At undres…

At undre sig, er at udvikle sig…it is not

Jeg kan godt lide at undre mig, og for mig, er det at undres vigtigt, for at kunne udvikle mig som menneske.

Det er for mig også et tegn på styrke, fordi det at kunne vise sin tvivl faktisk ofte kræver mod, i en verden hvor vi ”skal have styr på det hele”.

Og det at sætte sig op mod vores kultur, normer og ”sådan har vi altid gjort” ved at stille spørgmsål til disse, det kræver faktisk også mod og et ganske stort overskud

– så jeg vælger mine kampe med omhu, men jeg tager dem, nogle gange direkte og andre gange indirekte.

“Only when we are no longer afraid do we begin to live” / Dorothy Thompson

For hvis vi ikke sætter spørgsmålstegn ved os selv, ved vores omgivelser, det vi oplever og ved verden i det hele taget, hvordan skulle vi så kunne se strukturer, helheder og sammenhænge, se hvad der er godt og skidt og måske forstå baggrunden for at noget er på en bestemt måde.

Ikke fordi, at vi så automatisk altid skal acceptere at tingene er som de er, fordi vi har forståelse for hvorfor det er blevet sådan, men nærmere sådan, at når vi ved hvorfor, så giver det også det bedste udgangspunkt for at sætte ind det rigtige sted, for at påvirke, ændre og udvikle.

Der er rigtig mange ting, som jeg har taget for givet, fordi det er en del af min opvækst, en del af vores kultur og normer og derfor har jeg oplevet det som normalt og derfor skulle det vel så være ok eller hvad?

Jeg undrer mig over, at det hedder en ”hønsegård” selvom det ikke kun er kvinder der opfører sig sådan, at de kan få betegnelsen tilknyttet.

Jeg undrer mig over rigtig mange af de her kønsrelaterede ord som ”at have nosser” eller være en ”bitch”, for mange af disse kønsrelaterede ord er faktisk sådan, at de der omhandler manden de er positivt ladet og de der omhandler kvinden er negativt ladet.

Hvordan kan det mon være og giver det overhovedet nogen mening når vi taler ligeværd.

Jeg undrer mig over skævheden i mediebilledet, hvor kvinder i højere grad er objekter, pyntegenstande og pausefisk med et seksuelt fokus i forhold til mænd. Ikke fordi jeg ønsker at mænd også skal objektiviseres, men fordi jeg ønsker at kvinder også skal opfattes som et helt menneske, som et subjekt i samme grad som mænd generelt.

Jeg undrer mig over, at blive kaldt for rødstrømpe, som et skældsord, når jeg undrer mig over sådanne ting, for skulle det at gå ind for ligestilling, være så skidt, at det er et skældsord – og det på trods af, at min undren her omkring mænd og kvinder faktisk intet har med ligestilling at gøre, men med ligeværd.

Betyder det så at hvis/når man går ind for ligeværd, så er det negativt? Så det at være feminist om man er liberal eller ej, det skulle være et skældsord…

Jeg undrer mig så også over, at hvis man går ind for ligeværd, så har man et køns-relateret ord der går på at være kvinde, på trods af at der findes rigtig mange mænd der også går ind for ligeværd.

Her kunne jeg personligt godt have tænkt mig et kønsneutralt ord, selvom jeg bestemt anerkender, at det i højere grad er kvinder, som ikke har de samme privilegier som mænd, men derfor og heldigvis da, kan mænd jo også gå ind for ligeværd, selvom det er dem der primært har privilegierene – og her taler jeg om hvide heteroseksuelle mænd.

Og ønsker jeg at tage disse privilegier fra disse mænd – absolut ikke, bestemt ikke, aldrig i livet, jeg ønsker blot, at det var lige så naturligt for alle andre end denne gruppe, at have disse samme privilegier.

Jeg undrer mig over, at når jeg undrer mig over mænd og kvinder, så går nogle til angreb eller i forsvarsposition i stedet for at gå i dialog og søge at forstå. Jeg undrer mig over, at mænd og kvinder ofte bliver sat op mod hinanden, i stedet for at indgå i et fællesskab som mennesker.

Jeg undrer mig over mange af de debatter, der kører f.eks. på Facebook omkring køn.

Hvordan kan vi dog være uenige om ligeværd?

Hvordan kan vi være uenige om, at det ene menneske, ikke er mere værd end det andet menneske, blot på grund af køn, udseende, vægt, indtægt, seksuel overbevisning etc. Jeg undrer mig over, at nogle kan forsvare, at vi som mennesker ikke skal have de samme privilegier med den samme respekt.

“At vide, hvad det rigtige er, og ikke gøre det, er mangel på mod” / Konfutse

Jeg undrer mig over, at nogle kun kan opfatte dem selv som henholdsvis mand eller kvinde, hvis det modsatte køn stereotypt opfører sig på en bestemt måde, at deres køn åbenbart ikke er afhængig af dem selv, men af andre.

Og hvordan kan det være, at fordi vi har mulighed for noget, har adgang til det, kan betale os til det, eller fordi vi ser det “alle vegne”, så bliver der sjældent stillet spørgsmål til det i det offentlige rum.

Når der endelig bliver sat spørgsmålstegn ved disse ting, så tager flere det som en personlig fornærmelse, fordi de måske har opfattet det som ok i en eller anden forstand og måske ser på det som deres friheds-ret, uden at se på konsekvenser, værdier, etik og moral?

Jeg undrer mig over, at vi mennesker ofte har så mange ambitioner for vores arbejde, sport og alt andet der ikke vedrører vores kærlighedsforhold og vores familie. Vi har forventninger ja, men hvad med ambitioner for kærligheden, som vi selv vil gøre en indsats for.

Jeg undrer mig over, at vi mennesker ofte først skal stå i en livskrise, før vi vil ændre på vores liv, vores valg og handlemåder.

At vi skal helt derud, hvor det gør ubeskriveligt hamrende ondt, så ondt, at vi kan have svært ved at samle overskud til at passe på os selv, igennem en ændring i vores liv. At vi venter til et tidspunkt, hvor det er decideret livsnødvendigt for os at have overskud til at udvikle os, for ikke at gå i stykker indeni.

Jeg undrer mig over, hvor gode vi mennesker er, til at tage hinanden for givet, lige indtil den dag, hvor det er for sent.

“Handl sådan, at din viljes grundsætning til enhver tid tillige kan gælde som princip for almen lovgivning” / I. Kant

Jeg undrer mig over, hvor gode mange mennesker er, til at bilde sig selv en masse ind, for at kunne se sig selv og måske andre i øjnene for deres handlinger, i stedet for rent faktisk at ændre på deres handlinger, så de i stedet ærligt og åbent, kan stå ved sig selv.

Jeg undrer mig over, hvor gode vi er, til at udskyde hele tiden, til i morgen eller i overmorgen for at udskyde igen og det er oftest de vigtige ting.

For til sidst at opleve at kærlighedsforholdet er blevet til et venskabsforhold eller bofællesskab, at børnene er blevet store og måske endda flyttet hjemmefra, at drømmejobbet er blevet taget af en anden, fordi vi slet ikke søgte det.

Sådan at vores drømme hober sig op indeni og vi til sidst sprænger i luften eller falder sammen af fortrydelse og bitterhed, fordi vi alt for ofte tilsidesatte og udskød de vigtige ting.

“Det vigtigste er at være ærlig over for dig selv. Du kan aldrig have en indvirkning på samfundet, hvis du ikke har ændret dig selv … Store fredsskabere er alle mennesker af integritet, ærlighed og ydmyghed” / Nelson Mandela

Så glæder jeg mig også over, når jeg oplever, at vi smiler til hinanden, at vi er betænksomme og opmærksomme overfor hinanden, også overfor fremmede. Jeg bliver så glad, når jeg oplever at mennesker er til at stole på, er loyale og kærlige overfor deres partner og børn.

Og jeg bliver glad, når jeg oplever, at vi vil tage ved lære af vores fejl, når mennesker smider skyklapperne, når mennesker indser deres privilegier, når vi søger at forstå og møde hinanden, når vi bevidst begynder at tage ansvar for os selv, vores liv og hinandens tryghed med respekt.

Så ja, jeg undrer mig over at vi mennesker alligevel kan have så svært ved livet, så svært ved nære relationer, svært ved rummelighed, overskud og overbærenhed og at vi oftere foretrækker at putte hinanden i kasser der henholdsvis hedder ”rigtig” eller ”forkert”.

Det gør så, at jeg undrer mig over, hvordan vi kan og ikke mindst hvorfor vi altid skal definere hinanden som rigtig og forkert og vurdere hinanden ud fra skønhedsidealer, som er opfundet af mode-/reklame- og sexindustrien eller ud fra nogle samfundsnormer omkring hvad der er en ”rigtig mand” og en” rigtig kvinde”.

“The greatest prison people live in, is the fear of what other people think” / unknown

Jeg undrer mig bestemt også over mig selv, for jeg er ikke et hak bedre end så mange andre, jeg har også mine udviklingspunkter, jeg er også en del af vores kultur og normer. Jeg falder i jævnligt, dog blot nu med den forskel, at jeg som oftest opdager, når jeg gør det, så jeg kan nå at rette op eller i hvert fald er så bevidst, at næste gang jeg står i en lignende situation, så vil jeg vælge anderledes.

Der er ganske meget i verden at undre sig over.

Engang i mellem kunne det være rart, at kunne tage skyklapperne på igen, så jeg ikke ser disse ting eller kunne have en ”tænd og sluk knap” så jeg kan lukke helt af for verden

– og så alligevel ikke, for det har givet mig rigtig meget tilbage, i forhold til at forstå mig selv, andre, vores kultur og den verden som vi lever i, samt at der faktisk er en god mulighed for noget bedre, et skridt af gangen og det giver håb.

“For at kunne finde roden i dig selv må du finde ud af hvem du er og hvad du står for og handle derefter – først dér vil du undgå at blæse omkuld uanset hvor meget livet end rusker i dig” / Jannie Nielsen Hansen

Vil du læse mere omkring livet og kærligheden med indspark til at finde ind til dine egne værdier, etik og moral og er du ikke bange for at blive provokeret og blive prikket til, så kan du købe e-bogen ”Helt ærligt!” på saxo.com.

 

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen
LoveRoad.dk

– / –

Vil du holde øje med indlæg på bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

Dette indlæg blev udgivet i Blog. Bogmærk permalinket.

5 kommentarer til At undres…

  1. Pingback: Respekterer du din partners følelser og holdninger? |

  2. Pingback: 3 valgmuligheder |

  3. Pingback: Tanker om ligeværd |

  4. Pingback: Noget for noget... |

  5. Pingback: Vil du drænes… |

Skriv et svar