At sige til og fra…

At kunne sige til og fra…

…og at kunne tage imod At sige til og fra

Jeg har tænkt noget mere omkring det her med, hvor svært det egentlig er, at kommunikere med hinanden, særligt når det drejer sig om alt andet end fagligt –

og især hvis det er med mennesker, der betyder noget for os, om det er kæresten, venner, familie eller sågar nære kolleger.

Jeg kender til en gruppe kolleger der skulle finde frem til, hvad der skulle til, for at de hævede sig over deres i forvejen høje niveau og have en oplevelse af, at være et team.

De var ganske kloge og reflekterende og indså, at det ikke var nok, at ville løfte niveauet for det indbyrdes samarbejde, de skulle også ville det der skulle til, og noget de var meget enige om, det var at de var i tvivl, om det der skulle til, også var det værd.

Som flere fortalte, så var deres indbyrdes kommunikation en rigtig varm kartoffel, når det drejede sig om feedback der f.eks. gik på ens person, ud fra de valg man havde taget, eller den måde, som man havde valgt at håndtere noget på osv.

De oplevede, at de manglede værktøjer, for at kunne sige ordentlig til og fra til hinanden, og måske manglede de også værktøjer, for at kunne tage imod…

Det kan være ganske grænseoverskridende, at sige til og fra, særligt når det er noget, som har personlig betydning for os, i forhold til hvordan vi har det med os selv og indbyrdes med hinanden.

Vi kan føle os utroligt sårbare som menneske, når vi udleverer os selv, med hensyn til vores følelser, meninger, holdninger, værdier etc.

Nogle mennesker er rigtig gode til kommunikationen på arbejdet, fordi de adskiller arbejde og privat så meget, at de langt bedre på arbejdspladsen, kan undlade at tage det nært og personligt, når der bliver kommenteret på deres valg og handlemåder.

Men i forhold til hjemme med ægtefællen, så bliver der for nogle virkelig lukket af. Og måske er det fordi, disse mennesker ikke kan rumme mere, og prioriterer facaden og relationerne på arbejdet, i stedet for det nære hjemme, fordi det er dér, det gør mest ondt, netop fordi hjemmet og kæresten, er det der betyder mest.

Og det er jo ganske trist, at undlade at se indad og ville gøre noget, lige der hvor det betyder mest.

“Det er åbenbart nemmere at skifte partner end at skifte væremåde” / Mikael Rode

Det jeg vil frem til her, det er, at vi er hele mennesker, og det som mange gange går galt, i rigtig mange forhold, det er manglende eller dårlig kommunikation.

Og vi ved det jo godt, og kan se det i rigtig mange forhold, men når det kommer til os selv, så bliver vi til knudemænd og syrlige bolsjer, i stedet for at se indad, for hvad vi selv kan gøre, for at være mere åbne og tage imod med en positiv ånd, i stedet for at gå i baglås.

Men også det, at blive bedre til at sige til og fra, ikke kun at gøre det, for det kan være svært nok, men også at gøre det på en sådan måde, at det tager udgangspunkt i os selv og vores egen oplevelse af situationen, og det er jo oftest ikke personen selv, som vi ønsker ændret, det er som oftest det der gøres eller siges, som jo er et valg personen kan tage for sig selv og forholdet eller ej.

Lige en tanke, så har jeg ofte tænkt, at det kunne være fantastisk med et fag i skolen, der kun omhandlede kommunikation og relationer, fysisk og online, med den svære samtale og respekten for sig selv og for andre, nå – det var lige et lille sidespring.

Når andre mennesker behandler os skidt, så siger vi fra, på en eller anden måde, enten ved ord og attitude, ved at vi lukker af, trækker os, bliver trist eller indadvendt, eller via handling, hvor vi skændes, smækker med døren, eller måske afslutter forholdet.

Og det er ganske naturligt, at blive i tvivl, om vi nu har fået sagt ordentlig fra, om kæresten eller hvem det nu er, virkelig har forstået alvoren, for vi ønsker jo ikke at det sker igen og igen opleve den følelse som oplevelsen gav os

– og vi ønsker heller ikke at skulle tage en konsekvens af en eventuel gentagelse. Derfor er det vigtigt, at vi får en oplevelse af, at det er forstået, respekteret og anerkendt.

Jeg forudsætter et ganske normalt menneske, der som oftest er glad, og sætter pris på en harmonisk, kærlig hverdag med nærhed, nærvær og lidt spræl ind i mellem, og som gør sit bedste, for at bidrage til, at det er lige sådan det er, for det meste.

Her sorterer jeg altså så lige brokkerøvene fra, de som ser problemer i alt, de som har valgt negativiteten, og at have fokus på alt det der mangler, i stedet for alt det de har, de der ikke evner at sige pyt, og bare vil hakke og sprede spydigheder, så det er ikke disse mennesker det gælder her.

Det at sige fra, er nemlig slet ikke at brokke sig, der er en kæmpe forskel.

Så hvis den der bliver sagt fra overfor, tager det til sig som brok, i stedet for at respektere, at man faktisk i en eller anden grad, har trådt ved siden af, fordi man har såret sin partner, så er det rigtig rigtig svært, for partneren igen en anden gang, at kunne og ville sige fra.

Dermed kommer forholdet ind i en rigtig dårlig spiral, hvor man enten ender op med ikke at kunne tale sammen og derfor bliver mere og mere ulykkelig eller også går man fra hinanden

– og var det egentlig det man ville?

Et godt forhold indebærer, at man skal kunne komme til hinanden åbent og ærligt, man skal kunne vise sin sårbarhed, man skal kunne være hinandens fortrolige.

Men det skal søreme også nytte noget, når man kommer til hinanden med det der sårer, savnes, bekymrer eller glæder. Man skal være værd at komme til.

Og den anden vej, så skal man simpelthen lære at sige pyt, til alt det, som ikke sårer eller overskrider ens grænser og primære værdier.

“Blowing out the other persons candle will not make yours shine brighter” / unknown

Mange mennesker går i forsvarsposition, bliver aggressive, anklagende og nedladende når der bliver kommenteret på, at de har såret, overskredet en grænse og har behandlet f.eks. deres kæreste mindre godt til rigtig skidt

– og de bliver mange gange aggressive eller lignende, fordi de jo inderst inde godt ved, at det ikke er helt i orden, det er deres dårlige samvittighed, der taler til dem og prøver at guide indefra, hvis de altså vil tage imod.

Og de der så, i stedet for at tage deres dårlige samvittighed til efterretning, så lige gør det måske endda lige en tak værre, ved at fyre en ekstra ond eller nedladende svada af, når de bliver konfronteret med, at de har såret eller lignende

– f.eks. ved lige indirekte at fortælle, at de er totalt uden ansvar for det de har gjort eller sagt, og at det er den der siger fra, der har skylden helt og aldeles, for vedkommende kunne jo bare lade være med at være dum, eller hvad der nu findes på, for at fralægge sig ansvaret, for det de har sagt eller gjort og for at undlade at skulle tage stilling til, hvad det så gør en til som menneske og som kæreste at handle sådan, for det er jo også et valg.

Eller også overbeviser de sig selv om, at den anden er for nærtagende, for meget af det ene eller andet, og dermed fralægger de igen eget ansvar for, at det de har sagt eller gjort, faktisk opleves anderledes og måske endda ganske voldsomt, nedladende eller grænseoverskridende for partneren.

“The more you are willing to accept responsibility for your actions, the more credibility you have” / Brian Koslow

Men ved at handle sådan, at man ikke respekterer andres tanker og følelser og anerkender at det man har gjort eller sagt, faktisk har en konsekvens for andre, uanset om man er enig eller ej, så ændrer det ikke den andens opfattelse af situationen, og følelsen der opstår af utryghed, svigt, usikkerhed, sorg o.lign.

På den måde, så skubber man sin partner endnu mere fra sig, og til sidst orker vedkommende ikke længere at sige fra, og det betyder jo ikke, at det er i orden, det betyder nærmere, at forholdet er ved at nærme sig en afslutning.

Særligt hvis det der blev sagt fra på, ikke tages alvorligt, på den måde, at du afholder dig fra at gøre det samme eller lignende igen, for så kan du lige så godt pakke kufferten med det samme, så I undgår at gøre hinanden endnu mere ulykkelige.

For det vil gå ud over hverdagen sammen, både i og udenfor dobbeltsengen og helt bestemt indeni, hos den partner der igen og igen oplever, at ens tanker og følelser bliver ignoreret, negligeret og nedgjort. Det vil på sigt ødelægge forholdet.

Så i stedet for at gå i forsvarsposition, og måske endda til angreb, så prøv at være nysgerrig og spørg ind til hvad der menes, uden at snerre eller hæve stemmen, og se så hvad der sker…

“You can learn great things from your mistakes when you aren’t busy denying them” / unknown

Jeg hørte en video her forleden, omkring hvad der skal til, for at en kvinde vil give sig helt hen til sin mand ikke blot med kroppen men også med sjælen, altså helt at overgive sig seksuelt og følelsesmæssigt til sin mand.

Det har i høj grad også noget med kommunikation at gøre, og den tryghed der ligger i, at kunne komme til hinanden og opleve, at være hinandens ikke blot bedste venner og kærester, men også fortrolige på et dybere plan.

Kvinden fortalte, at manden ikke blot skal elske med sin ægtefælles krop, men også med hendes hjerne, og det vil jeg vende frygtelig tilbage omkring, da jeg agter at lave en fri oversættelse tilrettet med mine egne holdninger, erfaringer og overbevisninger.

For intimitet, fortrolighed og god sex, er nemlig nogle af de bonusser der er, ved at have en god kommunikation i ægteskabet/forholdet…

Og er det egentlig ikke sådan, at jo mere lykkelig man er i forholdet, jo mere elsket, ønsket og værdsat man føler sig, jo mere glad er man, og jo mere prioriterer og værdsætter man så også sin partner og så er det en god spiral, hvor man er kilde til hinandens lykke.

“It is not a lack of love, but a lack of friendship that makes unhappy marriages” / Friedrich Nietzsche

Læs også:

Jannie Nielsen Hansen / LoveRoad.dk – / – Vil du holde øje med indlæg til bloggen eller blot følge lidt med i mine betragtninger om værdier, livet og kærligheden, så er du velkommen til at trykke “synes godt om” på LoveRoad.dk facebookside. Her vil du også få link til andre artikler, samt citater og hvad der lige optager mig om mennesker, livet, værdier, troværdighed og kærligheden – Helt ærligt

Dette indlæg blev udgivet i Selvindsigt. Bogmærk permalinket.

7 kommentarer til At sige til og fra…

  1. Pingback: Din advarselslampe |

  2. Pingback: At føle dig ensom i et forhold |

  3. Pingback: Vil du kærligheden? |

  4. Pingback: Lykkelig i dit perfekte hjem? |

  5. Pingback: Kender du egentlig dine egne værdier? |

  6. Pingback: Den fandens usikkerhed... |

  7. Pingback: En aftale er en aftale... |

Skriv et svar