alt det negative forstærket, og alt det positive bliver svært at få øje på.

Omvendt, hvis vi i stedet har fokus på alt det vi rent faktisk synes om, så får vi meget nemmere ved at få øje på endnu mere vi har det godt med og det er den gode spiral, som vi skal ind i, og det kan vi kun gøre ved at kontrollere vores tankespor.

Men inden du vælger den sidste valgmulighed her, så skal du gøre dig det helt klart, hvad du reagerer på, for hvis din grænse er blevet overskredet, hvis du har fået svigtet din tillid og/eller du er gået på kompromis med dine primære værdier, så er det uholdbart at tro, at du kan lære at trives med fortsat at få dine grænser overskredet, få svigtet din tillid eller gå på kompromis med dine primære værdier – og så er der kun valgmulighed 1. og 2. tilbage.

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Udgivet i Blog | 4 kommentarer

Er vi ren biologi eller hvad?

Jeg kan ikke gøre for det

– det er fordi jeg er en mand/kvinde… Nothing changes...

Jeg er af den overbevisning, at vi selv både kan og bør tage ansvar for os selv og vores liv og det udelukker så for mig at tro på biologisme.

Naturligvis er vi et produkt af arv, miljø, kultur, opdragelse og mediebilledet samt biologi som vi heller ikke kan undsige os fra.

Når jeg her taler om den biologi som vi absolut har, så er det her behov, følelser etc. som jeg tænker på. Men vores reaktion, vores adfærd i forhold til denne biologi og andet der sker i vores liv, den måde vi vælger at reagere på, de valg vi tager ud fra disse er ikke biologi.

Om og hvordan vi vælger at reagere på vores behov, lyster og følelser samt alt det vi siger og det vi gør, det er vores helt eget valg og ikke noget som vi kan hænge op på biologien.

Så det her med at sige “jamen, det er fordi jeg er en mand/kvinde” når ens adfærd skal begrundes, det holder efter min overbevisning slet ikke. Det er faktisk nærmere en ansvarsfralæggelse. Og ofte bliver denne begrundelse benyttet af vedkommende som ikke vil se på egen adfærd, men hvis det så er en adfærd som man er mere stolt af, så er der ofte intet til hinder for at fortælle at “jeg har truffet en beslutning” eller “jeg valgte at…”.

Så vores behov, følelser etc. skal ikke være styrende, men vi skal styre disse og dermed tage ansvar for os selv ved at agere og reagere sådan at vi både kan og vil stå inde for og stå ved os selv.

Jeg har postet min holdning til dette på facebook siden til LoveRoad.dk og fik nogle reaktioner som du kan se herunder og tusind tak til jer der deltog i diskussionen, det er rigtig godt at få sat flere ord på, det giver gerne anledning til refleksion.

På de sociale medier og i mediebilledet generelt oplever jeg jævnligt at flere holder næsten krampagtigt fast i, at vi er styret af biologi og det er også meget nærliggende at tænke dette, det anerkender jeg bestemt, for det er netop det, som vi er påvirket til at tro igennem årtier, så hvorfor skal vi egentlig tro andet…

Og det kan da også være ganske skræmmende, hvis man har været vant til at give sit køn og dermed biologien ansvaret for sin adfærd. For hvis man skal til at indse, at man selv har ansvaret for at være den type mand eller kvinde, som man både kan og vil tage ansvar for og stå ved, så indebærer det som oftest en adfærdsændring.

Men som med så meget andet, så tror jeg, at det er ganske sundt, at sætte spørgsmålstegn ved meget af det som vi opfatter som biologi, som normalt og derfor måske som ok, og særligt hvis vi oplever at overbevisningen eller adfærden rent faktisk går ud over vores nære, eller nogle andre eller måske endda ganske mange mennesker.

Så du får her et resume af tråden og så kan du selv tage stilling, men først vil jeg bede dig om at læse det hele, reflektere over det læste, selv opsøge mere viden omkring emnet og reflektere noget mere før du tager stilling.

Udpluk fra tråden på Facebook den 15.,6.14:

Jannie Nielsen Hansen

Er du af den overbevisning at din adfærd er styret af dit køn, af biologi?

Hvis du er af den overbevisning at vores adfærd er biologisk bestemt, at du gør det du gør fordi du er en mand/kvinde, så går du ind for biologisme.

Går du ind for dette, så indebærer det også, at du ikke mener at vi som mennesker har et frit valg, og det at vi kan tænke, vurdere, rationalisere som efterrationalisere og vælge bevidst til og fra ikke er noget vi kan eller skal gøre brug af – og her er jeg så ubetinget uenig.

Mænd som kvinder er efter min bedste overbevisning ikke forudbestemt til at være andet end hele mennesker, vi kan ikke begrunde vores adfærd med biologi, vores adfærd er vores helt eget valg, naturligvis med baggrund i kultur, normer, opdragelse etc.

Og dette gør ikke, at vi ikke kan sætte os ud over dette, for uanset hvordan vi end vender og drejer det, så er vores adfærd i sidste ende vores helt eget valg, og vi kan derfor vælge at handle og agere anderledes.

Så næste gang du begrunder din adfærd med dit køn, så fralægger du efter min bedste overbevisning ansvaret for dig selv.

Er det vigtigt for dig hvem du er som menneske, så skal du selv tage ansvar ved igennem din adfærd at handle og agere sådan, at du også er den person som du ønsker at være og det gælder om du gør det åbenlyst eller ej, for du bliver dine valg og din adfærd.

Tina

Jammen – det kan jo bare ses via leg. Drenge ( de fleste vil gerne have det vildere ) osv osv

Og sådan kunne man blive ved. Vi er og bliver forskellige og det er også det der er fascinerende.
Kvinder tænker på en måde. Og mænd på en anden. Og det står ikke til diskussion.

Jannie Nielsen Hansen

Hvis vi ikke kan diskutere Tina – så kan vi heller ikke udveksle synspunkter, inspirere hinanden og dermed hver især få udvidet vores verdensbillede  Men du har helt ret i at det er noget der går dybt i os og det er også det der gør det rigtig spændende

Vibeke

Selvfølgelig står det da til diskussion. Man har ikke automatisk ret, bare fordi man siger: “Basta!” I stedet bør man underbygge sin synspunkt med dokumentation, som for eksempel den her artikel: http://www.telegraph.co.uk/…/Men-and-women-do-not-have…

Jannie Nielsen Hansen

Jeg kender en hel del drenge der rent faktisk ikke bryder sig om vilde lege, men er de så ikke rigtig drenge? Jeg har også hørt om en dreng som fik at vide af sin far at han ikke måtte græde for så var han ikke en rigtig dreng, denne dreng var så kvik nok til at fortælle sin far at hvis han ikke måtte græde når der var noget der gjorde ondt, så ville han ikke være en rigtig dreng  Så er det biologi at nogle drenge bedst kan lide at lege vildt eller er det blot fordi disse drenge kan lide at lege vildt og andre drenge ikke og dermed er det ikke biologisk bestemt for (alle) drenge

Kennet

Naturligvis er vi styret af vores krops kemi. At tro andet strider imod almindelig logik og megen forskning.
At stille det op sort og hvidt om, at der enten kun er biologisme eller fri vilje – er lige så naivt.
Mennesket har naturligvis fri vilje, men er også påvirket af vores kemi, der er bestemt af vores gener og hormoner.
Det er ikke et spørgsmål om arv eller miljø. Det er et spørgsmål om arv OG miljø.

Lene

En undren hefra:

Ofte, når nogen (M/K) foretager sig noget, som de selv eller andre opfatter som positivt bliver det fremstillet som et valg: “Så valgte jeg lige at holde op med at ryge/spise usundt/bande/være kort for hovedet over for min parter m.v.”
Omvendt er det tit, når nogen gør noget, der ikke er så hensigtsmæssigt og som ikke giver positiv feedback, ja, så er det biologien, der styrer….
“Jeg kan ikke gøre for det for min krop er afhængig” eller “Det er mine hormoner/min biologi, der styrer det hele!”
Vi KAN og bør (!) forholde os til vores adfærd. Både når den er hensigtsmæssig og når den er det modsatte.
Hvis vi reducerer køn og adfærd til biologi, kommer vi ingen vegne, men stikker hovedet i busken.

Karl-otto

Mit køn forklarer mange af mine adfærdsmessige træk, det er efter min bedste overbevisning ikke noget jeg kan komme udenom.
Det er overhoved ikke det samme som jeg ikke kan tænke selv og tage ansvar for mine handlinger
At være overbevist om at ens køn ikke har nogen påvirkning ift ens adfærd, er efter min mening at leve et naivt liv.

Jannie Nielsen Hansen

Naturligvis er vi påvirket, men uanset kultur, arv og miljø så har vi alle et valg og vi kan vælge at være bevidst omkring dette eller ej – vores adfærd er altid et valg og et fravalg, hvis vi vælger at være bevidste…

Jamen så kunne jeg da rigtig godt tænke mig at høre nogle eksempler på konkret adfærd der er biologisk kønsbestemt

 Iben

Jeg er helt enig Jannie!!! Den der store forskelsfortælling er ikke andet end konstruktioner. Mennesker er forskellige – ikke på baggrund af deres køn, men deres levede liv. Vi kan aldrig komme til et begreb uden en allerede farvet forståelseshorisont og det gør at der intet bevis er for at biologien afstedkommer de her eksistentielle forskelle, det ellers er så moderne at reproducere igen og igen.

Vi bliver ikke kun hvad vi spiser vi bliver også de forventninger vores kultur har til de respektive køn… Men det er kun en mulighed ud af mange! Og hvor der er forskelsfortællinger skal man altid være kritisk og analysere magtstrukturerne i…

Tina

Hmm . . . . Kønnet er også bestemmende for vores ageren – det er der jo forsket i. Det har noget med hormoner at gøre – som er kemi. Og dette kan vi ikke sætte os ud over. Vi er styret meget mere af hormoner end vi tror. Se bare en forelskelse. Men ud over det – så har vi selvfølgelig et ansvar og et frit valg – uanset om vi er kvinde eller ej. Så nej – jeg er ikke enig.

Karl-otto

Måske er dette et minefelt, ladet med atombomber, men ok :
Kvinder med PMS kan være følelsesmæssig, ret så svingende, hvilket kan gøre dem utilregnelige (overfor mænd) og mænd kan have mere testosteron, så de har en mere aggressiv udadvendt adfærd. Hvilket kan virke skræmmende (overfor kvinder)

Lone

Faktisk er der flere antropologer, som har undersøgt pms i andre kulturer, og deres resultater tyder på, at pms rigtig meget er et kulturelt fænomen. Prøv at google “pms western culture”.

Jannie Nielsen Hansen

Vores adfærd er en del af vores samfundsnormer og -strukturer, det er vores arv og miljø, det er mediebilledet der påvirker os, det er det vi igennem generationer har lært er rigtig for vores køn hver især, men biologisk bestemt tror jeg ikke når vi får pillet alt der her fra, at så meget af vores adfærd i år 2014 der er.

Jeg tror på at vi uanset køn inderst inde har de samme følelser og behov for at elske, blive elsket, få anerkendelse, opleve nærhed og nærvær etc.

Fysisk er vi naturligvis forskellige køn imellem, men det betyder så også at mænd er forskellige fra andre mænd, som kvinder er forskellige fra andre kvinder og det at vi udfylder denne rolle på hver vores vis gør os ikke til en mere eller mindre rigtig udgave af vores køn.

Det som jeg har i tankerne vedr. denne post, det er specifikt vores adfærd, for jeg oplever ind i mellem nogle sige, at det er fordi jeg er en kvinde eller det er fordi at jeg er en mand, at jeg gør det ene eller det andet, i stedet for at se på at det rent faktisk er et valg, netop fordi man kunne have valgt en anden adfærd, valgt at handle anderledes.

Hvis et menneske f.eks. har en adfærd der sårer et andet menneske og begrunder det med biologi, for at fralægge sig ansvaret, så mener jeg at den er helt gal, netop fordi vores adfærd er et valg og jeg tror ikke at vi biologisk er programmeret til at såre hinanden og overskride hinandens grænser og vise manglende respekt og empati.

Jeg tror så heller ikke at det er kvinder der er biologisk programmeret til at vise omsorg, empati etc. men at det er en del af vores kultur der har påvirket os til at udvikle disse kompetencer igennem årtier, men vi har ikke eneret på disse kompetencer, mænd kan også vise omsorg, empati etc.

Mænd har heller ikke eneret på at være beslutnings- og løsningsorienteret, det kender jeg rigtig mange kvinder der også er, så det er heller ikke biologisk bestemt.

Så hvis vi piller kultur, arv, miljø og fysikken fra hvad er der så tilbage af adfærd som er biologisk kønsbestemt?

Her følger lige nogle flere spørgsmål som du kan stille dig selv:

  • Hvis vi er så styret af vores biologi, hvad er det så, der har forårsaget alle de ændringer vi (trods alt) har set ift. kønsroller de sidste ca. 100 år?
  • Hvis vi genetisk set, som race (homo sapiens) ikke har ændret os de sidste ca. 10.000 år (eller mere, jeg er desværre ikke helt sikker på, hvor længe vores genetiske sammensætning har været som i dag), hvordan kan det så være, at vi ikke stadig lever i stenalderen? Nogen må – på et eller andet tidspunkt – have forholdt sig til deres biologiske kodning og gjort op med den
  • Hvis mennesker er mere eller mindre rendyrket biologi “in action”, hvorfor render vi så ikke alle stadig rundt og skriger, stamper i gulvet, kaster med ting eller lign., når vi ikke får vores vilje? Denne adfærd ses jo hos alle børn, der dog via socialisering (opdragelse) ændrer denne. Vi KAN altså ændre adfærd ved at forholde os til vores “instinkter”/behovsimpulser
  • Mennesket er formentlig (det kan vi jo ikke vide helt sikkert) det eneste “dyr” der er i stand til at forholde sig til sin egen eksistens. Vi kan med andre ord tage stilling til vores biologiske forudsætninger og agere herefter. Hvis ikke var vi jo netop bare dyr, der reagerede på instinkter

Så hermed en opfordring til selv at opsøge viden indenfor dette området og være med til at bidrage til at vi alle uanset hvordan vi udfylder vores rolle som mand eller kvinde så er vi helt rigtige som vi er og ikke mindst til at tage ansvar for dig selv og dit liv uden at du giver biologien skylden for de valg som du ikke vil tage ansvar for eller vil ændre på.

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Udgivet i Blog | En kommentar

Tanker om ligeværd

Du er ok og jeg er ok Frihed består i...

For mig personligt er ligeværd en del af det, at være en værdistyret humanistisk liberal feminist og anti-sexist.

Mine definitioner:

  • Humanist: En medmenneskelig holdning, der viser respekt for hvert enkelt medmenneske
  • Liberal feminist: En overbevisning om at vi alle er lige meget værd og har krav på den samme respekt og de samme privilegier uanset køn, hudfarve, vægt, udseende, seksuelle orientering etc. med en ekstra krølle at mænd og kvinder er lige så forskellige som kvinder er forskellige fra andre kvinder og mænd forskellige fra andre mænd og at vi som udgangspunkt er ens som menneske med de samme behov for kærlighed og anerkendelse
  • Anti-sexist: En overbevisning om at vi uanset køn har ret til den samme respekt og de samme privilegier og bør alle behandles som subjekter, som hele mennesker og ikke som objekter, ting og kropsdele
  • Værdistyret efter mine kerneværdier: Troværdighed og ansvarlighed, i det jeg siger og det jeg gør, ved det og de, som jeg vælger til og fra i mit liv, ud fra mine værdier

For mig er det at være ovenstående lig med et ønske om ligeværd og den respekt der ligger i dette – og hvordan kan vi dog være uenige omkring alles ret til ligeværd og opfatte det som negativt…

Efter min bedste overbevisning, så er ligeværd et udtryk for, at alle skal have de samme rettigheder, privilegier etc. og at nogen ikke skal opfattes eller behandles som af mere eller mindre værd end andre, på grund af deres køn, etnicitet, tro, udseende, seksuelle præferencer etc.

Det ærgrer mig også, at der i flere artikler, debatter etc. lægges op til at feminisme er en kamp kønnene imellem, for mig har det aldrig og bliver aldrig til dem og os (kvinder mod mænd og omvendt), for ligeværd er et ønske om at vi ikke skal opfylde vores rolle som henholdsvis mand og kvinde på en bestemt måde for at være “rigtig”, men at vi alle har ret til at være her, lige som den mand og kvinde vi nu engang er og har det bedst med at være.

Det er en kamp mod mediebilledet hvor mænd oftest bliver fremstillet som forvoksede teenagere med lem og reptilhjerne, der ikke evner at tage ansvar for dem selv og deres familie.

Og kvinder bliver oftest fremstillet som rappenskralden, mor for sin mand, Barbie eller Lolita-dukke og hvis hun er rigtig heldig, så kan hun få lov til at være en almindelig generel kvinde, der står i bagrunden for den vigtige mande-rolle i filmen.

Disse stereotype roller vil jeg gerne rykke ved, for jeg synes de er lige nedværdigende for mænd som for kvinder, da vi på denne måde bliver talt ned til.

Så ligeværd er et ønske om, at vi alle skal behandles og opfattes som subjekter (individuelle hele selvstændige tænkende mennesker der fortjener respekt) og dermed ikke som objekter (kropsdele og brugsgentande, der blot skal vurderes og bruges).

Efter min bedste overbevisning, så er vi alle påvirket af vores kultur, af normer, opdragelse etc. sådan at vi efterhånden opfatter ting/hændelser, der faktisk ikke er ok, som helt normale og derigennem alligevel som ok, uden at forholde os kritisk til disse.

Vi er også rigtig gode, til at overbevise os selv om, at det ingen betydning har, i stedet for at se indad, om vi selv faktisk kunne og burde handle anderledes.

Jeg er udmærket klar over at det kan være rigtig svært at anerkende at sexisme faktisk eksisterer, for anerkender vi dette, så skal vi pludselig også til at se på os selv og verden omkring os.

Vi skal smide skyklapperne og se hvordan f.eks. mediebilledet er med til at påvirke os til at skulle være på en bestemt måde for at være en “rigtig mand” eller en “rigtig kvinde”.

Mænd må ikke vise følelser, mænd må ikke græde, mænd må ikke bede om hjælp. Men til gengæld skal de helst vurdere kvinder som en anden brugsgenstand for at opleve sig selv som en rigtig mand, og det synes jeg er rigtig trist, fordi det ikke blot begrænser mændende i at være et helt menneske, det tvinger indirekte også mange mænd til at støtte sexisme for ikke at skille sig ud fra mediebilledet og dermed billedet af en “rigtig mand”.

Det samme gælder for kvinder, for vi har lært at det vigtigste er hvordan vi ser ud og ikke hvad vi indeholder, derfor lider rigtig mange kvinder af lavt selvværd eller er blot i en daglig kamp for at overleve følelsesmæssigt, fordi vi bliver talt ned til alle vegne vi ser hen, om det er i film, i reklamer og diverse tv-programmer hvor vores udseende og kroppe skal vurderes eller blot i vores sprog hvor findes rigtig mange “normale” hverdags-udtryk der fortæller at det at være en kvinde er mindre værd end det at være en mand, se blot udtrykket “at være en tøs”.

Der findes ikke noget ord for en mand der “går på omgang” andet end at han er en tyr, men hvis en kvinde “går på omgang” så er hun en slut, en luder og sådan kan jeg faktisk blive ved og ved, ikke fordi at der ikke findes udtryk for mænd der er mindre flatterende, jeg oplever blot i hverdagen at der findes det mindre for kvinder.

Og ja, måske sidder du og tænker at mænd også bliver udstillet og vurderet, der er også mænd der får tæv af deres hustru, der er også mænd der ikke har de samme privilegier som nogle kvinder, men helt ærligt – hvis vi ser på det sådan fra oven af, så er der langt flere mænd med privilegier som kvinder ikke har.

Jeg går ind for ligeværd, for begge køn, og derfor betyder det ikke at vi ikke skal gøre noget for kvinderne blot fordi at der også er nogle mænd der ikke har disse privilegier, vi skal i allerhøjeste grad gøre noget for kvinderne og her har mændende også et kæmpe ansvar akkurat som kvinderne har.

Du kan blive meget klogere på dette ved at se på de link jeg har lagt ind på menupunktet Ligeværd.

Jeg vil anbefale dig at se og læse disse igennem. Læs, lyt, reflekter med et åbent og nysgerrigt sind – og bliv klogere på emnet og verden omkring dig.

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.d

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Udgivet i Blog | En kommentar

“Hvide løgne”

Er du egentlig ærlig?

Og hvordan har du det med hvide løgne… Be honest...

For en del år siden, fandt jeg ud af at en af mine kerne-værdier er troværdighed

– eller måske nærmere tryghed, hvor det at være troværdig og omgive mig med troværdige mennesker, er en væsentlig faktor i mit liv, for at jeg oplever mig tryg og kan trives.

“I believe that the unarmed truth and unconditional love will have the final word in reality” / Martin Luther King jr.

Det er ikke fordi at jeg tidligere har været direkte uærlig, jeg har nok været som rigtig mange mennesker, været ærlig som udgangspunkt og så fortiet eller svaret udenom med det som jeg ikke kunne være ærlig omkring.

Forskellen er nu blot, at det er noget som jeg er blevet meget bevidst omkring både i forhold til mig selv samt i forhold til de mennesker, som jeg vælger at omgive mig med.

Sådan at jeg vælger til og fra i mit liv med de situationer som jeg sætter mig selv i, med det jeg gør og det jeg siger, sådan at jeg altid kan og vil stå inde for mig selv, uanset om det skulle være noget som andre ville kunne kende til eller ej.

Lyder det rigidt? Det er det bestemt ikke.

Jeg oplever det som en kæmpe frihedsfølelse ved at have en værdibaseret livsførelse, netop fordi at det jeg siger og det jeg gør tager udgangspunkt i mine værdier, som jeg er åben og ærlig omkring. En anden bonus ved dette er, at det er blevet meget nemmere at tage diverse til- og fravalg, netop fordi jeg er så bevidst om mine værdier og hvad jeg vil have i mit liv.

Jo tættere en relation jeg har, jo vigtigere er åbenhed og ærlighed for mig og den går begge veje, for jeg er udmærket klar over, at jeg ikke kan forvente noget af andre som jeg ikke selv står inde for.

For mig er bevidste fortielser også løgne, akkurat som store, små og hvide løgne, når det gælder mine nære relationer. Jeg tilpasser så også graden af åbenhed til de relationer jeg er i, jo tættere relationen er, jo mere åben er jeg og forventer andre at være.

Jeg har jævnligt hørt nogle sige, at de kun var uærlige, når de skulle beskytte andre og det har jeg det meget skidt med, hvis beskyttelsen rent faktisk er mod en selv.

For på den måde, så giver man udtryk for at være et godt menneske, der vil beskytte andre, hvor man samtidig handler med manglende respekt for selv samme mennesker, det giver for mig overhovedet ingen mening.

“Above all, don’t lie to yourself. The man who lies to himself and listens to his own lie comes to a point that he cannot distinguish the truth within him, or around him, and so loses all respect for himself and for others. And having no respect he ceases to love” / Fyodor Dostoyevsky

For hvem er det egentlig man reelt vil beskytte?

Hvis man vil beskytte nogen mod at få noget at vide, som man selv har foretaget sig eller udtalt sig omkring, noget som man ved, vil såre vedkommende, så er det faktisk nærmere sig selv man vil ”beskytte” mod at tage ansvar for sig selv og hvor er troværdigheden så henne.

For mig at se, er den absolut ikke tilstede, det er manglende respekt ikke blot overfor den person, som man bilder sig ind at ville beskytte, men også en manglende respekt for sig selv.

Hvis man i stedet tog ansvar for sig selv og sit liv, så man altid handlede og udtalte sig så man kunne og ville stå ved det, så ville der aldrig være nogen grund til at lyve. Bevares, vi kan alle komme til at sige eller gøre noget dumt og uigennemtænkt, men vi bevarer kun vores troværdighed, hvis vi også tager ansvar for dette og lærer af vores dumheder.

Så nej, den her med ”hvide løgne” der går på at beskytte andre mod at finde ud af at man opfører sig som en idiot den har jeg intet tilovers for.

“En ærlig mand er altid ærlig” / Sokrates

Jeg kan sagtens forstå at det kan være svært, særligt hvis man altid har været vant til at det var sådan man gjorde og det kræver da en selvindsigt, en selvbevidsthed, viljestyrke og en respekt for sig selv som for andre for at kunne ændre på dette, men det er ikke umuligt, slet ikke, hvis viljen er til stede.

Så er der de andre løgne og fortielser, hvor man ikke selv direkte er indblandet.

Det kan være, at man har oplevet eller observeret at en, som man kender, har svigtet sin nærmestes tillid, er det så en løgn, ikke at sige det til vedkommendes kæreste?

“Showing respect to your partner is a habit that is worth creating, as it’s a necessary ingredient for creating a happy, healthy and long lasting connection” / Lifehack

Eller måske er en af dine forældre blevet syg og dit barn spørger hvad der er galt, skal du så gøre det mindre alvorligt end det er og derigennem lyve eller skal du fortælle sandheden.

Jeg går selv efter sandheden, men er også bevidst om, at ærlighed kan have mange lag, ved at man kan vælge at fortælle noget, men ikke alt, afhængig af situationen, det har for mig noget med åbenhed at gøre, jo tættere relationen er jo mere åbenhed og dermed mere ærlighed.

Dog vil jeg altid svare ærligt på alt, som nogen spørger mig direkte om samt på det som jeg selv skal og kan tage ansvar for, hvis det er i mine nære relationer samt hvis det involverer mig direkte.

“Ingen bør nogensinde lave om på det, som de kan stå inde for. Tværtimod. Men kan man ikke stå inde for sit liv, så har man det største problem, man kan have som menneske” / Morten Albæk

Med hensyn til det første eksempel, så vil jeg i første omgang konfrontere min ven/veninde med hvad jeg har fundet ud af og fortælle, at jeg er bekymret for hende/ham, fordi vedkommende ikke blot er i gang med at ødelægge sit privatliv,men også behandler sin partner og sig selv med manglende respekt.

Hvis han/hun ikke ændrer spor og enten stopper med at svigte sin partners tillid eller får afsluttet sit sideløbende forhold, så ville jeg nok gå til vedkommende igen og fortælle, at jeg ikke kan være en god ven/veninde for hans/hendes partner med den viden, som jeg sidder inde med, jeg ville ikke selv bryde mig om at have nogle relationer der fortiede en viden, der havde så stor betydning for min trivsel.

Så jeg ville enten bede hende/ham om at få klaret situationen, fortælle partnerne hvad jeg ved eller afslutte vores venskab. Alt afhængig af hvilken relation jeg havde med vedkommende og dennes partner.

Hvis en af mit barns nærmeste, f.eks. bedsteforældre var syge, så ville jeg klart fortælle mit barn det helt ærligt og så skånsomt som muligt samt svare på alle spørgsmål der end måtte være.

Det kan sagtens være fristende, ind imellem at fortælle en ”lille hvid løgn”, men hvem er det egentlig man narrer.

Jeg tror at det i aller højeste grad er en selv, for hvis man ikke engang kan stoles på i det små, hvordan skulle andre så have tillid til, at man kan stoles på, når det virkelig gælder…

Tillid er simpelthen grundstenen for de gode nære relationer, derfor vil jeg opfordre til at vi hver især tager ansvar for at være sådan, at andre med rette har og kan have tillid til os.

“It is so refreshing when you meet someone who keeps their word. Strive to be that person for someone else” / Mary Jo Rapini

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.d

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Udgivet i Blog | En kommentar

Vi er ok

Du er ok og jeg er ok Pay attention to developing your character...

Er det dit generelle udgangspunkt i din omgang med og tilgang til andre mennesker?

Jeg vil påstå, at langt de fleste mennesker vil sige ”ja naturligvis”, for langt størstedelen af alle mennesker vil som udgangspunkt sige ja til at de da går ind for ligeværd, når de bliver spurgt.

Men der er faktisk rigtig langt, fra at gå ind for ligeværd i tankerne, til at det rent faktisk også udmønter sig i ens handlinger, udtalelser etc.

Jeg taler her om vores udgangspunkt i forhold til andre mennesker og ikke om vi mener at nogle er mere eller mindre værd som relation, i kraft af deres handlinger, holdninger med mere.

Du får lige nogle hurtige spørgsmål i en total letkøbt test, hvis du skulle være i tvivl om din egen tilgang.

  1. Vurderer og bedømmer du andre mennesker eller deres kropsdele i forhold til din egen eller samfundets lækkerheds-, normalitets- eller skønhedsskala?
  2. Respekterer og anerkender du, at andre mennesker er forskellig fra dig selv uden at være fordømmende?
  3. Mener du, eller opfører du dig som om, at du har mere ret til andres respekt end andre har?
  4. Mener du, eller opfører du dig som om, at dine rettigheder, privilegier etc. er vigtigere end andres?
  5. Bruger du andre mennesker og eller deres kropsdele uden deres klare samtykke?
  6. Overskrider du andres grænser, for at opfylde dine egne øjeblikkelige behov, uanset om du tror at det er hemmeligt eller ej?
  7. Har du en opfattelse af, eller opfører du dig som om, at andre mennesker er til for at tilfredsstille din opfattelse af hvad der er rigtigt, smukt, godt eller lignende og at du har ret til at kommentere når de ikke lever op til dette?
  8. Tager du ansvar for dig selv og dine handlinger, sådan at du bevarer din integritet og troværdighed og dermed ikke giver andre eller andet skylden, når/hvis du ikke lever op til din egen forestilling om dig selv?

Så nu skal du tælle dine point sammen.

Spørgsmål 1 – Ja = minus 1 / nej = plus 1
Spørgsmål 2 – Ja = plus 1 / nej = minus 1
Spørgsmål 3 – Ja = minus 1 / nej = plus 1
Spørgsmål 4 – Ja = minus 1 / nej = plus 1
Spørgsmål 5 – Ja = minus 1 / nej = plus 1
Spørgsmål 6 – Ja = minus 1 / nej = plus 1
Spørgsmål 7 – Ja = minus 1 / nej = plus 1
Spørgsmål 8 – Ja = plus 1 / nej = minus 1

Jo flere plusser du har, jo større respekt har du for andre mennesker og efter min bedste overbevisning dermed også overfor dig selv.

Mange af disse spørgsmål hænger også sammen med det at være et autentisk menneske med personlig integritet – og det hænger for mig meget godt sammen med også at gå ind for ligeværd.

Dér hvor du har minusser, der skulle du så nok lige se på, om det var noget, som du skulle til at være mere bevidst omkring, hvis du altså ønsker at behandle andre mennesker respektfuldt og dermed ligeværdigt.

Vi lever i en kultur, hvor vi fra barnsben af er blevet påvirket og rent faktisk også hjernevasket til, at det er helt ok at bruge hinanden, at vurdere hinanden efter et eller andet ideal, som vi absolut ikke selv kan leve op til og hvorfor i alverden skulle andre så kunne leve op til det? Dermed giver denne skala jo heller ingen mening.

En helt anden ting som jeg undrer mig over, er hvorfor vi egentlig har det her behov eller måske rettere den her vane med at vurdere hinanden, som en eller anden udstillings- eller brugsgenstand.

For hvis vi ikke overvejer vedkommende som partner, så er det vel totalt hamrende ligegyldigt, om vi føler os tiltrukket af vedkommende eller ej, hvad i alverden kan og skal vi egentlig bruge det til, hvis vi f.eks. er i et monogamt forhold eller slet ikke er på udkig efter et forhold.

For en del år siden lavede, jeg et forsøg med mig selv, for jeg havde også den her nysgerrighed og trang til at vurdere andre mennesker, så jeg afprøvede mig selv, i første omgang når jeg var på arbejdet. Når andre talte om andre mennesker, når/hvis der blev sendt billeder rundt af hel- og halvnøgne mennesker, så lod jeg være med at følge strømmen og tjekke dem ud og mærkede så godt efter i mig selv, om jeg egentlig gik glip af noget.

I starten var det lidt underligt, fordi jeg jo så ikke kunne være med i den her snak og vurderen af andre og ofte fremmede mennesker, men jeg havde det faktisk bedre med mig selv.

For jeg oplevede at jeg rent personligt ikke fik noget som helst ud af det her med at skulle tjekke andre ud, det var tomt og intetsigende og for mig ganske ligegyldigt og dermed gik jeg jo så ikke glip af noget, men oplevede tværtimod, at det var nemmere at holde fokus på de ting, der betød noget for mig i mit liv.

Jeg har for et års tid siden blokeret for alle reklamer på min computer, fordi jeg var træt af at mere eller mindre alle reklamer lignede noget der mere havde relation til sexindustrien og dermed objektiviseringen af kvinder end det de skulle reklamere for og det orkede jeg ikke længere, hverken at se på eller at støtte på nogen måde.

”De der udøver sexisme, vil som oftest bagatellisere det, og det er mange gange også disse, der er mest afvisende overfor at sexisme overhovedet eksisterer eller har nogen betydning” / Jannie Nielsen Hansen

Det tog mig ganske mange år, at finde ud af at jeg går ind for ligeværd på den bevidste måde, at finde frem til, at hvis jeg endelig skal sættes i en boks vedrørende dette emne, så kan det være en boks der hedder ”et humanistisk liberalt feministisk menneske”.

Jeg anerkender helt bestemt at det ikke altid er lige nemt at have fokus på ligeværd, netop fordi det ligger i vores kultur og opdragelse at putte hinanden i en eller anden boks, for at vurdere og bedømme hinanden – og selv i vores sprog, ligger der en masse, der giver udtryk for, at nogen og noget er mindre værdi i kraft af f.eks. deres køn, udseende etc.

Efterhånden tænker vi slet ikke over det, det er blevet så normalt og noget “alle” gør, at det kan være rigtig svært at gennemskue, men hvis der er nogen der ikke har det godt med det vi siger eller gør, så er det et skarpt tegn på at det faktisk ikke er i orden.

Der er også en masse mennesker, der ikke ønsker at anerkende at uligeværd, som f.eks. sexisme findes, at generelt kvinder bliver vurderet kropsdel for kropsdel og brugt som blikfang og pausefisk i alle mulige og umulige sammenhænge og at det ikke gør situationen et hak bedre, at mænd ind i mellem også bliver brugt på lignende måde, det gør for mig at se, faktisk situationen langt værre at det bliver bredt ud i stedet for at blive begrænset.

Eller det her med at mænd bliver afbilledet som uansvarlige teenage-reptilhjerner med lem, der kun kan tænke på sex, hurtige biler, nemme penge og at kunne råbe højest, se længst efter og gramse mest på diverse kvinder for at bekræfte sig selv og andre i at man er en mand.

Det er at tale ned til alle de kloge mænd der faktisk findes og gøre de mænd der er ansvarlige voksne socialt intelligente mennesker til en c-udgave af dem selv, så de skal ende med at føle sig helt forkerte, fordi de slet ikke kan genkende sig selv i denne fremstilling af deres køn med laveste fællesnævner.

“Når jeg læser mandeblade, føler jeg mig som en jøde, der studerer Mein Kampf” / Gloria Steinem

Eller alle de kvinder, der fremstilles som objekter, hvor de kun er noget værd i kraft af deres køn og ikke deres personlige og faglige kompetencer. Hvor de skal kunne “se ud” for at opleve sig selv som værdifuld, hvor tomt det end er, blot at være en smilende tom skal, der agerer som brugsgenstand og blikfang.

Der er ganske mange kvinder, der føler sig talt ned til i samme grad, som de nævnte mænd, netop fordi de heller ikke kan genkende sig selv i denne afbildning.

’’Her er svaret til dem, der forsøger at affærdige feminist kritik ved at antyde, at problemet er for ligegyldigt til at diskutere: Hvis du ikke kan se problemet, er du problemet” / Sanne Søndergaard

Når vi pludselig anerkender at dette uligeværd rent faktisk eksisterer, hvis vi anerkender at nogle mennesker faktisk bliver behandlet som andenrangsmennesker, som ting, som objekter, som brugsgenstande og pausefisk, så skal vi også til at se på os selv og hvordan vi selv handler og udtaler os – og det kan være ganske skræmmende, for ikke nok med at vi skal til at være ærlige overfor os selv, vi skal pludselig også til at ændre på os selv.

Men for at kunne anerkende eksistensen af dette, så skal vi også kunne og ville se det, vi skal kunne træde et skridt tilbage og slippe vores kultur, vores opdragelse og se på det hele sådan lidt udefra, vi skal kunne se sammenhænge lige fra de forskellige menneskelige relationer og måden at omgås hinanden på til medie-, skønhedsbilledet og alt andet som vi påvirkes igennem.

Vi skal til at undre os, vi skal til at stille os selv spørgsmål som f.eks. om det er ok blot fordi det er blevet “normalt” eller om vi skal have større ambitioner for os selv og vores relationer.

“Det vigtigste er at være ærlig over for dig selv. Du kan aldrig have en indvirkning på samfundet, hvis du ikke har ændret dig selv … Store fredsskabere er alle mennesker af integritet, ærlighed og ydmyghed” / Nelson Mandela

Der er voldsomt meget mere i det her omkring ligeværd for det stopper ikke ved køn, det er også udseende, vægt, seksuel orientering, tro, kultur og meget meget mere.

Jeg falder også i, flere gange, forskellen er blot, at jeg er blevet bevidst omkring mig selv og omkring ligeværd og derfor ved jeg det, lige når jeg har gjort det, så jeg har mulighed for at undskylde og rette op og måske næste gang undgå at falde i med den samme udgave af f.eks. sexisme.

Men nemt er det desværre ikke.

Jeg arbejder meget med mig selv, med hensyn til ikke at være fordømmende og i stedet være nysgerrig, at være bevidst om hvilke ord jeg bruger, så jeg ikke bruger en formulering, der taler ned til nogle på grund af deres køn, udseende etc.

 “The highest possible stage in moral culture is when we recognize that we ought to control our thoughts” / Charles Darwin

Men til gengæld er jeg meget afvisende overfor mennesker, der f.eks. overskrider mine grænser, handler direkte mod mine værdier som f.eks. troværdighed og ansvarlighed, opfører sig sexistisk og dermed som om de er mere værd end f.eks. kvinder, og har ret til at bedømme og vurdere dem som objekter og brugsgenstande, og jo tættere de her mennesker er på mig, jo sværere er det rent faktisk at være ligeglad.

Så det vigtige for mig er ikke ”hvad de er”, men ”hvem de er” og hvem de er, det bestemmer de helt selv igennem deres handlinger og udtalelser.

Det at vælge mennesker til og fra i sit liv ud fra deres handlinger, værdier og moral er blot sund fornuft for at kunne passe godt på sig selv.

Så ligeværd for mig, er at vi behandler andre mennesker, uanset køn, seksuel præference, udseende etc. med respekt og derigennem også en respekt for os selv.

Er du blevet nysgerrig på begrebet ligeværd og hvad det kan indebære så kan du blive klogere ved at følge linket til Links om Ligeværd hvor jeg har lagt forskellige videoer, artikler etc. der tager fat på dette emne.

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.
Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt!

Udgivet i Blog | 5 kommentarer

Hvad står du for?

Er du et siv eller et træ… At vælge

Jeg oplever det som absolut grundlæggende i et forhold eller blot i vores relationer, at vi ved hvem vi her især er og hvad vi står for

– og det kan man faktisk først, hvis vi netop hver især tager stilling og handler derefter.

Alt er ikke enten sort eller hvidt, naturligvis er der også nuancerne ind imellem.

Dog er jeg blevet mere bevidst om, at når det kommer til mine værdier, så er det rent faktisk enten eller.

”You will never find love if you don’t love yourself enough to be real. When you try to be someone you’re not, you find someone who likes what you’re not. A good relationship must be based on honesty” / Mary Jo Rapini

Jeg kan ikke have kærlighed som værdi og så kun elske halvt med fokus mod andre. Jeg kan ikke gå ind for ligeværd og så købe blade/aviser eller se film etc. som understøtter f.eks. sexisme. Jeg kan ikke gå ind for troværdighed og så selv handle sådan, at jeg ikke vil stå ved mig selv, uanset om andre skulle kende til det jeg gør eller ej.

Jeg oplever dog nogle der godt kan dette. Det undrer jeg mig over, men tænker så, at det måske er fordi de endnu ikke er blevet bevidst omkring deres værdier, bevidst om hvem de er og hvad de står for.

I bagklogskabens kloge lys, kan jeg også sagtens se, at jeg selv ganske længe, indtil for en del år siden, har haft den opfattelse, at jeg da godt vidste hvem jeg var og hvad jeg stod for, men da det ikke har været noget som jeg bevidst tog et valg omkring, så gør det en rigtig stor altafgørende og troværdig forskel.

Der er så også de, der helt bevidst ikke ønsker denne bevidsthed og her tænker jeg, at det kan være fordi at hvis de skal til at være bevidste, så skal de også til at tage stilling til dem selv, til hvad de gør og hvad de siger og dermed kan de ende op med at finde ud af, at de ikke helt er som de går og tror at de er.

Og det er lige dér at forskellen ligger, nemlig om vi er bevidst omkring os selv eller ej.

“Above all, don’t lie to yourself. The man who lies to himself and listens to his own lie comes to a point that he cannot distinguish the truth within him, or around him, and so loses all respect for himself and for others. And having no respect he ceases to love”
/ Fyodor Dostoyevsky

Det kræver faktisk også mod, at se på sig selv med ærlige øjne. Det kræver mod at gå mod strømmen og den kultur som vi er en del af og så kræver det en viljestyrke og en beslutsomhed at være konsekvent i forhold til at være tro med sine værdier og den man er og gerne vil være som menneske.

Og hvis vi går mod normerne, mod det der opfattes som normalt, mod det der kan sætte spørgsmålstegn ved, ikke blot os selv, men også ved andres handlinger, det kræver mod og en stor portion overskud.

Som et eksempel så understøtter vores kultur sexisme, det er en del af vores hverdag, vi ser det alle vegne og oplever det derfor som noget der er helt almindeligt, helt normalt og så derfor som ok i en eller anden forstand.

Særligt kvinder bliver seksualiseret kropsdel for kropsdel, vurderet og bedømt, bliver brugt som opdullede smilende pausefisk og hvis der kan klemmes en hel- eller halvnøgen kvinde ind i en film eller reklame så er det lige det man gør.

Jeg så for nogen tid siden på Facebook nogle der postede en test, hvor man så flere billeder af kvinder og uden tekst. Ud fra disse skulle man så vurdere, om det var en reklame for et produkt eller om det var fra pornoindustrien og det var simpelthen ikke til at skelne det ene fra det andet, for alle kunne reelt være fra pornoindustrien.

Det er ikke kun sexismen mod kvinder jeg reagerer på, jeg bryder mig lige så lidt om at se mænd fremstillet som tankeløse handlingslammede sexfikserede teenagere med reptilhjerne der ikke evner at tage ansvar for deres eget liv. Det er ligeså grænseoverskridende ubehageligt at være vidne til, at der bliver talt ned til mænd, som når der bliver talt ned til kvinder.

Men at sige fra overfor dette, det opfatter nogle mennesker desværre som et angreb mod deres personlige frihed eller måske endda som et angreb på dem selv som person, fordi de også tager del i sexismen og derfor kræver det overskud at skulle forsvare begrebet ligeværd, som det rent faktisk er.

Det på trods af, at vi rent faktisk alle sammen, i en eller anden grad, handler eller udtaler os sexistisk, nogle gange ubevidst og andre gange bevidst.

Det, som jeg gerne vil opfordre til er at tage stilling. At tage stilling til, om det er ok eller ej og søge at handle derefter, for hvis vi ikke gør dette, så er det for nemt at gå med strømmen eller stå som et siv  i vinden og give samfundet, kulturen, medierne, sexindustrien etc. skylden for at vi handler som vi gør, i stedet for selv at tage ansvar.

“The best question in the world is still; will this behavior propel me forward to my goals or will this behavior keep me struck?” / Christina Aros

For en del tid siden, havde jeg en samtale med en mand omkring hans vane med at tjekke kvinder ud og se på porno/erotik og ja, det var en vane, for ofte når han gjorde det, så var det slet ikke bevidst, det var blevet til en blanding af kedsomhed og en vane, som han lod sig styre af.

Hans forklaring til dette var, at det kunne han ikke gøre for, det var jo fordi han var en mand, og så var det naturligt for ham at gøre.

Avs tænkte jeg – for dermed tog han ikke ansvar for sig selv og havde ikke taget stilling til om det nu var ok at han støttede sexisme og sexindustrien, han så ikke på kvinderne som rigtig levende mennesker, men som objekter der kunne og måske endda skulle bruges, vurderes og bedømmes.

Det, som jeg også synes var trist med denne forklaring, det var, at han lagde det at bruge kvinder i det at være mand. Det at han så ikke kunne være en mand på andre måder, uden at han gav sig selv denne stereotype spændetrøje på, ved at han kun kunne føle sig selv som en mand, hvis han brugte og vurderede kvinder.

Men når jeg spurgte ham, om han gik ind for ligeværd, så var svaret ”ja naturligvis” og alligevel kunne eller ville han ikke kæde disse to ting sammen. Måske var det fordi, at hvis han skulle gøre dette, så ville det også indebære, at han pludselig skulle til at tage stilling til sig selv og måske endda ændre på sine vaner og faktisk også tænke på sin troværdighed.

Efter min bedste overbevisning, kan man ikke gå ind for noget og selv handle modsat. Det oplever jeg selv som utroværdigt.

Det samme gælder for kærligheden. Jeg har tidligere haft mail-sparring med en som ønsker at blive elsket, som savner en masse i sit forhold og alligevel søger hun anerkendelsen hos andre mænd, hun flirter med undertoner, hun chatter fortroligt med andre mænd, har nogle profiler på datingsider og har også været sin mand fysisk utro nogle gange.

Kan du se ironien, hun dyrker andre mænd og samtidig savner hun en masse i sit forhold, hun lægger energien ude og skubber på den måde sin ægtefælle længere og længere fra sig og det får hun bestemt ikke mere kærlighed af, hun ender med at miste den og det var hun heldigvis godt klar over, at hun skulle ændre på, derfor kontaktede hun mig.

“Vi bliver konfronteret med sex og utroskab dagligt i medierne og på nettet og får tilbuddet og muligheden bare ved et enkelt klik eller via flirt på f.eks. arbejdspladsen. Men handler vi ukritisk på vores lyster og pludselige indskydelser uden tanke for vores værdier, etik, moral og vores personlige integritet, hvad er vi så, udover at være et “godt” samtaleemne?” / Jannie Nielsen Hansen

Så er der de, der ikke vil kunne acceptere at få svigtet deres tillid af deres partner og alligevel foretager de sig ting, som de holder skjult for deres partner, for ikke at såre vedkommende, netop fordi de ved, at de overskrider deres partners grænse, ved det de gør.

På denne måde, er det et kæmpe svigt af tillid på flere plan. Vedkommende overskrider partnerens grænse, holder det hemmeligt og lyver for at dække over det og dermed for at undgå at tage ansvar for sig selv.

Disse mennesker er også i fuld gang med at skubbe deres partner fra sig og var det egentlig det de ville….

Er der virkelig grå-nuancer inden for disse handlinger – det mener jeg ikke og det er måske fordi det er nogle af mine værdier.

Så hvis kærlighed, ligeværd og troværdighed ikke er nogle af dine værdier, så vil du helt naturligt ikke kunne genkende disse reflektioner, for de vil ikke have samme betydning for dig.

Men har du andre værdier, hvor du oplever at andre giver udtryk for at have dem, men selv handler modsat, så vil du med stor sandsynlighed have en opfattelse af utroværdighed.

Jeg tror at langt de fleste mennesker har troværdighed som værdi i en eller anden afskygning, den kan måske hedde noget andet som f.eks. ærlighed, tryghed, tillid eller autenticitet, for vi har alle brug for at kunne have tillid til et andet menneske og at andre har tillid til os.

For at dette kan ske, så indebærer det at vi og de handler, så vi er hinandens tillid værd.

Forskellen er blot igen om vi hver især er bevidst omkring hvordan vi tolker vores værdi og hvorvidt vi også selv efterlever den.

Er det nemt at være konsekvent, nej for pokker da, det er hamrende svært, i starten i hvert fald.

Det første, det andet og måske det tredje skridt kan være svært, men derefter bliver det nemmere og nemmere.

Det sværeste er faktisk nærmere, at finde en balancegang når man er sammen med mennesker, der ikke er tro mod dem selv, mennesker der ikke har taget stilling og handler derefter, sådan at man både giver plads og samtidig ikke får overskredet sine egne grænser, så respekten går begge veje.

“Personlig ledelse er en proces, der holder din vision og dine værdier op foran dig, og får dig til at indrette dit liv, så det er i overensstemmelse med dem” / Stephen Covey

Vi kan have masser af grunde til at handle som vi gør, men hvis vi ikke tager stilling, hvis vi ikke kender til vores værdier, kender til hvem vi er og hvad vi står for, så spreder vi utryghed i vores nære relationer, netop fordi vi har brug for den tryghed, der ligger i at vide, hvem vi hver især er som menneske og at vi kan regne med det.

Når vi oplever dette i vores nære relationer, så føler vi os også tryg i, at vi kan regne med hinanden, når det virkelig gælder.

Derfor vil jeg gerne opfordre dig til at tage stilling til dig selv, hvem du er og hvad du står for, dine værdier, etik og moral – din egen troværdighed.

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

Udgivet i Blog | 4 kommentarer

Masken

Tør du vise hvem du er?

Så skal du tage ansvar for hvem du er A relationship is more than just finding the right person. It’s more about being the right person

Jeg har haft det op at vende før i andre afskygninger, men jeg synes, at det er vigtigt, at vi er ærlige omkring hvem vi er og hvad vi står for, så den kan godt tåle lidt flere tanker.

I går læste jeg citatet herunder på Mary Jo’s væg og kom igen til at tænke på, at vi ikke kan blive elsket for den vi er, hvis vi
ikke netop viser hvem vi er og hvad vi står for.

”You will never find love if you don’t love yourself enough to be real. When you try to be someone you’re not, you find someone who likes what you’re not. A good relationship must be based on honesty” / Mary Jo Rapini

Mary Jo havde også postet et billede med et digt af Shel Silverstein, som er meget sigende for dette.

Masks
Mary had blue skin
and so did he.
He kept it hid
and so did she.
They searched for blue
their whole life through.
Then passed right by –
and never knew.

Der kan være rigtig mange grunde for at vi vælger ikke at vise hvem vi er. Vi kan være bange for at blive afvist, bange for ikke at være gode nok, interessante eller dejlige nok, så vi kan vælge i stedet at sætte en facade op.

Men hvis vi bliver elsket for vores facade, så vil vi alligevel aldrig føle os gode, interessante eller dejlige nok.

Der er en anden vinkel af dette, som jeg oplever som lige så vigtigt, og måske endda vigtigere, fordi det er grundlæggende for overhovedet at kunne smide masken.

For hvis vi ikke tager ansvar for at være en person, som vi både kan og vil stå ved, en person som vi åbent og ærligt både kan og tør være, så vil vi altid skulle sætte en maske på, for at have noget at kunne stå ved, på overfladen.

“Be loyal to those who are not present. In doing so you build trust of those who are present” / Stephen R. Covey

Men med masken, så kommer alle løgnene, fortielserne, utrygheden, usikkerheden, frygten for at blive afsløret og måske endda også ensomheden på trods af at man er i et forhold.

Ensomheden er ikke kun i os selv, det er også en ensomhed, en afstandstagen som vi giver vores forhold. Det indebærer så, at vores partner også føler sig ensom i forholdet, netop fordi det giver utryghed ikke at vide hvor man har hinanden, hvem man hver især er og hvad man hver især står for.

“Når du bedrager et andet menneske, bedrager du også dig selv” / Isaac Bashevis Singer

Så den skal vendes lidt på hovedet.

Hvis vi nu alle tog ansvar for hvad vi gjorde og hvad vi sagde, eller rettere handlede, så vi altid kunne stå ved og tage ansvar for os selv og vores handlinger, uanset om det var noget andre kendte til eller ej, så ville vi give andre muligheden for at elske os lige som vi er og samtidig ville vi også få mere selvværd, selvrespekt og værdi i vores kærlighedsforhold.

Så ansvaret ligger igen hos os selv, at vi tager ansvar for at være en sådan person, der har smidt masken og begravet den godt og grundigt, og i stedet søger mod at være et autentisk troværdigt menneske, som bevidst er andres kærlighed og tillid værd.

Ja, det kræver absolut mod, selvindsigt og viljestyrke, men hvad er alternativet – at fortsætte med at være en person, som vi ikke vil stå ved og dermed blive elsket for den som vi ikke er?

“With every choice you create the life you’ll live; with every decision you design it”  / Mollie Marti

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

 

 

Udgivet i Blog | 4 kommentarer

Noget for noget…

Hvis jeg får, så får du også… Commitment is an act

Jeg har funderet lidt over det her med at sex, nærhed og fortrolighed af nogle bruges som en handelsvare samt at nogle opfatter partnerens manglende interesse for disse ting i forholdet som en hævnakt.

Der er for mig at se, en stor risiko for en kæmpe misforståelse her.

Sex og nærhed, skal efter min bedste overbevisning aldrig være en handelsvare i et forhold, hvis man altså ønsker sig et kærlighedsforhold og ikke et købmandskab af tjenesteydelser.

En mand fortalte mig engang, at han havde overhørt en kvinde fortælle, at manden endelig havde fået ryddet ud i garagen, så nu måtte hun hellere give ham noget til aften.

Stakkels kvinde tænkte jeg, tænk at have sådan en opfattelse af kærlighed eller blot det at være i et parforhold, for kærlighed kan jeg godt have mine tvivl om.

Men jeg tænkte også på manden, for hvor må det da være nedværdigende, at ens hustru ikke har lyst til en, fordi man er den man er, men fordi man har ryddet op i garagen.

Jeg ville selv føle mig ganske ensom i sådan et forhold, og jeg skal naturligvis ikke stille mig til dommer for, at de har valgt at leve sådan, men jeg undrer mig.

Jeg undrer mig over, at de selv kan have lyst til dette. For de har jo et valg, de kan vælge at ændre på det eller at gå hver til sit, men de har valgt at opføre sig sådan, at det er sådan at deres forhold er.

For mig er kærlighed også en lyst til at være sin partner nær om det er følelsesmæssigt eller fysisk og derfor ikke noget der handles med, netop fordi det er en del af det at elske et andet menneske.

“Don’t ever think a relationship is like an account you can log into and log out whenever you want” / unknown

Jeg har oplevet nogle, som har set sig ekstra sur på partneren, fordi der ”er lukket for det varme vand”, partneren har trukket sig følelsesmæssigt eller lystmæssigt, men vedkommende forholder sig kun til at der er lukket af, ikke til hvordan det kan være.

Vedkommende spørger måske heller ikke til hvordan partneren har det, for tænk hvis han/hun fik at vide at vedkommende ikke har det godt, og at det måske endda har noget med en selv at gøre.

Men det gør jo også det hele meget nemmere, for så behøver man ikke se på, om man selv har givet partneren lyst til at åbne sig, at give sig hen og være en nær.

Mange af de ting, der gør at vi kan vælge at trække os fra hinanden, de bunder som oftest i en mistillid og utryghed i forholdet.

Det kan være at partneren handler sådan, at man er blevet så utryg ved den anden, at man som en ren overlevelesmekanisme for at passe på sig selv, har trukket sig.

Det er for mig at se også ganske naturligt, at vi ikke har lyst til at være et menneske nær, hvis vi ikke har tillid til vedkommende og vi føler os utrygge.

Jo flere gange man har måttet trække sig, jo sværere kan det også opleves, at finde tilbage til partneren igen, og måske ender det med, at det til sidst er for sent, fordi det opleves umuligt.

“It is not a lack of love, but a lack of friendship that makes unhappy marriages” / Friedrich Nietzsche

Og naturligvis skal man tale sammen, det er alfa og omega, at vi fortæller hinanden om hvordan vi har det, om vi er bekymret, glad eller utryg. For sådan som vi har det samt det vi går og tænker på, det påvirker os, og derigennem påvirker det også vores partner og vores kærlighedsforhold.

Så hvis vi ikke viser vores partner den fortrolighed det er, at betro vores tanker og følelser, så svigter vi vores partner, som kan opleve, at vi trækker os væk og i den her situation måske endda vælge at blive vred.

Det, at vi ikke viser vores partner fortrolighed, interesse, respekt, loyalitet,hengivenhed, anerkendelse og prioriterer denne i vores liv, det opleves ganske ofte som et stort svigt, et svigt af vores tillid.

“Ord er ikke meget værd, hvis der ikke er handling bag. Om det er noget du lover eller undskylder så kræves det at det følges op af handling, om det er en ændret adfærd eller blot at gøre det du siger at du gør eller lade være med at gøre det som du siger at du ikke gør…. først dér giver dine ord værdi” / Jannie Nielsen Hansen

Men hvis vores partner nu har fortalt, at han/hun er utryg eller usikker, ved noget af det vi gør og siger og vi måske negligerer det og blot fortsætter, måske endda i det skjulte, så har vi svigtet vores partner og denne kan derfor bevidst eller ubevidst trække sig fra os, for at passe på sig selv.

Hvis vi så vælger at være ligeglade eller blive vrede på hende/ham, for at trække sig, så gør vi os selv en rigtig stor bjørnetjeneste.

For vi lægger dermed alt ansvaret over på vores partner for forholdet, uden at se på, om vi egentlig selv burde handle anderledes, for at vores partner igen føler sig tryg ved os, og igen har lyst til at vise os fortrolighed og hengivenhed.

På denne måde så skubber vi hinanden endnu længere væk – og var det egentlig det vi ville?

“The best thing to hold onto in life is each other” / Audrey Hepburn

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

Udgivet i Blog | 6 kommentarer

Vil du drænes…

RelationerNever argue with stupid people...

De der nærer og de der tærer…

Jeg går helt bestemt ind for mangfoldighed, rummelighed og overbærenhed og samtidig er jeg også blevet ganske bevidst, om hvem jeg ønsker at lukke ind i mit nære liv.

For det betyder faktisk noget for mig, hvem disse mennesker er og hvad de står for.

“People inspire you or they drain you. Pick them wisely” / Hans F. Hansen

Det kan faktisk være noget af en balancegang, for jeg opfatter mig selv som et høfligt imødekommende og rummeligt menneske og kan sagtens være venlig overfor mennesker, hvis værdier og handlemåder ligger milevidt fra mine overbevisninger, men jeg oplever til gengæld også, at jeg bliver drænet for energi, hvis jeg er sammen med disse mennesker i alt for lang tid.

På den anden side, så er det også virkelig sundt, at vi ikke kun omgiver os med mennesker, som altid blot nikker af, til alt hvad vi siger og gør.

Lige så vigtigt som det er, at vi selv undrer os over os selv, livet og hinanden, så har vi faktisk også brug for at andre undrer sig over os.

Vi har brug for at se andre sider og andre vinkler for enten at rykke os eller for at blive bekræftet i, at vi stadig er på rette spor, fordi vi føler og tænker modsat af det, som vi bliver præsenteret for.

“Life is too short to spend with people who suck the happiness out of you” / unknown

Min overbevisning er så også, at det er alfa og omega i vores nære relationer, at vi har enten samme eller forenelige værdier og moral, så den store forskellighed, må vi søge udenfor vores nære sfære, for at blive provokeret og inspireret.

I vores nære sfære kan vi godt rykke og samtidig støtte hinanden i vores personlige udvikling, støtte hinanden i at nå vores mål i livet, som gerne skulle være forenelige, for at have en fremtid sammen.

“I den menneskelige natur står vi hinanden nær; i vores måde at handle på går vi hver vores vej” / Konfutse

Jeg oplever ind i mellem, at jeg billedligt talt, kan stå med et hvidløg mellem tænderne og gøre korsets tegn, når jeg støder på mennesker, som i den grad overskrider min grænse, for hvad jeg opfatter som god etik og moral.

Disse mennesker kan jeg slet ikke have nært i mit liv, men må på høflig vis holde dem ude i mere end en armslængde.

For kan jeg ikke respektere deres handlinger eller holdninger, så kan jeg heller ikke respektere dem som menneske, eller rettere respektere det som de står for.

Det betyder ikke, at jeg ikke kan have bekendte som jeg er uenige med, det betyder blot, at jeg vælger de fra i mit nære liv, som jeg ikke kan respektere.

“You don’t have to make room for people who couse you pain or make you feel small. It’s one thing if a person owns up to their behavior an makes an effort to change. But if a person disregards your feelings, ignores your boundaries, and continues to treat you in a harmful way, they need to go” / Danielle Koepke

Det kan mange gange være rigtig svært, at tage konsekvensen af dette.

For hvor går grænsen, hvis nogle af disse mennesker også har andre værdier som værdsættes, det er en evig læringsproces, at finde frem til hvad der vægtes mest, samtidig med at disse mennesker jo også udvikler sig og måske blot skal have noget tid, for at blive klar på egne værdier, etik og moral.

Og vi skal naturligvis også give hinanden en chance og nogle gange flere. Vi skal give plads til, at vi hver især kan lære af vores fejltagelser og udvikle os selv som menneske, der må blot være en grænse, for at det ikke går ud over os selv, ved at vores egen eller andres grænse gentagende gange bliver overskredet.

Jeg støder så også på mennesker, som sagtens kan adskille folks handlinger, som er i mod deres egne værdier fra deres venskab.

De har den holdning, at andres liv er deres helt egen sag og det som sker mellem dem konkret vil de handle på, men ikke det der ligger udenfor deres relation.

Så opfører disse mennesker sig skidt overfor f.eks. deres kæreste, så kan de godt adskille dette fra deres relation indbyrdes og det vil jeg så ikke kunne.

“Life is precius, do not waste it doing anything that your heart does not respect or agree with” / unknown

Jeg anerkender, at andre kan have det sådan, selvom jeg har rigtig svært ved at forstå det og på den ene side, så gør det jo det hele meget nemmere, hvis vi skal være ligeglade med hvad hinanden render og laver og på den anden side, så gør det også så meget andet meget sværere, hvis målet er at være ligeglad med andre end os selv.

Eller har vi nærmere et medmenneskeligt ansvar, så vi dermed ikke skal være ligeglade?

Vi kan ikke ændre på andre mennesker, men vi kan vælge vores nærmeste med omhu og vi kan søge respektfuldt at påvirke de der er åbne for dette, og så må vi efter min bedste overbevisning give slip på resten.

Så længe at ens værdier ikke går ud over andre mennesker, så mener jeg ikke, at der er nogle værdier der er mere rigtige eller forkerte end andre. Men hvis nogle mennesker handler på en sådan måde, at det går ud over andre, så mener jeg, at vi har et vist medansvar.

Og hvis vi viser, at vi er ligeglade med deres handlinger, så samtykker vi rent faktisk derigennem og er dermed ad omveje med til at handlingerne fortsætter.

Hvis vi ved, hvad vi ønsker os i vores liv, hvilke mennesker vi ønsker at lade os påvirke og inspirere af, ud fra vores egne værdier, så gør det meget ganske nemmere, for vi kan dermed lettere vælge til og fra, og gøre det med en indre ro, fordi vi ved hvorfor vi gør som vi gør.

Så hvad er bedst? Jeg ved det ikke, jeg ved blot hvad jeg har det bedst med.

“Personlig ledelse er en proces, der holder din vision og dine værdier op foran dig, og får dig til at indrette dit liv, så det er i overensstemmelse med dem” / Stephen Covey

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com. Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside.

Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

Udgivet i Blog | 4 kommentarer

At undres…

At undre sig, er at udvikle sig…it is not

Jeg kan godt lide at undre mig, og for mig, er det at undres vigtigt, for at kunne udvikle mig som menneske.

Det er for mig også et tegn på styrke, fordi det at kunne vise sin tvivl faktisk ofte kræver mod, i en verden hvor vi ”skal have styr på det hele”.

Og det at sætte sig op mod vores kultur, normer og ”sådan har vi altid gjort” ved at stille spørgmsål til disse, det kræver faktisk også mod og et ganske stort overskud

– så jeg vælger mine kampe med omhu, men jeg tager dem, nogle gange direkte og andre gange indirekte.

“Only when we are no longer afraid do we begin to live” / Dorothy Thompson

For hvis vi ikke sætter spørgsmålstegn ved os selv, ved vores omgivelser, det vi oplever og ved verden i det hele taget, hvordan skulle vi så kunne se strukturer, helheder og sammenhænge, se hvad der er godt og skidt og måske forstå baggrunden for at noget er på en bestemt måde.

Ikke fordi, at vi så automatisk altid skal acceptere at tingene er som de er, fordi vi har forståelse for hvorfor det er blevet sådan, men nærmere sådan, at når vi ved hvorfor, så giver det også det bedste udgangspunkt for at sætte ind det rigtige sted, for at påvirke, ændre og udvikle.

Der er rigtig mange ting, som jeg har taget for givet, fordi det er en del af min opvækst, en del af vores kultur og normer og derfor har jeg oplevet det som normalt og derfor skulle det vel så være ok eller hvad?

Jeg undrer mig over, at det hedder en ”hønsegård” selvom det ikke kun er kvinder der opfører sig sådan, at de kan få betegnelsen tilknyttet.

Jeg undrer mig over rigtig mange af de her kønsrelaterede ord som ”at have nosser” eller være en ”bitch”, for mange af disse kønsrelaterede ord er faktisk sådan, at de der omhandler manden de er positivt ladet og de der omhandler kvinden er negativt ladet.

Hvordan kan det mon være og giver det overhovedet nogen mening når vi taler ligeværd.

Jeg undrer mig over skævheden i mediebilledet, hvor kvinder i højere grad er objekter, pyntegenstande og pausefisk med et seksuelt fokus i forhold til mænd. Ikke fordi jeg ønsker at mænd også skal objektiviseres, men fordi jeg ønsker at kvinder også skal opfattes som et helt menneske, som et subjekt i samme grad som mænd generelt.

Jeg undrer mig over, at blive kaldt for rødstrømpe, som et skældsord, når jeg undrer mig over sådanne ting, for skulle det at gå ind for ligestilling, være så skidt, at det er et skældsord – og det på trods af, at min undren her omkring mænd og kvinder faktisk intet har med ligestilling at gøre, men med ligeværd.

Betyder det så at hvis/når man går ind for ligeværd, så er det negativt? Så det at være feminist om man er liberal eller ej, det skulle være et skældsord…

Jeg undrer mig så også over, at hvis man går ind for ligeværd, så har man et køns-relateret ord der går på at være kvinde, på trods af at der findes rigtig mange mænd der også går ind for ligeværd.

Her kunne jeg personligt godt have tænkt mig et kønsneutralt ord, selvom jeg bestemt anerkender, at det i højere grad er kvinder, som ikke har de samme privilegier som mænd, men derfor og heldigvis da, kan mænd jo også gå ind for ligeværd, selvom det er dem der primært har privilegierene – og her taler jeg om hvide heteroseksuelle mænd.

Og ønsker jeg at tage disse privilegier fra disse mænd – absolut ikke, bestemt ikke, aldrig i livet, jeg ønsker blot, at det var lige så naturligt for alle andre end denne gruppe, at have disse samme privilegier.

Jeg undrer mig over, at når jeg undrer mig over mænd og kvinder, så går nogle til angreb eller i forsvarsposition i stedet for at gå i dialog og søge at forstå. Jeg undrer mig over, at mænd og kvinder ofte bliver sat op mod hinanden, i stedet for at indgå i et fællesskab som mennesker.

Jeg undrer mig over mange af de debatter, der kører f.eks. på Facebook omkring køn.

Hvordan kan vi dog være uenige om ligeværd?

Hvordan kan vi være uenige om, at det ene menneske, ikke er mere værd end det andet menneske, blot på grund af køn, udseende, vægt, indtægt, seksuel overbevisning etc. Jeg undrer mig over, at nogle kan forsvare, at vi som mennesker ikke skal have de samme privilegier med den samme respekt.

“At vide, hvad det rigtige er, og ikke gøre det, er mangel på mod” / Konfutse

Jeg undrer mig over, at nogle kun kan opfatte dem selv som henholdsvis mand eller kvinde, hvis det modsatte køn stereotypt opfører sig på en bestemt måde, at deres køn åbenbart ikke er afhængig af dem selv, men af andre.

Og hvordan kan det være, at fordi vi har mulighed for noget, har adgang til det, kan betale os til det, eller fordi vi ser det “alle vegne”, så bliver der sjældent stillet spørgsmål til det i det offentlige rum.

Når der endelig bliver sat spørgsmålstegn ved disse ting, så tager flere det som en personlig fornærmelse, fordi de måske har opfattet det som ok i en eller anden forstand og måske ser på det som deres friheds-ret, uden at se på konsekvenser, værdier, etik og moral?

Jeg undrer mig over, at vi mennesker ofte har så mange ambitioner for vores arbejde, sport og alt andet der ikke vedrører vores kærlighedsforhold og vores familie. Vi har forventninger ja, men hvad med ambitioner for kærligheden, som vi selv vil gøre en indsats for.

Jeg undrer mig over, at vi mennesker ofte først skal stå i en livskrise, før vi vil ændre på vores liv, vores valg og handlemåder.

At vi skal helt derud, hvor det gør ubeskriveligt hamrende ondt, så ondt, at vi kan have svært ved at samle overskud til at passe på os selv, igennem en ændring i vores liv. At vi venter til et tidspunkt, hvor det er decideret livsnødvendigt for os at have overskud til at udvikle os, for ikke at gå i stykker indeni.

Jeg undrer mig over, hvor gode vi mennesker er, til at tage hinanden for givet, lige indtil den dag, hvor det er for sent.

“Handl sådan, at din viljes grundsætning til enhver tid tillige kan gælde som princip for almen lovgivning” / I. Kant

Jeg undrer mig over, hvor gode mange mennesker er, til at bilde sig selv en masse ind, for at kunne se sig selv og måske andre i øjnene for deres handlinger, i stedet for rent faktisk at ændre på deres handlinger, så de i stedet ærligt og åbent, kan stå ved sig selv.

Jeg undrer mig over, hvor gode vi er, til at udskyde hele tiden, til i morgen eller i overmorgen for at udskyde igen og det er oftest de vigtige ting.

For til sidst at opleve at kærlighedsforholdet er blevet til et venskabsforhold eller bofællesskab, at børnene er blevet store og måske endda flyttet hjemmefra, at drømmejobbet er blevet taget af en anden, fordi vi slet ikke søgte det.

Sådan at vores drømme hober sig op indeni og vi til sidst sprænger i luften eller falder sammen af fortrydelse og bitterhed, fordi vi alt for ofte tilsidesatte og udskød de vigtige ting.

“Det vigtigste er at være ærlig over for dig selv. Du kan aldrig have en indvirkning på samfundet, hvis du ikke har ændret dig selv … Store fredsskabere er alle mennesker af integritet, ærlighed og ydmyghed” / Nelson Mandela

Så glæder jeg mig også over, når jeg oplever, at vi smiler til hinanden, at vi er betænksomme og opmærksomme overfor hinanden, også overfor fremmede. Jeg bliver så glad, når jeg oplever at mennesker er til at stole på, er loyale og kærlige overfor deres partner og børn.

Og jeg bliver glad, når jeg oplever, at vi vil tage ved lære af vores fejl, når mennesker smider skyklapperne, når mennesker indser deres privilegier, når vi søger at forstå og møde hinanden, når vi bevidst begynder at tage ansvar for os selv, vores liv og hinandens tryghed med respekt.

Så ja, jeg undrer mig over at vi mennesker alligevel kan have så svært ved livet, så svært ved nære relationer, svært ved rummelighed, overskud og overbærenhed og at vi oftere foretrækker at putte hinanden i kasser der henholdsvis hedder ”rigtig” eller ”forkert”.

Det gør så, at jeg undrer mig over, hvordan vi kan og ikke mindst hvorfor vi altid skal definere hinanden som rigtig og forkert og vurdere hinanden ud fra skønhedsidealer, som er opfundet af mode-/reklame- og sexindustrien eller ud fra nogle samfundsnormer omkring hvad der er en ”rigtig mand” og en” rigtig kvinde”.

“The greatest prison people live in, is the fear of what other people think” / unknown

Jeg undrer mig bestemt også over mig selv, for jeg er ikke et hak bedre end så mange andre, jeg har også mine udviklingspunkter, jeg er også en del af vores kultur og normer. Jeg falder i jævnligt, dog blot nu med den forskel, at jeg som oftest opdager, når jeg gør det, så jeg kan nå at rette op eller i hvert fald er så bevidst, at næste gang jeg står i en lignende situation, så vil jeg vælge anderledes.

Der er ganske meget i verden at undre sig over.

Engang i mellem kunne det være rart, at kunne tage skyklapperne på igen, så jeg ikke ser disse ting eller kunne have en ”tænd og sluk knap” så jeg kan lukke helt af for verden

– og så alligevel ikke, for det har givet mig rigtig meget tilbage, i forhold til at forstå mig selv, andre, vores kultur og den verden som vi lever i, samt at der faktisk er en god mulighed for noget bedre, et skridt af gangen og det giver håb.

“For at kunne finde roden i dig selv må du finde ud af hvem du er og hvad du står for og handle derefter – først dér vil du undgå at blæse omkuld uanset hvor meget livet end rusker i dig” / Jannie Nielsen Hansen

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

 

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

Udgivet i Blog | 5 kommentarer

Det vigtigste først!

Har du dine prioriteter i orden? husk kærligheden

Når du lægger dig til at sove om aftenen, er det så med en god følelse af at du har fået noget godt ud af dagen

– og hvad så når ugen, måneden eller året er gået, er det så også med en god følelse

eller var der noget, som du måske burde have prioriteret anderledes…

  • Siger du oftere nej end ja, når dit barn eller din kæreste gerne vil noget med dig?
  • Bliver samvær og oplevelser med dine nærmeste kun til noget, hvis de insisterer – eller tager du også selv initiativ til dette?
  • Når du engang ser tilbage på dit liv og skal mindes de gode ting, vil du så have langt flere uvæsentlige tv-programmer eller surfen på nettet at se tilbage på i forhold til nærvær og samvær med dine nærmeste?

“Så kys det nu, det satans liv, grib det, fang det, før det er forbi!” / Steffen Brandt

For en del år siden, aftalte jeg med mig selv, at jeg ikke ville lade det være op til mit barn, at skulle ”bede om” at vi lavede noget sammen og at han så også skulle huske mig på det, for at det overhovedet blev til noget.

Derfor ville jeg tage ansvar for at sige oftere ja end nej og hvis det ikke lige passede, så ville jeg lave en aftale, som jeg ville holde og sidst men bestemt ikke mindst, så ville jeg selv komme til ham med ting vi kunne lave sammen og det er alt fra de helt små nære ting som en god samtale og at grine sammen, til at være fælles om et eller andet.

Jeg ønskede, at han skulle opleve, at jeg rent faktisk synes, at han er et skønt og dejligt menneske, som jeg gerne vil tilbringe tid og have oplevelser sammen med.

“Den, der sårer andre, bekymrer sig ikke om sig selv” / Leonardo Da Vinci

For noget tid siden, var jeg på kursus, hvor en mand fortalte mig, at han havde lavet en ”3 x ja” aftale med sig selv. Denne aftale indebar, at når hans unger kom til ham omkring noget, så ville han sige ja til de tre første ting og derefter ville han overveje et nej næste gang, for derefter at skulle sige ja igen til de tre næste ting.

Han ønskede ikke se tilbage på sit liv og opdage, at han havde tilsidesat sine unger, og ikke havde givet dem oplevelsen af, at han faktisk godt gad dem.

“The person you take for granted today, could very well be the person you miss terribly tomorrow” / unknown

Her er det så eksempler med vores børn, men det samme gælder i kærligheden når vi har en kæreste/ægtefælle.

For har vi egentlig ambitioner i kærligheden, som vi selv vil gøre en indsats for, eller tager vi nærmere hinanden for givet. uden at være nysgerrige på hinanden, anerkende samt interessere os for hinandens tanker, ønsker, håb og drømme, holder vi i hånd, griner vi sammen, får vi oplevelser sammen eller lader vi bare tiden gå og tænker ”det gør jeg i morgen…”?

“For better or worse – but not for granted” / unknown

Der har også været nogle artikler her fornylig, hvor en bl.a. omhandlede en mand, som havde levet sit liv i overhalingsbanen, hvor han havde prioriteret meget andet end sin familie.

Der skulle faktisk en voldsom sygdomsoplevelse til, før han smed skyklapperne og indså, at han slet ikke havde haft sine prioriteter i orden, i forhold til hvad han egentlig ville som menneske.

“The best question in the world is still; Will this behavior propel me forward to my goals or will this behavior keep me struck?” / Christina Aros

Jeg kom så til at tænke på en artikel, omkring en australsk sygeplejerske, der har arbejdet på et hospice og fundet frem til, at de ting som de her mennesker i deres sidste stund ser tilbage på, er slet ikke alt det tv de har fået set, deres vigtige arbejde, de store biler og det dyre hus, men nærmere om de har knyttet bånd og har haft nogle gode nære relationer med kærlighed i deres liv.

Artikler og oplevelser som disse, er med til at huske mig på, hvad jeg har lovet mig selv omkring mine vigtige sten i mit liv, for at jeg lander lige der hvor jeg helst vil være.

Og dette sammen med min egen personlige udvikling, som jeg gik bevidst i gang med, for flere år siden gør at jeg jævnligt reflekterer over de vigtige ting i mig liv, og hvad jeg rent faktisk gør for at disse trives og jeg med dem.

Så hvad fylder du egentlig dit liv ud med?

Hælder du bare i, af alt det uvæsentlige, som sten og grus, der ikke giver dig værdi, så vil du faktisk ikke have plads til de store vigtige sten, som er basis for om du oplever dig selv som lykkelig, sådan at du kan se tilbage på dit liv med varme i stedet for med fortrydelse.

Så her er en opfordring, til at finde frem til hvad der er vigtigt for dig, ikke blot lige nu og her, men også på længere sigt, så du kan sikre dig, at du rent faktisk finder plads til og prioriterer de vigtige ting i dit liv, så dit liv ikke bliver fyldt op med sten og grus.

“Forebyggelse er bedre end parterapi, selvom terapi ikke skal udelukkes. Dét som ikke vedligeholdes, svækkes gradvist” / Erling Tiedemann

Hvor ser du dig selv om fem, ti og femogtyve år?

  • Hvilket kærlighedsliv ønsker du at du har på dette tidspunkt?
  • Hvilken kæreste/ægtefælle ønsker du at være?
  • Hvordan ønsker du at dine børn skal opfatte dig som forældre og som rollemodel?
  • Hvad er ellers vigtigt for dig?

Når du har fået sat ord på dette, så skal du finde frem til hvad der så rent faktisk skal til for at du opnår disse mål for dig selv som kæreste, som forældre som …

Og hvad du end finder frem til, så skal det være noget som du selv vil gøre en indsats for, det skal ikke være afhængig af andre, for du kan sagtens beslutte dig for at du vil være en god forælder uden at afkræve at nogen skal gøre noget eller være på en bestemt måde, før du vil gøre det der skal til.

Det samme gælder for at være en god kæreste/ægtefælle, det skal ikke være afhængig af om din kæreste gør det ene eller det andet, det skal være dit valg, din beslutning, din indsats.

“Tag ansvar for at være lige sådan et menneske som er andres tillid og kærlighed værd – hver dag” / Jannie Nielsen Hansen

Vil du opnå dine drømme – så skal du ville gøre det der skal til – og vil du egentlig det?

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Læs/se også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

 

 

 

Udgivet i Blog | 6 kommentarer

Tillid skal der til

TILLID intet mindre Kærlighed og tillid

Jeg bliver igen og igen overbevist om at vi mennesker simpelthen ikke kan trives eller begå os i relationer, om de er private eller arbejdsmæssige, hvis der ikke er tillid. Om det er at vi kan have tillid til andre, til os selv eller de til os, så er det absolut grundlæggende for en sund relation.

Men det er ikke sådan, at vi skal/kan afkræve af andre, at de skal have tillid til os, de må selv tage ansvar for dem selv og kan vi ikke have tillid til dem, så må vi tage konsekvensen af dette, men det er ikke hvad dette indlæg omhandler.

Det jeg hellere vil ind på her, er nemlig vores eget ansvar og ikke andres.

For det er noget som vi skal afkræve af os selv, på den måde, at vi rent faktisk opfører os sådan, at vi vitterlig er andres tillid værd.

Vi er mange gange rigtig gode til det første, uden først at se på os selv, om vi rent faktisk er andres kærlighed og tillid værd, igennem det vi gør og det vi siger, uanset om de kender til det eller ej.

Som jeg skrev i indlægget ”Krone og rødder (selvtillid og selvværd)”, så kan vi udvikle os selv som menneske ved at have fokus på vores selvtillid og selvværd, men uanset hvor meget vi end udvikler os personligt, så kan vi efter min bedste overbevisning ikke stå fast i os selv, med vores rødder og vores krone, før vi har et ordentligt og solidt lag jord og det er her at tilliden kommer ind i billedet.

“Jo mere vi finder vores egen indre balance og vores eget nærvær med os selv, jo mere erkender vi som regel vores sammenhæng med alt omkring os. Og jo mere opleves vores egen personlige udvikling som blot et led i denne større sammenhæng” / ukendt

For at vi kan opleve os selv som et helt menneske, så skal vi nemlig også knytte bånd, vi skal have nogle gode relationer, hvor vi kan elske og føle os elsket og så skal vi føle os trygge.

Og hvis vi ikke har oplevet at få svigtet vores tillid, så ved vi reelt ikke hvor stor en betydning det vitterligt har og hvor rystet vi faktisk bliver af at få svigtet denne tillid.

Så noget af det absolut værste, som du kan gøre mod din partner er faktisk at svigte hans/hendes tillid til dig som kæreste, som forældre, som menneske.

“You can’t keep hurting a person and expect them to keep loving you” / unknown

Men hvad skal der så til for at vi kan føle os trygge, det er sikkert forskelligt fra menneske til menneske og der kan nok ikke laves den samme helt enslydende liste for alle.

Det drejer sig naturligvis også om konteksten, for vi har ofte andre forventninger til vores chef for at vi kan føle os trygge og dermed motiverede i vores ansættelse og dermed kunne udføre vores arbejde optimalt i forhold til f.eks. vores partner, når vi er i et kærlighedsforhold.

Når vi er i sådan et forhold, så vil det være godt at tage snakken omkring tillid, hvad indebærer det, hvad er indsættelse på tillidskontoen og hvad er udtræk. Med det i tankerne, så skal vi også være uhyre bevidste omkring, at det ikke fungerer sådan, at det er en-til-en værdi, med hensyn til indsættelser og udtræk.

Prøv at forestille dig, at en indsættelse er en fjer og et udtræk er en kanonkugle, sådan lidt groft sat op, men alligevel med ganske meget sandhed i. For det er nemlig sådan, at har vi først fået svigtet vores tillid, så skal der ekstremt mange handlinger til som indebærer indsættelser for blot at opveje et enkelt svigt.

Det er også derfor, at det kan tage ganske lang tid, måske endda flere år, og nogle gange lykkes det aldrig, at få overvægt på indsættelserne, sådan at relationen kan bestå og måske endda udvikle sig, hvis der først har været svigt af tillid.

“Vi bør alle påtage os ansvar for os selv, for kærligheden, vores liv og vores personlige integritet og kan derfor ikke afkræve det af andre, netop fordi de skal afkræve det selv samme af sig selv” / Jannie Nielsen Hansen

Alt afhængig af hvilke forventninger vi har til hinanden i et kærlighedsforhold, så oplever jeg, at der alligevel er nogle fællesnævnere for hvad der opleves som svigt af vores tillid.

  • Ikke vise fortrolighed eller svigte partneres fortrolighed
  • Ikke holde hvad vi lover – og ikke give besked og lave nye aftaler, hvis vi kan se, at det ikke kan lykkes
  • At lyve, om det er stort eller småt, samt bevidste fortielser
  • At vise andre en fortrolighed/intimitet som skulle være forbeholdt partneren (fysisk eller online)
  • Opføre sig illoyalt overfor sin partner
  • Ikke at være klar med hensyn til egne værdier, etik og moral og efterleve disse, uanset om andre ved noget om dette eller ej

Jeg har her nogle eksempler fra den virkelige verden, som er ændret lidt af hensyn til de implicerede, men mange vil sikkert kunne nikke genkendende til disse i en eller anden grad, for det er noget, som vi alle har oplevet eller vil opleve enten personligt eller igennem vores venner og bekendte.

Heidi har betroet sin partner en stor hemmelighed om en anden, som hun ikke kunne bære på alene og partneren har så alligevel fortalt det videre til sine kammerater da de sad i festligt lag.

Da Heidi finder ud af dette, bliver hun rystet og hamrende ked af det og hun er også samtidig noget forvirret, for hvordan kan det være, at hun oplever det så voldsomt, for han er hende jo ikke utro, men det er ganske naturligt noget af det samme som rører sig i hende, som hvis det faktisk havde været tilfældet.

Hendes partner forstår ikke rigtig hvorfor hun sådan tager på vej, men de får heldigvis talt ud om det og han lover at være hendes tillid værd, men det har taget rigtig lang tid og det har været meget svært for Heidi at finde tilliden til sin kæreste igen.

“Når du har forventninger til andre mennesker, så husk at fortælle dem om dem -ellers er resultatet ofte at du bliver skuffet og de bliver overrasket” / Christian Campbell

Lars har tidligere været i et forhold, hvor hans kæreste var ham utro med en masse løgne efterfølgende og i hans nye forhold finder han så ud af, at hans kæreste går og lyver overfor ham, om småting, hvor meget hun ryger, hvad skoene kostede, hvorfor hun først kommer hjem på det eller det tidspunkt og flere andre ting.

Det ryster Lars voldsomt og han konfronterer hende med det, hun er ganske uforstående for det er efter hendes opfattelse småting og uden betydning og faktisk er det ofte sådan, at fordi hun ikke lige fortæller sandheden så er det fordi hun ikke rigtig kan huske den og så vælger at sige noget, for at kunne svare ham.

Lars fortæller hende, at han meget hellere vil have, at hun siger, at hun ikke kan huske det, end at hun lyver. Han fortæller hende også samtidig, at det gør ham voldsomt utryg, for hvis han ikke kan stole på hende med hensyn til de små ting, hvordan skal han så føle sig sikker på, at han kan stole på hende, når det virkelig gælder.

Og det er faktisk det samme som gør sig gældende for Heidi, for hun fik også en oplevelse af, at hvis hun ikke engang kunne stole på hans fortrolighed, hvad mere kunne hun så ikke stole på.

“Seksuel og følelsesmæssig troskab er så fundamental en del af et parforhold (hvor andet ikke er aftalt), at tilliden, intimiteten og selvværdet tager skade ved at svigte denne troskab. Så pas på dig selv og hinanden – og på kærligheden, som fortjener vilkår, den kan vokse og næres under” / Christina Copty

Kim havde lige hørt reklamen fra Victoria Milan (utroskabs-datingsiden) og fortalte kæresten hans holdning til dette, kæresten svarede, at hvis der virkelig var nogen der kunne tjene penge på dette, så var det vel i orden, det var Kim bestemt ikke enig i, fordi det var opfordring til en umoralsk, uetisk og voldsomt ødelæggende adfærd. Kærestens udtryk i forbindelse med dette foruroligede Kim.

Da Kim gik på computeren senere og skulle søge efter noget der startede med V, så foreslog computeren selv Victoria Milan og på den måde fandt han ud af, at kæresten havde været inde på siden, der skete en masse efterfølgende, som var løgne, benægtelser og flere løgne og Kim havde mest lyst til at afslutte forholdet, fordi han følte sig ganske voldsomt svigtet.

Kæresten havde ikke skrevet med nogen eller mødt nogen, men det gjorde ingen forskel for Kim, han oplevede det som utroskab.

For kæresten havde søgt noget udenfor forholdet, og om det var i tanke eller handling, så følte han sig forrådt, han følte også at kæresten havde svigtet deres fortrolighed ved ikke at komme til ham, hvis der var noget hun savnede i forholdet, for ham var det svigt af tilliden på rigtig mange plan og pludselig stod han også med en tvivl på hendes værdier, moral og etik og hvem hun reelt er og hvad hun egentlig stod for.

Disse tre historier fra den virkelige verden, er for at fortælle, at der er mere i det her med at svigte hinandens tillid end den fysiske utroskab der er også den følelsesmæssige utroskab. Det er at svigte forholdet og den fortrolighed og tillid der skal være, for at vi kan føle os trygge og kunne give os hen til hinanden fysisk og mentalt.

”Overvej om det er konsekvenserne værd inden du evt. bruger mail og sms til en ”uskyldig flirt” – for selv det der forties gør skade” / Christel Sonne-Rasmussen

Mange gange så er det rigtig godt at kunne sætte ord på hvad der er indsættelser og hvad der er udtræk på vores tillids-konto – også overfor hinanden.

Det kan sagtens være, at vi i forholdet slet ikke har samme opfattelse af hvad der er indskud og hvad der er udtræk, men her er et forslag til hvad der kunne lægges i disse begreber.

Tillidskontoen

Så hvis I i forholdet er gode til at tale sammen, gode til at lytte og søge at forstå hinanden, så vil i have det absolut bedste udgangspunkt for at afklare hvor jeres grænse går overfor hinanden, for dermed i første omgang, for at kunne føle jer tryg i, at have et fælles udgangspunkt.

Hvis I tager denne snak i forholdet, så er det vigtigt i samme omgang, at få sat ord på hvad de forskellige punkter betyder, for vi kan have hver sin opfattelse af hvad f.eks. det at holde løfter eller være ærlig betyder og indebærer.

”Indsættelse tager rigtig lang tid, da tillidskontoen er sådan indrettet, at der kun kan indsættes et lille indskud hver dag, men kontoen kan derimod ryddes på et øjeblik, da de små indskud er sat ind som dominobrikker – en smuk lang række af alle de værdifulde små daglige indskud. Vil du trække på kontoen, kræver det stor varsomhed, hvis ikke alt skal vælte” / Rie Hansen

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

Udgivet i Blog | 4 kommentarer

Krone og rødder (selvtillid og selvværd)

Jeg er et træ, er du? Når et træ er blæst omkuld...

Personlig udvikling er en svær ting og desværre ikke noget som vi kan trække i den nærmeste automat eller købe i den nærmeste butik og tage på os, det tager tid og for at det ikke skal være lyv, så tager det rigtig lang tid, et skridt af gangen og engang imellem to tilbage.

Jeg kan rigtig godt lide den her metafor med træet når vi taler personlig udvikling, derfor henviser jeg også til træet nogle steder i e-bogen Helt ærligt!

Forestil dig et stort stærkt træ med en flot krone og lange solide rødder. Forestil dig derefter et træ med en stor flot krone og små spinkle rødder eller forestil dig et træ med store solide og stærke rødder men med en lille spinkel stamme og næsten ingen krone – hvilket træ tror du står stærkest når stormen for alvor tager fat?

Ja, okay, det var et ledende spørgsmål, for naturligvis er det træet med den store krone og de store stærke rødder.

Forestil dig så, at kronen på træet er din selvtillid og rødderne er dit selvværd. Vi har simpelthen brug for begge dele og for at finde en balance mellem kronen og rødderne, for at være et stærkt træ (læs ”et helt menneske”).

I kronen har du alt det der kan give selvtillid, alt det der kan give udefrakommende anerkendelse, det er dit udseende, din jobtitel, din løn, din bil, dit hus, din lækre eller dygtige ægtefælle og smukke dygtige børn, det er som andre ser og oplever dig, det er din signalværdi, det materialistiske og alt du gør samt måden du gør det på.

Dine rødder består af alt det du er, det er dine værdier, din troværdighed eller mangel på samme, det er dine erfaringer, holdninger, dine følelser og din viden, dine hensigter og din personlige mission og naturligvis har din kultur, din opvækst samt arv og miljø også noget at skulle have sagt.

Kronen er synlig for andre og er din ydre personlighed, hvor dine rødder så kun er synlige for dem du viser dem for og derfor er rødderne din indre karakter.

Jeg er opvokset i kronen på mit træ, kronen er blevet pudset og plejet, fordi jeg er opvokset med at andres mening er vigtig, at hvordan jeg ser ud udadtil er vigtigt, hvordan andre opfatter mig udadtil som uafhængig og selvkørende er vigtig.

Desværre gik det i den grad ud over mine rødder som blev misligholdt og da det for flere år siden gik op for mig at jeg havde en ubalance i mit træ og jeg så gik all in for at få styrket mine rødder, så kom det til at gå ud over min krone og det var ikke fordi at jeg ikke plejede min krone, det blev blot ligegyldigt for mig, hvad andre skulle have af mening om min krone.

Det kom nemlig til at bevirke, at jeg i ganske lang tid foragtede min krone, fordi jeg havde fundet frem til mine værdier, som jo lå i mine rødder, og jeg ikke kunne være mine værdier bare en lille smule eller halvt, men måtte være dem 110% så blev der ikke plads til at finde balancen sådan at jeg igen selv kunne være glad for min krone.

Ikke fordi at hvad andre mener om min krone skulle være vigtig, nej – nærmere sådan at det som giver mig selvtillid, skulle være vigtigt for mig, så det var ikke den udefrakommende anerkendelse jeg igen skulle finde, det var nærmere min egen anerkendelse af min krone, som jeg tabte et eller andet sted i grøftekanten.

Det er heller ikke fordi jeg mener, at vi skal være ligeglade med hvad andre mener, for hvis vi overskrider deres grænse eller opfører os på anden vis der sårer, så skal vi bestemt ikke være ligeglade.

Men om de synes vi er flotte, om andre synes at vi har en pæn bluse på, om vores hår sidder, om vi har den dyreste bil etc. disse ting bør være fordi vi selv har det godt med disse og ikke fordi vi har brug for andre anerkendelse for nævnte ting, for er det sidstnævnte, så er det min overbevisning, at det vil gå ud over vores selvværd, vores rødder.

Den plads som mit træ stod på, havde på daværende tidspunkt alt for lidt jord, så når det blæste, så begyndte mit træ at tilte eller i hvert fald at stå usikkert.

Det der binder kronen og rødderne sammen, jorden eller limen, det er vores følelser i forhold til vores relationer, det er rent faktisk tillid, og når vi har været nede i vores rødder ganske længe, så skal vi genfinde tilliden til verden og menneskerne omkring os for at turde stikke næsen op over jordoverfladen og det er en blanding af flere ting, der skal til for at ville og turde dette.

Det er f.eks. en beslutning, det er også at lave nogle aftaler med sig selv, for vi kan jo ikke bestemme at andre mennesker nu skal være til at stole på, at de ikke vil prøve at skære vores rødder over, det er noget som de selv må tage ansvaret for.

Men vi kan bestemme, at vi ikke vil være sammen med mennesker vi ikke kan stole på, vi vil ikke være sammen med mennesker der nedgør os, dræner os for energi, svigter vores tillid, overskrider vores grænser, handler amoralsk, uetisk eller hvad der nu har betydning for os. Det er vores valg.

Vi skal så også være helt klar til at tage konsekvensen af dette valg, som vi også skal have defineret absolut klart for os selv og kommer vi dertil, så får vi lidt efter lidt fyldt jord på og stabiliseret vores træ, for det bevirker at vi bevidst har taget et valg for hvilke relationer, om de er private eller arbejdsmæssige, som vi vil have i vores liv.

Dermed vil sandsynligheden for, at vi i sidste ende ender ud med de mennesker som er vores tillid som kærlighed værd være langt større og dermed har vi givet vores træ de aller bedste betingelser for et godt langt liv.

Og omvendt, hvis vi har været længe i vores krone og skal til at finde vores rødder igen, så skal vi først genfinde tilliden til os selv, vi skal finde vores værdier, vores holdninger, etik og moral, vi skal have defineret disse for os selv.

Dernæst skal vi et skridt af gangen efterleve vores værdier, etik og moral – og for hvert skridt får vi styrket vores rødder og det er faktisk den proces som jeg via e-bogen Helt ærlig! vil sætte læseren igang med.

Undskyld træ-metaforerne, men jeg er ganske vild med det her træ, for det giver mig et godt billede af os mennesker, som af mig selv, når vi udtaler os og agerer, så er det ganske nemt at se, om jeg selv, eller andre befinder sig i kronen, i rødderne eller mestrer at være et helt træ på samme tid.

Det er ganske normalt ind imellem at fordybe sig oppe eller nede, men det er absolut det mest optimale, hvis vi kan slå en cirkel om vores træ og være hele af i stedet for dele af vores træ.

Så når jeg har været lidt for længe nede i mine rødder, så ved jeg, at det er på tide at stikke snuden op over jordoverfladen og få pudset nogle af bladene, så jeg kan spejle mig og mit liv i disse – og hele træet med de relationer, som jeg selv har valgt i mit liv.

For vi mennesker er ikke en ø, vi kan ikke trives uden at knytte bånd, vi er sociale væsener og har brug for at være ønsket, være elsket og selv elske.

Vi er alle knyttet sammen, måske filtrer vores grene lidt ind i hinanden, men vores rødder, hvis de er stærke og solide nok, så vil de filtre sig på kryds og tværs i et kæmpe rodnet mellem hinanden dybt nede – og på den måde er vi alle forbundet.

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

Udgivet i Blog | 2 kommentarer